Arbejdsplads eller krigszone?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I TYSKLAND

„Jeg kunne bare ikke klare det mere. Jeg havde været i firmaet i over 30 år og beklædte en ledende stilling. Så fik vi en ny chef. Han var ung, dynamisk og fuld af nye idéer. Han følte at jeg stod i vejen for firmaet, så han begyndte at chikanere mig. Efter flere måneder med fornærmelser, løgne og ydmygelser var jeg fuldstændig kørt ned psykisk. Da firmaet tilbød mig en fratrædelsesordning, accepterede jeg tilbuddet.“ — Peter.a

PETER var offer for mobning på arbejdspladsen. I Tyskland hvor han bor, anslås det at 1,2 millioner mennesker bliver mobbet på deres arbejde. I Holland vil hver fjerde blive udsat for det på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv. Og ifølge en rapport udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation er mobning et voksende problem i Australien, Danmark, England, Sverige, USA og Østrig. Men hvad er mobning egentlig?

En „nervekrig“

I det tyske tidsskrift Focus beskrives mobning som „hyppig, gentagen og systematisk chikane“. Det er mere end blot sarkasme, kritiske bemærkninger, drillerier og practical jokes. Mobning er planlagt psykisk terror som har til formål at fryse offeret ud.b

Mobning spænder lige fra barnagtigt uvenskab til direkte kriminelle handlinger. Offeret udsættes for bagtalelse, verbal vold, aggressiv opførsel og afvisning. Nogle bliver bevidst overbebyrdet med arbejde eller tildelt de mest ubehagelige opgaver som ingen andre har lyst til at udføre. Kolleger saboterer måske den mobbedes forsøg på at gøre sit arbejde godt, eksempelvis ved at tilbageholde oplysninger. I nogle tilfælde har plageånderne flænget offerets bildæk eller hacket sig ind på hans computer.

Det sker at offeret bliver mobbet af en enkeltperson, men tit er der tale om en gruppe af kolleger der rotter sig sammen. Ordet mobning er derfor meget passende, for oprindelsesordet sigter til at flere personer ’stimler sammen’ for at lægge pres på en ved bevidst at genere eller angribe vedkommende.

Det mest overraskende er måske at mobning i mange tilfælde foregår med chefens samtykke. Ifølge nogle europæiske undersøgelser spillede chefen en aktiv rolle i cirka hvert andet tilfælde af mobning, og ofte var han eller hun alene om det. Alt dette forvandler livet på arbejdspladsen til det den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung har kaldt „en lang og belastende nervekrig“.

Mobningens vidtrækkende følger

Mobning på arbejdspladsen kan ofte gå hårdt ud over andre sider af ens tilværelse. Mange ofre for chikane har alvorlige helbredsproblemer på grund af den ondskabsfulde behandling de udsættes for. Depression, søvnforstyrrelser og panikanfald er nogle af mobningens følgevirkninger. Hvordan påvirkede det Peter at blive mobbet? Han mistede næsten totalt sit selvværd. En kvinde ved navn Margaret, som også bor i Tyskland, blev af sin læge rådet til at få psykiatrisk behandling. Hvorfor? Fordi hun blev mobbet på sin arbejdsplads. Desuden kan mobning have en dårlig indflydelse på ens ægteskab og familieliv.

I Tyskland er mobning på arbejdspladsen blevet så almindeligt at et sygeforsikringsselskab har oprettet en telefontjeneste for at hjælpe ofrene. Selskabet oplyser at over halvdelen af dem der ringede, havde været ude af stand til at arbejde i op til seks uger, omkring en tredjedel havde været uarbejdsdygtige i op til tre måneder, og for over 10 procent havde perioden været på mere end tre måneder. Et tysk lægetidsskrift anslår at „op mod 20 procent af alle selvmord skyldes mobning“.

Ja, mobning på arbejdspladsen kan gøre livet til et mareridt. Kan man forebygge mobning? Hvordan kan man bidrage til freden på arbejdspladsen?

