Den levende planet

PLANETEN Jorden huser en enorm mængde og variation af levende organismer — muligvis flere millioner arter. Mange af disse organismer, som findes i jorden, i luften og i vandet, er for små til at de kan ses med det blotte øje. For eksempel har man i blot ét gram jord fundet 10.000 arter af bakterier — for slet ikke at tale om det totale antal mikroorganismer. Nogle arter har man fundet i en dybde af tre kilometer under jordoverfladen!

Vores atmosfære myldrer ligeledes med liv — og ikke kun med fugle, flagermus og insekter. Afhængigt af årstiden er atmosfæren også fyldt med pollen og andre sporer samt frø og — i visse områder — tusinder af forskellige slags mikroorganismer. „Diversiteten af mikroorganismer i luften er dermed lige så stor som diversiteten af mikroorganismer i jorden,“ siger tidsskriftet Scientific American.

Vores viden om verdenshavene er til gengæld stadig ret mangelfuld. For at undersøge det dybe hav må forskerne nemlig ofte gøre brug af kostbar teknologi. Selv koralrev, som er veludforskede og forholdsvis let tilgængelige, er måske levested for millioner af endnu ukendte arter.

Én ting er dog sikker: Der er så mange levende organismer på Jorden at de rent faktisk ændrer planetens kemiske forhold, især i dens biosfære — den del af Jorden hvor der eksisterer liv. I oceanerne, for eksempel, er calciumkarbonat i skaller og koraldyr med til at stabilisere vandets kemi „ligesom syreneutraliserende midler virker stabiliserende på maven“. Sådan beskrives det i en rapport fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Planter og fytoplankton — encellede alger der lever i de øverste vandlag af søer og have — er med til at regulere indholdet af kuldioxid og ilt i vandet og i luften. Og i jorden medfører den nedbrydning som bakterier og svampe sørger for, at der frigives uorganiske stoffer som planterne bruger som næring. Ja, Jorden er med rette blevet kaldt den levende planet.

Men var det ikke for visse præcist afstemte forhold i forbindelse med Jorden — hvoraf nogle først blev klarlagt i det 20. århundrede — ville livet på denne klode ikke eksistere. Disse fint afstemte forhold omfatter følgende:

1. Jordens placering i Mælkevejen og solsystemet, samt Jordens bane, hældning, rotationshastighed og måne

2. Et magnetfelt og en atmosfære der tilsammen virker som et dobbelt skjold

3. Store mængder vand

4. Kredsløb i naturen som fornyr og renser biosfæren

Når du læser om disse emner i de følgende artikler, så spørg dig selv: ’Er de forskellige forhold der gør sig gældende i forbindelse med Jorden, et resultat af blinde tilfældigheder eller af intelligent design? Hvis svaret er intelligent design, hvad var da Skaberens hensigt med at danne Jorden?’ Det sidstnævnte spørgsmål vil blive behandlet i den afsluttende artikel om dette emne.

[Ramme på side 3]

„VI KAN IKKE TILLADE AT NOGET GUDDOMMELIGT SNIGER SIG IND“

Trods vidnesbyrdene om at naturen er for enestående designet til at den kan være et resultat af blinde tilfældigheder, nægter mange forskere at tro på en Skaber. Det er ikke fordi videnskaben på en eller anden måde tvinger ateister til at „acceptere en materialistisk forklaring“ på verden, siger evolutionisten Richard C. Lewontin. Nej, de tvinges af deres „større forpligtelse . . . over for materialismen“, deres beslutning om at skabe „et sæt begreber som kan give en materialistisk forklaring“. Idet Lewontin giver udtryk for den generelle holdning blandt forskere, tilføjer han: „Denne materialisme er absolut, for vi kan ikke tillade at noget guddommeligt sniger sig ind.“

Er en sådan dogmatisme fornuftig hvis vidnesbyrdene i overvældende grad peger i retning af at der findes en Skaber? Hvad mener du? — Romerne 1:20.

Jordens perfekte ’adresse’

EN PERSONS adresse angives som regel med land, by og gade. Hvis vi skulle angive Jordens adresse, ville dens „land“ være Mælkevejen, dens „by“ solsystemet (Solen og dens planeter) og dens „gade“ dens bane i solsystemet. Takket være fremskridt inden for astronomi og fysik har forskere opnået stor viden om mange af fordelene ved vores lille bitte sted i universet.

For det første befinder vores „by“, solsystemet, sig i en del af Mælkevejen som mange forskere kalder the galactic habitable zone (den galaktiske beboelige zone). Denne zone befinder sig cirka 28.000 lysår fra galaksens centrum og indeholder netop de koncentrationer af grundstoffer der er nødvendige for at liv kan eksistere. Længere ude er der for få af disse grundstoffer; tættere på er området for farligt, blandt andet fordi der er langt større mængder af potentielt dødelig stråling. „Vi bor det helt ideelle sted,“ siges der i tidsskriftet Scientific American.

