Vort ærefrygtindgydende univers — et produkt af tilfældigheder?

NOGLE siger: ’Ja, hele universet opstod ved et tilfælde’. Andre, især de der er religiøse, har en anden opfattelse. Andre igen er i tvivl. Hvad mener du?

Uanset hvilken holdning du har til dette spørgsmål, vil du sikkert medgive at vort univers er underfuldt, ja, noget helt fantastisk. Tænk for eksempel på galakserne. Man har anslået at der findes mere end 100 milliarder af dem i den synlige del af universet. Og antallet af stjerner i hver galakse varierer fra under en milliard til over en billion.

De fleste galakser er samlet i galaksehobe som kan indeholde fra nogle få snese til tusinder af galakser. Vores nabogalakse, Andromeda, er blevet kaldt tvillingen til vores Mælkevej. Disse to kolossale stjernesystemer holdes sammen af gravitationskraften og udgør sammen med et mindre antal galakser i nærheden en del af en galaksehob.

Universet består af utallige galaksehobe. Nogle af dem er af gravitationskraften bundet til andre og danner tilsammen superhobe. Kommer vi op i en endnu større målestok, mister gravitationen imidlertid sit greb. Forskerne ved at superhobene bevæger sig væk fra hinanden, og det betyder at universet udvider sig. Denne forbløffende opdagelse tyder på at universet har haft en begyndelse, og at det ved denne begyndelse havde en langt mindre størrelse og en langt større tæthed end nu. Universets „fødsel“ omtales ofte som big bang (det store brag).

Nogle forskere tvivler på at det nogen sinde vil lykkes os at finde ud af hvordan universet blev til. Andre prøver at udtænke måder hvorpå universet kunne være opstået uden at der stod en intelligens bag. Tidsskriftet Scientific American behandlede i udgaven for januar 1999 emnet „Hvordan blev universet til?“ Nogle af forskernes teorier har allerede vist sig at være mangelfulde. Scientific American bemærker: „Desværre kan det blive meget vanskeligt . . . for astronomerne at efterprøve disse teorier.“

Tanken om at universet er et produkt af tilfældigheder, forudsætter at man tror på at der er sket mange „gunstige tilfældigheder“ eller „sammentræf“, som forskerne kalder det. I universet findes der for eksempel kolossale mængder af de to simpleste atomer, brint og helium. Men tilstedeværelsen af brint er ikke den eneste forudsætning for liv. Store mængder af mere komplekse atomer, især kulstof og ilt, er også nødvendige. Forskerne har ofte spekuleret på hvordan disse vigtige atomer opstod.

Er det blot et tilfælde at de komplicerede atomer som er nødvendige for livets eksistens, bliver dannet i nogle gigantiske stjerners indre? Og skyldes det blot tilfældigheder at nogle af disse store stjerner eksploderer som supernovaer og udspyr deres værdifulde indhold af sjældne atomer? Sir Fred Hoyle, der var med til at gøre disse opdagelser, har sagt: „Jeg tror ikke at nogen forsker som undersøgte de foreliggende vidnesbyrd, kunne lade være med at drage den konklusion at kernefysikkens love er udarbejdet helt bevidst.“

Lad os se lidt nærmere på det stof vores univers består af.

[Ramme/illustration på side 4, 5]

INFLATIONSTEORIEN

Nogle mener at visse karakteristika ved det tidlige univers, eksempelvis den hastighed hvormed universet udvidede sig, kan forklares uden at inddrage en intelligens. De henviser til inflationsteorien. Men inflationsteorien beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om universets oprindelse. Den forudsætter at der eksisterede noget som universet kunne dannes af.

Ifølge inflationsteorien voksede universet på under et sekund fra en størrelse på mindre end et atom, til en størrelse der overgår vores egen galakses. Man mener at universet siden da fortsat har udvidet sig med en lavere og mere normal hastighed. Den synlige del af universet menes kun at udgøre en lille del af et meget stort univers. Inflationsteoriens fortalere hævder at selv om det synlige univers har det samme ordensprægede udseende i alle retninger, kan størstedelen af universet, som vi aldrig har set, være helt anderledes, ja måske kaotisk. „Man vil aldrig kunne efterprøve inflationsteorien ved hjælp af en test baseret på iagttagelser,“ fastslår astrofysikeren Geoffrey Burbidge. Inflationsteorien er i modstrid med de tankebaner som vidnesbyrdene fra nye observationer har givet anledning til. Hvis inflationsteorien var sand, ville det kræve en spekulativ ny fysisk kraft, antigravitation. Forskeren Howard Georgi fra Harvard University har beskrevet inflationsteorien på denne måde: „En smuk videnskabelig myte, der er mindst lige så god som enhver anden skabelsesmyte jeg nogen sinde har hørt om.“

