Er fedme virkelig så stort et problem?

„Fedme blandt unge breder sig som en epidemi.“ — S.K. Wangnoo, overlæge og endokrinolog på Indraprastha Apollo Hospital, Delhi, Indien.

MANGE middelklassefamilier i Indien har ændret livsstil, og resultatet har, som ovenstående bemærkning viser, været at de unge i familierne er blevet svært overvægtige. Problemet er så udbredt at man har talt om en fedmeepidemi, men fænomenet forekommer i så mange lande at der snarere er tale om en pandemi. Blandt årsagerne kan nævnes at flere og flere motionerer mindre og bliver mere og mere afhængige af junkfood. En overlæge med ungdomsmedicin som speciale har udtalt: „Næste generation [i Storbritannien] bliver . . . den fedeste i hele menneskehedens historie.“ Avisen Guardian Weekly skriver: „Tidligere var fedme hovedsagelig et problem man fik som voksen. I dag har Storbritannien en generation af unge hvis spisevaner og stillesiddende livsstil er ved at give dem problemer magen til dem man først så i USA. En langvarig svær overvægt vil øge risikoen for at de pådrager sig sygdomme som diabetes, kræft og hjertelidelser.“

Forfatterne til bogen Food Fight siger: „At spise og drikke for meget har overtaget underernæringens plads som verdens største fødevareproblem.“ Don Peck, som skriver for The Atlantic Monthly, siger: „Omkring ni millioner amerikanere er i dag ’morbidt fede’ [så fede at de er syge af det], hvilket vil sige at de har en overvægt på 45 kilo eller mere.“ Et dårligt helbred som følge af vægtproblemer er skyld i at der årligt er cirka 300.000 mennesker i USA som dør en for tidlig død, „et tal der kun overgås af dødsfald som følge af tobaksrygning“. Don Peck konkluderer: „Fedme overhaler måske snart både sult og infektionssygdomme i rollen som verdens mest presserende helbredsproblem.“ Kan vi tillade os at ignorere denne trussel? I bogen Eat, Drink, and Be Healthy skriver dr. Walter C. Willett at „næst efter tobaksrygning er det tal som dit blik møder når du står på badevægten, den vigtigste indikator for hvordan dit fremtidige helbred bliver“. Nøgleordet er her dit fremtidige helbred.

Hvad er definitionen på fedme, eller svær overvægt?

Hvornår taler man om fedme og ikke blot om overvægt? Mayo Clinic i Minnesota, USA, oplyser: „Enkelt sagt er der tale om fedme hvis man er svært overvægtig fordi man har for meget kropsfedt.“ Men hvordan afgør man om en person er overvægtig? I tabeller med højde- og vægtangivelse kan man se om man blot er overvægtig, eller om man er nået op i kategorien svært overvægtig. (Se tabellen på side 5). Men i sådanne tabeller er der ikke taget højde for at den procentvise fordeling af muskler, fedt, væske og så videre kan variere fra person til person. Ovennævnte kilde siger: „Kroppens fedtindhold er en bedre indikator for helbredet end legemsvægten.“ En atlets vægt vil eksempelvis ofte være forholdsvis stor på grund af hans større muskelmasse og kraftigere knoglebygning. Hvad er de grundlæggende årsager til overvægt og fedme? Det spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

Hvad er årsagen til fedme?

„Vi er midt i en fedmeepidemi som kan få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for vores børn. Hvis samfundet ikke allerede nu gør noget for at iværksætte nogle forebyggende foranstaltninger, vil antallet af svært overvægtige fortsat stige.“ — William J. Klish, professor i pædiatri.

NOGLE af dem som ikke har problemer med vægten, er tilbøjelige til at være fordømmende over for overvægtige og svært overvægtige mennesker og betragte dem som nogle der mangler karakterstyrke og motivation. Men er problemstillingen så enkel? Er alle svært overvægtige simpelt hen ugidelige mennesker som undgår enhver fysisk aktivitet? Eller er der i mange tilfælde tale om andre og dybereliggende årsager som det ikke er så let at eliminere?

Arv? Miljø? Eller begge dele?

