En mors travle hverdag

Kl. 4.50 Lille Alex græder halvt i søvne. To andre børn — Penny (5) og Joanna (12) — og manden, Nick, sover. Helen løfter Alex over i sengen og ammer ham. Bagefter kan hun ikke falde i søvn igen.

Kl. 5.45 Helen lister ud i køkkenet, laver kaffe og læser.

Kl. 6.15–7.20 Nick står op. Helen vækker Penny og Joanna, laver morgenmad og klarer nogle huslige sysler. Klokken 7.15 tager Nick af sted på arbejde og sætter Joanna af ved skolen. Helens mor kommer for at passe Alex.

Kl. 7.30 Helen sætter Penny af ved børnehaven. På vej til arbejde har Helen tid til at tænke over hvad det egentlig vil sige at være mor. Hun synes at det er den vanskeligste opgave hun nogen sinde har haft.

Kl. 8.10 Foran sig har Helen et skrivebord hvor arbejdet har hobet sig op. Hun frygter at hun kan miste jobbet hvis hun bliver gravid igen. Familien har brug for den ekstra indtægt.

Kl. 10.43 Da Helen lægger røret på — det var om børnene — trøster hendes kollega Nancy hende: „Jeg synes du klarer det rigtig godt.“ Tårerne løber ned ad Helens kinder.

Kl. 12.05 Helen snupper en sandwich og tænker tilbage på tiden før hendes ældste datter blev født. Dengang havde hun planer om hvad hun ville gøre i sin „fritid“. ’Hvor var jeg naiv!’ er hendes konklusion.

Kl. 15.10 Efter adskillige opringninger hjemmefra vedrørende Alex’ ’narrestreger’ nævner Helen de særlige bånd der knytter hende til børnene: „Den kærlighed har jeg aldrig følt for nogen anden.“ Disse dybe følelser hjalp hende til at tackle de uventede vanskeligheder der opstod i begyndelsen.

Kl. 17.10 Efter at Helen har hentet Joanna, ordner hun forskellige ærinder. Hun ringer til Nick for at minde ham om at det er hans tur til at hente Penny.

Kl. 18.00–19.30 Da Helen er kommet hjem, afløser hun sin mor, der har passet Alex, giver sig til at ordne lidt i huset og laver mad. På spørgsmålet om hvad et spædbarn behøver, sukker Helen: „Et spædbarn kræver sin mor fuldt og helt: hendes arme, krop og mælk, og det berøver hende nattesøvnen.“

Kl. 20.30–22.00 Helen hjælper Joanna med lektierne og ammer Alex. Mens Nick læser højt for Penny en halv times tid, tager Helen sig af flere huslige sysler.

Kl. 23.15 Efter at Penny og Joanna er gået i seng, ligger Alex stadig vågen i sin mors arme. Men til sidst falder han i søvn. „Jeg tror han er klar til at komme i seng,“ siger Helen til Nick, som halvsover.

At være mor — et forhindringsløb

At være mor er spændende, men ikke helt ukompliceret. Mødre oplever dyrebare øjeblikke som de ikke ville bytte for noget i verden. Alligevel føler nogle sig til tider på nervesammenbruddets rand. Helen sammenligner sit liv som mor med et forhindringsløb. Og som tiden går, er det som om forhindringerne vokser i antal og størrelse.

Ofte giver mødre afkald på fritid og en del socialt samvær for at sikre sig at deres børn får den omsorg de har brug for. „Jeg skal altid stå til rådighed,“ siger Esther, der er mor til fem. „Afslappende karbade og romantiske middage har jeg skiftet ud med hurtige brusebade og måltider fra mikroovnen. Jeg har ikke rejst meget eller set mange steder, og der er stadig en hel del jeg gerne vil gøre. Men jeg har fået tøjet vasket og lagt sammen!“

De fleste mødre taler naturligvis også om de enestående glæder de oplever under børnenes opvækst. Esther siger: „Når de smiler til én, siger ’tak mor’ eller omfavner én kærligt — så er det indsatsen værd og giver én fornyet energi til at fortsætte.“a

Udearbejdende mødre

Udearbejde er en væsentlig årsag til at det er blevet mere kompliceret at være mor. Foruden det traditionelle ansvar for hjemmet og familien påtager mange mødre sig den yderligere byrde at arbejde for at bidrage til familiens underhold. Mange af disse udearbejdende mødre gør det ikke af lyst, men af nød. De ved at deres familier, og især deres børn, ville komme til at undvære mange ting hvis de blev hjemme. Deres indtægt har stor betydning — selv om den ofte er mindre end mændenes for et tilsvarende arbejde.