[Illustration på side 3]

Næsten alle objekter på dette billede, som er taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopet, er galakser

[Kildeangivelse]

Side 3 og 4 (uskarpt): Robert Williams og the Hubble Deep Field Team (STScI) og NASA

[Illustration på side 4]

„Kernefysikkens love er udarbejdet helt bevidst.“ — Sir Fred Hoyle, her vist sammen med supernova 1987A

[Kildeangivelser]

Dr. Christopher Burrows, ESA/STScI og NASA

Foto med tilladelse af N.C. Wickramasinghe

Opstod grundstofferne ved et tilfælde?

„HVER eneste genstand i universet, selv den fjerneste stjerne, består af atomer,“ forklarer opslagsværket The Encyclopedia of Stars & Atoms. Enkeltvis er atomer så små at de ikke kan ses, men samlet udgør de velkendte grundstoffer. Nogle af disse stoffer forekommer i fast form, andre er usynlige gasser. Kan eksistensen af alle sådanne grundstoffer skyldes tilfældigheder?

Grundstof nummer 1 til 92

Selv om brintatomet er det atom der har den enkleste opbygning, er det brint der udgør brændstoffet i stjerner som Solen. Brint er en betingelse for liv. Et brintatoms kerne består af én proton og har kun én elektron der kredser rundt om denne kerne. Andre grundstoffer som kulstof, ilt, guld og kviksølv består af atomer med mange elektroner i kredsløb om en kerne med mange protoner og neutroner.

For omkring 450 år siden kendte man kun 12 grundstoffer. Efterhånden som flere blev opdaget, bemærkede forskerne at atomernes opbygning fulgte en naturlig orden. Man fandt ud af at grundstofferne kunne anbringes i et skema med rækker og søjler hvor grundstofferne i hver søjle havde samme karakteristika. Men der var også huller i skemaet, ledige pladser som repræsenterede endnu ukendte grundstoffer. Dette fik den russiske forsker Dmitrij Mendelejev til at forudsige eksistensen af grundstoffet germanium med atomnummeret 32, inklusive dette grundstofs farve, vægt, massefylde og smeltepunkt. Mendelejevs „forudsigelser om andre manglende grundstoffer — gallium og scandium — viste sig også at være meget nøjagtige,“ bemærker lærebogen Chemistry fra 1995.

Med tiden forudså forskerne eksistensen af andre ukendte grundstoffer og nogle af deres egenskaber, og til sidst havde man fundet alle de grundstoffer der manglede. Der er ikke længere huller i skemaet. Grundstoffernes naturlige orden, der er baseret på antallet af protoner i deres atomkerner, begynder med grundstof nummer 1, brint, og fortsætter opefter til det sidste grundstof som almindeligvis forekommer naturligt på Jorden, uran, som har atomnummeret 92. Skyldes alt dette blot tilfældigheder?

Tænk også på grundstoffernes store variation. Guld og kviksølv er grundstoffer med karakteristiske, skinnende farver. Det ene er et fast stof. Det andet er en væske. Alligevel følger de umiddelbart efter hinanden i rækken af grundstoffer. Et guldatom har 79 elektroner, 79 protoner og 118 neutroner. Et kviksølvatom har blot én elektron og én proton mere og nogenlunde det samme antal neutroner.

Skyldes det blot et tilfælde at en lille ændring vedrørende atomets partikler kan give anledning til så stor en variation af grundstoffer? Og hvad med de kræfter der holder atompartiklerne sammen? „Fra den mindste partikel til den største galakse styres alt i universet af regler der er bestemt af fysikkens love,“ forklarer The Encyclopedia of Stars & Atoms. Man kan forestille sig hvad der ville ske hvis en af reglerne blev ændret. Hvad ville der for eksempel ske hvis man ændrede den kraft som holder elektronerne i kredsløb omkring atomets kerne?