Den ideelle ’gade’

Jordens ’gade’ — dens bane i vores solsystem, eller ’by’ — er ikke mindre ’ideel’. Omkring 150 millioner kilometer fra Solen befinder denne bane sig i det forskere kalder the circumstellar habitable zone (den beboelige zone omkring en stjerne), hvor der hverken er for koldt eller for varmt til at der kan eksistere liv. Og da Jordens bane om Solen næsten er cirkulær, befinder Jorden sig i nogenlunde samme afstand fra Solen året rundt.

Og hvad Solen angår, så er den en perfekt „kraftstation“. Den er stabil, har den ideelle størrelse og udsender præcis den rigtige mængde energi. Solen er med god grund blevet kaldt „en helt særlig stjerne“.

Den perfekte ’nabo’

Hvis man skulle vælge en ’nabo’ til Jorden, kunne man ikke finde nogen bedre end Månen. Dens diameter er lidt over en fjerdedel af Jordens. Sammenlignet med andre måner i vores solsystem er vores måne altså usædvanlig stor i forhold til dens værtsplanet. Det er dog ikke nogen tilfældighed.

For eksempel er det hovedsagelig på grund af Månen at der forekommer tidevand, som har vital betydning for Jordens økologi. Månen er også med til at stabilisere Jordens rotationsakse. Uden Månen, der er som skræddersyet til vores planet, ville Jorden slingre som en snurretop og måske ligefrem tippe om på siden! Det ville medføre nogle katastrofale forandringer af blandt andet klimaet og tidevandet.

Jordens perfekte hældning og rotation

Jordaksens hældning på 23,5 grader er årsag til årstidernes skiften, modererer temperaturerne og giver rum for flere forskellige klimazoner. „Jordaksens hældning lader til at være ’helt perfekt’,“ hedder det i bogen Rare Earth — Why Complex Life Is Uncommon in the Universe.

Noget andet der er helt perfekt, er længden af dag og nat, som er et resultat af Jordens rotation. Hvis omdrejningen foregik væsentlig langsommere, ville den side af Jorden der vender mod Solen, blive alt for varm, og den modsatte side alt for kold. Hvis dagene derimod var kortere, måske blot af få timers varighed, ville Jordens hurtige omdrejning forårsage uophørlige stormvinde og andre skadelige fænomener.

Ja, alt hvad der har med vores planet at gøre — herunder dens placering, dens rotationshastighed og dens nabo, Månen — er et vidnesbyrd om at den er udtænkt og designet af en vís Skaber.a Fysikeren og evolutionisten Paul Davies siger: „Selv forskere der er ateister, kan blive helt lyriske ved tanken om hvor stort, majestætisk, harmonisk, formfuldendt og sindrigt universet er.“

Kan en sådan genialitet være et resultat af tilfældigheder? Hav det spørgsmål i tanke mens du læser den næste artikel, som kommer ind på to fantastiske skjolde der beskytter livet på Jorden mod farer fra rummet.

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

BEVÆGER DU DIG HURTIGERE END ET PROJEKTIL?

Når du er færdig med at læse denne ramme, vil du have rejst tusinder af kilometer — uden at mærke et eneste bump! Tænk over følgende:

Jorden måler 40.000 kilometer i omkreds og roterer om sin egen akse en gang i døgnet. Steder som ligger på eller nær ækvator, bevæger sig altså med cirka 1600 kilometer i timen. (Polerne snurrer blot rundt på stedet).

Jorden kredser om Solen med en hastighed af 30 kilometer i sekundet, mens hele solsystemet bevæger sig med en forbløffende fart af cirka 250 kilometer i sekundet i sin bane om Mælkevejens centrum. Til sammenligning kan et projektil bevæge sig med en fart af højst 1500 meter i sekundet.

[Kildeangivelse på side 4]

Mælkevejen: NASA/​JPL/​Caltech

[Kildeangivelse på side 5]

Jorden: Baseret på NASA/​Visible Earth imagery

Jordens dynamiske og effektive skjolde

RUMMET er et farligt sted, fyldt med dødbringende stråling og meteoroider. Alligevel er vores blå planet tilsyneladende i stand til at flyve gennem denne galaktiske ’skydebane’ forholdsvis uskadt. Hvorfor? Fordi Jorden er beskyttet af et forbløffende ’panser’ — et kraftigt magnetfelt og en specielt konstrueret atmosfære.

Jordens magnetfelt stammer fra klodens dybe indre og rækker langt ud i rummet, hvor det danner et usynligt skjold der kaldes magnetosfæren (store billede til højre). Dette skjold beskytter os så den kosmiske stråling ikke rammer os med fuld styrke, og skærmer os mod farer fra Solen. Blandt disse farer er solvinden, som er en konstant strøm af elektrisk ladede partikler; soludbrud, eller flares, som på få minutter frigiver energi svarende til energien i milliarder af brintbomber; og koronale masseudkastninger, hvor flere milliarder tons stof fra Solens korona slynges ud i rummet. Både soludbrud og masseudkastninger forårsager kraftigt lysende polarlys (lille billede), et farverigt lysfænomen som kan ses i den øvre atmosfære nær Jordens magnetiske poler.