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 4]

Chikane forvandler livet på arbejdspladsen til en nervekrig

Hvordan nogle bliver skydeskive

Da Monika var gået ud af skolen, blev hun kontorelev hos en advokat. Hun regnede ikke med at overgangen til arbejdslivet ville give problemer.

Horst var midt i trediverne og læge. Han havde kone og børn, og alt tydede på at han ville vinde anerkendelse og få en god indkomst.

Både Monika og Horst blev ofre for chikane.

DISSE to eksempler viser noget vigtigt, nemlig at det ikke er til at forudse hvem der bliver udset som offer for mobning. Det kan ske for os alle, uanset hvilket job vi har. Hvordan kan man beskytte sig mod mobning? Det kan man blandt andet ved at lære hvordan man bevarer freden på arbejdspladsen, selv når man har med vanskelige kolleger at gøre.

Vigtigt at tilpasse sig

På mange arbejdspladser har man et tæt samarbejde som kræver at man tilpasser sig hinanden og gør hvad man kan for at få det hele til at køre så gnidningsløst som muligt. Hvis kollegerne kommer godt ud af det med hinanden, bliver arbejdet udført på en god måde. Hvis ikke, vil arbejdet komme til at lide under det, og risikoen for mobning bliver større.

Hvad kan hindre kolleger i at arbejde harmonisk sammen? Én ting der kan nævnes, er hyppige udskiftninger i personalet, for det kan gøre det svært at lære hinanden godt at kende. Nyansatte er desuden ukendte med den almindelige rutine, og det kan forsinke andre i deres arbejde. Hvis arbejdsbyrden vokser, vil medarbejderne ofte være under et konstant pres.

Hvis en gruppe der arbejder sammen, ikke har fået udstukket nogle klare målsætninger, kan det skade sammenholdet. Det kunne for eksempel være tilfældet når en usikker chef bruger mere tid på at forsvare sin position end på at være leder. Han prøver måske oven i købet at gøre det ved at spille sine underordnede ud mod hinanden. Noget der kan gøre det hele værre, er når ansvarsområderne er så løst definerede at nogle af de ansatte ikke ved hvad der forventes af dem. For eksempel kan der opstå konflikter når to kolleger begge tror at de har ansvaret for at godkende fakturaer.

Sådanne situationer kan føre til en anstrengt kommunikation mellem kolleger, og sårede følelser bliver ikke bearbejdet. Arbejdsklimaet bliver forgiftet af misundelse, og kollegerne konkurrerer med hinanden om chefens gunst. En myg gøres til en elefant — små misforståelser bliver opfattet som store fornærmelser. Alt dette skaber grobund for mobning.

Hvordan nogle gøres til syndebukke

Mobning begynder ofte ved at én på arbejdspladsen gøres til syndebuk. Hvem går det typisk ud over? Som regel en der adskiller sig fra de andre. Det kunne for eksempel være den eneste mand i en gruppe af kvinder eller omvendt. En selvsikker person kan blive opfattet som dominerende, mens en mere reserveret person kan blive opfattet som lusket. Det potentielle offer kan også skille sig ud ved at være ældre eller yngre end de andre eller mere kvalificeret til jobbet.

Uanset hvem syndebukken er, bliver kollegerne „ondskabsfulde og uforskammede over for det udsete offer og føler derved at deres egen stressfølelse mindskes,“ skriver det tyske lægetidsskrift mta (Medizinisch-Technische Assistenten). Forsøg fra syndebukkens side på at rette op på situationen bliver ikke særlig vellykkede og kan endog gøre tingene værre. Når chikanerierne tager til, bliver den mobbede mere isoleret, og på et tidspunkt kan vedkommende sandsynligvis ikke klare situationen alene.

Der har selvfølgelig altid været risiko for at man kunne blive chikaneret på sin arbejdsplads. Men mange kan stadig huske dengang da der syntes at være større velvilje blandt arbejdskammerater, og da organiseret chikane var en sjældenhed. I årenes løb er der imidlertid opstået dét en læge har beskrevet som „en generelt svigtende solidaritetsfølelse og en udbredt svækkelse af skamfølelsen“. Folk i dag har ikke så mange skrupler over at føre „åben krig“ på arbejdspladsen.

