En udsat generation

„For bare to måneder siden var jeg glad og energisk. Nu er jeg for træt til at foretage mig noget som helst. Jeg er bundulykkelig og meget irritabel, så jeg kan ikke forstå hvordan nogen kan holde mig ud. Det er svært at sige hvorfor jeg pludselig har det så dårligt.“ — Paul.

„Jeg græder, og det gør frygtelig ondt indvendig. Når jeg ikke er ked af det, føler jeg mig bare helt død. Jeg har ikke lyst til noget som helst. Jeg kan ikke mere lide at være sammen med mine venner. Jeg sover meget. Ofte kan jeg ikke komme op og i skole, og mine karakterer har fået et ordentligt dyk.“ — Melanie.

PAUL og Melanie er ikke de eneste. Undersøgelser viser at omkring 8 procent af USA’s unge lider af en eller anden form for depression, og at der hvert år er 4 procent som får en dyb depression. Men disse tal giver ikke et fyldestgørende billede, for depression bliver ofte fejldiagnosticeret eller overset. Ungdomspsykologen David G. Fassler skriver: „Ud fra undersøgelser man har foretaget angående børn og unge, anslår jeg at over 25 procent af teenagerne vil få en alvorlig depressiv episode inden de er fyldt atten.“

De katastrofale følger

At få en depression kan have katastrofale følger for teenagere. Eksperter mener at sygdommen er en væsentlig årsag til unges spiseforstyrrelser, psykosomatiske lidelser, misbrugsproblemer og vanskeligheder i skolen.

Hvad der er endnu mere sørgeligt: depression er blevet sat i forbindelse med selvmord blandt teenagere. Ifølge USA’s nationale institut for mentalhygiejne er det hele 7 procent af de svært deprimerede unge der tager deres eget liv.a Selv ikke dette tal viser problemets fulde omfang, for man mener at der for hver teenager der tager sit eget liv, er mange flere der forsøger det. Carnegie-rådet for unges udvikling har altså vægtige grunde til i en rapport at sige følgende: „Det er at udfordre skæbnen hvis man tager let på de unges problemer i dag. Hvis man ikke er opmærksom, bringer man en hel generation i fare.“

En sorgløs tilværelse?

Nogle har svært ved at tro at teenagere virkelig kan være deprimerede. ’De er jo kun børn,’ tænker voksne måske. ’De lever en sorgløs tilværelse, og de har bestemt ikke de bekymringer voksne har.’ Eller har de? Faktum er at unge udsættes for et pres der er langt større end mange voksne er klar over. Daniel Goleman, der er journalist og forfatter med psykologi som speciale, siger: „Siden begyndelsen af [det 20. århundrede] har hver ny generation levet med større risiko end deres forældre for at komme ud for en større depression — ikke blot bedrøvelse, men en lammende ligegyldighed, modløshed og selvmedlidenhed og en overvældende håbløshed — i løbet af deres liv. Og disse episoder begynder tidligere og tidligere.“

Mange forældre vil måske alligevel indvende: ’Vi klarede os igennem ungdommen uden at få en depression. Hvordan kan det da være at vores barn er så dybt ulykkeligt?’ Men voksne må ikke sammenligne deres egen ungdom med den deres børn oplever. Det er jo forskelligt hvordan man opfatter verden omkring sig, og hvordan man reagerer på den.

Hertil kommer at de unge i dag møder flere udfordringer. „Den verden de vokser op i, adskiller sig meget fra den deres forældre kendte,“ skriver psykologen Kathleen McCoy i sin bog Understanding Your Teenager’s Depression. Efter at have nævnt flere betydelige forandringer der er sket i de senere årtier, sammenfatter hun: „Teenagerne føler sig ikke lige så trygge, lige så selvsikre og lige så optimistiske som vi gjorde for en generation siden.“

Eftersom depressioner er udbredt blandt teenagere, vil vi i de følgende artikler behandle tre spørgsmål:

● Hvad er symptomerne på depression hos en teenager?

● Hvad er årsagen?

● Hvordan kan man hjælpe deprimerede teenagere?

[Fodnote]

Vær opmærksom på signalerne

„Nedtrykthed er en helt normal følelse; depression er en sygdom. Udfordringen består i at kende og være opmærksom på forskellen.“ — David G. Fassler, ungdomspsykolog.

VED depression, som ved de fleste andre sygdomme, er der nogle afslørende symptomer. Blot er signalerne ikke altid så lette at tyde, for næsten alle teenagere er, ligesom voksne, af og til i dårligt humør. Forskellen på almindelig nedtrykthed og en depression ligger hovedsagelig i tilstandens intensitet og varighed.

