Kidnapning — en global forretning

I DET sidste årti er der sket en bemærkelsesværdig stigning i antallet af kidnapninger verden over. En rapport fortæller at der i årene mellem 1968 og 1982 skete næsten tusind gidseltagninger i 73 lande. Men i slutningen af 1990’erne foregik der hvert år mellem 20.000 og 30.000 kidnapninger.

Fra Rusland til Filippinerne lader kidnapning til at være på mode blandt forbrydere, og de er åbenbart parate til at kidnappe alt hvad der bevæger sig. I ét tilfælde blev et spædbarn der kun var en dag gammelt, kidnappet. I Guatemala blev en 84-årig kvinde der sad i kørestol, bortført og holdt som gidsel i to måneder. I Rio de Janeiro kidnapper røvere folk der går på gaden, og kræver undertiden så lidt som 100 dollars i løsepenge.

Selv ikke dyr synes at være uden for fare. For år tilbage kidnappede nogle forbrydere i Thailand en arbejdselefant der vejede seks tons, og forlangte 1500 dollars i løsepenge. Det siges at kriminelle bander i Mexico tilskynder deres unge medlemmer til at øve sig på kæledyr for at få større erfaring før de forsøger at kidnappe mennesker.

Førhen var kidnapperne mest ude efter de velhavende, men tiderne har ændret sig. Reuters Bureau oplyser: „I Guatemala, hvor kidnapning er blevet en daglig foreteelse, mindes folk de gode gamle dage da målgruppen for venstreorienterede oprørere kun var en lille håndfuld rige forretningsfolk. I dag kan alle, både rige og fattige, unge og gamle, risikere at blive kidnappet.“

Kidnapningssager hvor betydningsfulde folk er involveret, får som regel megen medieomtale, men langt de fleste kidnapninger forhandles uden for offentlighedens søgelys. Faktisk har nogle lande af forskellige årsager „ikke særlig stor lyst til at gøre opmærksom på at de har et kidnapningsproblem“. Den næste artikel vil komme ind på nogle af disse årsager.

[Kort på side 3]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Colombia

I de senere år er der hvert år tusinder der er blevet kidnappet. I maj 1999 kidnappede nogle oprørere hundrede mennesker som overværede en messe.

Mexico

Cirka 2000 mennesker kidnappes hvert år. Kidnapninger er blevet kaldt „en hjemmeindustri“.

England

Kidnapningsforsikring hos Lloyd’s of London er steget 50 procent årligt siden 1990.

Rusland

Alene i Kaukasusområdet i den sydlige del af Rusland steg antallet af kidnapninger fra 272 i 1996 til 1500 i 1998.

Filippinerne

Ifølge bladet „Asiaweek“ „er Filippinerne sandsynligvis Asiens kidnapningscenter“. Her opererer over 40 organiserede kidnapningsgrupper.

Brasilien

På ét år har kidnappere efter sigende indkasseret 1,2 milliarder dollars i løsepenge.

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

Kidnapning — kommercialiseret terror

„EN KIDNAPNING kan ikke sammenlignes med en berigelsesforbrydelse. Det er en lusket, grusom og følelseskold behandling af samfundets mest grundlæggende enhed, nemlig familien,“ siger Mark Bles i sin bog The Kidnap Business. En kidnapning udsætter offerets familie for et stort følelsesmæssigt pres. Minut efter minut, time efter time, svinger de mellem håb og fortvivlelse mens de kæmper med følelser af skyld, had og hjælpeløshed. Mareridtet kan fortsætte i dagevis, ugevis, månedsvis eller årevis.

I deres hensynsløse jagt på penge udnytter kidnapperne den naturlige familiefølelse. En gruppe kidnappere tvang deres offer til at skrive følgende i et åbent brev til pressen: „Jeg beder pressen om at offentliggøre dette. Hvis jeg ikke vender tilbage, vil skylden ikke kun ligge hos mine kidnappere, men også hos min familie som viser at de sætter penge højere end mig.“ Som et middel til at få løsepenge har italienske kidnappere skåret legemsdele af deres gidsler og sendt dem til vedkommendes slægtninge eller til tv-stationer. En mexicansk kidnapper torterede endda sine ofre mens han forhandlede med deres familie over telefonen.