Alle på arbejdsmarkedet vil sikkert være interesserede i at få svar på følgende spørgsmål: Kan man forebygge mobning? Hvordan kan man medvirke til freden på arbejdspladsen?

[Illustration på side 6]

Formålet med mobning er at udelukke offeret fra fællesskabet

Medvirk til freden på arbejdspladsen

HVORDAN kan det være at nogle chikanerer andre? Bibelen kaster lys over sagen. Den forklarer at vi lever i „de sidste dage“ af den nuværende ordning, og at det er derfor vi oplever „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Mange mennesker er „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste“. (2 Timoteus 3:1-5) I disse urolige tider er en sådan adfærd meget udbredt, og mobning er en af de ubehagelige følger. Hvad kan du gøre for at bidrage til en fredelig atmosfære på din arbejdsplads?

Få konflikter ud af verden

Mobning begynder ofte med uløste konflikter mellem kolleger. Uden at blande sig i andres sager er det derfor godt hvis du reagerer omgående på misforståelser som du personligt er involveret i. Du bør taktfuldt og respektfuldt forsøge at lindre sårede følelser. Interessér dig for dine arbejdskammerater som enkeltpersoner, ikke kun som gruppe. Hvis nogen synes at have noget imod dig, kan du prøve at rede trådene ud. Husk Jesu vejledning: „Sørg for hurtigt at opnå forlig med den der fører sag mod dig.“ — Mattæus 5:25.

Det er til gavn for alle på en arbejdsplads når der er en god kommunikation. Prøv derfor at kommunikere med din overordnede på en god måde, uden dog at give det indtryk at du gerne vil indynde dig hos vedkommende. Det er også værd at huske at god kommunikation med dine arbejdskammerater og overordnede modvirker stress. Kong Salomon skrev: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ — Ordsprogene 15:22.

Gør derfor alt hvad du kan, for at komme godt ud af det med dine kolleger. Det vil ikke sige at du altid viljeløst skal føje andre og gå på akkord med dine principper bare for at bevare freden. Men en varm og venlig optræden kan skabe en bedre atmosfære. Vær ikke blot opmærksom på hvad du siger, men også på hvordan du siger det. Også her har Bibelen nogle fornuftige råd: „Et mildt svar afvender forbitrelse.“ (Ordsprogene 15:1) „Tungens ro er et livets træ.“ (Ordsprogene 15:4) „En anfører kan overtales med tålmodighed.“ (Ordsprogene 25:15) „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ — Kolossenserne 4:6.

„Lad jeres rimelighed blive kendt“

Apostelen Paulus gav de kristne i Filippi denne vejledning: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) I overensstemmelse med dette princip kan du opstille nogle rimelige normer for dig selv angående opførsel. Vær hverken for selvsikker eller for genert. Hvis kolleger driller dig, skal du ikke prøve at give igen med samme mønt. Du opnår ikke noget ved at udviske grænsen mellem god og dårlig opførsel. Hvis du behandler andre med respekt og værdighed, er der større chancer for at du bliver behandlet på samme måde.

Det er også vigtigt at du er opmærksom på din påklædning. Spørg dig selv: ’Hvilket indtryk giver mit tøj andre? Er det provokerende? Ser jeg sjusket ud? Skulle jeg sætte nogle fornuftige normer for min påklædning på arbejdet?’

I de fleste samfund bliver flittige og samvittighedsfulde arbejdere respekteret og værdsat. Prøv derfor at vinde de andres respekt ved at udføre kvalitetsarbejde. Vær en pålidelig medarbejder. Det vil dog ikke sige at du skal slide dig selv op. En kvinde som blev offer for chikane på arbejdspladsen, indrømmede senere at hun selv havde været lidt ude om det. „Jeg ville være perfekt,“ siger hun. Denne kvinde erfarede at fuldkommenhed er et uopnåeligt mål: „Jeg er en god arbejdskraft, men jeg behøver ikke at gøre alting perfekt.“

Vær ikke alt for nærtagende over for negative kommentarer. Ikke al uretfærdig kritik kan siges at være chikane, eller mobning. I Bibelen skrev kong Salomon: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig . . . Fæst heller ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres, . . . for dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.“ — Prædikeren 7:9, 21, 22.

