Insektoverførte sygdomme — et voksende problem

DET ER SENGETID i et latinamerikansk hjem. En mor putter kærligt sin lille søn og siger godnat. I mørket kommer der et insekt frem af en revne i loftet over sengen. Det er en blank, sort rovtæge på knap tre centimeter.a Den falder ned på den sovende drengs ansigt og giver ham et næsten umærkeligt bid. Samtidig med at insektet fylder sig med blod, udtømmer det sine parasitbefængte ekskrementer. Uden at vågne op klør drengen sig i ansigtet og gnider de inficerede ekskrementer ind i såret.

Som følge af dette ene bid er drengen blevet smittet med Chagas’ sygdom. Inden for en uge eller to får han høj feber, og hans krop svulmer op. Hvis han overlever, kan det være at parasitterne forbliver i hans krop og trænger ind i hans hjerte, nerveceller og indre væv. Der kan gå helt op til 10, ja 20, år hvor han er symptomfri. Men så kan han få sår i mave-tarm-kanalen, blive ramt af hjernebetændelse og til sidst dø af hjertelammelse.

Denne tænkte situation giver et realistisk billede af hvordan man kan få Chagas’ sygdom. I Latinamerika er millioner af mennesker i fare for at få dette ’dødskys’.

Menneskets små følgesvende

„Størstedelen af de mest almindelige febersygdomme skyldes mikroorganismer som overføres af insekter,“ skriver Encyclopædia Britannica. Betegnelsen „insekt“, der egentlig kun omfatter seksbenede smådyr som fluer, lopper, myg, lus og biller, bruges i daglig tale også om ottebenede smådyr som mider og flåter. Forskerne klassificerer dem mere overordnet som leddyr, den række i dyreriget der med mindst en million kendte arter er den mest omfattende.

Langt de fleste insekter er ufarlige, og nogle er endda meget gavnlige. Uden dem ville mange af de planter og træer som mennesker og dyr er afhængige af, hverken blive bestøvet eller bære frugt. Nogle insekter er med til at omdanne affald. Mange insekter lever udelukkende af planter, men der er også nogle der æder andre insekter.

Der er ikke desto mindre insekter som er til gene for mennesker og dyr på grund af deres smertefulde bid eller blot fordi de forekommer i meget stort tal. Nogle anretter også skader på afgrøder. Endnu værre er dog insekter der spreder sygdom og død. Insektoverførte sygdomme „har mellem det 17. og det 20. århundrede forårsaget mere sygdom og flere dødsfald end alle andre sygdoms- og dødsårsager tilsammen,“ oplyser Duane Gubler fra USA’s center for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse.

I dag er hvert sjette menneske smittet med en sygdom der overføres af insekter. Insektoverførte sygdomme påfører ikke kun lidelser, men også store økonomiske byrder — især i udviklingslandene, som ikke har midlerne til at bekæmpe problemet. Blot en enkelt epidemi kan være bekostelig. Således har en pestepidemi der opstod i det vestlige Indien i 1994, efter sigende drænet den nationale økonomi og verdensøkonomien for milliarder af dollars. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen vil verdens fattigste lande først kunne gøre økonomiske fremskridt når den slags sundhedstrusler er bragt under kontrol.

Hvordan insekter gør os syge

Der er hovedsagelig to måder hvorpå insekter kan overføre sygdom. Ved den ene sidder de sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden på insektets krop. Ligesom folk der ikke tørrer skoene af, kan slæbe jord med ind i huset, kan „fluer på deres ben bære millioner af mikroorganismer med sig — som, hvis mængden er stor nok, kan forårsage sygdom,“ oplyser Encyclopædia Britannica. Fluer kan for eksempel få smitstoffer på sig fra ekskrementer og sprede dem når de sætter sig på det vi spiser eller drikker. På den måde får mennesker invaliderende og dødelige sygdomme som tyfus, dysenteri og endda kolera. Fluer kan også være med til at sprede sygdommen trakom — den mest almindelige årsag til blindhed. Trakom kan føre til blindhed fordi hornhinden — den glasklare del af øjet foran iris — bliver beskadiget. På verdensplan lider omkring 500.000.000 mennesker af denne sygdom.