I São Paulo for eksempel består 42 procent af arbejdsstyrken af kvinder. En brasiliansk avis har derfor kaldt mødre der bliver hjemme og tager sig af deres børn, en „truet art“. I Afrika er det helt almindeligt at kvinder både arbejder og passer børn; i landdistrikterne ser man ofte en mor med et bundt brænde på hovedet og et barn på ryggen.

Krævende arbejdspladser

Noget der yderligere gør livet svært for mødre, er at arbejdsmarkedet ofte kræver at de tilbringer mange timer på arbejdspladsen. Og det er måske ikke alt. Maria, der bor i Grækenland, blev ved sin ansættelse bedt om at underskrive et dokument hvori hun lovede ikke at blive gravid de næste tre år. Hvis hun blev gravid, ville hun ikke få løn under sin barsel. Maria skrev under på dokumentet. Omkring halvandet år senere blev hun alligevel gravid, og hendes arbejdsgiver viste hende papiret. Maria besluttede at prøve firmaets fremgangsmåde ved en domstol, og nu venter hun på afgørelsen.

I mindre ekstreme tilfælde kan arbejdsgivere finde på at presse mødre til at komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt efter fødselen. Normalt har mødrene ikke mulighed for at få deltidsarbejde når de vender tilbage. Der bliver altså ikke taget hensyn til at de nu har forpligtelser over for et spædbarn. De kan heller ikke tage ret meget fri uden at det belaster økonomien. Mødre må ofte affinde sig med dårlige muligheder for børnepasning og utilstrækkelig støtte fra det offentlige.

På den anden side er nogle mødre udearbejdende for at realisere sig selv, og ikke på grund af et økonomisk behov. Sandra besluttede sig for at vende tilbage til arbejdspladsen efter begge sine fødsler. Pludselig alene derhjemme med et spædbarn „stod jeg somme tider og stirrede ud ad vinduet og spurgte mig selv hvad resten af verden mon var i færd med,“ fortæller hun. Andre mødre går på arbejde for at flygte fra et stresset familieliv. Den britiske avis Daily Telegraph skriver: „Nogle forældre arbejder over for at få mere tid i relativ fred. Det skaber en ond cirkel hvor de bruger mindre og mindre tid sammen med deres børn, som så får en mere og mere sløv, aggressiv og afvigende adfærd.“

Bevar balancen

Det er ikke nemt at få arbejdet i og uden for hjemmet til at gå op i en højere enhed. En mor fra Holland giver udtryk for hvad mange føler, når hun siger: „Jeg er så træt, så træt. Fra jeg slår øjnene op, er jeg træt. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg fuldstændig udkørt. Børnene er allerede begyndt at klage over at deres mor altid er træt, og det giver mig dårlig samvittighed. Jeg vil nødig give afkald på mit arbejde, men samtidig vil jeg gerne være den rare mor der har overskud til det hele. Desværre er jeg langtfra den fuldkomne mor jeg kunne tænke mig at være.“

Hun er en af de millioner af udearbejdende mødre der med kyshånd tog imod tanken om at kvalitetstid delvis kunne opveje hyppige fravær — og som nu kan se manglerne ved den. Mange mødre siger at det eneste de har ud af at klare udearbejde samtidig med de hjemlige pligter, er at de er overanstrengte og overbelastede og bliver dårligt betalt.

Når kvinder er væk fra hjemmet en stor del af dagen, får børnene ikke det de har størst behov for — moderens tid og opmærksomhed. Fernanda A. Lima, en brasiliansk børnepsykolog, siger at ingen kan udfylde moderens plads lige så godt som moderen selv. „De første to år af barnets liv er de mest kritiske,“ siger hun. „Barnet er stadig for lille til at forstå hvorfor moderen ikke er der.“ En anden kan træde i moderens sted, men ikke udfylde hendes plads helt. „Spædbarnet fornemmer at det ikke får moderens kærlige omsorg,“ siger psykologen.

