Hvorfor er der så mange ensomme?

I VORE dages samfund er der mange ensomme. Ensomhed rammer mennesker i alle aldre og fra alle racer, sociale lag og trosretninger. Har du nogen sinde været ensom? Er du ensom nu? Vi har nok alle på et eller andet tidspunkt savnet at være sammen med nogle — nogle der er parate til at lytte til os, trøste os og som kan forstå os når vi giver udtryk for vores dybeste følelser og inderste tanker. Vi har brug for nogen der tager hensyn til vores følelser.

At man er alene, behøver ikke at betyde at man er ensom. Nogle kan være alene i lang tid og glæde sig over det de gør, uden overhovedet at føle sig ensomme. Men andre kan slet ikke klare at være alene. En ordbog siger følgende: „At være alene sigter til at man ikke er sammen med andre, men ikke nødvendigvis til at man er ulykkelig. . . . At være ensom indebærer ofte en smertelig erkendelse af at være alene.“

Ensomhed kan være en stærk følelse, og den kan ganske rigtigt være smertefuld. Det er en følelse af tomhed. Den ensomme har en fornemmelse af at være isoleret, helt afskåret fra andre mennesker, og er ofte sårbar og bange. Har du somme tider haft det sådan? Hvad er årsagen til ensomhed?

Folk reagerer forskelligt på de problemer, situationer og omstændigheder de kommer ud for. Nogle føler sig måske vraget af andre på grund af deres udseende, race eller religion. Forandringer i ens liv — som for eksempel at flytte, begynde i en ny skole eller få et nyt job — gør måske at man kommer til at føle sig ensom fordi man må forlade sine gamle venner. At miste sine forældre eller sin ægtefælle kan ligeledes føre til ensomhed — måske i flere år. Og efterhånden som man bliver ældre, bliver ens vennekreds mindre og mindre og forsvinder måske helt til sidst.

Det at være gift er ikke altid en garanti for at man ikke vil blive ensom. Hvis man ustandselig misforstår hinanden og ikke kan enes, kan der opstå stress som gør at man føler sig utryg, og som endda kan føre til at de enkelte familiemedlemmer føler sig isolerede. Ud over ensomhed på grund af dødsfald, skilsmisse, fysisk eller følelsesmæssig isolation er der også en anden slags ensomhed som kan berøre os meget dybt. Den opstår når vi ikke længere føler at vi har et nært forhold til Gud.

Har du nogen sinde følt dig ensom af en af ovennævnte årsager? Er det muligt at overvinde ensomhed?

[Illustrationer på side 4]

Forandringer i ens liv, lige fra at begynde i en ny skole til at miste en ægtefælle, kan forårsage ensomhed

Hvordan man overvinder ensomhed

DET er ikke let at overvinde ensomhed. Stærke følelser er involveret. Hvordan kan man bearbejde ensomhed? Hvad har nogle gjort for at overvinde problemet?

Hvad nogle har gjort

Helena kan godt lide at være alene når hun skal træffe beslutninger, men hun føler at der kan være en fare ved at være ensom. Mens hun var barn, talte hendes forældre sjældent med hende. Da hun ikke vidste hvordan hun skulle få deres opmærksomhed, murede hun sig tit inde på sit værelse. Hun fortæller: „Jeg begyndte at få spiseforstyrrelser og var dybt nedtrykt. Jeg sagde til mig selv: ’Hvorfor skulle jeg bekymre mig om mine forældres problemer når de ikke bekymrer sig om mine?’ På et tidspunkt overvejede jeg at flygte fra min ensomhed ved at gifte mig og på den måde udfylde tomrummet. Men så tænkte jeg: ’Hvorfor skulle jeg ødelægge en andens liv? Det jeg først og fremmest må gøre, er at ændre min måde at tænke på!’ Jeg bad Jehova om hjælp og fortalte ham hvad der pinte mig.

I Bibelen fandt jeg nogle meget trøstende ord, blandt andet det der står i Esajas 41:10: ’Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.’ Disse ord hjalp mig meget, for jeg følte det som om jeg ikke havde nogen far. I dag læser jeg regelmæssigt i Bibelen og beder til min himmelske Fader. Jeg har lært at tackle min ensomhed.“