Fint afstemte fysiske kræfter

Hvilke konsekvenser ville det få hvis den elektromagnetiske kraft blev svækket? „Elektronerne ville ikke længere være bundet til atomerne,“ siger dr. David Block i sin bog Star Watch. Hvilken betydning ville det have? Dr. Block svarer: „Vi ville få et univers hvori kemiske reaktioner slet ikke kunne foregå.“ Vi kan være taknemmelige for de fastsatte love som gør kemiske processer mulige. Eksempelvis at to brintatomer sammen med et iltatom kan danne et vandmolekyle.

Den elektromagnetiske kraft er cirka 100 gange svagere end den stærke kernekraft som holder sammen på atomernes kerne. Hvad ville der ske hvis dette forhold blev ændret? „Hvis det indbyrdes styrkeforhold mellem den stærke kernekraft og den elektromagnetiske kraft var blot en lille smule anderledes, kunne kulstofatomer ikke eksistere,“ forklarer forskerne John Barrow og Frank Tipler. Og uden kulstof, intet liv. Vægtmæssigt udgør kulstof 20 procent af alle levende organismer.

Den elektromagnetiske krafts styrke i forhold til gravitationskraften har også afgørende betydning. Tidsskriftet New Scientist siger: „Den allermindste forandring i tyngdekraftens og elektromagnetismens indbyrdes styrkeforhold ville forvandle stjerner som Solen til blå kæmper eller røde dværge.“a

Den svage kernekraft styrer hastigheden af de kernereaktioner der foregår i Solen. „Den er lige præcis så svag at Solens brint brænder med en langsom, men konstant hastighed,“ forklarer fysikeren Freeman Dyson. Der kunne nævnes mange andre eksempler som viser hvordan vores liv afhænger af de fint afbalancerede love og forhold der hersker i universet. Videnskabsskribenten professor Paul Davies har sammenlignet disse love og forhold med de knapper man bruger til at justere et apparat. I den forbindelse har han udtalt: „[Det lader] til at de forskellige knapper må være indstillet med uhyre stor præcision for at der kan eksistere liv i universet.“

Længe før sir Isaac Newton opdagede tyngdeloven, var sådanne faste regler og love omtalt i Bibelen. „Har du kundgjort de regler der styrer himlene, eller fastlagt naturlovene på jorden?“ Sådan gengiver The New English Bible det der siges i Job 38:33. Det var Job selv der blev stillet over for dette spørgsmål. Han blev også stillet over for andre ydmygende spørgsmål som: „Hvor var du da jeg grundlagde jorden?“ og: „Hvem fastsatte dens mål — hvis du ved det?“ — Job 38:4, 5.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

LIVSVIGTIGE GRUNDSTOFFER

Grundstofferne brint, ilt og kulstof udgør omkring 98 procent af atomerne i vort legeme. Dernæst kommer kvælstof, som udgør 1,4 procent. Andre grundstoffer findes i meget små mængder, men er dog livsvigtige.

[Oversigt/diagram på side 6, 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Ved redaktionens afslutning havde forskerne kunstigt fremstillet grundstofferne fra nummer 93 til og med nummer 118. Som forventet passer også disse grundstoffer ind i mønsteret i det periodiske system.

[Kildeangivelse]