Intensiteten er den styrke hvormed de negative følelser optræder. At have en depression er mere end bare at føle sig ulykkelig i en kortere periode; en depression er en psykisk lidelse der får indflydelse på alle sider af ens liv og stærkt svækker ens evne til at fungere normalt. Hvor alvorlig tilstanden er, illustrerer lægen Andrew Slaby på denne måde: „Tænk på den værste fysiske smerte du nogen sinde har haft — et brækket ben, en tandpine eller fødselsveer — forestil dig at smerten er ti gange værre, og at du ikke kender årsagen; så kan du måske tilnærmelsesvis forstå hvor smertefuld en depression er.“

Varigheden angiver hvor længe den apatiske tilstand står på. De kliniske professorer Leon Cytryn og Donald H. McKnew, jun. udtaler: „Hvis et barn har været nedtrykt og ikke inden for en uge (eller inden for et halvt år i tilfælde af et smerteligt tab) har vist tegn på at have fået det bedre eller på igen at fungere normalt, er det i fare for at udvikle en depression.“

Almindelige symptomer

Diagnosen depression stilles kun når en teenager har en række symptomer der optræder hver dag, det meste af dagen, i mindst to uger. En forholdsvis kort periode kaldes en depressiv enkeltepisode. Diagnosen dysthymi stilles ved en mere kronisk form for mild depression når symptomerne varer ved i mindst et år med højst to måneders afbrydelse. Men hvilke symptomer er de mest almindelige ved en depression?a

Pludselige humørskift og ændringer i adfærden. En teenager der før var medgørlig, er pludselig trodsig. Teenagere med en depression bliver ofte oprørske og kan ligefrem finde på at løbe hjemmefra.

Social isolation. Den unge trækker sig tilbage fra sine venner. Eller også er det vennerne der begynder at holde sig væk fra den deprimerede fordi de har lagt mærke til at vedkommende er begyndt at opføre sig anderledes.

Aftagende interesse for næsten alle aktiviteter. Teenageren er usædvanlig passiv. Fritidsinteresser som den unge indtil for nylig syntes var spændende, betragter han nu som kedelige.

Bemærkelsesværdig ændring i spisevaner. Mange læger er af den opfattelse at spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og tvangspræget grovæderi tit optræder sammen med (og mange gange skyldes) en depression.

Søvnproblemer. Teenageren sover enten for lidt eller for meget. Nogle vender op og ned på søvnmønsteret, bliver oppe hele natten og sover om dagen.

Dårlige præstationer i skolen. Den deprimerede kommer ikke så godt ud af det med lærere og kammerater, og karaktererne falder brat. Efter kort tid vil teenageren slet ikke gå i skole mere.

Farlige eller selvdestruktive handlinger. Når unge ’leger med døden’, kan det afsløre en manglende interesse for at leve. Et andet symptom kan være selvlemlæstelse, for eksempel det at snitte sig selv i huden.

Lavt selvværd eller urimelig skyldfølelse. Teenageren bliver yderst selvkritisk, føler at han er en total fiasko, selv når alt peger i modsat retning.

Psykosomatiske problemer. Når der ikke kan findes fysiske årsager til hovedpine, rygsmerter, mavepine og lignende, kunne det tyde på en underliggende depression.

Tanker der jævnlig kredser om død og selvmord. Når uhyggelige emner optager den unges tanker, kan det tyde på en depression. Det kan selvmordstrusler også. — Se rammen nedenfor.

Maniodepressivitet

Nogle af disse symptomer kan også forekomme i forbindelse med en anden gådefuld lidelse — maniodepressivitet. Ifølge psykologerne Barbara D. Ingersoll og Sam Goldstein er maniodepressivitet (også kaldt bipolar affektiv sindslidelse) „en tilstand der kendetegnes af depressive episoder afbrudt af perioder hvor stemningslejet er stærkt løftet og energien øget — i en sådan grad at det langt overstiger det man normalt ville betegne som godt humør“.

Fasen med opstemthed kaldes mani. Dens symptomer kan indbefatte en voldsom tanke- og talestrøm og et nedsat søvnbehov. Faktisk kan den maniske klare flere søvnløse døgn uden at energien aftager mærkbart. Noget andet der kendetegner sygdommen, er en stærkt impulsiv adfærd uden tanke for konsekvenserne. „Manien berører ofte ens tænkemåde, dømmekraft og sociale adfærd på en måde der medfører alvorlige problemer og pinlige episoder,“ forlyder det i en rapport fra USA’s nationale institut for mentalhygiejne. Hvor lang tid varer den maniske fase? Somme tider blot nogle få dage, men i visse tilfælde kan manien stå på i flere måneder inden den afløses af den anden yderlighed, depressionen.