Kathy, der arbejder på fuldtid og har en lille datter, siger: „Jeg følte en forfærdelig skyld, som om jeg lod hende i stikken [i vuggestuen]. Det er hårdt når man ved at man går glip af en stor del af sin datters opvækst, og det er mærkeligt at tænke på at hun føler sig tættere knyttet til vuggestuen end til én selv.“ En stewardesse i Mexico har erkendt: „Efter nogen tid kan ens børn ikke genkende én, de har ingen respekt for én af den simple grund at man ikke er den der tager sig af dem i hverdagen. Børnene ved at man er deres mor, men pludselig foretrækker de at være sammen med den kvinde der passer dem.“

Samtidig siger mødre der bliver hjemme for at passe deres børn, at de må finde sig i at blive set ned på og forklejnet af et samfund der forherliger betalt arbejde. I nogle samfund ser man ikke længere noget ærefuldt i at være husmor, så kvinder føler sig pressede til at få et job, selv om den ekstra indtægt ikke er nødvendig.

De kæmper alene

Ikke nok med det. Når moderen efter en hel dags arbejde vender træt hjem, er det ikke for at hvile sig, men for at slide videre, nu blot med det huslige arbejde. Mødre anses stadig for at have det største ansvar for hjemmet og børnene — uanset om de har udearbejde eller ej.

Selv om et voksende antal mødre har længere arbejdstider, overtager fædre ikke altid en tilsvarende del af arbejdsbyrden i hjemmet. Londonavisen The Sunday Times skriver: „England er en nation af fraværende fædre, siger en ny undersøgelse der viser at mænd bruger så lidt som et kvarter om dagen sammen med deres børn. . . . Mange mænd finder ikke særlig stor glæde ved at tilbringe tid sammen med deres familie. . . . Til sammenligning bruger en udearbejdende mor i England halvanden time dagligt sammen med sine børn.“

Nogle ægtemænd klager over at deres kone har svært ved at uddelegere opgaver fordi hun insisterer på at alt skal gøres nøjagtig som hun plejer at gøre det. „Ellers gør man det forkert,“ siger ægtemændene. Når en træt husmor gerne vil have at hendes mand hjælper hende, må hun naturligvis være fleksibel med hensyn til måden visse opgaver bliver udført på. På den anden side bør ægtemanden ikke bruge dette argument som undskyldning for ikke at gøre noget.

Yderligere vanskeligheder

Dybt rodfæstede traditioner kan også være med til at vanskeliggøre opgaven. I Japan forventes det at mødre giver deres børn en opvækst der ikke afviger fra deres jævnaldrendes. Hvis andre børn går til klaverspil eller tegning, føler en mor sig tvunget til også at lade sine børn gøre det samme. Skoler lægger pres på forældre for at få dem til at melde deres børn til de samme fritidsbeskæftigelser som andre børn. Hvis de er anderledes, kan de blive chikaneret af de øvrige børn og forældre samt lærere og slægtninge. Og sådan er det ikke kun i Japan.

Desuden kan reklamer og forbrugsræset resultere i krævende børn. I industrilande føler mødre ofte at de bør sørge for at deres børn kan få det de gerne vil have, fordi andre mødre gør det. Hvis de ikke har mulighed for det, føler de at de ikke slår til.

Trods udfordringerne ved at være mor i dag er der millioner af hårdtarbejdende, selvopofrende mødre der gør et flot arbejde for at leve op til et af de mest ærefulde hverv: at opdrage kommende generationer. Dette er et privilegium. Bibelen siger: „Børn er en velsignelse og en gave fra HERREN.“ (Salme 127:3, Contemporary English Version) Miriam, der er mor til to, taler nok på alle mødres vegne når hun siger: „Hvor krævende det end er at være mor, er der ubeskrivelige glæder ved det. Det er en stor tilfredsstillelse at se sine børn rette sig efter den oplæring og vejledning man har givet dem, og blive ansvarsbevidste samfundsborgere.“

Hvad kan hjælpe mødre til at få større glæde af den gave de har fået? Den næste artikel kommer med nogle praktiske forslag.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