Andre kidnappere forsøger at indynde sig hos deres ofre. I Filippinerne blev en forretningsmand kidnappet og spærret inde på et luksushotel i Manila, hvor hans fangevogtere gav ham spiritus og underholdt ham med prostituerede indtil løsepengene var betalt. Som regel tages der dog meget lidt hensyn til gidslernes fysiske og hygiejniske behov. Mange bliver brutalt mishandlet. I alle tilfælde gennemgår ofrene den frygtelige oplevelse at de ikke aner hvad de kan vente sig.

Behandlingen af traumet

Selv efter at ofrene er blevet løsladt, kan de lide af langvarige følelsesmæssige traumer. En svensk sygeplejerske som blev kidnappet i Somalia, siger: „Der er én ting der er vigtigere end noget andet. Man skal tale med sine venner og sin familie om det der er sket, og søge professionel hjælp hvis man føler behov for det.“

Behandlere har udviklet en metode til at hjælpe sådanne ofre. Med professionel hjælp analyserer ofrene deres oplevelser i flere korte seancer før de mødes med familien og vender tilbage til en normal tilværelse. „Behandling der gives umiddelbart efter begivenheden, mindsker risikoen for varige skader,“ siger Rigmor Gillberg, der er ekspert i krisehjælp ved Røde Kors.

Andre konsekvenser

Ofrene og deres familier er ikke de eneste der berøres af kidnapning. Frygten for kidnapning kan skade turismen og have en negativ indvirkning på investeringer. Det skaber også usikkerhed i samfundet. Inden for nogle få måneder i 1997 flyttede seks internationale selskaber fra Filippinerne på grund af faren for kidnapning. En filippinsk kvinde der arbejder for en forening mod kriminalitet, siger: „Vores liv er et mareridt.“

I en artikel i The Arizona Republic stod der: „Blandt mexicanske topchefer grænser frygten for kidnapning til hysteri, og det med rette.“ Ifølge det brasilianske tidsskrift Veja er monstrene i brasilianske børns mareridt blevet erstattet af kidnappere og røvere. I Taiwan er kidnapningsforebyggelse et skolefag, og i USA har man installeret overvågningskameraer i børnehaver for at undgå kidnapning.

Gode tider for sikkerhedsbureauer

Stigningen i antallet af kidnapninger og de vanskelige problemer de resulterer i, er en indbringende forretning for private sikkerhedsbureauer. I den brasilianske by Rio de Janeiro er der over 500 af sådanne bureauer, med en samlet omsætning på 1,8 milliarder dollars.

Et stigende antal internationale sikkerhedsbureauer tilbyder undervisning i kidnapningsforebyggelse, udgiver oplysninger om farlige områder og forhandler om løsepenge. De rådgiver familier og firmaer, underviser dem i kidnappernes metoder og hjælper dem til at klare det psykiske pres. Nogle bureauer forsøger endog at fange kidnapperne og få løsepengene tilbage efter at gidselet er blevet løsladt. Men deres ydelser er ikke gratis.

Trods denne indsats foregår der i mange lande flere og flere kidnapninger. Om situationen i Latinamerika siger Richard Johnson, der er vicepræsident for forsikringsselskabet Seitlin & Company: „Alt tyder på at antallet af kidnapninger vil stige.“

Årsagerne

Eksperter peger på forskellige årsager til den senere tids bølge af kidnapninger. En af dem er den fortvivlende økonomiske situation der er i visse områder. En nødhjælpsarbejder i byen Náltjik i Rusland siger: „Den mest effektive måde at skaffe penge på er ved at bruge det famøse middel som hedder kidnapning.“ Det siges at kidnapning bruges i nogle af de tidligere Sovjetrepublikker til at finansiere lokale krigsherrers private hære.