Kilde: Los Alamos National Laboratory

Grundstoffets navn: hydrogen

Symbol: H

Atomnummer (antal protoner): 1

Grundstoffets navn: helium

Symbol: He

Atomnummer (antal protoner): 2

Grundstoffets navn: lithium

Symbol: Li

Atomnummer (antal protoner): 3

Grundstoffets navn: beryllium

Symbol: Be

Atomnummer (antal protoner): 4

Grundstoffets navn: bor

Symbol: B

Atomnummer (antal protoner): 5

Grundstoffets navn: carbon

Symbol: C

Atomnummer (antal protoner): 6

Grundstoffets navn: nitrogen

Symbol: N

Atomnummer (antal protoner): 7

Grundstoffets navn: oxygen

Symbol: O

Atomnummer (antal protoner): 8

Grundstoffets navn: fluor

Symbol: F

Atomnummer (antal protoner): 9

Grundstoffets navn: neon

Symbol: Ne

Atomnummer (antal protoner): 10

Grundstoffets navn: natrium

Symbol: Na

Atomnummer (antal protoner): 11

Grundstoffets navn: magnesium

Symbol: Mg

Atomnummer (antal protoner): 12

Grundstoffets navn: aluminium

Symbol: Al

Atomnummer (antal protoner): 13

Grundstoffets navn: silicium

Symbol: Si

Atomnummer (antal protoner): 14

Grundstoffets navn: fosfor

Symbol: P

Atomnummer (antal protoner): 15

Grundstoffets navn: svovl

Symbol: S

Atomnummer (antal protoner): 16

Grundstoffets navn: chlor

Symbol: Cl

Atomnummer (antal protoner): 17

Grundstoffets navn: argon

Symbol: Ar

Atomnummer (antal protoner): 18

Grundstoffets navn: kalium

Symbol: K

Atomnummer (antal protoner): 19

Grundstoffets navn: calcium

Symbol: Ca

Atomnummer (antal protoner): 20

Grundstoffets navn: scandium

Symbol: Sc

Atomnummer (antal protoner): 21

Grundstoffets navn: titan

Symbol: Ti

Atomnummer (antal protoner): 22

Grundstoffets navn: vanadium

Symbol: V

Atomnummer (antal protoner): 23

Grundstoffets navn: chrom

Symbol: Cr

Atomnummer (antal protoner): 24

Grundstoffets navn: mangan

Symbol: Mn

Atomnummer (antal protoner): 25

Grundstoffets navn: jern

Symbol: Fe

Atomnummer (antal protoner): 26

Grundstoffets navn: cobalt

Symbol: Co

Atomnummer (antal protoner): 27

Grundstoffets navn: nikkel

Symbol: Ni

Atomnummer (antal protoner): 28

Grundstoffets navn: kobber

Symbol: Cu

Atomnummer (antal protoner): 29

Grundstoffets navn: zink

Symbol: Zn

Atomnummer (antal protoner): 30

Grundstoffets navn: gallium

Symbol: Ga

Atomnummer (antal protoner): 31

Grundstoffets navn: germanium

Symbol: Ge

Atomnummer (antal protoner): 32

Grundstoffets navn: arsen

Symbol: As

Atomnummer (antal protoner): 33

Grundstoffets navn: selen

Symbol: Se

Atomnummer (antal protoner): 34

Grundstoffets navn: brom

Symbol: Br

Atomnummer (antal protoner): 35

Grundstoffets navn: krypton

Symbol: Kr

Atomnummer (antal protoner): 36

Grundstoffets navn: rubidium

Symbol: Rb

Atomnummer (antal protoner): 37

Grundstoffets navn: strontium

Symbol: Sr

Atomnummer (antal protoner): 38

Grundstoffets navn: yttrium

Symbol: Y

Atomnummer (antal protoner): 39

Grundstoffets navn: zirconium

Symbol: Zr

Atomnummer (antal protoner): 40

Grundstoffets navn: niobium

Symbol: Nb

Atomnummer (antal protoner): 41

Grundstoffets navn: molybdæn

Symbol: Mo

Atomnummer (antal protoner): 42

Grundstoffets navn: technetium

Symbol: Tc

Atomnummer (antal protoner): 43

Grundstoffets navn: ruthenium

Symbol: Ru

Atomnummer (antal protoner): 44

Grundstoffets navn: rhodium

Symbol: Rh

Atomnummer (antal protoner): 45

Grundstoffets navn: palladium

Symbol: Pd

Atomnummer (antal protoner): 46

Grundstoffets navn: sølv

Symbol: Ag

Atomnummer (antal protoner): 47

Grundstoffets navn: cadmium

Symbol: Cd

Atomnummer (antal protoner): 48

Grundstoffets navn: indium