Kakerlakker, der trives i snavs, er også under mistanke for at sprede sygdom på denne måde. Eksperter sætter desuden en dramatisk stigning i astmatilfælde, især blandt børn, i forbindelse med allergi over for kakerlakker. Som eksempel kan nævnes Ashley, en 15-årig pige, der i flere nætter havde kæmpet for at få vejret på grund af sin astma. Da Ashleys læge lyttede til hendes lunger, faldt der en kakerlak ud af hendes bluse og løb tværs over briksen.

Smitte fra insekternes indre

Når insekter rummer virus, bakterier eller parasitter i deres indre, er der en anden måde de kan sprede sygdom på: de kan give den videre ved for eksempel bid eller stik. Kun en lille procentdel af insekterne overfører sygdom til mennesker på denne måde. Selv om der er tusinder af myggearter, er det for eksempel kun myg af slægten Anopheles der overfører malaria — verdens mest dødelige smitsomme sygdom næst efter tuberkulose.

Der er dog også andre myg der overfører sygdomme. Verdenssundhedsorganisationen oplyser: „Af alle sygdomsbærende insekter udgør myggen den største trussel idet den spreder malaria, denguefeber og gul feber, der tilsammen årligt forårsager millioner af dødsfald og flere hundrede millioner sygdomstilfælde.“ Mindst 40 procent af jordens befolkning er i fare for at få malaria, og cirka 40 procent kan risikere at få denguefeber. Mange steder kan man få begge dele.

Myg er ikke de eneste insekter der bærer smitstoffer i deres indre. Tsetsefluer overfører det protozo der giver sovesyge, en lidelse som rammer hundredtusinder og tvinger hele landsbyer til at forlade deres marker. Kvægmyggen har berøvet 400.000 afrikanere deres syn ved at overføre en parasit der forårsager flodblindhed. Sandfluer kan være bærere af det protozo der forårsager leishmaniasis, en fællesbetegnelse for en række invaliderende, vansirende og ofte dødelige sygdomme som i øjeblikket rammer millioner af mennesker i alle aldre verden over. Den allestedsnærværende loppe kan være vært for bændelorm og de mikroorganismer der forårsager hjernebetændelse, harepest og endda almindelig pest. Sidstnævnte sygdom forbindes normalt med den sorte død, en epidemi der i middelalderen på blot seks år udslettede over en tredjedel af den europæiske befolkning.

Lus, mider og flåter kan foruden andre sygdomme overføre forskellige former for tyfus. Flåter der forekommer i tempererede lande, kan sprede den potentielt invaliderende Lyme-sygdom — den mest almindelige insektoverførte sygdom i USA og Europa. En svensk undersøgelse har vist at trækfugle kan transportere flåter tusinder af kilometer og på den måde føre de sygdomme flåterne bærer, til nye egne. „Flåter overgår alle andre leddyr (bortset fra myg) med hensyn til det antal sygdomme de kan overføre til mennesker,“ skriver Encyclopædia Britannica. Faktisk kan en enkelt flåt indeholde hele tre forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer og med blot ét bid overføre dem alle!

„Ferie“ fra sygdommene

Så sent som i 1877 blev det videnskabeligt bevist at insekter overfører sygdom. Siden hen har man gennemført storstilede kampagner for at udrydde eller få kontrol med sygdomsbærende insekter. I 1939 blev insektgiften ddt føjet til arsenalet, og fra 1960’erne blev insektoverførte sygdomme ikke længere betragtet som nogen større trussel mod folkesundheden uden for Afrikas grænser. Nu lagde man ikke længere hovedvægten på at bekæmpe de smittebærende insekter, men på at behandle akutte sygdomstilfælde med medikamenter. Interessen for at studere insekterne og deres levesteder gik i sig selv. Man opdagede desuden nye medikamenter, og det så ud til at videnskaben kunne finde en mirakelkur mod en hvilken som helst sygdom. Verden holdt „ferie“ fra smitsomme sygdomme. Men ferien fik en hurtig afslutning. Den følgende artikel vil komme ind på årsagen.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 3]

I dag er hvert sjette menneske smittet med en insektoverført sygdom

[Illustration på side 3]

Rovtægen

[Illustration på side 4]