Bogen Food Fight siger: „Der har længe været debat om hvorvidt fedme skyldes arv eller miljø.“ Hvad menes der med arv i denne sammenhæng? Nogle hælder til den teori at vores legeme helt naturligt oplagrer overskydende kalorier til senere brug. Bogen fortsætter: „Der har i årtier været forsket i de genetiske aspekter af fedme. . . . Man har foretaget mange undersøgelser af forbindelsen mellem menneskets gener og fedme. Avancerede tekniske metoder er taget i brug for at identificere gener som disponerer for vægtøgning og sygdomme som diabetes. I fagsproget taler man om at 25 til 40 procent af foranderligheden i befolkningens legemsvægt er genetisk betinget.“ Bogen siger videre: „Fedme tilskrives ofte en svag karakterstyrke, men disse tal understreger biologiens betydning. Ikke desto mindre kan 60 procent eller mere af foranderligheden i befolkningens legemsvægt stadig tilskrives miljøet.“ En af de væsentligste årsager til fedme er altså ens livsstil. Som enkeltpersoner kan vi spørge os selv: ’Indtager jeg dagligt flere kalorier end jeg forbrænder? Har jeg for vane at spise usundt? Sætter jeg hver dag tid af til at få lidt motion?’

Mayo Clinic forklarer årsagen til fedme i enkle vendinger: „Generne kan være en medvirkende faktor til overvægt eller fedme, men i sidste instans er det ens kost og fysiske aktivitet der bestemmer legemsvægten. På langt sigt er det indtagelsen af overflødige kalorier, en inaktiv livsstil, eller en kombination af begge dele, som fører til fedme.“ (Kursiveret af os). Samme kilde fortsætter: „Om man bliver tyk eller ej bestemmes ikke kun af ens arveanlæg. . . . Uanset hvilke gener man har, er det til syvende og sidst ens valg af kost og aktivitetsniveau der bestemmer vægten.“

Slankeindustrien tjener millioner af kroner på folks desperate forsøg på at tabe sig. Men hvad siger eksperter om mange af de slankeprogrammer der markedsføres? Bogen Food Fight siger: „Fedme er meget svær at behandle, og de fleste af dem der taber sig, tager på igen. De mest optimistiske skøn går ud på at 25 procent [en ud af fire] taber sig og holder vægten, ofte efter gentagne forsøg.“

Risiciene ved fedme

Fedme kan føre til alvorlige helbredsproblemer. Dr. Scott Loren-Selco, en neurolog ved University of Southern California Medical Center, advarer om faren for at selv unge som er svært overvægtige, kan få type 2-diabetes. (Se Vågn op! for 8. maj 2003). Han siger: „Vi ser det igen og igen nu, og tro mig, det er skræmmende. Jeg plejer at fortælle [svært overvægtige patienter] at jeg kunne tage dem med op på diabetesafdelingen og vise dem den fremtid som muligvis venter dem: Jeg kunne vise dem de blinde, de som har fået lemmer amputeret, de utallige mennesker som er fuldstændig handicappede på grund af type 2 [diabetes] — og som alle sammen er svært overvægtige.“ En medvirkende faktor til deres problem er at „de har råd til burgere i superstørrelse og pommes frites — og så køber de det,“ siger Loren-Selco. „Ingen fortæller dem at det er forkert. Fastfoodkæderne gør det bestemt ikke, og de fleste læger — som stadig ikke har lært nok om ernæring — gør det ærligt talt heller ikke.“

Dr. Edward Taub, en kendt ernæringsskribent, siger: „På det sidste er det blevet mere moderne, og endda politisk korrekt, at mene at det at være overvægtig er acceptabelt og helt normalt. Der er tale om en imponerende PR-præstation af de firmaer der har økonomisk interesse i at fede os op.“

Eksperter siger at folk som er „pæreformede“, det vil sige har for store fedtaflejringer omkring hofterne, måske har et bedre helbred end dem der er „æbleformede“, altså har for meget fedt i bughuleregionen (især hvis taljemålet overstiger 90-100 centimeter). Hvorfor? Fordi „fedt i bughuleregionen øger risikoen for at få for højt blodtryk, sygdomme i kranspulsårerne, diabetes, et slagtilfælde eller visse former for kræft,“ siger bogen Mayo Clinic on Healthy Weight. „Hvis man er pæreformet — har store hofter og lår og en stor bagdel — er helbredsrisikoen ikke så stor.“

Hvad er løsningen for de millioner af voksne og børn i hele verden som er overvægtige og i fare for at få alvorlige helbredsproblemer? Findes der en effektiv måde at tabe sig på?

