Et globalt problem

„Selvmord er en alvorlig trussel mod folkesundheden.“ — David Satcher, USA’s medicinaldirektør, 1999.

DET var første gang at en amerikansk medicinaldirektør gjorde selvmord til et samfundsproblem. I dag koster selvmord flere amerikanere livet end drab. Ikke overraskende erklærede det amerikanske senat derfor at selvmordsforebyggelse skulle have førsteprioritet i landet.

Ikke desto mindre er selvmordsraten i USA, der i 1997 lå på 11,4 pr. 100.000 i befolkningen, lavere end den globale selvmordsrate som Verdenssundhedsorganisationen offentliggjorde i 2000, og som lå på 16 pr. 100.000. På verdensplan er selvmordsforekomsten steget med 60 procent i de forløbne 45 år. Globalt tager nu omkring en million mennesker årligt deres eget liv. Det svarer rundt regnet til et dødsfald hvert 40. sekund.

Statistikkerne kan dog ikke give et fyldestgørende billede af situationen. I mange tilfælde benægter familiemedlemmer det hvis et dødsfald skyldtes selvmord. Desuden skønnes det at der for hvert fuldbyrdet selvmord forekommer mellem 10 og 25 selvmordsforsøg. Af et rundspørge fremgik det at 27 procent af USA’s gymnasieelever indrømmede at de alvorligt havde overvejet selvmord i løbet af det sidste år, og 8 procent sagde at de havde forsøgt selvmord. Andre undersøgelser viser at mellem 5 og 15 procent af den voksne befolkning på et eller andet tidspunkt har gået i selvmordstanker.

Kulturelle forskelle

Der er stor forskel på folks holdning til selvmord. Nogle betragter det som en forbrydelse, og andre ser det som en udvej for kujoner. Andre igen anser det for at være en ærefuld måde at sige undskyld på for en fejl man har begået. Nogle betragter det endda som en ædel måde at fremme en sag på. Hvorfor er der så varierende holdninger? Den kulturelle baggrund spiller en afgørende rolle. Faktisk antyder nyhedsbrevet The Harvard Mental Health Letter at den kulturelle baggrund endog kan „have indflydelse på selvmordshyppigheden“.

Tag for eksempel Ungarn. Psykiateren Zoltán Rihmer omtaler Ungarns høje selvmordsrate som landets „triste ’tradition’“. Béla Buda, som er direktør for Ungarns nationale sundhedsinstitut, bemærker at mange ungarere er hurtige til at ty til selvmord. Når de hører at en har kræft, er det ifølge Béla Buda helt almindeligt for dem at tænke: „Nå, han ved jo hvordan han kan gøre ende på sin sørgelige situation.“

I Indien var det engang religiøs skik at en enke skulle kaste sig på sin mands ligbål. Selv om enkebrænding længe har været forbudt, er denne skik stadig ikke helt forsvundet. Da en kvinde angiveligt begik selvmord på denne måde, blev den tragiske handling forherliget af mange folk i området. Om den egn af Indien skriver avisen India Today at „gennemsnitlig én kvinde om året i de sidste 25 år har brændt sig selv ihjel på sin mands ligbål“.

I Japan koster selvmord bemærkelsesværdigt nok tre gange så mange liv som trafikuheld. Opslagsværket Japan — An Illustrated Encyclopedia skriver: „Japans traditionsbestemte kultur, der aldrig har fordømt selvmord, er kendt for en meget rituel og institutionaliseret selvmordsform, hvor maven skæres op (seppuku, eller harakiri).“

Inazo Nitobe, der senere blev vicegeneralsekretær for Folkeforbundet, gjorde i sin bog Bushido — The Soul of Japan rede for den japanske kulturs fascination af døden. Han skrev: „Det [seppuku] var en af middelalderens opfindelser, en proces hvorved krigere kunne sone for deres forbrydelser, bede om forladelse, undgå vanære, befri deres venner eller vise deres oprigtighed.“ Selv om denne rituelle selvmordsform i det store og hele hører fortiden til, er der stadig nogle få der tyr til den i en sags tjeneste.