Symbol: In

Atomnummer (antal protoner): 49

Grundstoffets navn: tin

Symbol: Sn

Atomnummer (antal protoner): 50

Grundstoffets navn: antimon

Symbol: Sb

Atomnummer (antal protoner): 51

Grundstoffets navn: tellur

Symbol: Te

Atomnummer (antal protoner): 52

Grundstoffets navn: jod

Symbol: I

Atomnummer (antal protoner): 53

Grundstoffets navn: xenon

Symbol: Xe

Atomnummer (antal protoner): 54

Grundstoffets navn: cæsium

Symbol: Cs

Atomnummer (antal protoner): 55

Grundstoffets navn: barium

Symbol: Ba

Atomnummer (antal protoner): 56

Grundstoffets navn: lanthan

Symbol: La

Atomnummer (antal protoner): 57

Grundstoffets navn: cerium

Symbol: Ce

Atomnummer (antal protoner): 58

Grundstoffets navn: praseodym

Symbol: Pr

Atomnummer (antal protoner): 59

Grundstoffets navn: neodym

Symbol: Nd

Atomnummer (antal protoner): 60

Grundstoffets navn: promethium

Symbol: Pm

Atomnummer (antal protoner): 61

Grundstoffets navn: samarium

Symbol: Sm

Atomnummer (antal protoner): 62

Grundstoffets navn: europium

Symbol: Eu

Atomnummer (antal protoner): 63

Grundstoffets navn: gadolinium

Symbol: Gd

Atomnummer (antal protoner): 64

Grundstoffets navn: terbium

Symbol: Tb

Atomnummer (antal protoner): 65

Grundstoffets navn: dysprosium

Symbol: Dy

Atomnummer (antal protoner): 66

Grundstoffets navn: holmium

Symbol: Ho

Atomnummer (antal protoner): 67

Grundstoffets navn: erbium

Symbol: Er

Atomnummer (antal protoner): 68

Grundstoffets navn: thulium

Symbol: Tm

Atomnummer (antal protoner): 69

Grundstoffets navn: ytterbium

Symbol: Yb

Atomnummer (antal protoner): 70

Grundstoffets navn: lutetium

Symbol: Lu

Atomnummer (antal protoner): 71

Grundstoffets navn: hafnium

Symbol: Hf

Atomnummer (antal protoner): 72

Grundstoffets navn: tantal

Symbol: Ta

Atomnummer (antal protoner): 73

Grundstoffets navn: wolfram

Symbol: W

Atomnummer (antal protoner): 74

Grundstoffets navn: rhenium

Symbol: Re

Atomnummer (antal protoner): 75

Grundstoffets navn: osmium

Symbol: Os

Atomnummer (antal protoner): 76

Grundstoffets navn: iridium

Symbol: Ir

Atomnummer (antal protoner): 77

Grundstoffets navn: platin

Symbol: Pt

Atomnummer (antal protoner): 78

Grundstoffets navn: guld

Symbol: Au

Atomnummer (antal protoner): 79

Grundstoffets navn: kviksølv

Symbol: Hg

Atomnummer (antal protoner): 80

Grundstoffets navn: thallium

Symbol: Tl

Atomnummer (antal protoner): 81

Grundstoffets navn: bly

Symbol: Pb

Atomnummer (antal protoner): 82

Grundstoffets navn: bismuth

Symbol: Bi

Atomnummer (antal protoner): 83

Grundstoffets navn: polonium

Symbol: Po

Atomnummer (antal protoner): 84

Grundstoffets navn: astat

Symbol: At

Atomnummer (antal protoner): 85

Grundstoffets navn: radon

Symbol: Rn

Atomnummer (antal protoner): 86

Grundstoffets navn: francium

Symbol: Fr

Atomnummer (antal protoner): 87

Grundstoffets navn: radium

Symbol: Ra

Atomnummer (antal protoner): 88

Grundstoffets navn: actinium

Symbol: Ac

Atomnummer (antal protoner): 89

Grundstoffets navn: thorium

Symbol: Th

Atomnummer (antal protoner): 90

Grundstoffets navn: protactinium

Symbol: Pa

Atomnummer (antal protoner): 91

Grundstoffets navn: uran

Symbol: U

Atomnummer (antal protoner): 92

Grundstoffets navn: neptunium

Symbol: Np

Atomnummer (antal protoner): 93

Grundstoffets navn: plutonium

Symbol: Pu

Atomnummer (antal protoner): 94

Grundstoffets navn: americium

Symbol: Am

Atomnummer (antal protoner): 95

Grundstoffets navn: curium

Symbol: Cm

Atomnummer (antal protoner): 96

Grundstoffets navn: berkelium

Symbol: Bk

