Efterlign Guds barmhjertighed i dag

„Lad os hellere falde i Jehovas hånd, for hans barmhjertighed er stor.“ — 2 SAMUEL 24:14.

1. Hvordan reagerede David på Guds barmhjertighed?

KONG DAVID vidste af erfaring at Jehova er mere barmhjertig end mennesker. I tillid til at Guds veje eller stier er de bedste, ønskede David at lære dem at kende og at vandre i hans sandhed. (1 Krønikebog 21:13; Salme 25:4, 5) Har du det ligesom David?

2. Hvilken vejledning giver Jesus i Mattæus 18:15-17 om hvordan man skal behandle alvorlige synder?

² Gennem Bibelen får vi indsigt i Guds måde at tænke på, også når det drejer sig om hvordan vi skal forholde os hvis nogen synder imod os. Jesus sagde til sine apostle, der senere blev kristne tilsynsmænd: „Hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder.“ Den synd der var tale om her, var ikke blot en mindre, personlig uoverensstemmelse, men en alvorlig synd som bedrageri eller bagvaskelse. Jesus sagde at hvis dette skridt ikke førte til en løsning, skulle den forurettede part tage vidner med som kunne godtgøre at der var tale om en overtrædelse. Ville det være den sidste udvej? Nej, „hvis han ikke hører på dem, så sig det til menigheden. Hvis han end ikke hører på menigheden, så lad ham være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver“. — Mattæus 18:15-17.

3. Hvad mente Jesus da han sagde at en uforbederlig synder skulle behandles „som en fra nationerne og som en skatteopkræver“?

³ Eftersom apostlene selv var jøder, vidste de udmærket hvad det betød at de skulle behandle en synder „som en fra nationerne og som en skatteopkræver“. Jøderne undgik enhver kontakt med folk fra nationerne, og de foragtede dem af deres egne der arbejdede som skatteopkrævere for romerne.a (Johannes 4:9; Apostelgerninger 10:28) Jesus rådede altså disciplene til at holde op med at omgås en som var blevet bortvist fra menigheden som en synder. Men hvordan harmonerer det med at Jesus selv ved nogle lejligheder var sammen med skatteopkrævere?

4. I betragtning af Jesu ord i Mattæus 18:17, hvordan kunne han da omgås skatteopkrævere og syndere?

⁴ I Lukas 15:1 læser vi: „Alle skatteopkræverne og synderne blev ved med at komme til ham for at høre ham.“ Det var ikke hver eneste skatteopkræver eller synder der kom til ham, men „alle“ i betydningen ’mange’. (Jævnfør Lukas 4:40.) Det var alle dem som ønskede at få deres synd tilgivet. Nogle af disse havde tidligere reageret positivt på det budskab Johannes Døber havde forkyndt om sindsændring. (Lukas 3:12; 7:29) Når Jesus forkyndte for sådanne var det derfor ikke i modstrid med hans vejledning i Mattæus 18:17. Læg mærke til at ’mange skatteopkrævere og syndere lyttede til Jesus og de begyndte at følge ham’. (Markus 2:15) Der var ikke tale om nogle der blot ville fortsætte med deres syndige adfærd og som afviste enhver hjælp. De lyttede til Jesu forkyndelse, og det rørte deres hjerter. Selv om nogle af dem måske stadig begik overtrædelser mens de prøvede at forandre sig, efterlignede „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus, sin barmhjertige himmelske Fader ved at forkynde for dem. — Johannes 10:14.

Tilgivelse en kristen pligt

5. Hvordan er Gud indstillet med hensyn til at tilgive?

⁵ Vi får disse hjertevarmende forsikringer om vor himmelske Faders villighed til at tilgive: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ „Jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.“ (1 Johannes 1:9; 2:1) Er det også muligt for en der er blevet udstødt at opnå tilgivelse?

6. Hvordan kan en der er blevet udstødt få tilgivelse og blive genoptaget?

⁶ Ja, det er det! Når en bliver udstødt fordi han eller hun ikke vil ændre sind med hensyn til sin overtrædelse, gør de ældste, der repræsenterer menigheden, vedkommende opmærksom på at han eller hun kan ændre sind og få Guds tilgivelse. Den udstødte kan overvære møderne i rigssalen og dér lytte til bibelsk vejledning som kan hjælpe ham eller hende til sindsændring. (Jævnfør Første Korintherbrev 14:23-25.) Efter nogen tid kan vedkommende anmode om at blive genoptaget i menigheden. Når de ældste mødes med den udstødte i forbindelse med en sådan anmodning, vil de søge at finde ud af om han eller hun virkelig har ændret sind og er vendt om fra sin syndige adfærd. (Mattæus 18:18) Hvis det er tilfældet, kan den udstødte genoptages i overensstemmelse med eksemplet i Andet Korintherbrev 2:5-8. Hvis én har været udstødt i mange år, må vedkommende anstrenge sig ihærdigt for at gøre fremskridt. Han eller hun vil også have stort behov for hjælp til at opbygge sit kendskab til Bibelen og sin værdsættelse af den, med henblik på at blive en åndeligt stærk kristen.