Kristenheden anså derimod i lang tid selvmord for at være en forbrydelse. I det sjette og syvende århundrede ekskommunikerede den katolske kirke dem der havde begået selvmord, og nægtede dem begravelsesritualer. Nogle steder har religiøs nidkærhed resulteret i sære skikke i forbindelse med selvmord. Man har blandt andet hængt selvmordernes døde kroppe op i galger eller ligefrem gennemboret deres hjerte med en pæl.

Paradoksalt nok kunne de der forsøgte selvmord, pådrage sig dødsstraf. I 1800-tallet blev en englænder hængt for at have forsøgt at tage sit eget liv ved at skære halsen over på sig selv. På den måde fuldførte myndighederne det som manden ikke selv havde haft held med. Straffen for selvmord har varieret i årenes løb, og først i 1961 erklærede det britiske parlament at hverken selvmord eller selvmordsforsøg længere var forbrydelser. I Irland forblev selvmord strafbart indtil 1993.

Nogle forfattere i dag tilskynder til selvmord som en udvej. En bog fra 1991 om aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge kom med forslag til hvordan man kan gøre ende på sit liv. Senere brugte et stigende antal folk som ikke var uhelbredeligt syge, en af de anbefalede metoder.

Er selvmord virkelig løsningen på ens problemer? Eller er der gode grunde til at leve videre? Lad os inden vi behandler disse spørgsmål, undersøge hvad der fører til selvmord.

[Tekstcitat på side 4]

Globalt tager omkring en million mennesker årligt deres eget liv. Det svarer rundt regnet til et dødsfald hvert 40. sekund

Hvorfor folk mister lysten til at leve

„Enhver vej til selvmord er speciel: inderligt privat, ufattelig og frygtelig.“ — Kay Redfield Jamison, psykiater.

„DET er smerteligt at leve.“ Sådan skrev Ryunosuke Akutagawa, en kendt japansk forfatter fra begyndelsen af det 20. århundrede, kort før han begik selvmord. Men hans udtalelse begyndte med ordene: „Selvfølgelig ønsker jeg ikke at dø, men . . .“

Ligesom Akutagawa har mange af dem der tager deres eget liv, ikke så meget et ønske om at dø som „at gøre en ende på hvad det nu end er de har problemer med“, har en professor i psykologi engang udtalt. Det er hvad de formuleringer man så ofte finder i afskedsbreve, lader formode. Vendinger som ’Jeg kunne ikke holde det ud mere’, eller ’Hvad skal jeg leve videre for?’ udtrykker et stærkt ønske om at undslippe livets barske realiteter. Men som en terapeut har sagt, er det at begå selvmord „som at kurere en forkølelse med en atombombe“.

Folks grunde til at begå selvmord varierer ganske vist, men ofte er det bestemte omstændigheder der udløser selvmord.

Omstændigheder der udløser selvmord

Det er ikke ualmindeligt at unge der bukker under for håbløsheden og begår selvmord, har bevæggrunde som virker banale på andre. Når unge føler sig dybt sårede og intet kan gøre ved det, betragter de deres egen død som en måde at hævne sig på de personer der har gjort dem ondt. Hiroshi Inamura, der er specialist i at tage sig af selvmordstruede personer i Japan, skriver: „Ved at tage deres eget liv får børn tilfredsstillet en indre trang til at straffe den person som har pint dem.“

En nylig undersøgelse i Storbritannien viser at børn der udsættes for grov mobning, har næsten syv gange så stor risiko for at forsøge selvmord. Den følelsesmæssige belastning disse børn oplever, er ganske reel. En 13-årig dreng som hængte sig, efterlod en seddel med fem navne på nogle der havde plaget ham, og som havde presset ham for penge. Han skrev: „Vil I ikke nok redde andre børn?“

Andre prøver at tage deres eget liv når de har vanskeligheder i skolen eller kommer i konflikt med loven, efter et brud med en kæreste, hvis de får dårlige karakterer, er belastet af eksamenspresset eller føler sig tynget af bekymringer for fremtiden. Blandt de dygtige elever som har tendens til at være perfektionister, kan en tilbagegang eller fiasko — hvad enten den er virkelig eller indbildt — fremkalde et selvmordsforsøg.