Atomnummer (antal protoner): 97

Grundstoffets navn: californium

Symbol: Cf

Atomnummer (antal protoner): 98

Grundstoffets navn: einsteinium

Symbol: Es

Atomnummer (antal protoner): 99

Grundstoffets navn: fermium

Symbol: Fm

Atomnummer (antal protoner): 100

Grundstoffets navn: mendelevium

Symbol: Md

Atomnummer (antal protoner): 101

Grundstoffets navn: nobelium

Symbol: No

Atomnummer (antal protoner): 102

Grundstoffets navn: lawrencium

Symbol: Lr

Atomnummer (antal protoner): 103

Grundstoffets navn: rutherfordium

Symbol: Rf

Atomnummer (antal protoner): 104

Grundstoffets navn: dubnium

Symbol: Db

Atomnummer (antal protoner): 105

Grundstoffets navn: seaborgium

Symbol: Sg

Atomnummer (antal protoner): 106

Grundstoffets navn: bohrium

Symbol: Bh

Atomnummer (antal protoner): 107

Grundstoffets navn: hassium

Symbol: Hs

Atomnummer (antal protoner): 108

Grundstoffets navn: meitnerium

Symbol: Mt

Atomnummer (antal protoner): 109

110

111

112

114

116

118

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Grundstofferne i det periodiske system afspejler orden og harmoni. Skyldes det tilfældigheder, eller står der en intelligens bag?

Helium atom

Elektron

Proton

Neutron

[Diagram/illustration på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvordan er de fire fysiske kræfter blevet så fint afstemt?

ELEKTROMAGNETISK KRAFT

STÆRK KERNEKRAFT

GRAVITATIONSKRAFT

SVAG KERNEKRAFT

Vandmolekyle

Atomkerne

Blå kæmpe

Rød dværg

Solen

Jorden — ’grundlagt’ ved et tilfælde?

FOR at undgå voldsomme temperaturudsving må Jordens kredsløb om Solen foregå i en bestemt afstand fra Solen. I andre solsystemer findes der også planeter som er i kredsløb om stjerner der ligner Solen, og menes at befinde sig i den ’beboelige zone’, for vand i flydende form ville kunne forekomme på dem. Men selv de såkaldte beboelige planeter er måske ikke velegnede som bolig for mennesker. De må også have den rigtige størrelse og rotere om deres egen akse med den rigtige hastighed.

Hvis Jorden var en smule mindre og lettere, ville gravitationskraften være svagere, og meget af Jordens atmosfære ville være forsvundet ud i rummet. At det forholder sig sådan, fremgår af forholdene på Månen og planeterne Merkur og Mars. På grund af disse himmellegemers mindre størrelse og vægt har de kun lidt eller slet ingen atmosfære. Men hvad nu hvis Jorden var en smule større og tungere end den er?

Så ville Jordens gravitationskraft være stærkere, og lette gasser ville være længere om at forsvinde fra atmosfæren. Lærebogen Environment of Life forklarer: „Og hvad der er mere vigtigt, er at den fine balance mellem luftarterne i atmosfæren ville blive forstyrret.“

Tænk også på grundstoffet ilt, som fremmer forbrænding. Hvis atmosfærens indhold af ilt blev forøget med 1 procent, ville skovbrande blive hyppigere. Hvis indholdet af drivhusgassen kuldioxid fortsat steg, ville vi mærke konsekvenserne af en overophedet Jord.

Jordens bane

En anden ideel faktor ved Jorden er dens bane omkring Solen. Hvis Jordens bane var mere ellipseformet, ville vi blive udsat for ekstreme temperaturudsving. Jordens bane er imidlertid næsten cirkelformet. Den situation ville selvfølgelig ændre sig hvis en kæmpeplanet som Jupiter passerede tæt forbi. I de seneste år har forskerne fundet vidnesbyrd om at nogle stjerner har store planeter som Jupiter, der kredser omkring dem i en bane som ligger meget tæt på disse stjerner. Mange af disse jupiterlignende planeter har excentriske baner. Enhver planet der ligner Jorden, ville være i vanskeligheder i et sådant solsystem.