Flere mennesker end nogen sinde før rejser i forretningsøjemed eller som turister, hvilket åbner nye muligheder for kidnappere der er ude efter flere ofre. Antallet af udlændinge der er blevet kidnappet, er fordoblet de sidste fem år. Mellem 1991 og 1997 blev turister i cirka 26 lande kidnappet.

Hvor kommer alle disse kidnappere fra? Nogle steder er der sket en nedtrapning af militære stridigheder som har medført at tidligere soldater er blevet arbejdsløse og står uden penge. De har alle de færdigheder der skal til for at gå ind i denne indbringende branche.

På grund af brugen af mere effektive forholdsregler mod bankrøveri og fremstød mod narkohandelen er nogle gået over til at tjene deres penge ved kidnapning. Mike Ackerman, en ekspert i kidnapning, siger: „I takt med at man i alle samfund gør det vanskeligere at begå berigelsesforbrydelser, sker der flere forbrydelser mod mennesker.“ Den megen omtale af store løsepenge kan også friste nogle til at blive kidnappere.

Andre motiver

De fleste kidnappere er kun ude efter folks penge. Kidnapperes krav om løsepenge kan variere fra nogle få hundrede dollars til 60 millioner dollars, hvilket var det rekordbeløb der blev betalt for en byggematador i Hongkong som alligevel ikke blev løsladt.

Nogle har brugt kidnapning som et middel til at få medieomtale, mad, medicin, radioer og biler eller nye skoler, veje og hospitaler. En forretningsmand der blev kidnappet i Asien, blev løsladt efter at kidnapperne fik basketballtøj og basketbolde. Visse grupper bruger også kidnapning til at skræmme udenlandske investorer og turister, med det formål at standse udnyttelsen af landbrugsjorden og naturressourcerne.

Det skorter altså hverken på motiver, midler, potentielle kidnappere eller ofre. Men findes der lige så mange løsninger på dette problem? Hvilke løsninger kunne der være tale om, og er det løsninger der duer? Inden vi besvarer disse spørgsmål, vil vi se på nogle dybereliggende årsager til den stærkt voksende kidnapningsindustri.

[Ramme på side 5]

Hvis man bliver kidnappet

I tilfælde af kidnapning kan følgende råd fra nogle der har forsket i emnet, måske hjælpe:

● Vær samarbejdsvillig, ikke genstridig. Fjendtligsindede gidsler får ofte en hårdere behandling og er i særlig fare for at blive dræbt eller straffet.

● Bliv ikke grebet af panik. Husk at de fleste ofre overlever en kidnapning.

● Udtænk et system til at holde regnskab med tiden.

● Forsøg at få en eller anden form for fast rutine.

● Få motion, også selv om dine muligheder for at bevæge dig er begrænsede.

● Vær opmærksom; prøv at huske detaljer, lyde og lugte. Læg mærke til detaljer ved dine kidnappere.

● Prøv om muligt at småsnakke med kidnapperne for at etablere kontakt. Hvis kidnapperne lærer dig at kende som person, vil de være mindre tilbøjelige til at volde dig skade eller dræbe dig.

● Gør på en høflig måde dine kidnappere opmærksomme på dine behov.

● Prøv aldrig at forhandle om de forlangte løsepenge.

● Hvis en befrielsesaktion går i gang, skal du smide dig ned og vente passivt mens aktionen står på.

[Ramme på side 6]

Kidnapningsforsikring — et kontroversielt spørgsmål

En anden branche der har oplevet et stort opsving i forbindelse med det øgede antal kidnapninger, er forsikringsbranchen. Lloyd’s of London har i 1990’erne haft en årlig stigning på 50 procent i tegningen af kidnapningsforsikringer. Flere og flere virksomheder tilbyder nu den slags forsikringer. Forsikringen dækker assistance af en kidnapningsforhandler, betalingen af løsepenge og undertiden professionel hjælp til at få løsepengene tilbage. Spørgsmålet om kidnapningsforsikring er imidlertid meget omdiskuteret.

