Hvad landmændene er oppe imod

RICHARD pløjer de samme marker som hans oldefar pløjede for cirka hundrede år siden. Men i 2001 var denne canadiske landmand den første i familien gennem fire generationer der ikke fik nogen høst. Afgrøderne var blevet ødelagt af tørke. Flere års lave priser på afgrøder samt stigende omkostninger har gjort Richards trængsler endnu større. Bedrøvet siger han: „Situationen bliver bare værre og værre, og jeg kan ikke se nogen udvej.“

I USA’s majsbælte drev Larry engang en farm som havde været i familiens eje i 115 år. „Jeg følte mig forpligtet til at videreføre farmen og gøre den rentabel . . . , men det kunne jeg ikke,“ fortæller han. Larry og hans kone mistede deres farm.

Larry og Richard er ikke de eneste der står i denne situation. I England lagde udbruddet af mund- og klovsyge blandt husdyr et enormt økonomisk og følelsesmæssigt pres på mange landmænd. Et pressebureau oplyste: „Hverdagen på de britiske gårde — selv på dem der ikke er ramt af sygdommen — er præget af bekymring, ensomhed og et desperat forsøg på at holde kreditorerne fra døren.“ I visse udviklingslande har krig, tørke, en hurtig befolkningstilvækst og en række andre faktorer forpurret mange landmænds bestræbelser. Nogle steder er man nødt til at importere fødevarer — som mange familier ikke har råd til at købe.

Landmændenes problemer har altså vidtrækkende konsekvenser. Alligevel er det de færreste byboere som skænker udfordringerne ved landbruget en tanke. For næsten 50 år siden sagde den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower meget rammende: „At drive landbrug ser legende let ud når ens plov er en blyant og man befinder sig tusinder af miles fra kornmarken.“ Mange landmænd i dag synes ligeledes at en stor del af befolkningen er helt uvidende om jordbrug og den vigtige rolle landmændene spiller. „Folk er ret uinteresserede i hvor deres mad kommer fra,“ klager en canadisk landmand. „Men inden fødevarerne bliver pakket ind i plastic og anbragt på butikshylderne, har mange mennesker været involveret i produktionen af dem.“

Da vi alle er afhængige af landbrugsindustrien, kan vi ikke bare ignorere landmændenes problemer. Sociologerne Don A. Dillman og Daryl J. Hobbs siger advarende: „I vores samfund kendetegnet af stor indbyrdes afhængighed kan problemer inden for landbruget hurtigt få konsekvenser for byerne, og omvendt. Hverken den del af befolkningen der bor på landet, eller den der bor i byen, kan i længden klare sig hvis den ene del vantrives.“ Og i vore dages globale landsby kan en økonomisk nedgang i ét land have stor indflydelse på salget af afgrøder og produktionsomkostningerne i andre lande.

Ikke overraskende oplyser en pressemeddelelse fra New York Center for Agricultural Medicine and Health: „Landbruget er et af de 10 mest stressende erhverv i USA.“ Hvad er nogle af årsagerne til den krise mange landmænd i dag oplever? Hvordan kan de klare situationen? Er der grund til at tro at krisen kan løses?

[Tekstcitat på side 4]

„At drive landbrug ser legende let ud når ens plov er en blyant og man befinder sig tusinder af miles fra kornmarken“

Hvad skyldes krisen?

„Personalet på Farm Stress Line [en telefontjeneste for betrængte landmænd] er oplært i at hjælpe landmænd til at tackle stress. Vi er landmænd og tidligere landmænd — ligesom dig — og vi ved hvilke vanskeligheder landmandsfamilier står over for. Vi kan sætte dig i forbindelse med nogle der kan hjælpe dig. . . . Alle opkald er fortrolige.“ — Fra et statsligt websted i Canada.

STRESS bliver af mange sundhedseksperter nu anerkendt som en erhvervsrisiko inden for landbruget. I dag findes der kliniske psykologer som har specialiseret sig i at yde landmænd krisehjælp ved for eksempel at oprette støttegrupper og tilbyde telefonrådgivning.