Hos voksne er det i mange tilfælde problemer med økonomien eller arbejdet som udløser selvmord. Efter flere års økonomisk nedgang nåede selvmordstallet i Japan for nylig op på 30.000 om året. Ifølge avisen Mainichi Daily News skyldtes næsten 75 procent af selvmordene blandt midaldrende mænd „problemer i forbindelse med gæld, fejlslagne forretninger, fattigdom og arbejdsløshed“. Problemer i familien kan også føre til selvmord. En finsk avis skrev engang at midaldrende mænd der for nylig var blevet skilt, udgjorde en meget udsat gruppe. Af en undersøgelse i Ungarn fremgår det at flertallet af piger der overvejer selvmord, er opvokset i skilsmissehjem.

Pensionering og fysisk sygdom er også udløsende faktorer der har betydning, især blandt de ældre. De syge vælger ofte selvmord som udvej, ikke nødvendigvis fordi sygdommen er uhelbredelig, men fordi de anser lidelserne for uudholdelige.

Men ikke alle reagerer på disse omstændigheder ved at begå selvmord. De fleste der kommer ud for sådanne belastende situationer, vælger at leve videre i stedet for at gøre det af med sig selv. Hvorfor betragter nogle så selvmord som en løsning?

Dybereliggende årsager

„Meget af beslutningen om at dø ligger i fortolkningen af begivenhederne,“ siger Kay Redfield Jamison, der er professor i psykiatri ved Johns Hopkins University School of Medicine. Hun tilføjer: „De fleste sunde sind tolker ikke nogen begivenhed som ødelæggende nok til at berettige selvmord.“ Eve K. Mościcki fra USA’s nationale institut for mentalhygiejne nævner at mange faktorer — hvoraf nogle er dybereliggende — fører til selvmordstendenser når de optræder samtidig. De dybereliggende årsager omfatter sindslidelser og misbrugsproblemer samt arveanlæg og hjernens kemi. Lad os se på nogle af dem.

På førstepladsen ligger mentale forstyrrelser som depression, skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse (også kaldet maniodepressiv sindslidelse) såvel som alkohol- og stofmisbrug. Forskningsresultater i Europa og USA viser at mere end 90 procent af de fuldbyrdede selvmord står i forbindelse med sådanne tilstande. Ifølge en svensk undersøgelse havde mænd uden sådanne problemer en selvmordshyppighed på 8,3 ud af 100.000, hvorimod hyppigheden steg til 650 blandt mænd med depressioner. Og ifølge eksperter er det lignende faktorer der fører til selvmord i østlandene. Men selv om en depression optræder sammen med negative begivenheder, er selvmord ikke uundgåeligt.

Professor Jamison, der selv engang har forsøgt selvmord, siger: „Mennesker synes at kunne bære eller tolerere depression, så længe der er en tro på, at tingene vil blive bedre.“ Men hun har konstateret at den mentale evne til at modstå selvmordstilbøjeligheder svækkes efterhånden som håbløsheden tiltager og bliver uudholdelig. Hun sammenligner situationen med den måde hvorpå bilbremser bliver nedslidt ved konstant belastning.

Det er vigtigt at være opmærksom på en sådan tilbøjelighed, for depression kan behandles. Følelsen af magtesløshed er en tendens der kan vendes. Når de dybereliggende årsager bliver behandlet, vil man måske reagere anderledes på hjertesorger og belastninger der ofte udløser selvmord.

Nogle mener at arveanlæg kan være en dybereliggende årsag til mange selvmord. Gener har ganske rigtigt betydning for ens temperament, og undersøgelser viser også at nogle slægter har en større selvmordsforekomst end andre. Ikke desto mindre fastslår professor Jamison: „En genetisk disposition for selvmord indebærer ikke, at selvmord er uundgåeligt.“

En anden dybereliggende årsag til selvmordstendenser er hjernens kemi. I hjernen kommunikerer milliarder af neuroner elektrokemisk. For enden af de forgrenede nervetråde er der små forbindelser der kaldes synapser. Gennem disse sendes der informationer ad kemisk vej via neurotransmittere. Mængden af en af disse neurotransmittere, serotonin, kan have betydning for om man er disponeret for selvmord. Bogen Inside the Brain forklarer: „Et lavt serotoninniveau . . . kan udtørre livsglædens kilde og på den måde få folks livslyst til at sygne hen og øge deres risiko for depression og selvmord.“

Men faktum er at ingen er dømt til at begå selvmord. Millioner af mennesker overvinder deres sorger og problemer. Det er måden hvorpå sind og hjerte reagerer på presset, der bevirker at nogle tager deres eget liv. Det er ikke nok at gøre noget ved de omstændigheder der udløser selvmord, man må også tage sig af de dybereliggende årsager.