Der er størst risiko for at blive maniodepressiv når andre i familien er det. Men der er håb for de maniodepressive børn. „Hvis diagnosen stilles på et tidligt tidspunkt og sygdommen behandles rigtigt, kan disse børn og deres familier få et langt mere stabilt liv,“ hedder det i bogen The Bipolar Child.

Det er vigtigt at mærke sig at man ikke kan identificere en depression eller maniodepressivitet ud fra et enkelt symptom. For det meste er det flere symptomer iagttaget over en længere periode som fører til en sådan diagnose. Men der er stadig et ubesvaret spørgsmål: Hvorfor bliver teenagere ramt af denne frustrerende lidelse?

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Når et barn ønsker at dø

Ifølge USA’s center for sygdomskontrol døde der på et enkelt år flere teenagere i USA på grund af selvmord end af kræft, hjertesygdomme, aids, fødselsdefekter, hjerneblødning, lungebetændelse, influenza og kroniske lungelidelser tilsammen. Endnu en foruroligende kendsgerning er den drastiske stigning i registrerede selvmord blandt børn mellem 10 og 14 år.

Kan man hindre en teenager i at begå selvmord? I nogle tilfælde, ja. „Statistikken viser at mange forud for selvmordet faktisk har forsøgt selvmord eller er kommet med verbale antydninger og advarsler,“ skriver Kathleen McCoy. „Når ens teenagebarn så meget som antyder at det tænker på selvmord, er det på tide at skærpe sin opmærksomhed og eventuelt søge professionel hjælp.“

At depression blandt teenagere er blevet så almindeligt, understreger behovet for at forældre og andre voksne tager enhver antydning om selvmord alvorligt. „I næsten hvert eneste af de selvmordstilfælde jeg har undersøgt, havde man overset eller bagatelliseret tegnene,“ skriver lægen Andrew Slaby i sin bog No One Saw My Pain. „Familie og venner var ikke klar over omfanget af de forandringer de så. De fokuserede på konsekvenserne og ikke på det underliggende problem, sådan at diagnosen kom til at lyde på ’familieproblemer’, ’stofmisbrug’ eller ’anoreksi’. Somme tider behandlede man vreden, forvirringen og irritabiliteten, men ikke depressionen. Det grundlæggende problem var der stadig — nagende og pinefuldt.“

Budskabet er klart: Tag alle tegn på selvmordstanker alvorligt!

[Illustration på side 7]

Til tider er en oprørsk adfærd tegn på en underliggende depression

[Illustration på side 7]

Teenagere med en depression mister ofte interessen for aktiviteter de før syntes var spændende

Årsagerne er mange

„Normalt skyldes depression hos en teenager ikke blot en enkelt faktor, men en hel kombination af stressfremkaldende faktorer.“ — Kathleen McCoy, psykolog.

HVAD er årsagerne til depression hos teenagere? En hel række af faktorer kan spille ind. For eksempel kan de unge føle sig overvældet af usikkerhed og frygt på grund af de fysiske og følelsesmæssige ændringer der sker i puberteten. Det kan medføre at de lettere bliver nedtrykte. Teenagere er også tit sårbare over for de negative følelser som opstår når de føler sig vraget af en af deres kammerater eller en de er blevet forelsket i. Og som nævnt i den indledende artikel vokser nutidens teenagere op i en verden der i sig selv kan være deprimerende. Vi lever virkelig i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Timoteus 3:1.

Noget der forværrer problemet, er at det er nyt for de unge at opleve alle disse ting, og de har endnu ikke den erfaring som de voksne har. Teenagere kan derfor ofte sammenlignes med opdagelsesrejsende der bevæger sig gennem ukendt terræn — overvældet af alt det der sker omkring dem og utilbøjelige til at bede om hjælp. Disse forhold kan give den ideelle grobund for en depression.

Men der er mange andre faktorer der kan bidrage til depression hos teenagere. Lad os se på nogle af dem.

Depression og tab

En depression er somme tider en følge af et smerteligt tab — et dødsfald eller tabet af en mor eller far på grund af en skilsmisse. Endog det at miste et kæledyr kan bringe en teenager til fortvivlelse.