Jane, der har været gift med en landmand, er hver torsdag med i en sådan støttegruppe. „Jeg deltager fordi min mand begik selvmord,“ fortæller hun. „Det havde altid været hans drøm at drive familiens gård, og da det ikke var muligt, var der åbenbart ikke andet han havde lyst til.“

Mange har bemærket en helt uhørt stigning i antallet af landmænd der søger hjælp mod stress. Hvad er årsagen til den krise mange landmænd oplever?

Naturkatastrofer og sygdomme

Det førnævnte statslige websted skriver: „Inden for landbrugsarbejdet er en stor del af dagliglivet — vejret, markedspriserne, rentesatserne og problemerne med udstyr og maskiner — ikke noget vi selv er herre over. Alene det at skulle afgøre hvilke afgrøder man skal dyrke, og om man skal sælge sin jord eller overdrage den til en kreditor, kan være meget stressfremkaldende eftersom det kan få store konsekvenser.“ Hvis landmanden samtidig er bekymret for alvorlig tørke, for sygdom i bestanden eller for at han mister sin gård, kan presset føles helt overvældende.

Tørke kan ramme landmænd dobbelt hårdt. Landmanden Howard Paulsen fortæller at tørken i 2001, en af de værste i Canadas historie, gik ud over både hans afgrøder og hans husdyrbesætning. Da han hverken havde græsningsarealer eller afgrøder han kunne høste, var han nødt til at købe dyrefoder. „Jeg har allerede brugt 10.000 dollars på foder, og nu giver jeg dyrene det foder der skulle bruges til vinter,“ siger han. „Er man først begyndt på dét, tjener man ikke engang på dyrene.“ I andre områder har oversvømmelser ødelagt både gårde og afgrøder.

I England var mund- og klovsygen i 2001 blot den sidste af en række sygdomme, herunder kogalskab og svinepest, som havde voldt de britiske landmænd problemer. Disse sygdomme — og den frygt de skaber i befolkningen — forårsager ikke kun et økonomisk tab. Nyhedsbureauet Agence France-Presse skrev dengang: „Store og stærke landmænd, som ellers ikke er typen der har let til tårer, står og hulker mens de ser på at folk fra de veterinære myndigheder dynger deres hjord, deres livsværk, op på et stort bål.“ Efter udbruddet af mund- og klovsyge begyndte politiet endog at konfiskere skydevåben fra landmænd som man frygtede ville begå selvmord. Rådgivningstjenester oplevede en telefonstorm fra bekymrede landmænd.

Økonomisk usikkerhed

Den generelle økonomiske situation i hele verden er også undergået nogle drastiske forandringer. På omslaget af bogen Broken Heartland kan man læse: „Fra 1940 til midten af 1980’erne steg udgifterne til produktionen i USA’s vigtigste landbrugsområde til det tredobbelte, prisen på anskaffelser til det firdobbelte, og renten til det tidobbelte. Samtidig faldt indtjeningen i landbruget med 10 procent, og antallet af landmænd med to tredjedele. Næsten hvert eneste landbrugssamfund mistede indbyggere, virksomheder og økonomisk stabilitet.“

Hvorfor har indtjeningen i landbruget ikke kunnet følge trop med de stigende udgifter? I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter, og derfor er de i hård konkurrence med andre fødevareproducenter tusinder af kilometer borte. Den internationale handel har ganske vist også åbnet nye markeder for landbrugsprodukter, men det globale marked kan være meget ustabilt. For eksempel gik mange kornproducenter og svineavlere i Canada konkurs i 1998 da deres kunder i Asien oplevede økonomisk tilbagegang.

Fællesskabet forsvinder

Ifølge professor Mike Jacobsen, der arbejder ved University of Iowa og har specialiseret sig i forholdene i landdistrikterne, skaber landbrugskrisen også en krise i landsbysamfundene. Han siger: „Sådanne steder er børnevenlige og rene, steder hvor man kunne tænke sig at slå sig ned, blive gift og få børn. Der er gode skoler hvor børnene kan føle sig trygge. Ja, er det ikke dét mange forbinder med livet på landet? Men sådanne byers økonomiske forhold er i høj grad afhængige af mange små familiegårde i de omkringliggende områder.“ Krisen inden for landbruget får altså også den konsekvens at hospitaler, skoler, restauranter, forretninger og kirker i provinsbyerne må lukke. Noget af det mest tiltrækkende ved livet på landet, nemlig det nære forhold beboerne har til hinanden, er ved at forsvinde.