Hvad kan man gøre for at få et mere optimistisk syn på livet så man får livsglæden tilbage?

[Ramme på side 6]

Selvmord og kønsfordelingen

En amerikansk undersøgelse viser at kvinder gør to-tre gange så mange selvmordsforsøg som mænd, hvorimod mænd fuldbyrder fire gange så mange af deres forsøg som kvinder. Kvinder har mindst dobbelt så stor tilbøjelighed til at få en depression som mænd, og det forklarer måske det større antal selvmordsforsøg. Men de former for depression som kvinder får, er måske mindre voldsomme, og derfor tyr de også til mindre voldelige metoder. Mænd bruger ofte drastiske metoder for at være sikre på at forehavendet lykkes.

I Kina er det dog flest kvinder der begår selvmord. Faktisk viser en undersøgelse at omkring 56 procent af selvmord blandt kvinder i hele verden forekommer i Kina, især i landdistrikterne. En af grundene til at kvindernes impulsive selvmordsforsøg ofte fører til fuldbyrdede selvmord, er efter sigende den lette adgang til dødbringende pesticider.

[Ramme på side 7]

Selvmord og ensomhed

Ensomhed er en af de faktorer der fører til depressioner og selvmord. Jouko Lönnqvist, som ledte undersøgelse af selvmord i Finland, siger: „Et stort antal [af dem der havde begået selvmord] var ensomme i deres hverdag. De havde masser af fritid, men meget lidt socialt samvær.“ Kenshiro Ohara, som er psykiater ved det medicinske fakultet i Hamamatsu i Japan, siger at det er „isolation“ der står bag den seneste selvmordsbølge blandt midaldrende mænd i Japan.

[Illustration på side 5]

Hos voksne er det i mange tilfælde problemer med økonomien eller arbejdet som udløser selvmord

Du kan få hjælp

’I GLASSET er der 49 sovepiller. Skal jeg sluge dem eller ej?’ spurgte en 28-årig mand fra Schweiz sig selv. Hans kone og børn havde forladt ham, og han var dybt deprimeret. Efter at have slugt pillerne tænkte han dog: ’Nej, jeg vil ikke dø!’ Heldigvis overlevede han og kunne fortælle beretningen. Selvmordsimpulser har ikke altid dødelig udgang.

Alex Crosby fra USA’s center for sygdomskontrol og -forebyggelse har angående unges selvmordsforsøg udtalt: „Hvis man kan afholde folk fra selvmord i blot nogle få timer, kan man standse dem helt. Mange kan hindres i at tage skridtet fuldt ud hvis nogen griber ind. Man kan redde deres liv.“

Mens professor Hisashi Kurosawa arbejdede på et livrednings- og krisecenter ved et lægefakultet i Japan, hjalp han hundreder af selvmordskandidater til at genvinde livsviljen. Ja, hvis man på en eller anden måde griber ind, kan man redde liv. Hvilken hjælp er der brug for?

Vigtigt at løse dybereliggende problemer

Som nævnt i den foregående artikel siger forskere at 90 procent af dem der har begået selvmord, havde mentale lidelser eller misbrugsproblemer. Derfor siger Eve K. Mościcki fra USA’s nationale institut for mentalhygiejne: „Der er størst chance for at forebygge selvmord i alle aldersgrupper hvis man forebygger mentale lidelser og de problemer som opstår i forbindelse med afhængighed.“

Desværre er mange af dem der har sådanne forstyrrelser, ikke tilbøjelige til at søge hjælp. Hvorfor ikke? „Fordi samfundet er meget fordomsfuldt,“ siger Yoshitomo Takahashi fra Tokyos psykiatriske institut. Selv de der har en fornemmelse af at der er noget i vejen med dem, tøver med at søge behandling, tilføjer han.