Vend om til Jehova

7, 8. Hvilket eksempel satte Gud i forbindelse med sit landsforviste folk?

⁷ Kan de ældste selv tage skridt til at kontakte en der er udstødt? Ja, det kan de godt. Bibelen viser at barmhjertighed ikke blot kommer til udtryk ved at man passivt afstår fra at straffe, men at den ofte vises aktivt gennem handling. Jehova er selv et godt eksempel heri. Før han landsforviste sit utro folk, lod han fremsætte profetier der gav folket håb om at de kunne vende tilbage: „Husk disse ting, Jakob, ja, Israel, for du er min tjener. . . . Jeg vil feje dine overtrædelser bort som en sky, og dine synder som en skymasse. Vend om til mig, for jeg vil genløse dig.“ — Esajas 44:21, 22.

⁸ Under jødernes eksil tog Jehova yderligere skridt til at hjælpe aktivt. Han sendte profeter som sine repræsentanter for at tilskynde Israel til at ’opsøge ham og finde ham’. (Jeremias 29:1, 10-14) I Ezekiel 34:16 sammenligner han sig selv med en hyrde og Israels folk med bortkomne får: „De bortkomne vil jeg søge efter, og de fordrevne vil jeg føre tilbage.“ Også i Jeremias 31:10 skildrer Jehova sig selv som hyrde for israelitterne — men ikke som en hyrde der blot venter i folden på at de bortkomne skal finde tilbage. Han gik derimod ud for at finde de bortkomne. Læg mærke til at selv om israelitterne var landsforvist, og de fleste af dem ikke havde ændret sind, traf Gud alligevel foranstaltninger til at få dem tilbage. Og i tråd med Malakias 3:6 ændrede Gud ikke handlemåde da den kristne ordning blev indført.

9. Hvordan fulgte man Guds eksempel i den kristne menighed?

⁹ Antyder dette ikke at der kunne være grund til at tage indledende skridt til at hjælpe nogle som er blevet udstødt af den kristne menighed, men som nu måske har ændret sind? Husk at apostelen Paulus gav besked om at overtræderen i Korinth skulle fjernes fra menigheden, men at han senere tilskyndede menighedens medlemmer til at bekræfte deres kærlighed til denne mand fordi denne havde ændret sind så han kunne genoptages i menigheden. — 1 Korinther 5:9-13; 2 Korinther 2:5-11.

10. (a) Hvilket motiv bør der ligge bag enhver henvendelse til udstødte? (b) Hvorfor vil kristne slægtninge til en udstødt ikke indlede en sådan kontakt?

¹⁰ I det opslagsværk vi tidligere har citeret står der: ’Den logiske begrundelse for ekskommunikation var at beskytte gruppens normer: „en smule surdej syrer hele dejen“ (1 Kor. 5:6). Denne begrundelse fremgår klart af de fleste bibelske og ikkekanoniske passager. Men omsorg for den enkelte, selv efter udstødelsen, var baggrunden for Paulus’ krav i 2 Kor. 2:7-10.’ (Kursiveret af os.) De der er hyrder for hjorden i dag bør vise en tilsvarende omsorg. (Apostelgerninger 20:28; 1 Peter 5:2) Slægtninge eller tidligere venner håber sikkert at den udstødte vil vende tilbage. Men af respekt for påbudet i Første Korintherbrev 5:11 vil de ikke have noget samvær med en der er udstødt.b De overlader det til de udnævnte hyrder at undersøge om en sådan person er interesseret i at vende tilbage.

11, 12. Hvilke udstødte vil ikke engang de ældste kontakte, men hvem vil de måske henvende sig til?

¹¹ Der er imidlertid visse udstødte som det ikke vil være passende at kontakte — heller ikke for ældste. Dette gælder for eksempel frafaldne der ’fremfører fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig’. Sådanne personer er ’falske lærere der søger at liste ødelæggende sekter ind og udnytte menigheden med falske ord’. (Apostelgerninger 20:30; 2 Peter 2:1, 3) Vi har heller ikke noget bibelsk grundlag for at opsøge udstødte der er aggressive eller aktivt fremmer en ukristen adfærd. — 2 Thessaloniker 2:3; 1 Timoteus 4:1; 2 Johannes 9-11; Judas 4, 11.