På den baggrund er det ikke overraskende at tidsskriftet Newsweek skriver at næsten 16 procent af de amerikanere der bor på landet, har en indkomst under fattigdomsgrænsen. I en artikel med titlen „The Rural Crisis Downunder“ (Krisen i Australiens landdistrikter) skriver Geoffrey Lawrence at „forekomsten af arbejdsløshed, underbeskæftigelse og fattigdom [i Australien] er langt højere på landet end i byerne“. Økonomisk usikkerhed har tvunget mange familier — især de unge — til at flytte til byen. Sheila, som driver en gård sammen med sin familie, spørger: „Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“

Den yngre generations flugt fra landet har bevirket at gennemsnitsalderen for befolkningen i mange landsbyer er blevet væsentligt højere. Sådanne samfund har ikke alene mistet vitalitet, men også fået dårligere forudsætninger for at yde hjælp til de ældre — ofte netop på det tidspunkt hvor hjælpen er mest tiltrængt. En del af de ældre beboere er forståeligt nok frustrerede og foruroligede over den rivende udvikling.

Den krise mange landmænd oplever, er derfor meget alvorlig og har vidtrækkende konsekvenser. Alle er berørt af den. Men som den næste artikel viser, er der grund til at tro at krisen vil få en ende.

[Tekstcitat på side 6]

I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter

[Tekstcitat på side 6]

„Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“

[Ramme/illustrationer på side 7]

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologiske fødevarer vinder stadig større indpas. I Canada stiger mængden af de økologiske produkter i detailhandelen med cirka 15 procent om året.

Hvad er økologiske fødevarer? Det er, ifølge Alberta Department of Agriculture, Food and Rural Development, „fødevarer der dyrkes ved hjælp af et produktionssystem som ikke alene undlader brugen af syntetiske kemikalier, men også forbedrer jorden og biodiversiteten, mindsker stress hos dyr og er miljøvenligt“.

Ifølge økologiske landmænd står en sådan driftsform i kontrast til fødevareproduktionen på store kommercielle jordbrug. „På de enorme farme dyrker man ofte kæmpemæssige arealer med én og samme afgrøde. De store udbytter opnås gennem intensiv mekanisering og en hel række industrielt fremstillede pesticider og gødninger,“ skriver Katharine Vansittart i tidsskriftet Canadian Geographic. „Ud over at kemikalierne efterlader restkoncentrationer i maden, falder næringsværdien i frugter og grøntsager når de høstes før de er modne, hvilket jo er nødvendigt når de skal transporteres over lange afstande før de kommer på markedet. For at sikre at afgrøderne er i god stand når de ankommer til bestemmelsesstedet, bliver de også undertiden behandlet kemisk eller med voks, eller de bliver udsat for radioaktiv bestråling.“

Hvilke forbrugergrupper køber økologiske fødevarer? Ifølge ovennævnte rapport er det folk „lige fra sundhedsbevidste mødre og teenagere til personer fra efterkrigsgenerationen. . . . Det er ikke længere kun tidligere blomsterbørn som køber økologiske varer.“

Men ikke alle er overbeviste om at økologiske fødevarer er bedre. Canadian Geographic siger: „Den generelt højere pris på økologiske fødevarer i forhold til traditionelle produkter får skeptikere til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af dem når nu der mangler videnskabeligt bevis for deres gavn. Andre er bekymrede for at der vil opstå et todelt fødevaresystem som diskriminerer de fattige.“ Tilhængere af økologiske varer hævder at faktorer som ændrede kostvaner samt ændret markedsføring og levering kan gøre sådanne produkter tilgængelige for alle, uanset deres økonomiske situation. I betragtning af de mange divergerende synspunkter og videnskabelige data der er om emnet, vil debatten om økologiske fødevarer næppe dø hen foreløbig.

