En branche med en lang historie

Johns tømrervirksomhed var den bedste i området — hans glæde og stolthed. Men en nat brød hans værksted i brand, og efter få timer var der kun en bunke rygende aske tilbage.

PÅ ET tidligere tidspunkt havde John overvejet at tegne en brandforsikring for nogle af de penge han havde afsat til at udvide sin forretning med. Men han tænkte: ’Jeg er meget forsigtig. Og hvis det aldrig brænder hos mig, vil forsikringen være spild af penge.’ Men en dag brændte værkstedet ned. Havde det været forsikret, ville John højst sandsynligt have kunnet genopbygge det. Uden forsikring var det umuligt.

Hvad er en forsikring?

En forsikring er ikke en investering som man kan forvente altid giver afkast. Den kan heller ikke sidestilles med hasardspil. En hasardspiller løber en risiko for at lide tab, hvorimod den der tegner en forsikring, garderer sig mod risikoen for tab. Sagt på en anden måde: man fordeler risikoen mellem flere.

Fra gammel tid har små samfund slået nogle af deres ressourcer sammen for at hjælpe dem der lider tab. For omkring 3500 år siden gav Moses Israels folk påbud om regelmæssigt at bidrage med noget af deres afgrøde til „den fastboende udlænding og den faderløse og enken“. — 5 Mosebog 14:28, 29.

Forsikringernes oprindelse

Forsikringer har eksisteret i tusinder af år. Hammurabis lov, som er en samling babyloniske love der efter sigende eksisterede før Moseloven, indeholdt også en slags kreditforsikring. Fortidens skibsredere lånte penge af investorer for at kunne finansiere deres handelstogter. Hvis låntagerne mistede et skib, skulle de ikke tilbagebetale lånet. Eftersom mange skibe vendte tilbage i god behold, fik långiverne deres risiko dækket af de renter som blev indbetalt af talrige skibsredere.

Det var også i forbindelse med søhandel at et af verdens mest kendte forsikringsselskaber, Lloyd’s of London, blev til. I 1688 drev Edward Lloyd et kaffehus, hvor Londons handels- og bankfolk gjorde forretninger under afslappede former. Her tegnede finansfolk kontrakter med søfarende. Mod et bestemt vederlag, en såkaldt præmie, skrev de deres navn under det beløb de var villige til at hæfte for. Deraf det engelske ord for assurandør: underwriter. I 1769 blev Lloyd’s officielt et forsikringsselskab, og det blev med tiden førende inden for søforsikring.

Forsikringer i dag

Når folk tegner en forsikring i dag, deler de stadig en risiko med andre. Moderne forsikringsselskaber studerer statistikker der viser hvor hyppige tabene hidtil har været — for eksempel ved værkstedsbrande — for at skønne hvilke tab deres kunder kan komme ud for i fremtiden. Forsikringsselskabet bruger indbetalingerne fra de mange kunder til at dække enkelte kunders tab.

Behøver man at lade sig forsikre? Hvis man gør, hvilken type forsikring svarer så bedst til ens behov? Og hvilke forholdsregler kan man tage for at tackle tilværelsens risici bedst muligt?

[Illustration på side 3]

Et af verdens kendteste forsikringsselskaber begyndte i et kaffehus

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Lloyd’s of London

Har vi brug for forsikringer?

I NOGLE lande er visse forsikringer lovpligtige. I andre lande er mange forsikringsformer stort set ukendte. Desuden er der fra land til land stor forskel på hvad forsikringerne koster, og hvilken erstatning der bliver ydet. Men det grundlæggende princip for forsikringerne er og bliver det samme — risikoen bliver fordelt.

Jo mere man ejer, jo mere har man selvfølgelig at tabe. I familien gælder det ligeledes at jo større betydning et bestemt medlem har for den fælles velfærd og trivsel, jo større er tabet hvis han eller hun bliver invalideret eller dør. Hvis man har en forsikring, vil man måske føle sig mindre utryg ved tanken om at man kan miste sine værdier, sin arbejdsevne eller sit liv.