Modstanderne hævder at sådanne forsikringer kommercialiserer forbrydelsen, og at det er umoralsk at profitere på kidnapning. De siger også at forsikrede personer kan være tilbøjelige til at tage mindre hensyn til deres egen sikkerhed, og at forsikringen gør det lettere for kidnapperne at øve pengeafpresning, hvilket virker fremmende på denne form for kriminalitet. Nogle frygter endog at sådanne forsikringer vil få folk til at arrangere deres egen kidnapning for at modtage forsikringspengene. I Colombia, Italien og Tyskland er det ikke tilladt at tegne kidnapningsforsikring.

Fortalerne peger på at kidnapningsforsikringer, som alle andre forsikringer, betyder at mange betaler for dét nogle få mister. De fremfører at en forsikring giver en vis tryghedsfølelse, eftersom den sætter familier og virksomheder i stand til at betale for hjælp fra professionelle som kan lette den spændte situation, forhandle om en lavere løsesum og gøre det lettere at fange kidnapperne.

[Ramme på side 7]

Stockholm-syndromet

I 1974 tog kidnapningen af Patty Hearst, datteren af bladkongen Randolph A. Hearst, en overraskende vending da hun sluttede sig til sine kidnappere og tog del i væbnet røveri sammen med dem. Et andet eksempel er en kidnappet spansk fodboldspiller der tilgav sine kidnappere og ønskede dem alt godt.

I begyndelsen af 1970’erne blev dette fænomen kaldt Stockholm-syndromet på grund af et gidseldrama der fandt sted i 1973 i en bank i Stockholm. Ved den lejlighed fik gidslerne et særligt venskab med deres vogtere. Ifølge bogen Criminal Behavior kan et sådant forhold tjene som beskyttelse for den kidnappede. „Jo mere offeret og vogteren lærer hinanden at kende, jo mere sympati vil de ofte nære for hinanden. Dette fænomen tyder på at forbryderen efter et stykke tid vil være mindre tilbøjelig til at volde gidselet skade.“

En britisk pige der blev kidnappet i Tjetjenien og voldtaget, siger: „Jeg tror at det var da vagten lærte os personligt at kende, at han indså at det var forkert at voldtage mig. Han holdt op med at voldtage mig og gav mig en undskyldning.“

[Illustration på side 4]

En kidnapning er en af de mest nerveopslidende og smertelige oplevelser en familie kan komme ud for

[Illustration på side 5]

Ofrene behøver trøst

[Illustration på side 7]

Som regel tages der meget lidt hensyn til gidslernes fysiske og hygiejniske behov

Kidnapning — de dybereliggende årsager

KIDNAPNINGER er blevet en stor plage i vor tid. Men det er mord, voldtægt, tyveri, børnemisbrug og folkedrab også. Hvorfor er livet blevet så farligt at folk ofte er bange for at vove sig uden for deres hjem efter mørkets frembrud?

De egentlige årsager til denne epidemi af kriminel aktivitet, deriblandt kidnapning, kan føres tilbage til de store mangler ved vore dages samfund. Vidste du at den farlige tid vi i dag oplever, blev forudsagt i Bibelen for næsten 2000 år siden? Læg mærke til det der står i Andet Timoteusbrev 3:2-5.

„Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“

Du vil sikkert være enig med os i at disse ord der blev nedskrevet for længe siden, passer fuldstændig på forholdene i dag. I vor tid har resultatet af manglerne ved samfundet kun været alt for tydelige. Det er værd at bemærke at Bibelen indleder ovennævnte beskrivelse af menneskenes skændige opførsel med ordene: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her.“ (2 Timoteus 3:1) Lad os se nærmere på blot tre store mangler ved samfundet som har bidraget til den eksplosive vækst i antallet af kidnapninger.

Dårlig håndhævelse af loven

„Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ — Prædikeren 8:11.