[Ramme/illustration på side 8]

PESTICIDER — LANDMANDENS DILEMMA

Skadedyr og plantesygdomme har i nogle dele af verden ødelagt så meget som 75 procent af de potentielle afgrøder. En oplagt løsning er at dyrke flere afgrøder. Avisen The Globe and Mail skriver: „De canadiske landmænd har prøvet at være et hestehoved foran konkurrenterne ved at bruge produktionsmetoder som giver større udbytte og derved mere at sælge.“ Men Terence McRae fra Canadas miljøstyrelse advarer: „Mange af disse tiltag har øget de potentielle miljømæssige risici der er forbundet med landbrug.“

Hvad med brugen af pesticider? Det er også et dilemma for landmændene, for pesticidernes virkning og sundhedsfaren ved dem diskuteres stadig. Af en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen fremgår det at man endnu ikke har tilstrækkelig viden om giftigheden af og risiciene ved de fleste pesticider. Risiciene kan forstærkes efterhånden som pesticiderne passerer gennem fødekæden. Dyrene spiser planter der er sprøjtet med pesticider, og menneskene spiser dyrene.

[Kildeangivelse]

USDA Foto af Doug Wilson

Krisen vil blive løst

„UDENFORSTÅENDE som betragter landmændenes situation, kan undre sig over at nogen har lyst til at fortsætte inden for det erhverv,“ siger Rodney, en tredjegenerations landmand. Ikke desto mindre bliver millioner af mennesker i hele verden ved med at drive landbrug. I nogle udviklingslande hvor der ikke er meget arbejde at få, kan landbrug i det mindste give en familie mad på bordet.

For mange familier er det at drive landbrug dog ikke kun et levebrød, men også en livsform. At så mange mennesker fortsat driver landbrug trods tørke, sygdomme, svære økonomiske tider og andre kriser, er netop et bevis på deres ukuelighed og deres kærlighed til livet på landet. Før vi kommer ind på løsningen på krisen inden for landbruget, kan vi se nærmere på hvordan nogle landmænd er blevet hjulpet til at klare skærene.

Hvordan nogle tackler situationen

Landbrug er forbundet med mange uundgåelige problemer. Det er en kendsgerning at der er ting man ikke er herre over, som for eksempel vejret eller økonomien. „For mange landmænd er det en barsk lektion at opdage at hårdt arbejde ikke altid giver det ønskede resultat,“ forlyder det i en rapport fra et universitet i North Carolina. „Den arbejdsmoral som er en indgroet del af enhver landmands liv, fører ikke altid til det udbytte han forventer. For alle landmænd gælder det at der er visse omstændigheder og faktorer som ligger uden for deres kontrol.“ En ældre landmand beskriver hvordan det er lykkedes ham at bevare glæden. Han siger: „Jeg har bare lært at samarbejde med det uundgåelige.“

Et gammelt ordsprog siger: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ (Prædikeren 11:4) Usikkerhed og ubeslutsomhed kan gøre én handlingslammet. At erstatte negative tanker med positive handlinger kan reducere unødigt stress.

Det kan også være gavnligt med sund kost, tilstrækkelig hvile og motion. Online-bladet The Western Producer siger at landmænd der passer på deres helbred, „træffer bedre beslutninger“. En landmand ved navn Eugene og hans kone, Candace, siger til Vågn op!: „Tilstrækkelig hvile hjælper os til at klare stress. Når vi er udhvilede, er det som om problemerne er mindre og lettere at løse. Det er også vigtigt at få en sund kost og at indtage den sammen med familien.“ Dette råd harmonerer med Bibelens ord: „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ — Prædikeren 3:13.

Omsorg for familien

En landmand siger til Vågn op!: „Mange landmandsfamilier har været nødt til at tage ekstraarbejde for at klare sig. Formålet er jo at lette et økonomisk pres, men ekstraarbejde kan medføre belastninger på familiefronten. Nogle der engang var nært knyttet til hinanden som familie, er nu vokset fra hinanden.“ Hvad kan man gøre i familien for at undgå at sådan noget sker?