[Ramme/skema på side 5]

Hvad er BMI? Hvad fortæller det dig?

BMI (body mass index, legemsvægtsindeks) er et indeks beregnet ud fra en persons højde og vægt. Indekset kan bruges til at vurdere om en person er overvægtig eller fed (svært overvægtig). Ifølge Mayo Clinic er det bedst for helbredet at have et BMI mellem 18,5 og 24,9. Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9, er man overvægtig. Hvis det er 30 eller derover er man fed. Hvad er dit BMI ifølge nedenstående oversigt? Hvis du er i tvivl om hvor du befinder dig på skalaen, eller har brug for nogle praktiske forslag, kan du måske rådføre dig med din læge.

For at beregne dit BMI skal du dividere din vægt i kilo med kvadratet på din højde i meter. Hvis du for eksempel vejer 90 kilo og er 1,8 meter høj, er dit BMI 27,7 (90 divideret med 1,8² = 27,7).

[Skema]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Normalvægt Overvægtig Svært overvægtig

BMI 18,5-24,9 25-29,9 30 eller mere

Højde (m) Vægt i kilo

1,47 53 eller mindre 54-64 65 eller mere

1,50 56 eller mindre 57-67 68 eller mere

1,52 57 eller mindre 58-69 70 eller mere

1,55 59 eller mindre 60-71 72 eller mere

1,57 61 eller mindre 62-73 74 eller mere

1,60 63 eller mindre 64-76 77 eller mere

1,63 66 eller mindre 67-79 80 eller mere

1,65 67 eller mindre 68-81 82 eller mere

1,68 70 eller mindre 71-84 85 eller mere

1,70 72 eller mindre 73-86 87 eller mere

1,73 74 eller mindre 75-89 90 eller mere

1,75 76 eller mindre 77-91 92 eller mere

1,78 79 eller mindre 80-94 95 eller mere

1,80 80 eller mindre 81-97 98 eller mere

1,83 83 eller mindre 84-100 101 eller mere

1,85 85 eller mindre 86-102 103 eller mere

1,88 89 eller mindre 90-106 107 eller mere

1,90 90 eller mindre 91-108 109 eller mere

[Kildeangivelse]

Baseret på oplysninger fra bogen Mayo Clinic on Healthy Weight

[Ramme på side 5]

Hvad er en kalorie?

En kalorie er en enhed for varmeenergi. Når man sveder, forbrænder man kalorier, eller varmeenergi. En kalorie (kilokalorie) kan defineres som den energi, der skal til for at opvarme 1 kilogram vand 1 grad celcius. Den enkeltes daglige kaloriebehov, eller energibehov, afhænger af faktorer som højde, vægt, alder og aktivitetsniveau.

[Ramme/illustration på side 6]

Du har en inaktiv livsstil hvis du

◼ tilbringer det meste af dagen siddende — eksempelvis foran fjernsynet, ved et skrivebord eller i en bil — det vil sige uden at røre dig ret meget

◼ sjældent går mere end 90 meter

◼ har et stillesiddende job

◼ ikke bruger mellem 20 og 30 minutter på motion mindst en gang om ugen

[Kildeangivelse]

Baseret på Mayo Clinic on Healthy Weight

Fedme — Hvad er løsningen?

VÅGN OP! har interviewet Diane, som er diætist, og Ellen, der er sygeplejerske. De har begge specialiseret sig i at arbejde med overvægtige og svært overvægtige patienter. Diane og Ellen var enige om at visse diæter som lægger hovedvægten på at eliminere indtagelsen af kulhydrater og øge mængden af animalsk protein, kan føre til vægttab. Men de sagde også at sådanne diæter på længere sigt kan have uheldige virkninger.a „Maintaining a Healthy Weight“ (Bevar en sund vægt), en lægevidenskabelig kilde, siger: „Kulhydratfattige diæter kan være farlige, især hvis de følges uden lægetilsyn. Ved disse diæter tilstræber man at opnå et hurtigt vægttab ved at fremkalde en høj, men uheldig koncentration af ketonstoffer (et produkt der dannes ved fedtforbrænding) i blodet.“ Hvis man overvejer at gå på en sådan kulhydratfattig diæt, bør man konsultere sin læge først.