Men er det klogt at bruge penge på en forsikring hvis man måske aldrig får brug for den? Er det spild af penge at have et reservehjul i bagagerummet selv om der aldrig bliver brug for det? Den tryghedsfølelse hjulet giver bilisten, opvejer sikkert rigeligt udgiften til reservehjulet. Der er selvfølgelig afsavn man ikke kan kompensere for med penge, men erstatningssummen kan dække andre tab.

Hvilke tab dækker forsikringspolicerne?

Forsikringsformer

Mange af de forsikringer der bliver tegnet af private, falder ind under kategorierne tingsforsikring, ansvarsforsikring, sygeforsikring, invaliditetsforsikring og livsforsikring.

Tingsforsikring: Det man oftest sikrer sig mod, er tab af ting, det vil sige hus, forretning, bil og andre besiddelser. Det er sådan en forsikring John fra den foregående artikel skulle have tegnet på sit tømrerværksted og sit værktøj.

Nogle forsikringspolicer dækker bestemte genstande i huset. Hvis man vælger den type forsikring, gør man klogt i at lave en fortegnelse over det forsikrede indbo, om muligt vedlagt fotografier eller et videobånd. Denne oversigt over genstandenes anslåede værdi bør sammen med fakturaer og købekontrakter opbevares på et sikkert sted uden for hjemmet. Så vil det være meget enklere at gøre et erstatningskrav gældende.

Ansvarsforsikring: Alle der ejer bil, hus eller anden ejendom, og alle der driver virksomhed, alene eller med ansatte, risikerer at pådrage sig ansvaret for en ulykke. En sådan ulykke kan medføre materiel skade, personskade eller dødsfald. Ejeren af en bil, en ejendom eller en forretning kan komme til at hæfte for en reparation, for lægebehandling eller endda for en andens tort og svie. I mange lande kræver loven at arbejdsgivere og bilejere tegner en ansvarsforsikring, der sætter dem i stand til at dække disse udgifter. Selv hvor forsikringen ikke er lovbefalet, har en bilejer, en ejendomsindehaver eller en arbejdsgiver ofte et juridisk og moralsk ansvar for at hjælpe de skaderamte og deres familier.

Sygeforsikring: I mange lande garanterer staten visse goder der ellers skulle finansieres via forsikringer eller opsparinger. Det gælder ydelser som folkepension og lægebehandling. Men selv i sådanne lande dækker staten måske kun en vis del af udgifterne til behandling, eller den dækker kun udgifterne for en bestemt kategori af borgere. Derfor tegner nogle desuden en privatforsikring til dækning af de resterende omkostninger. Mange steder betales sygeforsikringen af arbejdsgiveren.

Nogle private forsikringsordninger dækker udgifterne til omfattende lægebehandling mod et fast månedligt eller årligt vederlag. Organisationerne bag disse forsikringer bestræber sig for at holde omkostningerne nede ved at sørge for en behandling der er så billig som muligt, og ved at fremme forebyggende behandling.

Invaliditetsforsikring og livsforsikring: En invaliditetsforsikring tegnes for at sikre forsikringstageren en vis indkomst hvis han kommer til skade og bliver uarbejdsdygtig. En livsforsikring yder økonomisk støtte til den forsikredes husstand i tilfælde af hans eller hendes død. En sådan forsikring har sat mange familier i stand til at dække alle gældsposter og sikret dem mod drastiske ændringer efter at hovedforsørgeren er blevet invalideret eller er død.

Hvordan man finder et pålideligt forsikringsselskab

Princippet bag en forsikring er at man betaler penge nu for at opnå en økonomisk beskyttelse senere. Derfor er det ikke så mærkeligt at forsikringsbranchen tiltrækker forholdsvis mange svindlere. Det gælder både industrilande og lande med økonomier som er under udvikling. Derfor er det klogt at passe på såkaldte lavprisforsikringer og at være på vagt over for tvivlsomme forsikringsordninger. Alt for mange håbefulde kunder har stået tomhændede når sådanne selskaber undlod at yde dækning — eller blot forsvandt som dug for solen.