Der er dog nogle der ikke lader skammen standse dem. Hiroshi Ogawa, en kendt tv-vært der har haft sin egen udsendelse i Japan i 17 år, har offentligt vedkendt at han lider af depressioner og endda har været på selvmordets rand. „Depression kan sammenlignes med en helt almindelig forkølelse der rammer sindet,“ sagde Ogawa. Han fremhævede at alle kan få den, men at man også kan blive rask igen.

Tal med nogen

„Når man er alene med sine problemer, bliver de som regel uforholdsmæssigt store og uløselige for en,“ siger Béla Buda, den føromtalte direktør for Ungarns nationale sundhedsinstitut. Denne iagttagelse understreger visdommen i det gamle bibelske ordsprog: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

Følg dette gode råd. Lad være med at kæmpe alene med dine problemer. Find nogle du kan stole på, og som du kan betro dig til. ’Men,’ siger du måske, ’jeg har ikke nogen jeg kan betro mig til.’ Ifølge psykiateren Naoki Sato har mange det på den måde. Sato nævner at nogle patienter undgår at betro sig til andre fordi de ikke vil afsløre deres svagheder.

Hvem kan man så henvende sig til for at få et lyttende øre? Mange steder kan man gøre brug af et forebyggelsescenter eller en telefonlinje for selvmordstruede, eller man kan opsøge en læge der beskæftiger sig med følelsesmæssige problemer. Nogle eksperter anerkender dog også en anden form for hjælp, nemlig religion. Hvordan kan religion være en hjælp?

De fandt den tiltrængte hjælp

Bulgareren Marin, som er invalid, overvejede på et tidspunkt alvorligt at tage sit eget liv. En dag fandt han et eksemplar af bladet Vagttårnet, udgivet af Jehovas Vidner. Han tog imod tilbudet i bladet om at få besøg af to Jehovas Vidner. Marin fortæller hvad der kom ud af det: „De fortalte mig at livet er en gave fra vor himmelske Fader, og at vi ikke har ret til med overlæg at skade os selv eller tage vores liv. Fra at ville begå selvmord kom jeg derfor til at elske livet igen.“ Marin modtog også kærlig støtte fra den kristne menighed. Han er stadig invalid, men siger: „Nu er mine dage præget af glæde og fred, og de er fyldt med dejlige gøremål — flere end jeg har tid til! Alt dette kan jeg takke Jehova og hans Vidner for.“

Den unge mand fra Schweiz der blev nævnt først i artiklen, modtog også hjælp fra Jehovas Vidner. I dag kommenterer han ofte den venlighed som en kristen familie viste ham ved at tage ham hjem til sig. Han tilføjer: „Senere skiftedes nogle i menigheden [af Jehovas Vidner] til hver dag at tage mig med hjem at spise. Det der hjalp mig, var ikke kun den gæstfri behandling, men også at jeg havde nogen at tale med.“

Denne mand blev meget opmuntret af det han læste i Bibelen, især da han lærte om den kærlighed som den sande Gud, Jehova, nærer for menneskene. (Johannes 3:16) Jehova har altid et lyttende øre og hører dig når du ’udøser dit hjerte for ham’. (Salme 62:8) „Hans øjne skuer ud over hele jorden,“ ikke for at finde folks svagheder, men „for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krønikebog 16:9) Jehova giver os denne forsikring: „Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.“ — Esajas 41:10.

Angående Guds løfte om en ny verden siger manden fra Schweiz: „Det har bidraget væsentligt til at min frustration er blevet mindre.“ Dette håb, der beskrives som „et sjælens anker“, indebærer blandt andet løftet om et evigt liv i et paradis på jorden. — Hebræerne 6:19; Salme 37:10, 11, 29.