Der er også tab som forekommer mindre åbenlyse. Når teenagere for eksempel må flytte til en anden by, betyder det at de forlader vante omgivelser og gode venner. Selv det at nå et mål man har set meget frem til — som det at afslutte skolegangen — kan efterlade et tomrum. At påbegynde et nyt afsnit i sit liv indebærer at man ikke har den samme tryghed som før. Der er også unge som må leve med en eller anden kronisk sygdom. I det tilfælde kan sorgen over at skille sig ud fra sine kammerater — og måske endda blive ignoreret af dem — få teenageren til at føle sig unormal.

Der er ikke desto mindre mange unge som kommer ud for den slags uden fuldstændig at lade sig kue af det. De bliver kede af det, de græder, de er nedtrykte, og de sørger — men med tiden indretter de sig efter omstændighederne. Hvordan kan det være at de fleste teenagere klarer livets barske realiteter uden at blive slået ud, mens andre bukker under for en depression? Der findes ingen nemme svar, for depression er en kompleks lidelse. Men nogle teenagere kan være mere sårbare end andre.

Den biokemiske sammenhæng

Mange psykiatere mener at biokemiske forstyrrelser i hjernen spiller en væsentlig rolle i forbindelse med depression.a Disse forstyrrelser kan være arvelige, for videnskabsfolk har bemærket at teenagere hvis far eller mor lider af depression, har større sandsynlighed for selv at få sygdommen. Bogen Lonely, Sad and Angry siger: „Børn med depressioner har i regelen mindst én forælder som også er ramt.“

Spørgsmålet er derfor: Arver børn sygdommen, eller lærer de at være deprimerede fordi en af deres forældre er det? Spørgsmålet om arv og miljø er vanskeligt at besvare, for hjernen er utrolig kompleks — ligesom de mange andre faktorer der bidrager til depression hos teenagere.

Depression og forholdene i familien

Depression er blevet kaldt et familieanliggende, og det med god grund. Som allerede nævnt kan man være arveligt disponeret. Men forholdene i familien kan også spille ind. „Børn der bliver mishandlet af deres forældre, er i stor fare for at få en depression,“ skriver lægen Mark S. Gold. „Det samme gælder børn med forældre der er overkritiske og fokuserer på deres mangler.“ Børn kan også få en depression hvis deres forældre forkæler og overbeskytter dem. Men interessant nok har en forsker konstateret at børn er mere tilbøjelige til at få en depression når forældrene simpelt hen ikke viser dem nok interesse.

Det betyder dog ikke at alle teenagere med depressioner har dårlige forældre. Ved på denne måde at generalisere ville man udelukke de mange andre faktorer der bidrager til problemet. Forholdene i familien kan ikke desto mindre spille en afgørende rolle. Ungdomspsykologen David G. Fassler skriver: „Børn fra hjem hvor der konstant er spændinger mellem forældrene, er mere udsatte for at få en depression end børn fra mindre problemfyldte hjem. Det skyldes blandt andet at forældre der ikke kan enes, bruger så meget energi på deres egne stridigheder at de forsømmer børnene. En anden grund er at forældrene ofte gør børnene til genstand for deres skænderier. Det kan såre de unge og få dem til at føle skyld og vrede.“

Dette er blot nogle af de faktorer der bidrager til depression hos teenagere. Der er også andre. Nogle eksperter siger for eksempel at miljømæssige faktorer (som dårlig ernæring, giftstoffer, misbrug af medicin, alkohol eller stoffer) kan fremkalde depressioner. Andre peger på at bestemte lægemidler (som for eksempel antihistaminer og beroligende midler) kan være medvirkende årsager. Det lader også til at børn med indlæringsvanskeligheder er særlig tilbøjelige til at få en depression, måske fordi de mister noget af deres selvværd efterhånden som de må erkende at de ikke kan stå mål med deres kammerater.

Men uanset årsagen er det vigtigt at overveje spørgsmålet: Hvordan kan teenagere med depressioner hjælpes?

[Fodnote]

[Illustrationer på side 8]

Spændinger i familien er en hyppig årsag til depressioner

Hvordan man kan hjælpe

„Deprimerede børn har brug for hjælp. Men børn kan ikke selv sørge for at få den hjælp. Først må en voksen erkende at der er et problem, og tage det alvorligt. Det er det sværeste.“ — Mark S. Gold, læge.