Mange politistyrker har ikke tilstrækkelige ressourcer til at klare den stigende kriminalitet. I mange lande er kidnapning derfor en forbrydelse der betaler sig. I 1996 blev kun 2 procent af alle colombianske kidnappere retsforfulgt. I Mexico blev der i 1997 udbetalt mindst 200 millioner dollars i løsepenge. Nogle kidnappere i Filippinerne gik endda med til at løsepengene blev betalt med checks.

Dertil kommer at kriminalitetsbekæmpelsen undertiden modarbejdes af korruption inden for de myndigheder der skal håndhæve loven. Selv ledere af toptrænede antikidnapningsgrupper i Mexico, Colombia og tidligere Sovjetrepublikker er blevet anklaget for kidnapning. Præsidenten for det filippinske senat, Blas Ople, siger til bladet Asiaweek at officielle tal viser at både tjenstgørende og pensionerede politi- og militærfolk har medvirket ved 52 procent af kidnapningerne i Filippinerne. Det siges at en berygtet mexicansk kidnapper var omgivet af „en mur af officiel beskyttelse der var befæstet med bestikkelse af betjente og anklagere på lokalt og nationalt plan“.

Fattigdom og social uretfærdighed

„Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten.“ — Prædikeren 4:1.

Mange i dag befinder sig i en fortvivlende økonomisk og social situation, og det er ofte dem der står bag kidnapninger. I en verden hvor kløften mellem rig og fattig bliver større og større, og hvor der ofte kun er få muligheder for at tjene penge på ærlig vis, vil kidnapning derfor fortsat være en fristelse for mange. Så længe der er undertrykkelse, vil nogle bruge kidnapning som et middel til at gøre gengæld eller til at henlede opmærksomheden på det de betragter som utålelige forhold.

Begærlighed og mangel på kærlighed

„Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt.“ (1 Timoteus 6:10) „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.

Op gennem historien har kærligheden til penge fået folk til at begå uhyrligheder. Ingen anden forbrydelse har måske i samme grad som kidnapning kunnet bruges til at slå mønt af menneskers lidelser, sorg og fortvivlelse. For mange er det begærlighed — kærligheden til penge — der får dem til at øve vold mod og tortere en fremmed person og udsætte vedkommendes familie for en grusom prøvelse der fortsætter i uger, måneder eller måske år.

Der er tydeligvis noget gennemgribende forkert ved et samfund der lægger så stor vægt på penge og træder menneskelige værdier under fode. Der er ingen tvivl om at det skaber grobund for alle mulige former for kriminalitet, herunder kidnapning.

Vil det sige at vi oplever det Bibelen kalder „de sidste dage“? Hvad vil det i så fald komme til at betyde for jorden og for os personligt? Er der en løsning på de frygtelige problemer, deriblandt kidnapning, som menneskeheden ligger under for?

[Ramme/illustration på side 8]

Er ikke noget nyt

Allerede i det 15. århundrede før vor tidsregning krævede Moseloven at kidnappere blev straffet med døden. (5 Mosebog 24:7) I det første århundrede før vor tidsregning blev Julius Cæsar kidnappet, og det samme blev den engelske konge Richard Løvehjerte, der levede i det 12. århundrede. Den største løsesum der nogen sinde er blevet udbetalt, var de 24 tons guld og sølv som inkaerne i 1533 gav til den spanske erobrer Francisco Pizarro for at løskøbe deres tilfangetagne hersker Atahualpa. Ikke desto mindre lod conquistadorerne ham henrette ved kvælning.

[Illustration på side 9]

Trods politiets indsats foregår der mange kidnapninger

Kidnapning — er der en løsning?

„BORTFØRELSERNE har nået et punkt der af hele nationen betragtes som uacceptabelt, og samfundet må bekæmpe dette onde,“ sagde Tjetjeniens premierminister da han lovede at få kidnapninger i denne russiske republik til at høre op.