Fluer bærer smitstof på deres ben

[Illustration på side 5]

Mange insekter bærer smitte inden i deres krop

Kvægmyggen spreder flodblindhed

Myg overfører malaria, denguefeber og gul feber

Lus kan sprede tyfus

Lopper kan være smittekilde til hjernebetændelse og andre sygdomme

Tsetsefluer overfører sovesyge

[Kildeangivelser]

WHO/TDR/LSTM

CDC/James D. Gathany

CDC/Dr. Dennis D. Juranek

CDC/Janice Carr

WHO/TDR/Fisher

[Kildeangivelse på side 4]

Clemson University - USDA Cooperative Extension Slide Series, www.insectimages.org

Hvorfor blusser de op igen?

FOR OMKRING 40 år siden troede man at man næsten havde udryddet insektoverførte sygdomme som malaria, gul feber og denguefeber i alle egne af verden. Men så skete der noget ingen havde forventet — insektoverførte sygdomme begyndte at blusse op igen.

Hvorfor? Blandt andet fordi nogle af insekterne og de mikroorganismer som de spreder, er blevet modstandsdygtige over for de insektgifte og medikamenter der bruges til at bekæmpe dem. Overforbruget af insekticider samt den forkerte brug af medikamenter har sat skub i den naturlige tilpasningsproces. „I alt for mange fattige hjem tager folk kun lige nok medicin til at lindre symptomerne, og så gemmer de resten indtil sygdommen bryder ud næste gang,“ står der i bogen Mosquito. Når folk ikke fuldfører deres kur, kan de stærke mikroorganismer overleve i deres krop og danne en ny, resistent generation.

En forandring i klimaet

En vigtig faktor i forbindelse med denne genopblussen af insektoverførte sygdomme er forandring — i naturen og i menneskets levevis. Et godt eksempel er den globale klimaændring. Nogle forskere regner med at den globale opvarmning vil få sygdomsbærende insekter til at brede sig, også til de nu mere kølige områder. Noget tyder på at dette allerede er ved at ske. Dr. Paul R. Epstein fra Center for Health and the Global Environment ved Harvard Medical School siger: „Der meldes om både insekter og insektoverførte sygdomme (deriblandt malaria og denguefeber) i større højder i Afrika, Asien og Latinamerika.“ I Costa Rica har denguefeber passeret bjergene — som indtil for nylig holdt sygdommen på Stillehavskysten — og findes nu i hele landet.

Men et varmere vejr kan bevirke mere end det. I nogle områder forvandler det floder til vandpytter, mens det andre steder udløser regnvejr og oversvømmelser som efterlader søer af stillestående vand. I begge tilfælde udgør det stillestående vand et perfekt udklækningssted for myg. Et varmere vejr forkorter også myggenes formeringstid så de formerer sig hurtigere, og det forlænger den periode hvor der er særlig mange myg. Når vejret er varmere, er myggene mere aktive. De varmere temperaturer påvirker endda myggens indre, hvilket intensiverer produktionen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. På den måde øges sandsynligheden for at et enkelt stik vil overføre smitte. Der er dog også andre grunde til bekymring.

Et eksempel på sygdomsoverføring

Forandringer i menneskers levevis kan også være medvirkende til at de får insektoverførte sygdomme. For at forstå hvordan, må vi se nærmere på insekternes rolle. Ofte er et insekt kun et af mange led i sygdomsoverføringen. Et dyr eller en fugl kan tjene som vært ved at have insekter på sig eller ved at have mikroorganismer i blodet. Hvis værterne ikke bliver syge og dør, kan de blive en smittekilde.

Tænk for eksempel på Lyme-sygdom, der blev beskrevet i 1975 og opkaldt efter byen Lyme i Connecticut i USA, hvor den første gang blev konstateret. Den bakterie der forårsager Lyme-sygdom, kan være kommet til Nordamerika for hundrede år siden med rotter eller husdyrbesætninger på skibe fra Europa. Efter at en lillebitte skovflåt har suget blod fra et inficeret dyr, forbliver bakterierne i flåtens indre så længe den lever. Når flåten senere bider et andet dyr eller et menneske, kan den overføre bakterierne til offerets blod.