Astronomen Geoffrey Marcy har sammenlignet forholdene i disse ydre planetsystemer med forholdene for Merkur, Venus, Jorden og Mars, som udgør vores indre solsystem. I et interview udbrød han: „Se hvor perfekt det er. Som en juvel. Planetbanerne er cirkulære. De ligger alle i samme plan. Kredsløbene foregår alle i samme retning. . . . Det er næsten overnaturligt.“ Kan alt dette være tilfældigheder?

Vores solsystem har endnu et bemærkelsesværdigt træk. Kæmpeplaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun ligger alle på sikker afstand af os i deres bane omkring Solen. I stedet for at udgøre en trussel spiller disse planeter en vigtig rolle. Astronomer har kaldt dem ’himmelske støvsugere’ fordi deres gravitationskraft tiltrækker store meteorer som ellers kunne true livet på Jorden. Jorden er i sandhed blevet ’grundlagt’ på en god måde. (Job 38:4) Både dens størrelse og dens placering er ideel. Jorden har flere enestående træk som er vigtige for menneskelivets beståen.

Ilt og fotosyntese

Iltatomer udgør vægtmæssigt 63 procent af alle levende organismer på Jorden. Det er også ilt som i den øvre atmosfære beskytter Jordens planter og dyr mod Solens ultraviolette stråler. Men ilt går nemt i forbindelse med andre grundstoffer, eksempelvis jern, hvorved der dannes rust. Hvordan bevarer atmosfæren sit iltindhold på 21 procent når ilt har så let ved at reagere med andre stoffer?

Svaret er: Gennem fotosyntesen — en forunderlig proces hvorved Jordens vegetation ved hjælp af sollys producerer føde. Et af fotosyntesens biprodukter er ilt. Hver dag frigives mere end en milliard tons ilt til atmosfæren. The New Encyclopædia Britannica forklarer: „Uden fotosyntesen ville det ikke alene være slut med at få fyldt fødevarelagrene op med de nødvendige forsyninger. Der ville til sidst heller ikke være mere ilt tilbage på Jorden.“

I lærebøgerne bruger man mange sider på trin for trin at forklare den proces der kaldes fotosyntese. Nogle af trinnene forstår man stadig ikke helt. Evolutionisterne kan ikke forklare hvordan processen for hvert trin bliver mere og mere kompliceret. Ja, hvert trin synes i virkeligheden at være irreduktibelt komplekst. The New Encyclopædia Britannica indrømmer: „Der findes ikke nogen alment accepteret forklaring på fotosyntesens oprindelse.“ Én evolutionist gik let hen over dette problem ved blot at sige at fotosyntesen blev „opfundet“ af „nogle få banebrydende celler“.

Selv om denne udtalelse er uvidenskabelig, afslører den en anden forbløffende kendsgerning: For at kunne foregå sikkert må fotosyntesen ske inden for planternes cellevægge, og hvis processen skal fortsætte, kræver det at cellerne reproducerer sig selv. Skete alt dette helt tilfældigt i nogle få „banebrydende celler“?

Fra selvreproducerende celle til menneske

Hvor store er chancerne for at atomer vil samle sig og danne den mest primitive selvreproducerende celle? I sin bog A Guided Tour of the Living Cell indrømmer forskeren og nobelpristageren Christian de Duve: „Hvis man sætter lighedstegn mellem sandsynligheden for at en bakteriecelle pludselig skulle opstå, med sandsynligheden for at de atomer den består af, tilfældigt skulle samles, vil selv evigheden ikke være tilstrækkelig til at få dannet en sådan celle.“

Efter at være nået så langt kunne vi tage et gigantisk spring fra en bakteriecelle til de milliarder af specialiserede nerveceller som udgør den menneskelige hjerne. Forskere beskriver den menneskelige hjerne som den mest komplicerede fysiske struktur i det kendte univers. Og den er virkelig unik. Store områder af menneskets hjerne kaldes for eksempel associationscentre. Disse områder analyserer og fortolker de informationer der kommer fra den sensoriske del af hjernen. Det er et af associationscentrene bag panden der gør at vi kan grunde over universets undere. Kan tilfældigheder forklare eksistensen af sådanne associationscentre? „For hovedparten af disse områders vedkommende findes der ikke noget tilsvarende hos noget andet dyr,“ indrømmer evolutionisten dr. Sherwin Nuland i sin bog The Wisdom of the Body.