Hvis man ønsker at tabe sig, er der imidlertid ingen grund til at fortvivle. „Det er ikke umuligt at holde sin vægt under kontrol, og det indebærer ikke nødvendigvis at man må lide afsavn eller leve af en kedelig, ensartet kost,“ siger dr. Walter C. Willett. „Ved hjælp af en bevidst indsats og opfindsomhed kan de fleste — hvis de følger en behagelig, men fornuftig diæt og dyrker motion næsten hver dag — holde vægten nede på længere sigt. Et længere og sundere liv er helt bestemt anstrengelserne værd.“ b — Kursiveret af os.

Hvor vigtigt er det at få motion?

Dr. Willett siger: „Bortset fra at afholde sig fra tobaksrygning er motion den vigtigste enkeltfaktor når det gælder om at få eller bevare et godt helbred og undgå kroniske sygdomme.“ Hvor tit skal man motionere? Hvilken gavn har man af fysisk aktivitet?

Nogle eksperter tilråder daglig motion, selvom det kun drejer sig om 30 minutter. Men det hævdes også at man ved blot at motionere tre gange om ugen kan undgå alvorlige helbredsproblemer i fremtiden. Ved motion forbrænder man kalorier, og for en som prøver at tabe sig, er det vigtigste spørgsmål: ’Bruger jeg hver dag flere kalorier end jeg indtager?’ Hvis det modsatte er tilfældet, vil du helt sikkert tage på. Af den grund bør du gå eller cykle frem for at køre i bil. Tag trappen i stedet for elevatoren. Dyrk motion! Brænd kalorier af!

Dr. Willett forklarer: „For mange er det at gå et fortrinligt alternativ til andre former for fysisk aktivitet. Det kræver ikke særligt udstyr, det kan foregå hvor som helst og når som helst, og det er almindeligvis helt ufarligt.“ Dette råd gælder naturligvis rask gang, ikke blot en afslappet slentretur. Dr. Willett anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, hvis det er muligt.

Er kirurgi løsningen?

I et forsøg på at opnå et vægttab og forebygge fremtidig vægtøgning har nogle meget svært overvægtige patienter fulgt det råd de har fået af fedme-specialister (læger med fedmebehandling som speciale) der anbefaler forskellige kirurgiske indgreb. Hvem bør man tilbyde sådanne kirurgiske behandlinger? Forfatterne til bogen Mayo Clinic on Healthy Weight kommer med følgende forslag: „Din læge vil måske foreslå operation hvis du er ekstremt overvægtig, det vil sige har et BMI på over 40.“ (Se oversigten på side 5). Mayo Clinic Health Letter siger: „Kirurgisk behandling af fedme anbefales almindeligvis kun patienter som har et BMI på over 40, er mellem 18 og 65 år og for hvem fedme udgør en alvorlig helbredsrisiko.“ — Kursiveret af os.

Blandt de kirurgiske behandlingsmuligheder kan nævnes forskellige typer af gastroplastik, gastrisk bypass og jejunoileal bypass, en bypass-operation hvor en del af tyndtarmen udelukkes eller ’springes over’. Ved den operation der kaldes gastrisk bypass, sammenklipser man mavens for- og bagvæg i hele dens bredde så den del af mavesækken der er tilbage (den øverste del), kun kan indeholde meget lidt mad. Derefter skærer man tyndtarmen over og forbinder den med denne øverste del. På den måde ledes føden uden om det meste af mavesækken, og den kommer ikke i kontakt med tolvfingertarmen.

Hvordan er det gået nogle af dem som har opnået et betydeligt vægttab? Har det været anstrengelserne værd?

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 7]

Forslag til en sund kostpyramide

Søde sager Forskellige former for slik (sjældent; højest 75 kalorier om dagen)

Fedt Olivenolie, nødder, rapsfrøolie, avocado (3-5 portioner om dagen; én portion svarer til 1 teskefuld olie eller 2 spiseskefulde nødder)

Protein og mejeriprodukter Bønner, fisk, magert kød, æg, fedtfattige mejeriprodukter, ost (3-7 portioner om dagen; én portion svarer til 90 gram tilberedt kød eller fisk)

Kulhydrater Især fuldkornsprodukter — pasta, brød, ris, morgenmadsprodukter (4-8 portioner om dagen; én portion svarer til 1 skive brød)

Frugt og grøntsager Et bredt udvalg fra begge kategorier (ubegrænset; minimum 3 fra hver kategori)

Vågn op! anbefaler ikke nogen bestemt diæt eller metode til at holde vægten under kontrol. Det informerer blot sine læsere om nogle af de muligheder der er til rådighed. Den enkelte bør konsultere sin læge før et motionsprogram eller en diæt påbegyndes.