Når man mister en af sine kære, føler man stor sorg, og det kan føre til ensomhed. Luisa på seksten fortæller: „Min far blev dræbt da jeg var fem år gammel. Jeg prøvede at søge trøst hos min farmor, men følte ikke at hun elskede mig. Jeg fik ikke meget kærlighed i min barndom, det tidspunkt hvor jeg havde mest brug for det. Da jeg var mellem otte og ni år, prøvede jeg at begå selvmord tre gange. Jeg tænkte at det ville være bedst for min familie at jeg var død, for det var en kamp for min mor at skaffe mad til mig og mine tre søstre. Så begyndte vi at komme sammen med Jehovas Vidner. Et ungt par viste mig ægte interesse. De sagde ofte til mig: ’Vi holder meget af dig, og vi har brug for dig.’ Ordene ’vi har brug for dig’, opmuntrede mig meget. Nogle gange har jeg svært ved at åbne mig for andre. Men når jeg læser artiklerne i Vagttårnet og Vågn op!, takker jeg Jehova, for det er gennem disse publikationer jeg har følt hans kærlighed. Jeg har gjort mange forandringer. I dag kan jeg smile og har ikke svært ved at fortælle min mor om mine følelser, både når jeg er ked af det, og når jeg er glad. Det sker at minder fra fortiden dukker op i mit sind, men de påvirker mig ikke på samme måde som dengang da jeg prøvede at begå selvmord eller holdt op med at tale med dem jeg holdt af. Jeg tænker tit på salmisten Davids ord: ’For mine brødres og mine venners skyld vil jeg gerne sige: „Måtte der være fred i dig.“’“ — Salme 122:8.

Martha har været skilt i 22 år og har været alene om at opdrage sit barn. „Manglende selvværd og ensomhed har det med at dukke op når jeg ikke synes at jeg gør tingene godt nok,“ siger hun. Hvordan overvinder hun disse følelser? Hun fortæller: „Jeg har fundet ud af at det bedste jeg kan gøre i en sådan situation, er øjeblikkelig at tale med Jehova om det. Når jeg beder, ved jeg at jeg ikke er alene. Jehova forstår mig bedre end jeg selv gør. Jeg prøver også på forskellige måder at vise andre at jeg er personlig interesseret i dem. Heltidstjenesten har især hjulpet mig til at bekæmpe negative følelser. Når man taler med andre om de velsignelser Guds rige vil bringe, og bliver klar over at folk overhovedet ikke har noget at se frem til, og at de ikke mener der er nogen løsning på deres problemer, så indser man virkelig at man har mange grunde til at leve og kæmpe videre.“

Elba, en 93-årig kvinde hvis eneste barn er missionær i et andet land, fortæller hvad der har hjulpet hende til at klare ensomheden: „Da min datter og hendes mand fik en indbydelse til at overvære Vagttårnets Bibelskole Gilead, så jeg deres ansigter stråle af glæde, og jeg glædede mig sammen med dem. Da de nogen tid senere fik at vide hvilket land de skulle tjene i, begyndte jeg at blive lidt selvisk. Jeg vidste at jeg fremover ikke kunne have dem i nærheden, og det gjorde mig noget trist til mode. Situationen fik mig til at tænke på beretningen i Dommerbogen, kapitel 11, om Jefta og hans eneste datter. Grædende bad jeg Jehova om tilgivelse. Mine ’børn’ holder sig i kontakt med mig. Jeg ved de har meget travlt, men uanset hvor de er, tager de sig tid til at holde mig orienteret om hvad de laver, og fortæller mig om deres oplevelser i forkyndelsen. Jeg læser deres breve igen og igen. Det er som om vi har talt sammen hver uge, og det er jeg så taknemmelig for. Også de kristne ældste i min menighed tager sig godt af os ældre og svagelige. De sørger for at vi har transport til møderne, og tager sig af andre behov vi måtte have. Jeg betragter mine åndelige brødre og søstre som en gave fra Jehova.“

Også du kan overvinde ensomhed

Hvad enten du er ung eller gammel, ugift eller gift, har forældre eller er forældreløs, og hvad enten du har mistet nogle af dine kære eller oplever en anden form for ensomhed, så er det muligt at bearbejde dine følelser. Jocabed er en ung pige på 18 år hvis far forlod familien på seks for at rejse til et andet land. Hun siger: „Tal åbent om tingene! Det er vigtigt at vi giver udtryk for hvad vi føler, ellers er der ingen som forstår os.“ Hun foreslår: „Lad være med at tænke for meget på dig selv. Søg hjælp hos nogle der har livserfaring, ikke hos unge der måske har det værre end dig.“ Luisa, som er omtalt tidligere, siger: „Inderlig bøn til Jehova giver én den hjælp man behøver for at komme ud af den blindgyde man er havnet i.“ Jorge, som har mistet sin kone, fortæller hvordan han bekæmper ensomhed: „Man må blive ved med at arbejde med problemet. At vise interesse for andre er til stor hjælp for mig. Hvis vi ’viser medfølelse’ når vi taler med andre, kan vores samtaler blive mere meningsfyldte, og det kan hjælpe os til at se deres gode sider.“ — 1 Peter 3:8.