Lyme-sygdom er specielt udbredt i det nordøstlige USA, hvor den har eksisteret længe. Her er den væsentligste smittekilde til Lyme-sygdom hjortemusen. Denne mus er også værtsdyr for flåterne, især mens de er under udvikling. Voksne flåters foretrukne tilholdssted er på hjorte, hvor de finder føde og formerer sig. Når den voksne hunflåt har fyldt sig med blod, lader den sig falde ned på jorden for at lægge sine æg. Larverne kommer hurtigt frem, og cyklussen begynder forfra.

Ændrede forhold

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer har sameksisteret med dyr og insekter i mange år uden at gøre mennesker syge. Men forandrede omstændigheder kan føre til at en endemisk sygdom bliver til en epidemi. Hvilken forandring skete der i forbindelse med Lyme-sygdom?

Før i tiden var rovdyr med til at begrænse kontakten mellem flåter og mennesker ved at holde hjortebestanden nede. Da de første europæiske nybyggere ryddede skovene for at dyrke jorden, svandt hjortebestanden endnu mere ind, og med hjorten forsvandt dens naturlige fjender. Men i midten af 1800-tallet blev mange landbrug forladt efterhånden som farmerne flyttede mod vest, og skovene begyndte igen at brede sig. Hjortene kom tilbage, men det gjorde deres naturlige fjender ikke. Derfor voksede hjortebestanden eksplosivt, og det gjorde antallet af flåter også.

Nogen tid senere kom den bakterie frem som forårsager Lyme-sygdom, og tog bolig i værtsdyr i flere årtier før den blev en trussel for mennesket. Da byerne udvidede sig og kom tæt på skovene, begyndte børn og voksne i langt større antal at trænge ind i flåtens område. Flåterne satte sig nu også fast på mennesker, som fik Lyme-sygdom.

Sygdom i en ustabil verden

Den foregående beskrivelse gengiver kun en af de mange måder hvorpå sygdomme kan udvikle sig og blive spredt, og er kun et enkelt eksempel på hvordan mennesket har indflydelse på deres fremkomst. „Næsten alle de nye, mere hårdføre sygdomsvarianter er blusset op igen fordi mennesker har blandet sig i naturens orden,“ siger miljøskribenten Eugene Linden i sin bog The Future in Plain Sight. Andre eksempler på menneskers indblanding i naturen: Folk rejser stadig mere og hurtigere og kan sprede sygdomsfremkaldende mikroorganismer og deres værter over hele kloden. Ødelæggelsen af både store og små dyrs levesteder truer biodiversiteten. „Luft og vand forurenes sådan at immunforsvaret svækkes hos både mennesker og dyr,“ bemærker Linden. Han citerer dr. Epstein: „Dybest set har mennesket ved at pille ved økologien svækket klodens immunsystem og derved fremmet nogle forhold der er gunstige for mikroorganismer.“

Politisk ustabilitet fører til krige der beskadiger økosystemer og ødelægger de infrastrukturer som muliggør sundhedspleje og uddeling af fødevarer. I tråd hermed påpeger American Museum of Natural History på sin webside Biobulletin: „Flygtninge, som er fejlernærede og svage, bliver ofte tvunget ind i flygtningelejre, hvor de er udsat for en række infektioner fordi lejrene er overfyldte og byder på dårlige sanitære forhold.“

Økonomisk ustabilitet fører til folkevandringer — både nationale og internationale — primært til tætbefolkede byområder. „Sygdomsfremkaldende mikroorganismer trives på tætbefolkede steder,“ forklarer Biobulletin. Efterhånden som byernes befolkningstal eksploderer, „sker det ofte at væsentlige offentlige sundhedsforanstaltninger, som fødevareprogrammer, grundlæggende oplysning og vaccinationskampagner, ikke kan følge med“. Overbefolkningen betyder også en ekstra belastning af vandforsyningen, kloaksystemerne og renovationen, hvilket gør det vanskeligt at opretholde gode sanitære forhold og bevare den personlige hygiejne. Samtidig skabes gunstige forhold for insekter og andre smittebærere. Situationen er dog ikke håbløs, som vi skal se i den efterfølgende artikel.