[Kildeangivelse]

Baseret på forslag fra Mayo Clinic

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Forslag som nogle har fulgt for at tabe sig:

1 Vær opmærksom på kalorieindholdet i det du spiser og drikker. Bemærk: Drikke, især sødet saft, kan indeholde mange kalorier, og det gør alkoholiske drikke også. Pas på de stærkt opreklamerede sodavand. Se kalorieindholdet på varedeklarationen — måske bliver du chokeret!

2 Undgå fristelser. Hvis du har franske kartofler, chokolade eller småkager i huset, vil du sikkert spise det på et eller andet tidspunkt. Erstat den slags med kaloriefattige mellemmåltider, som for eksempel æbler, gulerødder eller fuldkornskiks.

3 Spis et mellemmåltid eller en forret før du spiser et hovedmåltid. Det stiller den værste sult og gør måske at du spiser mindre.

4 Spis ikke alt hvad der serveres for dig. Vær selektiv. Undgå det der indeholder for mange kalorier.

5 Spis langsomt. Hvorfor skulle du skynde dig? Nyd dit måltid ved at lægge mærke til farverne, smagen og sammensætningen. Lyt til kroppens signaler når de fortæller dig at du er mæt og ikke behøver mere.

6 Hold op med at spise FØR du føler dig mæt.

7 I nogle lande serveres der meget store portioner på restauranterne. Lad halvdelen af hovedretten stå, eller del den med en anden.

8 Et måltid behøver ikke nødvendigvis at blive afsluttet med en dessert. Spis frugt eller noget andet kaloriefattigt i stedet.

9 Det er i fødevareproducenternes interesse at du spiser meget. Det handler om profit, og de prøver at udnytte dine svagheder. Lad dig ikke narre af deres smarte reklamer og flotte billeder. Du kan sige nej.

[Kildeangivelse]

Liste baseret på bogen Eat, Drink, and Be Healthy af dr. Walter C. Willett

[Illustrationer på side 8, 9]

Motion!

Kampen mod fedme — Er det anstrengelserne værd?

VÅGN OP! har interviewet adskillige som har kæmpet med fedme. Har de opnået et tilfredsstillende resultat? Hvilke råd kan de give andre ofre for fedmeepidemien?

◼ Lad os lytte til Mike. Han er 46 år og 183 centimeter høj og vejer i dag 130 kilo. Det højeste Mike har vejet, er 157 kilo.

Mike: „Selv som ung var jeg overvægtig. Det ligger til familien — min bror og mine søstre er alle sammen overvægtige. Vi havde for skik aldrig at levne noget på tallerkenen, selv hvis den var overfyldt. Det der fik mig til at ændre mine spisevaner, var at min læge fortalte mig at der var stor risiko for at jeg ville få diabetes. Tanken om at skulle tage insulin resten af mit liv skræmte mig. Mit kolesteroltal var også alt for højt, og jeg var nødt til at tage medicin.

Jeg havde et stillesiddende arbejde, og det har jeg stadig. For at kompensere for det følger jeg et fast motionsprogram, som indbefatter løb på et løbebånd i en halv time mindst tre gange om ugen. Det næste skridt var at jeg begyndte at skrive ned hvad jeg spiste hver dag. Bevidstheden om at min diætist ville kontrollere min liste hver uge, lagde en bremse på mig. Jeg tænkte: ’Hvis du lader være med at spise det her, slipper du for at skrive det ned!’

Jeg har tabt 28 kilo på 15 måneder, men jeg skal tabe mig endnu mere. Jeg vil gerne ned på 100 kilo. Af den grund er jeg holdt op med at spise snacks, franske kartofler og fede retter. Jeg har i de seneste måneder spist mere salat og flere grøntsager end jeg nogen sinde har gjort!