Der er meget man kan gøre for at bekæmpe ensomhed. Men vil den dag nogen sinde komme hvor ensomhed er noget der hører fortiden til? Hvis det er tilfældet, hvordan vil det så ske? Disse spørgsmål bliver besvaret i den følgende artikel.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

„Inderlig bøn til Jehova giver én den hjælp man behøver for at komme ud af den blindgyde man er havnet i.“ — Luisa

[Ramme/illustrationer på side 7]

Hvad du kan gøre ved ensomhed

■ Husk at din situation kan forandre sig, at ensomhed ikke er noget vedvarende, og at andre også oplever ensomhed.

■ Stil ikke urimelige krav til dig selv.

■ Vær i det store og hele tilfreds med dig selv.

■ Sørg for at have nogle gode spise- og motionsvaner, og få tilstrækkelig søvn.

■ Foretag dig noget kreativt når du er alene; lær nogle nye færdigheder.

■ Vær ikke forudindtaget over for andre.

■ Sæt pris på dine venner og deres særlige egenskaber. Gør noget for at få en god vennekreds. Søg råd hos ældre der har erfaring.

■ Gør noget for andre — smil til dem, sig noget venligt, tal med dem om en interessant tanke fra Bibelen. At føle at andre har brug for én, virker som en modgift mod ensomhed.

■ Undgå romantiske fantasier om personer der skildres på film, fjernsyn, internettet og i bøger og blade.

■ Hvis du er gift, så forvent ikke at din ægtefælle kan opfylde alle dine følelsesmæssige behov. Vær også villig til selv at give — at hjælpe og støtte din ægtefælle.

■ Bestræb dig for at blive bedre til at tale med andre og at være en god lytter. Vær opmærksom på dine medmennesker og deres interesser. Vis empati.

■ Erkend at du føler dig ensom, og tal med en moden ven som du har tillid til. Lid ikke i stilhed.

■ Lad være med at drikke for meget alkohol, eller undgå det helt. Du kan ikke drukne dine problemer — på et eller andet tidspunkt dukker de op til overfladen igen.

■ Undgå stolthed. Tilgiv dem der sårer dig, og gør hvad du kan for at forbedre forholdet til dem. Vær ikke hele tiden i forsvarsposition.

[Illustration på side 6]

Hvordan kan man bekæmpe ensomhed?

Når ingen længere føler sig ensom

DA DET første menneske blev skabt, sagde Jehova Gud ifølge Første Mosebog 2:18: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ Mennesket blev skabt til at være sammen med andre og afhængigt af andre.

Den bedste ven vi kan have, er Jehova Gud. Apostelen Paulus omtaler Jehova som „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. (2 Korinther 1:3, 4) Jehova føler med sine tjenere når de har problemer. Han er en Gud der viser empati. „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:14) Bevirker det ikke at du føler dig draget til Jehova og er taknemmelig for hans forståelse og kærlige omsorg?

Jehova hjælper de ensomme

I fortiden befandt mange af Guds tjenere sig i situationer hvor de følte sig ensomme. Men Jehova støttede og trøstede dem. Tag for eksempel Jeremias, der som ung blev kaldet til at være profet. Af Bibelens 40 skribenter er han nok den der har skrevet mest om sine følelser. Da han fik sin første opgave fra Gud, følte han sig ængstelig og utilstrækkelig. (Jeremias 1:6) For at kunne udføre den måtte han fuldt ud stole på Jehova. Jehova var med ham „som en vældig kriger der får enhver til at skælve“. — Jeremias 1:18, 19; 20:11.

Cirka 300 år før Jeremias levede, hørte dronning Jesabel at hendes ba’alsprofeter var blevet henrettet, og hun svor at Elias skulle dræbes. Elias flygtede til Horeb på Sinajhalvøen, 450 kilometer væk. Her gik han ind i en hule for at overnatte, og Jehova Gud spurgte ham: „Hvad er du her for, Elias?“ Elias sagde at han følte at han var den eneste i hele Israel der tilbad Gud, den eneste profet tilbage som nidkært tjente Gud. Jehova forsikrede ham om at han ikke var alene. Jehova var med ham, og det samme var 7000 andre israelitter, som Elias ikke kendte. Gud trøstede og beroligede ham og styrkede hans tro. Hans ord bevægede Elias’ hjerte, og Han tilskyndede profeten til ikke at give op, men at fuldføre sin opgave. (1 Kongebog 19:4, 9-12, 15-18) Hvis vi somme tider føler os ensomme eller værdiløse, ligesom Elias gjorde, kan vi også bede til Jehova om styrke. Kristne ældste kan desuden trøste trofaste brødre og søstre ved kærligt at hjælpe dem til at se hvilken plads de har i forbindelse med Guds hensigter. — 1 Thessaloniker 5:14.