Som ved ethvert andet køb gør man klogt i at sammenligne tilbud. Derved sparer man ofte penge. Nogle selskaber tilbyder for eksempel ikkerygere en billigere sygeforsikring, og i lande hvor man må køre uden kørekort, tilbydes folk der har kørekort, gunstigere bilforsikringspræmier. Men hvordan kan en potentiel køber finde et pålideligt forsikringsselskab?

Det første skridt kan være at finde ud af hvilke erfaringer andre har gjort med forskellige selskaber og assurandører. Venner og naboer ved måske hvilket ry selskabet har for sine ydelser, eller om assurandøren har ry for at være ærlig og personligt interesseret i sine kunder. Det er også godt at følge med i mediernes omtale af forsikringsselskaber der kan tænkes at være i krise.

Desuden kan man i nogle lande checke et selskabs ry og økonomiske situation ved at se efter i oversigter udarbejdet af kreditvurderingsbureauer, der er tilgængelige på biblioteker, boghandeler og Internettet. De kan give svar på spørgsmål som: Er selskabet økonomisk stabilt? Har det drevet forretning og haft en sund økonomi i mange år? Er det kendt for at behandle erstatningskrav hurtigt og gnidningsløst?a

Sådanne oplysninger bør dog ikke betragtes som ufejlbarlige. Et gammelt, veletableret forsikringsselskab der var et milliardforetagende, måtte overtages af staten blot en uge efter at det havde fået en positiv omtale i en kendt håndbog.

Forsikringsagentens rolle

En assurandør arbejder for et bestemt forsikringsselskab. En mægler, eller selvstændig agent, kan kontakte forskellige selskaber for at finde den bedst mulige forsikring til en given pris. Begge er nødt til at bevare et godt forhold til deres kunder hvis de vil drive forretning. Når en forsikringsagent er pålidelig og personligt interesseret, kan han være til stor hjælp for sine klienter.

Først må den dygtige assurandør eller mægler hjælpe klienten til, ud fra en tilsyneladende uendelig liste over forsikringer, at vælge den mest hensigtsmæssige. Han vil også forklare detaljerne i en police som hans klient ikke forstår. Det er almindeligt kendt at forsikringspolicer er indviklede. Engang har direktøren for et forsikringsselskab indrømmet at der var dele i hans bygningsforsikringspolice han ikke selv forstod.

Når klienten får en agent til at forklare forsikringspolicen, kan det spare ham for ubehagelige overraskelser. De fleste policer for tings- og sygeforsikringer indbefatter for eksempel en selvrisiko. Det er et fastsat beløb som forsikringstageren selv skal betale — eksempelvis for bilreparationer eller lægeregninger — inden forsikringsselskabet betaler sin andel af erstatningen. Agenten kan også tale klientens sag hvis forsikringsselskabet tøver med at dække en skade.

Kristne og forsikringer

Har man som kristen behov for at være forsikret i betragtning af at man stoler på at Gud vil hjælpe en, og at man ser frem til afslutningen på denne tingenes ordning? I 1910 blev dette spørgsmål stillet Charles Taze Russell, udgiveren af det tidsskrift der i dag kaldes Vagttårnet, søsterbladet til Vågn op! Russell medgav at Bibelen forudsiger afslutningen på vor tids økonomiske system, og tilføjede at han ikke selv havde nogen livsforsikring.

„Men ikke alle er i samme situation,“ sagde Russell. „En ægtemand med forsørgerpligt over for en kone og mindreårige børn der ikke kan klare sig selv økonomisk, har et vist ansvar over for dem.“ (1 Timoteus 5:8) En mand kan lægge penge til side der kan tjene til familiens underhold, bemærkede Russell. „Men hvis dette ikke er muligt, kan han opfylde sin forpligtelse over for dem ved at tegne en livsforsikring.“

Hvis man har ansvaret for en familie, kan man blandt andet også tegne en syge- eller invaliditetsforsikring. Mange ugifte tegner forsikringer der giver dem lettere adgang til tjenesteydelser som lægebehandling og samtidig beskytter dem imod at stifte gæld i tilfælde af ulykke eller sygdom.