HVAD kan man gøre hvis man har på fornemmelsen at ens søn eller datter har fået en depression? For det første: drag ikke forhastede konklusioner. Det kan være at symptomerne peger på noget helt andet.a Desuden har alle unge en gang imellem perioder hvor de er triste. Men hvis tilstanden varer ved og ser ud til at være mere end en kortvarig nedtur, er det måske bedst at konsultere en læge. I den forbindelse er det godt at huske Jesu ord: „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge.“ — Mattæus 9:12.

Tal åbent med din læge, og giv ham alle relevante oplysninger, også om nylige ændringer i dit barns liv der måske er med til at gøre ham eller hende energiforladt. Sørg for at lægen ikke er for hurtig til at stille diagnosen, men når at høre om alle symptomerne. „Det er umuligt i løbet af en enkelt tyveminutters konsultation at samle alle de oplysninger der er nødvendige for helt at kunne bedømme et barns tilstand,“ advarer David G. Fassler.

Føl dig fri til at stille lægen alle de spørgsmål du måtte have. Hvis din læge mener at dit barn har en depression, kunne du spørge ham hvorfor han udelukker andre muligheder. Hvis du ikke er sikker på at lægens vurdering er rigtig, kan du sige til ham at du gerne vil spørge en anden læge til råds. En god læge vil ikke modsætte sig det.

Hvordan man kan affinde sig med situationen

Viser det sig at dit barn har en depression, skal du ikke skamme dig over det. Det er en kendsgerning at selv den bedste kan rammes af en depression. Bibelen viser at følelsesmæssige problemer ramte endog nogle der gjorde deres yderste for at tjene Gud, og det var folk i alle aldre. Tænk på den trofaste Job som følte sig svigtet af Gud og derfor sagde at han var „led ved livet“. (Job 10:1; 29:2, 4, 5) Hanna tjente Gud, men blev så „bitter i sjælen“ at hun ikke kunne spise. (1 Samuel 1:4-10) Guds trofaste tjener Jakob sørgede i dagevis over sin søns død, og „han vægrede sig ved at lade sig trøste“. Jakob ytrede endog ønske om at følge sønnen i graven. (1 Mosebog 37:33-35) Følelsesmæssige kvaler skyldes altså ikke nødvendigvis åndelig svaghed.

En deprimeret teenager kan ikke desto mindre være en tung byrde for forældrene. „Følelsesmæssigt bevæger jeg mig som på en knivsæg,“ siger moderen til en depressiv teenager. „Jeg er bekymret, bange, utilnærmelig, vred og udmattet.“ En anden mor indrømmer: „Jeg kan ikke se en mor gå i butikker med sin datter uden at det gør ondt, for jeg føler det er noget jeg aldrig kommer til at opleve igen.“

Sådanne følelser er normale. Men nogle gange bliver man helt overmandet af dem. Hvis det sker, hvorfor så ikke betro sig til en god ven? I Ordsprogene 17:17 står der: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ Glem heller ikke at bede. Bibelen forsikrer os om at Jehova vil sørge for os hvis vi kaster vores byrde på ham. — Salme 55:22.

Bebrejdelser og skyldfølelser

Mange forældre til depressionsramte teenagere mister fuldstændig modet og føler at de på en eller anden måde selv er skyld i situationen. En mor siger: „Når ens barn har en depression, kan man ikke undgå at føle skyld, og ingen kan overbevise en om at det er ubegrundet. Man bliver ved med at spørge sig selv: ’Hvad gjorde vi forkert? Hvornår gik det galt? Hvordan var jeg skyld i det?’“ Hvordan kan forældre bevare en ligevægtig tankegang i den henseende?

Det er lige så vigtigt ikke at bebrejde den depressive teenager. Han eller hun er jo sandsynligvis ikke selv herre over sygdommen. „Jeg ville aldrig give min søn skylden hvis han fik skoldkopper eller lungebetændelse,“ siger en mor. „Men det gjorde jeg da han fik en depression,“ indrømmer hun. „Jeg bebrejdede ham at han blev syg — og det har jeg det dårligt med.“ At betragte depression som en sygdom i stedet for en svaghed kan hjælpe forældre og andre til at fokusere på hvordan de kan hjælpe den ramte.

Det kan i høj grad belaste forholdet mellem forældrene at have en depressionsramt søn eller datter. „Vi bebrejdede hinanden,“ siger en hustru, „især når vi sammenlignede det liv vi havde regnet med at få, med det liv vi fik på grund af vores søn.“ Tim, hvis datter lider af depressioner, indrømmer: „Det er så nemt at give sin ægtefælle skylden. Hvis forældrene havde ægteskabelige problemer inden barnet viste tegn på en depression, kan barnets forvirrende opførsel være dråben der får bægeret til at flyde over.“ Lad ikke barnets depression drive en kile ind i jeres ægteskab! Der kommer bestemt ikke noget godt ud af at placere skylden hos nogen — hverken hos en selv, ens barn eller ens ægtefælle. Det der er vigtigt, er at hjælpe den syge.