„Mors dag“

I det sydlige Afrika kæmper mødre med dyb fattigdom, manglende uddannelse, ansvarsløse mandlige partnere, hyppig mishandling og aidsepidemien. På en mors dag for knap to år siden kunne man i den sydafrikanske avis The Citizen læse: „Tusinder af kvinder vil i dag blive misbrugt og slået af deres partner, og nogle vil miste livet.“ Sådanne problemer får hvert år tusinder af sydafrikanske mødre til at sætte deres spædbarn ud. Over en to-årig periode steg antallet af hittebørn med 25 procent. Dertil kommer det voksende antal kvinder der er så desperate at de endog begår selvmord. En kvinde fra et fattigt område stillede sig for nylig med sine tre børn ud foran et tog. Alle blev dræbt. For at få det til at løbe rundt tyr nogle mødre til prostitution og narkohandel, eller de opfordrer deres døtre til at gøre det.

Fra Hongkong meldes det at „nogle unge mødre dræber deres barn straks efter fødselen eller smider det i affaldscontaineren fordi de ikke kan klare presset“. Avisen South China Morning Post nævner at nogle yngre gifte kvinder i Hongkong „nu er under så stort et pres [at] det går ud over deres mentale sundhed og ender med selvmord“.

[Ramme på side 7]

Mødres kår i forskellige lande

Tid til børnene

❖ En undersøgelse i Hongkong viser at 60 procent af de udearbejdende mødre ikke synes at de afsætter tid nok til deres børn. Og 20 procent af børn op til treårsalderen med arbejdende forældre bor uden for hjemmet på hverdage, normalt hos bedsteforældrene.

❖ Kvinder i Mexico bruger cirka 13 år af deres liv på at tage sig af mindst ét barn under fem år.

Mødre og arbejde

❖ I Irland bliver 60 procent af kvinderne hjemme for at tage sig af børnene. I Grækenland, Italien og Spanien er det 40 procent.

Hjælp i hjemmet

❖ I Japan siger 80 procent af husmødrene at de ville ønske at nogen i familien ville hjælpe dem med de huslige pligter, især når de er syge.

❖ I Holland bruger mænd omkring 2 timer om dagen sammen med børnene og 0,7 timer på husarbejde. Kvinder bruger 3 timer sammen med børnene og 1,7 timer på husarbejde.

Stressede mødre

❖ I Tyskland føler over 70 procent af mødrene sig stressede. Hver anden klager over forskellige rygproblemer. Over en tredjedel er konstant trætte og nedtrykte. Næsten 30 procent lider af hovedpine eller migræne.

Mødre udsat for vold

❖ I Hongkong siger 4 procent af de adspurgte kvinder at de er blevet slået af deres partner under graviditeten.

❖ Et rundspørge foretaget af tidsskriftet Focus i Tyskland viser at næsten hver sjette mor indrømmer at hun mindst én gang er blevet udsat for vold fra sit eget barn.

[Illustrationer på side 7]

At være mor kan være meget belastende, for mange mødre må kæmpe for at slå til både på arbejdet og i hjemmet

Hvordan mødre kan tage udfordringerne op

Børn repræsenterer den kommende generation, så de kvinder der former deres personlighed, deres mødre, fortjener afgjort respekt, ære og støtte. Alt imens man i verden hører mange modstridende opfattelser af hvad det vil sige at være mor, siger Bibelen klart at børn er en velsignelse fra Gud, og at de kan være en kilde til glæde for deres forældre. (Salme 127:3-5) Det betyder ikke at Bibelen ignorerer hvad moderrollen indebærer; den skildrer mange af udfordringerne ved at være mor.

De beslutninger forældrene træffer vedrørende børnenes opdragelse og moderens rolle, får en dybtgående og vedvarende indflydelse på børnenes liv og personlighed. Disse beslutninger kan medføre store forandringer i forældrenes levevis, derfor bør de overvejes grundigt. Her er nogle af spørgsmålene man kunne stille sig: Bør moderen arbejde uden for hjemmet? Hvis ja, hvor meget? Hvem skal tage sig af børnene mens moderen er på arbejde? Forældrene må gøre hvad de mener er bedst for deres børn, og hvad de kan forsvare over for Gud.