Noget andet som har motiveret mig til at gøre noget ved min vægt, er at jeg som lastbilchauffør skal til lægeundersøgelse hvert år for at få fornyet mit kørekort. Jeg var faktisk i fare for at miste det på grund af risikoen for at få diabetes. Sådan er det ikke mere. Jeg behøver ikke længere at tage medicin for at holde mit kolesteroltal under kontrol. Mit blodtryk er faldet, og jeg tager mindre medicin for det. Jeg har fået mere energi, og selv de alvorlige rygproblemer jeg har haft, er blevet mindre. Jeg er også langsomt ved at komme ud af kategorien ’svært overvægtig’!“

Vågn op!: „Kan ægtefællen være en hjælp for den der ønsker at tabe sig?“

Mike: „Når man som overvægtig kæmper for at tabe sig, har man brug for støtte. Førhen følte min kone at hun viste mig kærlighed ved at give mig rigeligt at spise. Men nu hjælper hun mig til ikke at tage for store portioner på tallerkenen. Jeg må hele tiden være på vagt, ellers vil jeg meget hurtigt begynde at tage på igen.“

◼ Vågn op! interviewede også en anden mand ved navn Mike, som kommer fra Kansas i USA. Han er 43 år og 173 centimeter høj. Vi spurgte Mike hvor høj en vægt han havde været oppe på og om årsagerne til hans vægtproblem.

Mike: „Jeg toppede omkring de 135 kilo. Jeg var altid træt og havde ikke energi til noget som helst. Jeg kunne ikke sove på grund af vejrtrækningsproblemer. Så jeg gik til læge, og han fandt ud af at en af årsagerne til mit vægtproblem var obstruktiv søvnapnø-syndrom.a Han sagde også at mit blodtryk var for højt.“

Vågn op!: „Hvad var løsningen på dine problemer?“

Mike: „Lægen ordinerede brugen af et apparat som skaber et vedvarende overtryk i luftvejene mens jeg sover. Det forhindrer at de øvre luftveje bliver blokeret, og så kan jeg trække vejret normalt. Det førte til at jeg blev mere aktiv om dagen og begyndte at tabe mig. Jeg gik også i gang med at løbe på et løbebånd tre gange om ugen. Desuden påbegyndte jeg en diæt, hvilket betød at jeg holdt kontrol med hvad jeg spiste, og nøjedes med én portion. Jeg har nu tabt 20 kilo på lidt over et år, men jeg skal tabe 20 kilo mere. Det er en langsom proces, men det skal nok lykkes mig.“

Vågn op!: „Er der andre ting der har motiveret dig til at tabe dig?“

Mike: „Det er ikke rart at måtte høre på spydige og uvenlige bemærkninger om ens udseende. Ofte tror folk bare at man er doven. De ved ikke at der kan være mange årsager til at man er svært overvægtig. I mit tilfælde tror jeg at problemet delvis skyldes arvelige faktorer. De fleste i min familie har et vægtproblem.

Men jeg har erkendt at hvis jeg skal tabe mig, er jeg nødt til fortsat at holde mig aktiv og nøje overholde min diæt.“

◼ Vågn op! talte også med Wayne som kommer fra Oregon og er 38 år. Da Wayne var 31, vejede han 112 kilo.

Wayne fortæller: „Jeg havde et stillesiddende arbejde og fik ingen motion. Da jeg gik til læge, blev jeg chokeret. Jeg fik at vide at jeg havde for højt blodtryk, og at der var risiko for at jeg ville få problemer med hjertet. Lægen sendte mig til en diætist som satte mig på en streng kur med motion og nøje afmålte madportioner. Hver dag stod jeg tidligt op for at motionere, og på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen gik jeg fem kilometer i ét stræk. Jeg måtte fuldstændig ændre tankegang i forbindelse med mine spise- og drikkevaner. Jeg holdt helt op med at spise junkfood og skar ned på brød og sodavand. I stedet spiste jeg mere frugt og flere grøntsager. Nu er jeg nede på 80 kilo!“

Vågn op!: „Hvordan synes du det har gavnet dig?“

Wayne: „Jeg føler mig sundere og har fået mod på livet igen. Før var det som om mit liv var gået i stå, som om jeg stod i stampe. En anden fordel er at jeg ikke længere behøver at tage medicin mod for højt blodtryk. Og nu kan jeg se andre i øjnene, da jeg ikke længere er bange for at folk skal komme med indirekte hentydninger til min vægt.“

◼ Charles (navnet er ændret) er 196 centimeter høj. På et tidspunkt vejede han 168 kilo.