Få kidnapninger til at høre op? Et prisværdigt mål, men spørgsmålet er: Hvordan?

Indsatsen mod kidnapning

For at bekæmpe kidnapning har de colombianske myndigheder ansat 2000 hemmelige agenter, 24 offentlige anklagere og en særlig antikidnapningsadministrator. I Rio de Janeiro i Brasilien tiltrak en protestmarch imod de utallige kidnapninger i byen cirka 100.000 deltagere. I Brasilien og Colombia er paramilitære grupper gået til modangreb ved at bortføre slægtninge til kidnappere. Og nogle filippinere har taget retten i egen hånd ved at lynche kidnappere.

I Guatemala har man indført dødsstraf for at kidnappe folk, og præsidenten har mobiliseret hæren for at standse kidnapningsepidemien. Den italienske regering har truffet skrappe foranstaltninger til at forebygge kidnapninger ved at gøre betaling af løsepenge ulovlig og ved at beslaglægge formue og ejendom for at hindre slægtningene i at efterkomme kidnappernes krav. Italienske myndigheder roser sig af at disse foranstaltninger har bidraget til et fald i antallet af kidnapninger. Men kritikere hævder at resultatet er blevet at familier til kidnappede ofte forsøger at løse problemet selv i al diskretion, hvilket reducerer det officielle antal af kidnapninger. Private sikkerhedsbureauer anslår at antallet af kidnapninger i Italien i virkeligheden er fordoblet siden 1980’erne.

Mange forslag — få løsninger

Mange familier til kidnappede mener at den eneste brugbare løsning er så hurtigt som muligt at skaffe løsepengene for at befri deres kære. Men eksperter advarer om at hvis løsesummen er høj og betales for hurtigt, vil kidnapperne måske betragte familien som et let bytte og komme tilbage en anden gang eller stille et nyt krav om flere løsepenge før offeret løslades.

Nogle familier har betalt store løsepenge blot for at opdage at offeret allerede var blevet dræbt. Eksperter råder derfor til at man aldrig betaler løsepenge eller forhandler med kidnapperne før der foreligger bevis for at gidselet lever. Beviset kunne for eksempel være et svar på et spørgsmål som kun offeret ville kunne give. Nogle familier beder om at få et fotografi af gidselet med en avis af ny dato i hånden.

Hvad med redningsaktioner? De er ofte forbundet med stor risiko. „I Latinamerika bliver 79 procent af alle gidsler dræbt under redningsaktioner,“ siger kidnapningseksperten Brian Jenkins. Nogle redningsaktioner lykkes dog undertiden.

Ikke overraskende fokuserer mange løsninger på forebyggelse. Det er ikke kun myndighederne der forsøger at forebygge kidnapninger. Også gennem aviser lærer folk hvordan man kan undgå at blive kidnappet, hvordan man kan springe af en bil i fart, og hvordan man psykologisk kan narre kidnapperne. Inden for kampsport gives der kurser i hvordan man kan forsvare sig mod kidnappere. For en pris af 15.000 dollars sælger firmaer bittesmå transmittere som kan anbringes i børns tænder for at hjælpe politiet til at spore dem hvis de bliver kidnappet. Til dem der har råd, har bilproducenter fremstillet en „kidnapningssikker“ bil med tåregasbeholdere, skydeskår, skudsikre vinduer, dæk der ikke kan flænges, og oliespredere.

Nogle velhavende mener at livvagter kan være løsningen. Men om situationen i Mexico siger sikkerhedseksperten Francisco Gomez Lerma: ’Det hjælper ikke at have livvagter, for de tiltrækker opmærksomhed og kan være i ledtog med kidnapperne.’

Problemet med kidnapning er så indviklet og stikker så dybt at intet af det vi mennesker gør, synes at være tilstrækkeligt til at løse det. Findes der da ikke nogen virkelig løsning?