Dit liv er dyrebart for andre

Du kan selvfølgelig komme ud for situationer der får dig til at føle at du er helt alene, og at andre vil være ligeglade med om du dør. Men husk: Der er stor forskel på at føle sig alene og at være alene. Bibelen beretter at profeten Elias på et tidspunkt var langt nede. Han sagde til Jehova: „Dine profeter har de dræbt med sværdet, så kun jeg er tilbage.“ Elias følte sig helt alene — og ikke uden grund. En stor del af hans medprofeter var blevet dræbt, han havde selv en dødstrussel hængende over hovedet, og han var på flugt for at redde livet. Men stod han virkelig alene? Nej. Jehova lod ham vide at der i denne vanskelige periode var omkring 7000 andre loyale der, ligesom han, trofast tjente den sande Gud. (1 Kongebog 19:1-18) Hvad så med dig? Kunne det tænkes at du ikke er så ene som du tror?

Der er nogle der holder af dig. Tænk blot på dine forældre, din ægtefælle, dine børn og dine venner. Men der er flere. I Jehovas Vidners menigheder kan du finde modne kristne der er interesseret i dig, og som gerne vil lytte til dig og bede med og for dig. (Jakob 5:14, 15) Og selv hvis alle mennesker skulle svigte dig, er der én som aldrig vil forlade dig. Kong David sagde: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ (Salme 27:10) Ja, Jehova ’tager sig af dig’. (1 Peter 5:7) Du må aldrig glemme at du er dyrebar i Jehovas øjne.

Livet er en gave fra Gud. Sandt nok føles det måske til tider mere som en byrde end som en gave. Men kan du forestille dig hvordan du ville have det, hvis du gav nogen en værdifuld gave som de smed ud inden de virkelig havde gjort brug af den? Vi ufuldkomne mennesker er kun lige begyndt at bruge livets gave. Faktisk viser Bibelen at det liv vi lever lige nu, i Guds øjne ikke engang er „det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:19) I nær fremtid vil vores liv blive langt mere indholdsrigt, meningsfyldt og lykkeligt. Hvordan?

Bibelen siger: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Forestil dig hvordan dit liv vil være når disse ord går i opfyldelse. Tag dig tid til det. Prøv at se det for dig — i farver og detaljer. Det billede du danner dig, er ikke bare fri fantasi. Efterhånden som du grunder over hvordan Jehova har handlet med sit folk i fortiden, vil din tillid til ham vokse, og billedet kan blive endnu mere virkeligt for dig. — Salme 136:1-26.

Måske tager det tid før du helt genvinder lysten til at leve. Bliv ved med at bede til „al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. (2 Korinther 1:3, 4; Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17) Jehova vil give dig den styrke du behøver. Han vil lære dig at livet er værd at leve. — Esajas 40:29.

[Ramme på side 9]

Hvordan kan man hjælpe en der virker selvmordstruet?

Hvad bør du gøre hvis en fortæller dig at han vil begå selvmord? „Vær god til at lytte,“ lyder rådet fra USA’s center for sygdomskontrol og -forebyggelse. I mange tilfælde er den selvmordstruede indadvendt og tavs, men giv ham mulighed for at sige hvordan han har det. Undervurdér ikke den smerte og håbløshed han føler. Hvis du forsigtigt nævner nogle bestemte forandringer du har bemærket i hans adfærd, kan du måske få ham til at åbne sig og betro sig til dig.

Mens du lytter, må du vise medfølelse. „Det er vigtigt at understrege at hans liv er dyrebart for dig og for andre,“ oplyser centret. Fortæl ham hvor ulykkelig du og andre ville blive over hans død. Hjælp ham til at forstå at hans Skaber ’tager sig af ham’. — 1 Peter 5:7.

Eksperter anbefaler også at man fjerner enhver genstand som personen kunne bruge til at begå selvmord med — især skydevåben. Hvis situationen ser alvorlig ud, kan du opfordre personen til at søge lægehjælp. I ekstreme tilfælde har du måske ikke noget andet valg end selv akut at tilkalde en eller anden form for lægehjælp.

[Ramme på side 11]

’Vil Gud tilgive mig for disse tanker?’

Mange er blevet hjulpet til at overvinde selvmordstanker ved at komme sammen med Jehovas Vidner. Alligevel kan ingen i dag gardere sig mod depressioner eller de belastende situationer livet byder på. Kristne der har tænkt på at begå selvmord, kæmper ofte med dyb skyldfølelse over at have sådanne tanker. Skyldfølelsen gør blot byrden endnu større. Hvordan kan man tackle denne følelse?