[Tekstcitat på side 11]

„Næsten alle de nye, mere hårdføre sygdomsvarianter er blusset op igen fordi mennesker har blandet sig i naturens orden“

[Ramme/illustration på side 7]

Vest Nil-virus har bredt sig til USA

Vest Nil-virus, der primært overføres til mennesker gennem myg, blev opdaget i 1937 i Uganda og senere observeret i Mellemøsten, Asien, Oceanien og Europa. Virusset blev først påvist på den vestlige halvkugle i 1999. Siden hen er der til gengæld blevet indberettet over 3000 sygdomstilfælde i USA, og mere end 200 mennesker er døde af sygdommen.

De fleste smitteramte er ikke selv klar over det, selv om nogle får influenzalignende symptomer. En lille procentdel får alvorlige sygdomme som hjernebetændelse og meningitis. Der findes endnu ingen vaccine eller specifik behandling mod Vest Nil-virus. Fra USA’s center for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse gør man opmærksom på at virusset også kan overføres ved organtransplantation eller blodtransfusion hvis donoren er smittet. „Det er endnu ikke muligt at screene blod for Vest Nil-virus,“ oplyste Reuters Bureau i 2002.

[Kildeangivelse]

CDC/James D. Gathany

[Ramme/illustration på side 8, 9]

Hvordan kan man beskytte sig? Nogle gode råd

Vågn op! har talt med folk fra egne rundt om i verden hvor der findes insektoverførte sygdomme, og har fået forslag til hvordan man holder sig rask. Det kan være at du kan bruge følgende råd dér hvor du bor.

Renlighed — den vigtigste faktor

■ Hold dit hjem rent

„Dæk beholdere med madvarer til. Hold færdiglavet mad tildækket indtil den serveres. Tør op med det samme hvis du har spildt mad. Lad ikke opvask stå natten over, og lad ikke madaffald stå udenfor indtil næste morgen. Dæk affaldet til, eller grav det ned, for om natten kommer der insekter og gnavere frem som leder efter føde. Det er også lettere at holde et hjem rent og fri for insekter hvis jordgulvet dækkes med et tyndt lag cement.“ — Afrika.

„Opbevar frugt og alt hvad der tiltrækker insekter, langt fra huset. Lad ikke dyr som geder, svin og høns komme ind i huset. Dæk udendørs toiletter til. Grav hurtigt dyreekskrementer ned, eller dæk dem til med kalk for at holde fluer væk. Selv om naboerne ikke tager disse forholdsregler, kan du på denne måde holde insekternes antal nede og desuden være et godt eksempel.“ — Sydamerika.

[Illustration]

At lade mad eller affald stå utildækket er som at invitere insekter til at spise hos sig

■ Personlig hygiejne

„Sæbe er ikke dyrt, så vask dine hænder og dit tøj ofte, især efter at du har rørt ved mennesker eller dyr. Undgå at røre ved døde dyr. Undgå at røre ved munden, næsen eller øjnene med hænderne. Vask dit tøj jævnligt selv om det stadig virker rent. Da visse dufte tiltrækker insekter, er det en god idé at undgå sæber og andre toiletartikler der indeholder parfume. — Afrika.

Forebyggende foranstaltninger

■ Reducer myggenes udklækningssteder

Dæk vandtanke og vaskebaljer til. Sørg for at der ikke er åbne beholdere hvor der kan samle sig vand. Fjern overskydende vand fra potteplanter. Myg kan formere sig i enhver pyt der står længere end fire dage. — Sydøstasien.

■ Hold insekterne på afstand

Hold dig fra insekternes tilholdssteder, og undgå at være ude når de er mest aktive. Solen går tidligt ned i troperne, så flere daglige gøremål foregår i mørket, hvor insekterne er mere tilbøjelige til at bide eller stikke. Man løber en øget risiko ved at sidde eller sove udenfor i perioder hvor insektoverførte sygdomme florerer. — Afrika.

[Illustration]

At sove udenfor i et land med mange myg er som at invitere myggene til at spise af sig

Gå med tøj der dækker så meget af din hud som muligt, især når du går i skoven. Sprøjt insektmiddel på tøj og hud idet du altid følger anvisningerne på etiketten. Undersøg dig selv og dine børn for flåter når du har været ude i det fri. Sørg for at dine kæledyr er raske og insektfri. — Nordamerika.