Løsningen på problemet

Dette blad har gentagne gange peget på den eneste virkelige løsning på alle de problemer menneskeheden står over for. Det er den løsning som Guds søn, Jesus Kristus, pegede på da han lærte sine disciple at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Det er tydeligt at vi har brug for en retfærdig verdensregering til at tage sig af menneskenes anliggender. Ja, vi behøver Guds rige som Jesus talte om. Da mennesker ikke har været i stand til at indføre en sådan regering, gør vi klogt i at se hen til Skaberen, Jehova Gud, som ifølge sit ord, Bibelen, netop har til hensigt at gøre dette. — Salme 83:18.

Jehovas hensigt omtales af profeten Daniel med ordene: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Bibelen beskriver hvordan Guds rige skridt for skridt vil fjerne al kriminalitet, herunder kidnapning.

Nødvendigt med den rette undervisning

Du vil uden tvivl give os ret i at en forudsætning for at man kan løse kidnapningsproblemet, er at folk lærer at leve efter gode værdinormer. Tænk for eksempel på den virkning det ville få på hele samfundet hvis alle fulgte Bibelens vejledning: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden.“ (Hebræerne 13:5) „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden.“ — Romerne 13:8.

Du kan få en idé om hvordan livet vil være, ved at undersøge det undervisningsprogram som Jehovas Vidner har iværksat i over 230 lande. Dette program har haft en gavnlig virkning på mange der før har været begærlige eller været farlige forbrydere. En forhenværende kidnapper fortæller: „Det gik efterhånden op for mig at jeg for at behage Gud måtte aflægge min gamle personlighed og iføre mig en ny — en personlighed der var kendetegnet af sagtmodighed, og som lignede Jesu Kristi egen.“

Men selv ikke det bedste undervisningsprogram vil reformere alle forbrydere, måske endda kun de færreste. Hvad vil der ske med dem der nægter at ændre sig?

Forbrydere fjernes

Forsætlige syndere vil ikke få lov til at blive undersåtter under Guds rige. Bibelen siger: „Ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige . . . eller havesyge . . . eller udsugere skal arve Guds rige.“ (1 Korinther 6:9, 10) „Det er de retskafne der skal bo på jorden . . . Men de ugudelige skal udryddes fra jorden.“ — Ordsprogene 2:21, 22.

Under Guds lov i fortiden blev kidnappere der ikke angrede, dømt til døden. (5 Mosebog 24:7) Begærlige mennesker, som for eksempel kidnappere, vil ikke have nogen plads i Guds rige. I dag lykkes det nogle forbrydere at undgå at blive stillet til regnskab for deres handlinger, men de vil ikke kunne undgå Guds dom. Enhver forbryder der ønsker at leve under Jehovas retfærdige styre, må ændre adfærd.

Det er klart at så længe der er forhold i verden som afføder kriminelle handlinger, vil kriminaliteten fortsat eksistere. Men det vil Guds rige ikke tillade. Bibelen lover: „Riget . . . vil knuse og gøre ende på alle disse riger“, også de mennesker der begår forbrydelser. Bibelprofetien siger endvidere at Guds rige vil bestå evindelig. (Daniel 2:44) Tænk på de forandringer det vil betyde.

En ny, retfærdig verden

Lad os se på en anden af Bibelens profetier. Den beskriver i smukke vendinger forholdene til den tid med disse ord: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ — Esajas 65:21, 22.

Guds rige vil sørge for gennemgribende forandringer af forholdene på jorden. Alle der lever til den tid, vil kunne nyde livet fuldt ud og udvikle deres medfødte evner ved at udføre tilfredsstillende arbejde og deltage i sunde adspredelser. Forholdene i verden vil være sådan at ingen så meget som overvejer at kidnappe deres næste. Alle vil føle sig fuldstændigt trygge. (Mika 4:4) Guds rige vil da have reduceret kidnapning fra i dag at være en global trussel til at være et kapitel af historien som ingen længere tænker på. — Esajas 65:17.

[Illustration på side 10]

„Ingen får dem til at skælve.“ — Mika 4:4