Det skal indrømmes at dét at følge sådanne gode principper ikke er nogen garanti for at du aldrig vil blive mobbet. Selv om du gør dit bedste, kan det stadig være at nogle af dine kolleger vil chikanere dig. Hvad kan du så gøre?

Søg hjælp

„Da jeg havde fået den kolde skulder i adskillige måneder, gennemlevede jeg en følelsesmæssig krise,“ siger Gregory. Det er en typisk reaktion på chikane. Ofrene oplever en lang række følelser — vrede, selvbebrejdelse, skam, forvirring og fornemmelsen af ikke at slå til. Mobning kan endda drive en person som almindeligvis er ligevægtig, til fortvivlelsens rand. Ja, Bibelen siger at „undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt“. (Prædikeren 7:7) Hvad kan der gøres?

Undersøgelser viser at det ikke er godt at forsøge at klare problemet alene. Hvor kan man få hjælp? Visse større virksomheder har en ordning som de ansatte kan benytte sig af hvis de føler sig mobbet. Sådanne virksomheder véd at det er i deres egen interesse at modvirke chikane. Ifølge en undersøgelse går 10 procent af voksenmobbernes arbejdstid nemlig til spilde når de chikanerer andre. På arbejdspladser hvor der findes en ordning for mobningsofre, kan de der bliver mobbet, få hjælp. En uvildig rådgiver — enten én fra selve virksomheden eller en person udefra — kan måske hjælpe de implicerede til at drøfte situationen igennem og blive enige om nogle retningslinjer for omgangsformen.

Ingen patentløsning på problemet

Det må dog erkendes at man ikke i alle tilfælde kan løse problemet med mobning på arbejdspladsen. Selv de der følger de bibelske principper omtalt i denne artikel, vil måske fortsat blive chikaneret. De kan dog være sikre på at deres udholdenhed og deres bestræbelser for at lægge kristne egenskaber for dagen trods modgang, er noget Jehova Gud lægger mærke til. — 2 Krønikebog 16:9; Jeremias 17:10.

Alt afhængigt af graden og hyppigheden af chikanen vil nogle måske vælge at se sig om efter et andet job. Andre der bor i områder med stor ledighed eller hvor det er svært at få hjælp, har ofte ikke andet valg end at blive på deres arbejdsplads. For Monika, som blev nævnt i den foregående artikel, blev problemet efterhånden løst da en af dem der chikanerede hende mest, sagde sit job op. Klimaet på hendes arbejdsplads blev mere fredeligt. Hun fuldførte sin elevtid og fik senere job et andet sted.

For Peter, som er omtalt i den første artikel, blev problemet først helt løst da han gik på førtidspension. Mens chikanen stod på, var hans kone dog til stor hjælp for ham. „Hun vidste hvor svært jeg havde det, og hun var mig en god støtte,“ fortæller han. I den vanskelige tid hvor Monika og Peter, som begge er Jehovas Vidner, var ofre for mobning, var deres tro til stor gavn for dem. Deltagelse i den offentlige forkyndelse gav dem større selvrespekt, og samværet med deres trosfæller var med til at styrke venskabet med dem.

Uanset hvilken situation du er i, gør da hvad du kan for at bevare et godt forhold til dine arbejdskammerater. Hvis du bliver mobbet, så bestræb dig for at følge apostelen Paulus’ tilskyndelse: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. . . . Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Romerne 12:17-21.

[Tekstcitat på side 8]

En venlig optræden kan skabe en bedre atmosfære

[Tekstcitat på side 9]

„Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ — ROMERNE 12:18

[Illustration på side 8, 9]

Reager omgående på misforståelser som du personligt er involveret i