Hvordan man hjælper

Der er også andre praktiske forholdsregler du kan tage, for eksempel at sikre dig at dit barn får tilstrækkeligt med hvile, mad og motion. (Prædikeren 4:6) Hvis lægen har ordineret medicin, er det godt at hjælpe teenageren til at indse at det er vigtigt at tage den. Bliv endelig ved med at hjælpe og støtte jeres barn, og hold aldrig op med at vise at I elsker det.

Det kan være en rystende oplevelse når et ungt menneske bliver ramt af en depression, både for den unge selv og for familien. Ved fortsat at vise tålmodighed, udholdenhed og kærlighed vil man kunne hjælpe depressionsramte teenagere.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

De der har en depression, lider virkelig. Deres smerte er ikke indbildning

[Ramme på side 13]

Er du ung og deprimeret?

Så er du ikke den eneste, og din situation er på ingen måde håbløs. Din depression kan enten hænge sammen med 1) en biokemisk forstyrrelse eller 2) omstændigheder i dit liv som du ikke selv er herre over. Uanset hvorfor du har det dårligt, er det ikke din skyld. Men hvad kan man gøre ved det?

Bibelen skriver at „en ven kan vise større troskab end en broder“. (Ordsprogene 18:24) Hvorfor ikke finde en sådan ven at udøse dit hjerte for? Din mor eller far, eller en anden moden voksen, kan være den der bedst kan hjælpe dig i kampen mod din depression.

Hvis dine forældre har mistanke om at du har fået en depression, kan de sammen med dig opsøge en læge der har erfaring på det område. Det vil være klogt, for ofte kan en depression lette betydeligt hvis den bliver behandlet. Når det for eksempel drejer sig om en kemisk forstyrrelse, kan man få ordineret et antidepressivt middel. Hvis din depression skyldes en sådan forstyrrelse, bør du ikke skamme dig over at tage medicin. Medicinen genopretter blot kroppens kemiske balance, og det er måske alt hvad der skal til for at du igen får en god og stabil tilværelse.

Mange der lider af depression, har fundet trøst ved at læse i Bibelen og ved at bede til Gud. Bibelen giver os denne forsikring: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“b — Salme 34:18.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 14]

Hjælp og håb til de deprimerede

Depression er et komplekst emne. Derfor har det i denne korte række artikler ikke været muligt at belyse alle sider af emnet. Udgiverne af Vågn op! har dog tiltro til at de punkter der er blevet behandlet, kan hjælpe unge og deres forældre til at holde ud i kampen mod denne udmarvende sygdom.

Du har måske lagt mærke til at mange af rådene fra den foregående artikel var taget fra Bibelen. Det er ganske vist en gammel bog, men dens vejledning er lige så anvendelig i dag som den var dengang den blev skrevet. For selv om tiderne har ændret sig, er den menneskelige natur stadig den samme. Vi møder de samme grundlæggende problemer som utallige generationer før os. I dag er problemerne blot større og mere vidtrækkende.

Der er en anden god grund til at Bibelen er yderst anvendelig: Den er inspireret af Gud. (2 Timoteus 3:16) Som vores Skaber ved han hvad vi behøver for at få det bedste ud af livet.

Selvfølgelig er Bibelen ikke nogen medicinsk lærebog. Der er stadig behov for at søge professionel hjælp når man er syg og for eksempel har en depression. I Bibelen finder man til gengæld nogle principper der hjælper en til at trøste de syge. Desuden indeholder den løftet om at Gud snart vil helbrede alle vore sygdomme. (Salme 103:3) Ja, det er Jehovas hensigt at „genoplive de knustes hjerte“. — Esajas 57:15.

Kunne du tænke dig at vide mere om dette storslåede håb? Så er du velkommen til at kontakte de lokale Jehovas Vidner eller at skrive til: Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

[Illustration på side 10]

Gør hvad du kan for at vise medfølelse

[Illustration på side 11]

Hvis teenagerens nedtrykthed varer ved, er det klogt at søge læge

[Illustration på side 12]

Vær som forældre varsomme med at bebrejde jer selv, jeres ægtefælle eller jeres barn