¹² Der findes imidlertid mange udstødte som ikke er sådan indstillede. Én er måske ophørt med den alvorlige, syndige adfærd som vedkommende blev udstødt for. En anden har måske røget tobak eller drukket for meget alkohol, men prøver ikke at få andre til det. Husk at Gud sendte repræsentanter til de landsforviste israelitter for at tilskynde dem til at vende tilbage, endog før de begyndte at vende om til Gud. Hvorvidt Paulus eller de ældste i menigheden i Korinth tog initiativ til at kontakte den udstødte mand fremgår ikke af Bibelen. Men da denne mand havde ændret sind og var ophørt med sin umoralske levevis, gav Paulus menigheden besked på at genoptage ham.

13, 14. (a) Hvad tyder på at nogle udstødte vil reagere positivt på en barmhjertig henvendelse? (b) Hvordan kan ældsterådet gribe en sådan henvendelse an?

¹³ I den senere tid har der været flere tilfælde hvor ældste er truffet på udstødte.c I de tilfælde hvor det har været passende, har de fortalt den udstødte hvad han eller hun kunne gøre for at blive genoptaget. Nogle udstødte har ændret sind og er blevet genoptaget. Sådanne glædelige erfaringer viser at nogle som er blevet udstødt eller som har afskåret sig selv, senere vil reagere positivt på en barmhjertig henvendelse fra hyrderne i menigheden. Hvad kan de ældste gøre i denne forbindelse? De bør én gang om året i ældsterådet overveje om der bor sådanne personer i menighedens distrikt.d De ældste vil her interessere sig for nogle som har været udstødt i mere end ét år. Afhængigt af omstændighederne vil de — hvis det vil være passende — give to ældste (helst nogle der kender til sagen) til opgave at besøge den udstødte. Man vil imidlertid ikke kontakte nogen der har en åbenlys kritisk og farlig indstilling eller som har frabedt sig hjælp. — Romerne 16:17, 18; 1 Timoteus 1:20; 2 Timoteus 2:16-18.

¹⁴ De to ældste kan telefonisk aftale et kort besøg hos vedkommende, eller blot kigge indenfor ved en passende lejlighed. De har ingen grund til under besøget at optræde strengt eller ligefrem køligt, men bør helhjertet give udtryk for barmhjertig omsorg. I stedet for at rippe op i fortiden kan de drøfte skriftsteder som Esajas 1:18 og 55:6, 7 samt Jakob 5:20. Hvis vedkommende er interesseret i at vende tilbage til Guds menighed, kan de venligt forklare hvad han eller hun bør gøre — for eksempel læse i Bibelen og Vagttårnsselskabets publikationer og begynde at overvære møderne i rigssalen.

15. Hvad bør de ældste have i tanke når de henvender sig til en udstødt?

¹⁵ De ældste vil have brug for visdom og skelneevne for at kunne afgøre om der er tegn på sindsændring og om det vil være tilrådeligt at aflægge et opfølgende besøg. De bør naturligvis have i tanke at der findes udstødte som aldrig vil kunne ’vækkes til sindsændring’. (Hebræerne 6:4-6; 2 Peter 2:20-22) Efter besøget vil de to brødre give en kort mundtlig redegørelse til menighedens tjenesteudvalg, som derefter vil orientere hele ældsterådet næste gang det mødes. De ældste vil da barmhjertigt have afspejlet Guds måde at betragte sagen på: „’Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer,’ siger hærstyrkers Jehova.“ — Malakias 3:7.

Andre former for barmhjertig hjælp

16, 17. Hvordan bør vi betragte kristne slægtninge til en der er blevet udstødt?

¹⁶ Hvad så med dem iblandt os der ikke er tilsynsmænd og som derfor ikke vil få til opgave at kontakte udstødte? Hvad kan de gøre for at støtte denne ordning og efterligne Jehova?

¹⁷ Så længe en er udstødt eller har afskåret sig fra menigheden, må vi følge vejledningen: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan.“ (1 Korinther 5:11) Dette bibelske påbud bør imidlertid ikke påvirke vort syn på medkristne der bor sammen med et udstødt familiemedlem. Jøderne i fortiden reagerede så stærkt over for skatteopkræverne at deres had endog gik ud over skatteopkrævernes familie. Det var ikke i overensstemmelse med Jesu vejledning. Han sagde at en synder der afviste hjælp skulle behandles „som en fra nationerne og en skatteopkræver“. Han sagde ikke at den udstødtes kristne familie skulle behandles sådan. — Mattæus 18:17.

18, 19. Nævn nogle af de måder hvorpå vi kan vise kristen omsorg for, og barmhjertighed mod, trofaste slægtninge til en udstødt.