Det er vigtigt at være ærlig i forsikringsanliggender. En sand kristen vil aldrig snyde et forsikringsselskab — hverken når han udfylder en forsikringsbegæring eller når han anmelder en skade eller et tab. (Hebræerne 13:18) Han eller hun vil huske at formålet med en forsikring er at kompensere for et tab. Den er ikke en lotteriseddel eller en adgangsbillet til et liv i luksus. — 1 Korinther 6:10.

Kristne vil adlyde alle love der kræver at man lader sig forsikre. Hvis de skal være forsikrede for at kunne drive forretning eller køre bil, følger de loven. (Romerne 13:5-7) Ærlighed og praktisk visdom kræver også at man betaler præmierne til tiden. Hvis betalingen udebliver, kan selskabet annullere policen og tilbagevise erstatningskrav. Det er klogt af og til at anmode forsikringsselskabet om dokumentation for indbetalinger eller at gemme kvitteringer, som for eksempel taloner fra giroblanketter eller andet der beviser at man har betalt.

Uanset om man vælger at lade sig forsikre eller ej, er der nogle grundlæggende forholdsregler der hjælper en til at undgå tab — og dermed sparer en selv og ens kære for sorg som ingen forsikringssum kan råde bod på. I den næste artikel vil vi se på disse forholdsregler.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

En pålidelig forsikringsmand kan hjælpe en i valget af forsikring

[Illustration på side 7]

Mange lader sig forsikre, uanset om det er lovpligtigt eller ej

Hvordan man opnår sand tryghed

UANSET om man vælger at lade sig forsikre eller ej, er der en ’forsikring’ alle kan og bør skaffe sig. En almindelig forsikring kan yde en vis beskyttelse og give tryghed. Men hvad er den bedste form for beskyttelse?

Den bedste form for beskyttelse er ofte at træffe visse praktiske forholdsregler til at minimere de risici man udsætter sig selv for. Bibelen siger ganske vist at ’tid og tilfælde berører alle’. (Prædikeren 9:11) Alligevel kan man ved ikke at løbe unødvendige risici mindske faren for at lide tab eller skade.

Tænk på fremtiden

Praktisk visdom er en beskyttelse. I tider med relativ økonomisk velstand er det ofte muligt at lægge noget til side til vanskelige tider. Den bibelske person Josef blev kendt som „en forstandig og vís mand“ fordi han oplagrede fødevarer til hele Ægyptens land i en tid med overflod. På den måde bevarede ægypterne og Josefs egen familie livet da landet blev ramt af hungersnød. — 1 Mosebog 41:33-36.

Det er også en beskyttelse at have et moderat forbrug. Vi kan sænke vores forbrug og vores stressniveau ved ikke hele tiden at bruge penge på de sidste nye elektroniske påfund, på modetøj eller på underholdning — noget der ikke giver os tryghed. Som allerede nævnt er risikoen for tyveri og tab større jo mere man ejer. — Lukas 12:15.

Vær sikkerhedsbevidst

Man kan mindske mange af farerne her i livet ved at være sikkerhedsbevidst. Hvor mange tragiske biluheld kunne ikke være undgået hvis alle kørte forsigtigt og tilpassede hastigheden efter forholdene? Mange liv kunne også være sparet hvis ingen kørte når de var for trætte eller havde drukket alkohol. Der er også andre farer ved bilkørsel som vi selv har kontrol over.

I mange lande er det for eksempel forbudt at tale i mobiltelefon mens man kører. En undersøgelse har vist at bilister firdobler risikoen for en trafikulykke ved at tale i mobiltelefon under kørselen. Dette faremoment svarer til at man kører med en alkoholpromille på 1,0 — en promille der i mange lande betyder at man juridisk set er for påvirket til at køre.

Brugen af sikkerhedssele kan også nedsætte førerens og passagerernes risiko for at miste livet. Dog må man endelig ikke tro at man, blot ved at gøre brug af anordninger som sikkerhedssele og airbag eller ved at være forsikret, trygt kan tage chancer. Forskningen viser at denne tankegang fører til flere ulykker.