Forskere har bevist at den menneskelige hjerne behandler informationer langt hurtigere end selv den kraftigste computer. Man må desuden huske at moderne computerteknologi er et resultat af flere årtiers ihærdige menneskelige anstrengelser. Hvad ved man om den langt overlegne menneskehjerne? Forskerne John Barrow og Frank Tipler indrømmer i deres bog The Anthropic Cosmological Principle: „Blandt evolutionister er der efterhånden almindelig enighed om at udviklingen af intelligent liv som i forbindelse med informationsbehandling har samme kapacitet som Homo sapiens, er så usandsynlig at det er utænkeligt at det skulle være foregået på nogen anden planet i hele det synlige univers.“ John Barrow og Frank Tipler konkluderer at menneskets eksistens er et resultat af „et utrolig heldigt tilfælde“.

Skete det alt sammen ved en tilfældighed?

Hvad er din konklusion? Kan universet og alle dets undere virkelig være opstået ved tilfældigheder? Mener du ikke at der må stå en komponist bag alle storslåede musikstykker, og at instrumenterne må være fint afstemt hvis et musikstykke skal lyde godt? Hvordan forholder det sig da med vort ærefrygtindgydende univers? Matematikeren og astronomen David Block siger: „Vi lever i et meget fint afstemt univers.“ Hvad er hans konklusion? „Vort univers er som et hjem. Og jeg tror det hjem er konstrueret af Gud.“

Hvis du kommer til samme konklusion, vil du helt sikkert kunne bekræfte Bibelens beskrivelse af Skaberen, Jehova: „Han er den der frembragte jorden ved sin kraft, den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord, og den der ved sin forstand udspændte himmelen.“ — Jeremias 51:15.

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

EN ENESTÅENDE PLANET

„De særlige forhold på Jorden som er en følge af dens ideelle størrelse, sammensætningen af grundstoffer og dens næsten cirkulære bane i den rette afstand fra en stabil stjerne, nemlig Solen, gjorde det muligt at der kunne samle sig vand på Jordens overflade. Det er svært at forestille sig hvordan livet skulle kunne opstå uden vand.“ — Integrated Principles of Zoology, sjette udgave.

[Kildeangivelse]

NASA photo

[Ramme/illustrationer på side 10]

OPSTOD LIVET VED ET TILFÆLDE?

I 1988 var der i tidsskriftet Search, som udgives af The Australian and New Zealand Association for the Advancement of Science, en anmeldelse af en bog som forsøger at forklare hvordan livet kunne være opstået ved et tilfælde. Blot på en enkelt side i denne bog fandt videnskabsskribenten L.A. Bennett „16 særdeles spekulative udtalelser hvis troværdighed hver især var afhængig af den foregående udtalelses sandfærdighed“. Hvordan lød hans konklusion efter at han havde læst hele bogen? L.A. Bennett skrev: „Man har meget lettere ved at acceptere at en kærlig Skaber skabte livet på et øjeblik, og derefter styrede det frem af dets teleologiske [hensigtsmæssige] veje . . . end ved at acceptere de myriader af ’blinde tilfældigheder’ som er nødvendige for at støtte forfatterens hypoteser.“

[Illustrationer]

Fotosyntesen er livsvigtig for fødevareforsyningen og iltkredsløbet

Hvad ligger der bag de ideelle livsbetingelser som findes her på Jorden, og som skal være opfyldt for at livet på Jorden kan bestå?

Forskere beskriver den menneskelige hjerne som den mest komplicerede fysiske struktur i det kendte univers. Hvordan skulle den være opstået tilfældigt?

[Kildeangivelser]

Monte Costa, Sea Life Park Hawaii

Foto: Zoo de la Casa de Campo, Madrid

[Illustrationer på side 8, 9]

Planeterne vist i det rigtige indbyrdes størrelsesforhold

Solen

Merkur

Venus

Jorden

Mars

Jupiter

Saturn

Uranus

Neptun

Pluto

[Kildeangivelser]

Solen: National Optical Astronomy Observatories; Merkur, Jupiter og Saturn: Med tilladelse af NASA/JPL/Caltech/USGS; Venus og Uranus: Med tilladelse af NASA/JPL/Caltech; Jorden: NASA photo; Mars: NASA/JPL; Neptun: JPL; Pluto: A. Stern (SwRI), M. Buie (Lowell Obs.), NASA, ESA