Begræns kontakten med husdyr, for insekter kan overføre smitte fra dyr til mennesker. — Centralasien.

Sørg for at alle i familien sover under myggenet — helst nogle der er imprægneret med insektgift. Brug vinduesnet, og hold dem i god stand. Sørg for at tætne åbninger under tagskæg som insekterne ellers kan komme ind ad. Sådanne forholdsregler er forbundet med omkostninger, men omkostningerne er større hvis ens barn skal på sygehuset, eller hvis man som forsørger bliver for syg til at arbejde. — Afrika.

[Illustration]

Myggenet imprægneret med insektgift er billigere end medicin og hospitalsregninger

Fjern insekternes typiske skjulesteder i dit hjem. Puds vægge og loft, og fyld revner og huller. Dæk undersiden af stråtækte lofter med noget stof der holder insekterne ude. Fjern også papir- eller stofbunker og reducer antallet af billeder på væggene. — Sydamerika.

Nogle har ikke noget imod at have insekter og gnavere i deres hjem, men disse dyr hører bestemt ikke hjemme i en bolig. Ud med dem! Brug insektmidler og -gifte, men kun så meget som brugsanvisningen siger. Brug fluepapir og fluesmækker. Vær opfindsom: Der var for eksempel en kvinde som lavede en aflang stofpose, fyldte den med sand og lagde den foran sprækken under døren så der ikke kunne komme insekter ind. — Afrika.

[Illustration]

Insekter hører ikke hjemme i en bolig. Ud med dem!

■ Forebyggende medicin

Bevar et stærkt immunforsvar ved at få den rette ernæring, hvile og motion. Sørg for at mindske stress. — Afrika.

Hvis du skal ud at rejse: Skaf dig på forhånd de seneste oplysninger om eventuelle risici. Du kan få informationer fra sundhedsmyndigheder og officielle internetsider. Inden du rejser, bør du sørge for at få en forebyggende behandling mod de sygdomme du kan komme ud for.

Hvis du får det dårligt

■ Søg hurtigt lægehjælp

De fleste sygdomme er lettere at behandle hvis de diagnosticeres tidligt.

■ Bidrag til at få en nøjagtig diagnose

Opsøg læger der kender til insektoverførte sygdomme og til tropesygdomme, hvis det er aktuelt. Oplys lægen om alle dine symptomer og om dit rejsemål, også tidligere rejsemål. Brug kun antibiotika hvis det er nødvendigt, og fuldfør behandlingen.

[Illustration]

Insektoverførte sygdomme kan ligne andre sygdomme. Giv lægen fyldestgørende oplysninger

[Kildeangivelse]

Globus: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Ramme/illustration på side 10]

Kan hiv overføres af insekter?

Efter mere end ti års forskning har hverken lægevidenskaben eller insektforskningen fundet beviser for at myg eller andre insekter overfører hiv, det virus som forårsager aids.

Hos myg er munddelene ikke som en kanyle med en enkelt åbning hvorigennem der kunne løbe blod tilbage. Nej, samtidig med at myggen suger blod ind ad én passage, sender den spyt ud gennem en anden. Derefter nedbryder myggens fordøjelsessystem blodet og ødelægger virusset, forklarer Thomas Damasso, der er hiv-ekspert ved District Health Management Team i Mongu, Zambia. Der er intet hiv-virus i insektets afføring. Og hiv trænger ikke ind i myggens spytkirtler, sådan som malariaparasitter gør.

For at blive smittet med hiv skal man udsættes for en betydelig mængde smitstof. Hvis en myg afbrydes i et ’måltid’ og flyver direkte hen til et andet offer, vil den mængde blod der eventuelt skulle være tilbage på dens munddele, være for lille til at have betydning. Ifølge eksperter ville det ikke engang forårsage hiv-smitte hvis man kom til at tvære en myg fyldt med hiv-positivt blod ud i et åbent sår.