Charles: „Jeg havde alvorlige helbredsproblemer, og de blev værre og værre. Jeg kunne ikke gå op ad trapper og havde ikke energi nok til at udføre mit arbejde tilfredsstillende. Jeg har et stillesiddende, ansvarsfuldt job inden for forskning. Jeg vidste at jeg måtte gøre noget ved min vægt, især efter at jeg havde besøgt min læge. Han advarede mig om at der var fare for at jeg ville få et slagtilfælde. Jeg har set hvad et slagtilfælde kan gøre ved et menneske, og det fik mig til at skride til handling. Min læge satte mig i gang med et motionsprogram hvor jeg skulle bruge et løbebånd, og desuden skulle jeg følge en streng diæt. Nu er der næsten gået et år, og jeg er nede på 136 kilo, men jeg ved godt at jeg skal tabe mig endnu mere. De gavnlige virkninger jeg allerede har opnået ved at tabe mig, har overbevist mig om at det er alle ofrene og anstrengelserne værd. Nu kan jeg gå op ad trapper, og jeg har mere energi.“

◼ Marta, som oprindelig er fra El Salvador, nåede op på en vægt på 83 kilo. Med en højde på 165 centimeter betød det at hun måtte betegnes som svært overvægtig.

Marta: „Jeg gik til lægen, og han rådede mig kraftigt til at tabe mig. Jeg havde respekt for hans professionelle vurdering. Han sendte mig til en ernæringsfysiolog som kunne vejlede mig. Hun forklarede i detaljer det program jeg skulle følge, og viste mig hvordan jeg kunne skære ned på portionerne og holde kontrol med hvad jeg spiste. I begyndelsen skulle jeg komme hos hende hver uge og senere hen en gang om måneden så hun kunne se hvordan det gik. Både lægen og ernæringsfysiologen roste mig for de gode fremskridt jeg gjorde. Med tiden tabte jeg 12 kilo, og nu holder jeg min vægt som ligger omkring 68 kilo.“

Vågn op!: „Hvad med motion og medicin?“

Marta: „Jeg havde ingen problemer med mit kolesteroltal, og jeg havde ikke brug for medicin. Jeg begyndte dog at gå mere rask til hver gang jeg skulle et ærinde.“

Vågn op!: „Hvad gjorde du når du besøgte dine venner, og de nødte dig til at spise mere end det du normalt gør?“

Marta: „Så fortalte jeg dem bare at min læge havde sagt at jeg skulle følge en diæt for mit helbreds skyld. Så holdt de som regel op med at presse mig.“

Hvad kan man gøre hvis man selv er overvægtig eller svært overvægtig? Det gamle mundheld: „Hvor der er en vilje, er der en vej“ er sandt. Er du motiveret til at gøre noget ved problemet, og har du den nødvendige viljestyrke? Hvilke valgmuligheder har man som overvægtigt barn eller overvægtig voksen? Enten må man tabe sig, eller også må man regne med at ens liv kan blive nogle år kortere end det ellers ville være blevet. Prøv derfor at tillægge dig en aktiv livsstil, og glæd dig over de fremskridt du gør — også de små ting, som for eksempel at du efterhånden kan passe en mindre tøjstørrelse!

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Er fedtsugning løsningen for dig?

Hvad med fedtsugning? Fedtsugning er en „kirurgisk metode til fjernelse af overflødige, lokaliserede fedtdepoter“. (Den Store Danske Encyklopædi) Som regel er der tale om et kosmetisk-kirurgisk indgreb hvor overflødigt fedtvæv fjernes fra et specifikt område i kroppen, som for eksempel lår eller mave, ved hjælp af sugning. Men vil det sige at fedtsugning er et slankemiddel?

Mayo Clinic on Healthy Weight siger at fedtsugning er et kosmetisk indgreb, ikke et middel til vægttab. Fedtceller suges ud af kroppen ved hjælp af en kanyle der indføres gennem små snit i huden. Der kan fjernes et par kilo pr. behandling. Men „indgrebet er ikke en behandling af svær overvægt“. Er fedtsugning en sikker procedure? „Ved fedtsugning er der en øget risiko for komplikationer hos folk med visse vægtbetingede sygdomme, deriblandt diabetes og hjertesygdomme.“