¹⁸ Tværtimod bør vi i særlig grad støtte dem i den udstødtes familie som er trofaste kristne. De lider måske i forvejen under de smertelige forhold som kan være forbundet med det at bo under tag med en udstødt der måske søger at nedbryde deres åndelige sundhed. Den udstødte ønsker måske ikke at tidligere trosfæller kommer i hjemmet. Eller måske viser han ikke så meget hensyn at han holder sig væk når de kommer for at besøge de loyale familiemedlemmer. Måske søger den udstødte også at besværliggøre familiens bestræbelser for at overvære alle de kristne møder og stævner. (Jævnfør Mattæus 23:13.) De af vore medkristne som under sådanne forhold er vanskeligt stillede, fortjener afgjort vor barmhjertighed. — 2 Korinther 1:3, 4.

¹⁹ En af de måder hvorpå vi kan vise inderlig barmhjertighed er ved at ’trøste de modfaldne’ som er trofaste, gennem opmuntrende samtaler. (1 Thessaloniker 5:14) Der er også gode muligheder for at yde støtte før og efter møderne, i forkyndelsen eller når vi er sammen ved andre lejligheder. Vi behøver ikke at tale om udstødelse. Der er mange opbyggende emner vi kan tage op. (Ordsprogene 25:11; Kolossenserne 1:2-4) De ældste vil fortsat aflægge hyrdebesøg hos de kristne i familien. Men vi andre vil måske også kunne besøge familien, uden dog at have kontakt med den udstødte. Hvis det er den udstødte der tager telefonen eller åbner døren når vi henvender os, kan vi blot spørge efter den i familien vi ønsker at tale med. Fra tid til anden vil de kristne medlemmer i familien måske kunne besøge os i vort hjem, til et opbyggende samvær. Det væsentlige er altså at vi ikke må svigte disse trofaste! De er vore medtjenere — unge såvel som ældre — og elskede medlemmer af Guds menighed. — Salme 10:14.

20, 21. Hvordan bør vi reagere når én bliver genoptaget?

²⁰ En anden lejlighed vi har til at vise barmhjertighed, melder sig når en udstødt bliver genoptaget. Jesu lignelser viser hvor stor glæde der er i himmelen når ’en synder ændrer sind’. (Lukas 15:7, 10) Paulus skrev til korintherne angående den mand der havde været udstødt: „I [skal] frit . . . tilgive og trøste ham, for at han ikke på en eller anden måde skal blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse. Derfor tilskynder jeg jer til at bekræfte jeres kærlighed til ham.“ (2 Korinther 2:7, 8) Lad os besindigt og kærligt følge dette råd i de første dage og uger efter at vedkommende er blevet genoptaget.

²¹ Jesu lignelse om den fortabte søn gør os opmærksomme på en fare vi må undgå. Den ældre broder glædede sig ikke over at hans yngre broder var vendt hjem, men var fortørnet. Lad os aldrig være som han, og nære modvilje mod nogen på grund af tidligere synder eller have ondt af at vedkommende bliver genoptaget. Vort mål bør i stedet være at reagere ligesom faderen, der afspejlede Jehovas reaktion. Faderen var lykkelig for at hans søn, der var så godt som død, nu var fundet eller kommet til live. (Lukas 15:25-32) Derfor vil vi tale frit med vor broder som er blevet genoptaget og på forskellige måder søge at opmuntre ham. Ja, vi bør tydeligt vise at vi ønsker at være barmhjertige ligesom vor himmelske Fader er det. — Mattæus 5:7.

22. Hvad indbefatter det at vi efterligner Gud?

²² Der er ingen tvivl om at vi, hvis vi ønsker at efterligne vor Gud, må vise barmhjertighed i overensstemmelse med hans love og retfærdige normer. Salmisten beskriver ham således: „Jehova er nådig og barmhjertig, sen til vrede og stor i loyal hengivenhed. Jehova er god mod alle, og hans barmhjertighed hviler over alt hvad han har frembragt.“ (Salme 145:8, 9) Hvilket forbillede i kærlighed — et forbillede der er værd at efterligne for sande kristne!

[Fodnoter]

Lagde du mærke til disse hovedpunkter?

◻ Hvordan behandlede jøderne skatteopkrævere og syndere, og hvorfor havde Jesus kontakt med sådanne?

◻ Hvilken bibelsk begrundelse er der for at gøre barmhjertige forsøg på at hjælpe udstødte tilbage?

◻ Hvordan kan et ældsteråd tage et sådant skridt, og over for hvem?

◻ Hvordan bør vi vise barmhjertighed mod dem der bliver genoptaget og mod familie til udstødte?

[Ramme på side 23]

Der er ingen som engang har været en del af Guds rene og lykkelige menighed, men som nu er udstødt, der behøver at forblive i en sådan tilstand. Den udstødte kan ændre sind og henvende sig til de ældste i menigheden. Vejen tilbage er åben.

[Kildeangivelse på side 24]

Garo Nalbandian