Hvis man er sikkerhedsbevidst, bliver ens hjem og arbejdsplads ligeledes trygge at færdes i. Er de områder du bor og arbejder i, ryddelige og i forsvarlig stand? Se dig omkring. Ligger der noget i entréen eller på havegangen som man kunne snuble over? Er skarpe genstande eller ophedede apparater som ovne, varmelegemer eller strygejern placeret forsvarligt, så folk ikke skærer sig eller brænder sig på dem? Ligger der papir eller andre letantændelige materialer og flyder i nærheden af dem? Vær især opmærksom på hvad der kan være farligt for børn. Er alkoholiske drikke og alle giftige rengøringsmidler opbevaret utilgængeligt for børn?

Pas på dit helbred

Ved at være tilpas sikkerhedsbevidst kan du mindske risikoen for at blive syg. I den henseende kan viden sikre én. Vær opmærksom på farer for din sundhed, og reagér omgående når du får problemer med dit helbred. Og hvad der er endnu vigtigere: Sæt dig ind i hvordan du og din familie kan holde jer sunde og raske. Husk den gamle talemåde: „Det er bedre at forebygge end at helbrede.“

Vågn op! har igennem årene bragt artikler der opmuntrer folk til at leve i overensstemmelse med Bibelens principper og på den måde undgå en livsstil og vaner der ødelægger helbredet. Vågn op! har blandt mange andre emner behandlet vigtigheden af en god hygiejne, at spise fornuftigt, at få sit søvnbehov dækket, regelmæssigt at dyrke motion og undgå at blive for stresset.

Opnå sand tryghed

I denne ufuldkomne verden kan det være praktisk med en forsikring, men ingen forsikringspolice vil kunne beskytte os fuldstændigt eller helt dække vore tab. Alligevel er der nogle som, hvad enten de er forsikrede eller ej, har tillid til at de ikke vil være overladt til sig selv. Hvorfor ikke? Fordi sande disciple af Jesus Kristus — de der tjener hans Fader, Jehova Gud — gør hvad de kan for at lette hinandens byrder når ulykken rammer. — Salme 83:18; Jakob 2:15-17; 1 Johannes 3:16-18.

Desuden lover Jehova at han aldrig vil svigte sine trofaste tjenere. I en af Bibelens salmer siges der: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ (Salme 27:10) Som livets kilde kan Jehova oprejse dem der dør. Ifølge Bibelen har han givet sin søn, Jesus Kristus, bemyndigelse til at give de døde en opstandelse. (Salme 36:9; Johannes 6:40, 44) Dog siger Guds ord ikke at alle vil blive oprejst. (Johannes 17:12) Hvordan kan vi da sikre os at vi vil blive husket i opstandelsen?

Da Jesus holdt sin berømte bjergprædiken, gav han følgende råd med hensyn til at sikre sin fremtid: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Mattæus 6:19-21.

Mange mennesker søger gennem livet at sikre deres alderdom ved at lægge penge til side. Skønt dette ikke i sig selv er forkert, omtalte Jesus noget der vil kunne sikre os langt bedre, noget der er af uvurderlig værdi, og som aldrig vil svigte. Han forklarede: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Når vi skaffer os nøjagtig kundskab om Gud og hans søn og omsætter det vi lærer, i praksis, vil vi skabe os et godt omdømme hos Gud. (Hebræerne 6:10) Apostlene Peter og Johannes, der begge baserede deres tro på Jesu Kristi lære, betonede at den nuværende tingenes ordning og menneskers styre vil ophøre. Men Johannes sagde: „Den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17; Mattæus 24:3, 14; 2 Peter 3:7, 13.

Hvis vi tjener Gud, men dør, kan vi være sikre på at han vil give os en opstandelse. Hvis vi lever indtil afslutningen på denne tingenes ordning, vil han bevare os i live og give os lov til at opleve sin retfærdige nye verden. Gud lover faktisk at ’tørre hver tåre af vores øjne’ og ’gøre alting nyt’. (Åbenbaringen 21:4, 5) At tjene Gud og sætte sin lid til hans løfter er helt sikkert det der giver den største tryghed. Og denne tryghed kan alle opnå.

[Illustrationer på side 8, 9]

At være sikkerheds- og sundhedsbevidst er en form for livsforsikring

[Illustration på side 10]

At lære om Gud og gøre hans vilje giver den største tryghed