Forældre behøver ikke at føle sig alene i kampen om at træffe kloge beslutninger. Mødre kan for eksempel hente stor trøst i det der står i Esajas 40:11, som antyder at Gud viser særlig omsorg for mødre med spædbørn — han vil ’lede dem med nænsomhed’. Gud viser en sådan omsorg ved gennem Bibelen at give kvinder utallige gode råd som hjælper dem til at udfylde moderrollen og finde glæde ved den.

❖ Vær rimelig: Kristne bør være kendt for deres rimelighed. (Filipperne 4:5) Janet Penley, der er forfatter og mor, har lært værdien af dette princip. „Som nybagt mor havde jeg store forventninger,“ siger hun. „Jeg skulle være historiens dygtigste mor. Jeg læste alt hvad der var om emnet og lyttede til samtlige eksperter. Men i stedet for at føle mig kompetent og dygtig følte jeg mig til sidst stresset og utilstrækkelig.“ Forklaringen er ifølge Janet at når man „prøver på at leve op til andres forventninger og en eller anden ’idealforestilling’, kvæler det ens begejstring og skaber bekymring og skyld“.

❖ Sørg for at forenkle: „Det familier risikerer at gå glip af midt i dette vilde ræs, er at opleve barndommens inderste væsen og glæden ved familielivet,“ skriver Newsweek. Derfor længes mange mødre efter en enklere tilværelse. Hvordan får man det? Først må man prioritere, altså rette sin opmærksomhed mod „de mere vigtige ting“, for eksempel den tid og den personlige omsorg børnene har brug for. (Filipperne 1:10, 11) Derefter må man analysere sin livsstil. Måske er man nødt til at give afkald på de beskæftigelser og ejendele som ikke er strengt nødvendige.

Hvad er vigtigst i dit liv? Er det at du får alt her og nu, eller kan nogle af dine ønsker og mål vente med at blive realiseret? Carolyn, en mor med begrænsede økonomiske midler, fortæller hvordan hun klarer sig: „Jeg forenkler og skærer ned på udgifterne.“ Gloria, der er mor til tre, fortæller: „Vi havde ikke penge til mærketøj, men jeg syede selv til børnene og sagde til dem at deres tøj var noget særligt fordi ingen andre havde noget magen til.“

Bibelen siger at „den der bevarer dømmekraften vil finde lykken“. (Ordsprogene 19:8) Det er nødvendigt at være selektiv i forbindelse med de mange fritidsaktiviteter, tekniske påhit og modeluner som vælter ind over mødre og børn. Judith, en mor fra Sydafrika, udbryder: „Vi bliver konstant bombarderet med nye produkter, bedre teknologi og flere tjenesteydelser!“ Angela fra Tyskland, der er mor til fire, har følgende opskrift på hvordan man klarer denne udfordring: „Man må afgøre hvad der er absolut nødvendigt og nyttigt, og hjælpe sine børn til at gøre det samme.“

❖ Gør de forandringer du kan: „Bevar fornuft og omtanke,“ lyder et råd fra Bibelen. (Ordsprogene 3:21, den danske autoriserede oversættelse) Hvis man er udearbejdende, kan man undersøge om familien kan nøjes med mandens indtægt. Man kan blandt andet regne ud hvor meget af lønnen der er tilbage efter skat, børnepasning, transport, ekstra tøj, kantinemad og andre omkostninger. Desuden kan det være at mandens indkomst bliver højere beskattet hvis man på grund af den samlede indkomst kommer op i en højere indkomstgruppe. Måske vil man blive overrasket over hvor lidt der er tilbage.

Nogle arbejder færre timer eller tættere på hjemmet, noget der måske betyder færre penge, men til gengæld giver mere tid sammen med børnene. Hvis du beslutter at holde op med at arbejde, men dit job har været vigtigt for dig på grund af det selvværd og den tilfredshed det gav dig, må du tænke over hvordan du fortsat kan få disse behov dækket som hjemmegående.

❖ Få hjælp: Bibelen viser gang på gang at et „råb om hjælp“ kan give resultater. (2 Mosebog 2:23, 24; Salme 34:15) En mors „råb om hjælp“ bør få ægtemanden til at reagere. I samarbejde med din mand kan du måske få system i husarbejdet så I deles om det og får tid til at nå de mål I sammen har sat jer — for eksempel at være noget for jeres børn. Så vidt muligt bør en mor sørge for at have nogle der kan hjælpe hende, deriblandt familie og andre hun har tillid til, og som har de samme interesser og mål som hun.