Ud fra disse og mange andre eksempler kan vi se at Jehova er villig til at støtte og kærligt trøste dem der føler sig ensomme. Ja, „Jehova vil blive et tilflugtsbjerg for den undertrykte, et tilflugtsbjerg i trængselstider“. — Salme 9:9; 46:1; Nahum 1:7.

Jesus viste inderlig medfølelse

Jesus Kristus er et beundringsværdigt eksempel, blandt andet fordi hans følelser, ligesom Jehovas, er i fuldkommen balance. Lukas beskriver Jesu reaktion da han i byen Nain mødte et begravelsesfølge: „En død [blev] båret ud, en moders enestefødte søn. . . . Da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’ Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder.“ (Lukas 7:12-15) Jesus var dybt bevæget. Han havde medfølelse med andre. Forestil dig hvor lykkelig Jesus gjorde den ensomme enke da han sørgede for at hun fik sin søn igen! Nu var hun ikke længere ensom.

Det er betryggende at vide at vi i Jesus har en der kan „føle med vore svagheder“. Han har virkelig medfølelse med retsindige som er ensomme. Ja, gennem ham kan vi „opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid“. (Hebræerne 4:15, 16) Ved at efterligne Jesus kan vi lære at vise medfølelse over for dem der er ramt af sorg og er ensomme. Når vi hjælper andre, er vi mindre tilbøjelige til at blive ensomme. Men der er endnu en måde hvorpå vi kan få hjælp til at overvinde de negative følelser der er forbundet med ensomhed.

Jehovas ord kan hjælpe os til at overvinde ensomhed

Mange har fundet at de „ved Skrifternes trøst kan have håb“. Guds ord er fuld af praktiske råd der kan hjælpe os til at overvinde ensomhed. (Romerne 15:4; Salme 32:8) For eksempel tilskynder Guds ord os til ’ikke at tænke højere om os selv end vi bør tænke’. (Romerne 12:3) For at kunne anvende dette råd kan det være nødvendigt at justere vores tankegang. Ydmyghed og beskedenhed — som indebærer at vi har et realistisk syn på vores begrænsninger — vil helt sikkert hjælpe os til at være ligevægtige og rimelige i vores forventninger. Guds ord giver også det råd at vi skal lære at vise ægte interesse for andre. (Filipperne 2:4) Det vil være til gensidig gavn. Når man giver af sig selv, får man noget igen. Dette samspil kan modvirke ensomhed og give livet mening.

Bibelen opmuntrer kristne til ’ikke at forsømme at komme sammen’. (Hebræerne 10:24, 25) Vær derfor optaget af noget der er gavnligt, som for eksempel regelmæssigt at overvære Jehovas Vidners møder. Kristne møder kan fremme vores åndelige, følelsesmæssige og fysiske velbefindende. Når vi taler med andre om den gode nyhed om Guds rige, fylder vi vores liv med noget opbyggende. Det hjælper os til at holde sindet rettet mod de rigtige ting, styrker vores tro og beskytter vores håb. — Efeserne 6:14-17.

Kom nær til Jehova i bøn. David gav denne tilskyndelse: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.“ (Salme 55:22) Når du læser i Guds ord, bliver du mere glad. (Salme 1:1-3) Hvis ensomhedsfølelsen kommer over dig, så grund over Jehovas omsorg som den er åbenbaret i hans ord. Salmisten skrev: „Min sjæl har klæbet til støvet. Bevar mig i live efter dit ord.“ — Salme 119:25.

Når ingen længere vil føle sig ensom

Jehova har lovet os en ny verden fri for bekymringer, frustrationer og negative følelser. Bibelen siger: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Ja, blandt det der vil forsvinde, er den fysiske, mentale og følelsesmæssige smerte som vi oplever i dag.

Jorden vil være fyldt med venlige mennesker som vil berige vores liv. Jehova vil gennem sit himmelske rige under ledelse af Jesus Kristus en gang for alle fordrive al ensomhed. Han vil sørge for nye og vidunderlige ting som vi kan beskæftige os med i det jordiske paradis. Den tid kommer snart hvor ingen længere vil føle sig ensom.

[Illustration på side 8, 9]

Med Jehovas støtte vil vi ikke føle os ensomme, selv når vi er alene

[Illustrationer på side 10]

Hvad kan vi lære af de bibelske beretninger om Jeremias og Elias?