Det er værd at bemærke at nogle af Bibelens trofaste mænd og kvinder på et tidspunkt gav udtryk for et udpræget negativt livssyn. Rebekka, der var gift med patriarken Isak, var engang så ulykkelig over et familieproblem at hun sagde: „Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv.“ (1 Mosebog 27:46) Job, der mistede sine børn, sit gode helbred, sin store velstand og sin sociale status, sagde: „Min sjæl er led ved livet.“ (Job 10:1) Moses råbte til Gud: „Dræb mig hellere med det samme.“ (4 Mosebog 11:15) En af Guds profeter, Elias, sagde engang: „Det er nok. Nu, Jehova, tag min sjæl bort.“ (1 Kongebog 19:4) Og profeten Jonas sagde gentagne gange: „Det er bedre for mig at dø end at leve.“ — Jonas 4:8.

Fordømte Jehova disse personer for at have den slags tanker? Nej. Han bevarede endog deres udtalelser i Bibelen. Men det er vigtigt at bemærke at ingen af disse trofaste tjenere lod det komme så vidt at deres negative følelser og tanker fik dem til at begå selvmord. Jehova satte pris på dem og ønskede at de skulle leve. Faktisk har Gud endda tanke for de ugudelige. Han tilskynder dem til at ændre adfærd og ’blive i live’. (Ezekiel 33:11) Hvor meget mere ønsker han så ikke at de som gerne vil have hans godkendelse, skal leve?

Gud har tilvejebragt sin søns, Jesu Kristi, genløsningsoffer, den kristne menighed, Bibelen og bønnens privilegium. Gud er altid parat til at lytte. Han kan og vil lytte til alle der nærmer sig ham af et ydmygt og oprigtigt hjerte. „Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ — Hebræerne 4:16.

[Ramme på side 12]

Har en du holdt af, begået selvmord?

Når nogen begår selvmord, giver det voldsom uro i sindet hos pårørende og nære venner. Mange giver sig selv skylden for ulykken. De siger for eksempel: ’Hvis bare jeg havde tilbragt mere tid med ham den dag’, ’Havde jeg dog bare holdt min mund’ eller ’Havde jeg dog bare gjort mere for at hjælpe ham.’ Det de mener, er: ’Hvis jeg havde gjort dette eller hint, ville den jeg holder af, stadig være i live.’ Men er det rimeligt at påtage sig skylden for en andens selvmord?

Husk på at det er let nok at genkende tegn på selvmordstanker efter at en man holdt af, har begået selvmord. Men inden da er det en helt anden sag. I Bibelen står der: „Kun hjertet kender sjælens bitterhed, og ingen fremmed har del i dets fryd.“ (Ordsprogene 14:10) Somme tider er det simpelt hen umuligt at vide hvad en anden tænker eller føler. Mange der overvejer selvmord, er ganske enkelt ikke i stand til at tale om deres inderste følelser til andre, ikke engang deres nærmeste.

Bogen Giving Sorrow Words siger følgende om tegnene på at en person kan være selvmordstruet: „For det meste er det svært at få øje på sådanne signaler.“ Den samme bog tilføjer at selv om man havde lagt mærke til nogle afslørende tegn, ville det i sig selv ikke have været nogen garanti for at man kunne have forhindret selvmordet. I stedet for at pine dig selv kan du finde trøst i den vise kong Salomons ord: „De levende ved . . . at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Den du holdt af, bliver ikke pint i et brændende helvede. Og den mentale og følelsesmæssige kval der drev ham til selvmord, er slut. Han lider ikke; han er bare i en hviletilstand.

Lige nu er det måske bedst at fokusere på de levendes vel, for eksempel dit eget. Salomon sagde videre: „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har“ mens du er i live. (Prædikeren 9:10) Du kan være fortrøstningsfuld; fremtidsudsigterne for dem der har begået selvmord, er i Jehovas hænder, „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud“. — 2 Korinther 1:3.a

[Fodnote]

[Illustrationer på side 8, 9]

Tal med nogen

[Illustration på side 10]

Dit liv er dyrebart for andre