Mange mødre får værdifuld støtte af deres trosfæller i den kristne menighed. María, som er mor til tre, fandt ud af at muligheden for „at knytte sig nærmere til menigheden“ er en af de måder hvorpå „Gud giver udtryk for sin kærlighed og medfølelse og viser at han virkelig interesserer sig for os“.

❖ Sørg for tid til afslapning: Selv Jesus, der var fuldkommen og havde masser af energi, opfordrede sine disciple til at gå til ’et øde sted hvor de kunne være for sig selv og hvile sig lidt’. (Markus 6:30-32) Din succes som mor afhænger af om du kan bevare ligevægten i krævende situationer. Det er sandt at dine børn har brug for dig, men de har også brug for at se dig glad og tilfreds. Du har et vist behov for afslapning.

Angela, der er nævnt før, har afslapning med i sin tidsplan: „Jeg sørger for at have mindst en halv time for mig selv i fred og ro om morgenen. Og min mand og jeg har en eller to aftener om ugen hvor børnene ved at de selv skal finde på noget at lave derhjemme. På den måde kan vi få en stund for os selv.“

❖ Sæt det åndelige først: Det er blevet konstateret at det er endnu sværere at være mor når man ikke har noget mål for øje og glemmer at prioritere. Kristne får et lykkeligt familieliv når de samarbejder om at sætte Guds vilje først i deres liv. Apostelen Paulus skrev: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) En familie der er gudhengiven og følger Guds ledelse som den findes i Bibelen, vil blive lykkelig. Selv hvis kun én i familien følger Bibelens principper, er det bedre end hvis ingen gjorde det.

Adele, en kristen mor der arbejder fuldtids, har erfaret fordelene ved at være åndeligsindet. Hun siger: „Vi finder et væld af vejledning og oplysning i de bibelske publikationer. De forbereder os på det vores børn kan komme ud for, og viser os hvordan vi kan hjælpe dem. Når man ser sine børn rette sig efter den åndelige vejledning de har fået, er det det hele værd. Når man ser små, opmuntrende fremskridt i deres opførsel og måde at ræsonnere på, bliver man klar over at de tager belæringen til sig, og at ens indsats bærer frugt.“a

Ja, at være mor er som at deltage i et forhindringsløb, men forhindringerne kan overvindes. Gud lover de flittige og selvopofrende mødre der stoler på ham, at deres indsats ikke vil være forgæves. Mødre der opdyrker et personligt forhold til ham, kan finde trøst i hans løfte om at han „giver den trætte kraft“. — Esajas 40:29.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

En mors indflydelse

Som mor spekulerer du måske over hvor meget du egentlig påvirker dit barn. Til tider kan det se ud til at påvirkningen fra kammerater, lærere, underholdning, videospil og musik vejer tungere.

Tag for eksempel Jokebed, Moses’ mor. Hun levede på en meget vanskelig tid og havde ikke særlig stor indflydelse på hvad der ville ske med hendes søn. Alligevel udnyttede hun de muligheder hun havde for at forme ham. Hun viste modigt sin tro ved at forhindre at Moses blev dræbt. Gud belønnede hende for hendes tro, ikke blot ved at lade Moses overleve, men også ved at styre begivenhederne sådan at Jokebed kunne være amme — og mor — for ham. — 2 Mosebog 1:15, 16; 2:1-10.

Det er tydeligt at Jokebed var med til at forme sin søns personlighed. At Moses trods sine royale forbindelser i Ægypten identificerede sig med hebræerne og deres Gud, vidner om den indflydelse forældrene havde øvet på ham i hans unge år. — Hebræerne 11:24-26.

Som mor har du sandsynligvis bedre muligheder for at påvirke dit barn end Jokebed havde. Udnytter du de få korte år af din søns eller datters barndom til at give barnet bibelsk vejledning som vil være til varig gavn? Eller tillader du at samfundet har den største indflydelse på dit barns udvikling?

[Illustrationer på side 10]

Lad andre i familien hjælpe med det huslige arbejde, afsæt tid til at være alene med din ægtefælle, og lad det åndelige komme først