[Kildeangivelse]

CDC/James D. Gathany

[Illustrationer på side 7]

Hjortenes flåter (ses forstørret til højre) smitter mennesker med Lyme-sygdom

Fra venstre mod højre: Voksen hun, voksen han, nymfe, alle i naturlig størrelse

[Kildeangivelse]

Alle flåter: CDC

[Illustrationer på side 10, 11]

Oversvømmelser, dårlige sanitære forhold og folkevandringer bidrager til spredningen af insektoverførte sygdomme

[Kildeangivelse]

FOTO UNACIONES (fra den amerikanske hær)

Bliver det nogen sinde bedre?

I DAG har Verdenssundhedsorganisationen og andre organisationer iværksat programmer til sygdomsovervågning og -bekæmpelse. Forskellige organer udbreder oplysninger og fremmer forskningen i nye medikamenter og sygdomsbekæmpende foranstaltninger, alt sammen i et forsøg på at tackle det voksende problem med insektoverførte sygdomme. Enkeltpersoner og samfund kan også gøre meget for at skaffe sig oplysninger og beskytte sig. Beskyttelse af enkeltpersoner er dog ikke det samme som at have kontrol med sygdom i hele verden.

Mange eksperter mener at internationalt samarbejde og mellemfolkelig tillid er afgørende for at det kan lykkes at bekæmpe sygdom. Journalisten Laurie Garrett, som har modtaget Pulitzerprisen, skriver i sin bog The Coming Plague — Newly Emerging Diseases in a World out of Balance: „Den hurtigtvoksende verdensomspændende interaktion mellem folk og lande kræver at mennesker overalt på jorden lader være med at betragte deres nabolag, provins, land eller verdensdel som deres helt egen økosfære. Mikroorganismer og smittebærere tager ikke hensyn til de kunstige, menneskeskabte grænser.“ Opstår der en epidemi i ét land, vækker det hurtigt bekymring — ikke kun i nabolandene, men i hele verden.

Nogle regeringer og folkeslag er fortsat mistænksomme over for enhver ’indblanding’ fra udlandet, selv når det drejer sig om programmer til sygdomsbekæmpelse. Dertil kommer at politisk kortsynethed og grådig kommercialisme ofte vanskeliggør en samlet international indsats. Vil mikroberne få overhånd i menneskets kamp mod sygdom? Føromtalte miljøskribent, Eugene Linden, som tror at det vil gå sådan, skriver: „Tiden er ved at løbe ud.“

Grund til håb

Videnskabelige og tekniske fremskridt kan ikke følge med i kapløbet mod sygdom. Og problemet med de insektoverførte sygdomme er blot en af de mange trusler mod menneskets helbred. Men der er grund til håb. Selv om forskerne kun lige er begyndt at forstå de komplekse forbindelser der er blandt alt levende, erkender de jordens evne til at restituere sig. Vores klode har indbyggede mekanismer som kan genoprette balancen i økosystemerne. Skove vokser for eksempel tit frem igen hvor de tidligere er blevet ryddet, og forholdet mellem mikroorganismer, insekter og dyr er tilbøjeligt til med tiden at stabiliseres.

Hvad vigtigere er, naturens komplicerede opbygning peger på en Skaber, en som har sat jordens mekanismer i gang. Mange forskere har indrømmet at der må stå en højere intelligens bag jordens tilblivelse. Ja, alvorligt tænkende mennesker må erkende at det er svært at benægte eksistensen af en Gud. Bibelen beskriver Skaberen, Jehova Gud, som almægtig og kærlig. Han er stærkt interesseret i at vi bliver lykkelige.

Bibelen forklarer også at vi har arvet ufuldkommenhed, sygdom og død fordi det første menneske syndede med overlæg. Betyder det at menneskeheden er dømt til at lide under sådanne forhold i al evighed? Nej! Det er Guds hensigt at omdanne jorden til et paradis hvor mennesker kan leve side om side med hans andre skabninger, både store og små. Bibelen forudsiger at der vil komme en verden hvor ingen skabninger, hverken store rovdyr eller små insekter, vil udgøre nogen fare for mennesket. — Esajas 11:6-9.

Menneskene vil selvfølgelig skulle bidrage til at bevare disse gode forhold — både socialt og økologisk. Gud pålagde mennesket at „tage sig af“ jorden. (1 Mosebog 2:15) I det fremtidige paradis vil menneskeheden klare denne opgave til fuldkommenhed ved at adlyde Guds anvisninger. Vi kan altså se frem til den dag da „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.