For cirka 2700 år siden fik familieoverhoveder denne formaning: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus [eller: opbygge din husstand].“ (Ordsprogene 24:27) Randy, som er far og fjerdegenerations landmand, siger: „Det er absolut nødvendigt at tage sig tid til familien. Hver enkelt i familien har brug for kærlighed og støtte. Venlige ord og handlinger får alle til at føle sig elskede og værdsatte.“

Især børn har brug for omsorg når der sker drastiske forandringer. Det tab børn føler når familien har mistet sin gård, er blevet sammenlignet med det som børn føler når deres forældre bliver skilt eller dør. De har brug for at vide at det ikke var deres skyld, og at familien vil holde sammen.

Hvordan andre kan hjælpe

Overbebyrdede landmænd begynder måske at holde sig for sig selv og endda at undgå at have kontakt med nære venner. (Ordsprogene 18:1) Men det er netop i vanskelige tider at man har brug for andres støtte og hjælp.

Har du venner eller naboer som har problemer på grund af landbrugskrisen? Blot det at du viser empati, kan være til opmuntring for dem. En landmand som hedder Ron, siger: „Det at vores venner forstår hvilken svær situation vi befinder os i, er en trøst i sig selv.“ Tag derfor initiativet til at besøge venner der er kommet i vanskeligheder, og lyt til dem når de giver udtryk for deres følelser.

Jack er en af dem der har været glad for at få sådanne besøg. Han fortæller: „Jeg mindes med glæde de gange mine venner aflagde mig et opmuntrende besøg fordi de havde lagt mærke til at jeg var stresset og overbebyrdet.“ Man behøver ikke at vide en hel masse om landbrug for at være til støtte og hjælp. Rodney, der er citeret i indledningen, siger: „Alene bevidstheden om at mine venner forstår at jeg har en stor arbejdsbyrde, giver mig styrke og lyst til at gøre hvad jeg kan.“ Det minder os om det bibelske ordsprog: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — Ordsprogene 17:17.

En varig løsning

De svære tider inden for landbruget er blot ét af mange vidnesbyrd om at mennesket ikke formår at forvalte jorden og dens ressourcer på en god måde. Profeten Jeremias siger: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Vi mennesker har tydeligvis brug for Guds hjælp. Og vi kan have tillid til at denne hjælp er på vej.

Bibelen oplyser: „Jehova Gud [tog] mennesket og satte ham i Edens have til at dyrke den og tage sig af den.“ (1 Mosebog 2:15) Det var faktisk denne befaling fra Skaberen der satte mennesket i gang med at dyrke landbrug. Århundreder senere førte Gud sit folk, israelitterne, ind i Kana’ans land. Bibelens inspirerede beretning siger om dette land: „Af regnen fra himmelen drikker det vand; et land som Jehova din Gud har omsorg for. Jehova din Guds øjne hviler til stadighed på det, fra årets begyndelse til årets slutning.“ (5 Mosebog 11:11, 12) Jehova gav også folket love der beskyttede det forjættede land mod at blive udpint. For eksempel skulle israelitterne lade deres marker, vingårde og olivenlunde ligge brak hvert syvende år. (2 Mosebog 23:10, 11) På den måde sikrede man sig at landet fortsatte med at være frugtbart.

Vi kan have tillid til at jorden under Guds riges styre — en himmelsk regering med Jesus Kristus som overhoved — vil være frugtbar i et hidtil uset omfang. (Esajas 35:1-7) Mens Jesus var på jorden, viste han at han havde magt over de naturkræfter der har indflydelse på landbruget. (Markus 4:37-41) Salme 72 beskriver hvordan der vil være når han udøver denne magt for at restituere jorden og helbrede dens indbyggere. Vi får denne forsikring: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne. Som Libanon bliver hans frugt, og fra byen blomstrer de som jordens planter.“ (Salme 72:16) I denne lovede nye verden vil Guds folk fyldt med glæde kunne høste bugnende afgrøder.

[Tekstcitat på side 9]

„For mange landmænd er det en barsk lektion at opdage at hårdt arbejde ikke altid giver det ønskede resultat“

[Illustrationer på side 10]

Familier klarer sig bedre når de tilgodeser den enkeltes følelsesmæssige og åndelige behov

[Illustration på side 10]

Under Guds styre vil jorden producere føde i overflod

[Kildeangivelse på side 9]

Garo Nalbandian