Jordens atmosfære er også med til at beskytte vores klode. Stratosfæren, et ydre lag af atmosfæren, indeholder ozon, der er dannet af ilt. Ozon absorberer op til 99 procent af den ultraviolette (UV) stråling fra Solen. Ozonlaget er altså med til at beskytte mange former for liv, herunder mennesker og plankton, mod farlig stråling. Interessant nok er mængden af ozon i stratosfæren ikke konstant men direkte proportional med den ultraviolette strålings intensitet, hvilket gør ozonlaget til et dynamisk og effektivt skjold.

Atmosfæren beskytter os også mod et dagligt bombardement af millioner af meteoroider, der varierer i størrelse fra små partikler til klippeblokke. Heldigvis brænder langt de fleste op i atmosfæren. Meteoroider som kommer ned i Jordens atmosfære, kaldes meteorer og danner et lysende spor.

Jordens skjolde blokerer dog ikke for stråling som er en nødvendighed for liv, herunder varmestråling og synligt lys. Atmosfæren er desuden med til at fordele varmen på Jorden, og om natten virker den som et tæppe der holder igen på varmen.

Jordens atmosfære og magnetfelt er mesterligt designede fænomener som man endnu ikke forstår fuldt ud. Det samme kan siges om et andet fænomen på vores klode, nemlig den store mængde vand i flydende form.

Livets væske

VAND er en gåde. Det er både simpelt og komplekst. Hvert vandmolekyle består af blot tre atomer — to brintatomer og et iltatom. Alligevel forstår forskerne stadig ikke fuldt ud den måde vandmolekyler opfører sig på. Vi ved dog alle at vand er en betingelse for liv. I alt levende udgør vand cirka 80 procent (vægtprocent). Lad os se på blot fem egenskaber ved denne fantastiske væske.

1. Vand kan optage en masse varme uden at dets temperatur stiger væsentligt, og er på den måde med til at regulere klimaet.

2. Vand udvider sig når det fryser til is, med det resultat at isen stiger op til overfladen og danner et isolerende lag. Hvis vand ligesom andre væsker fik en større vægtfylde når det frøs, ville vandet i søer, floder og have fryse nedefra, og alt ville til sidst blive begravet i is!

3. Vand er meget transparent, og det gør at organismer der er afhængige af lys, kan overleve på store dybder.

4. Vand har en overfladespænding som får dets overflade til at virke som en elastisk membran. Det bevirker at insekter kan bevæge sig på vandet i en sø, og at vand kan danne dråber. Det bidrager også til hårrørsvirkningen, som gør at vand kan stige op i selv de højeste træer.

5. Vand er det bedste opløsningsmiddel man kender. Ilt, kuldioxid, salte, mineraler og mange andre vigtige stoffer kan alle opløses i vand.

Nødvendig for Jordens ’klimaanlæg’

Havene dækker cirka 70 procent af jordoverfladen og spiller derfor en fremtrædende rolle i forbindelse med reguleringen af klimaet på Jorden. Der er et tæt samspil mellem havene og atmosfæren idet der sker en konstant udveksling af varme, vand, gasser og bevægelse (mellem vind og bølger). Havene og atmosfæren er også fælles om at transportere varme fra troperne til polerne og på den måde regulere temperaturerne på Jorden. En forudsætning for de fleste organismers overlevelse er at temperaturerne holder sig inden for det område hvor vand stadig er flydende. „Det lader til at Jorden har ramt helt rigtigt,“ siger bogen Rare Earth — Why Complex Life Is Uncommon in the Universe.

Men Jorden er selvfølgelig en virkning, ikke en årsag. Var årsagen ’tilfældet’ eller en vís og kærlig Skaber? Bibelen peger på det sidste. (Apg. 14:15-17) I den følgende artikel vil vi se på yderligere vidnesbyrd der støtter Bibelens synspunkt — nemlig de forbløffende kredsløb der holder vores planet ren og i god stand.

[Ramme på side 7]

BIBELEN ER VIDENSKABELIGT KORREKT

Jorden svæver frit i rummet. „Han udspænder norden over det tomme, hænger jorden på intet.“ — Job 26:7, udtalt cirka år 1613 f.v.t.

Jorden er rund. „Det er Ham der bor over jordens kreds.“ — Esajas 40:22, skrevet cirka år 732 f.v.t.

Vand indgår i et kredsløb. „Alle regnfloderne løber i havet . . . Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ — Prædikeren 1:7, skrevet før år 1000 f.v.t.

Universet er styret af love. „Jeg [Jehova] . . . havde fastsat . . . forskrifterne [eller lovene] for himmelen og jorden.“ — Jeremias 33:25, skrevet før år 580 f.v.t.

[Kildeangivelse på side 7]

Magnetosfæren: NASA/​Steele Hill; polarlys: Collection of Dr. Herbert Kroehl, NGDC; rev: Stockbyte/​Getty Images

Kredsløb der er nødvendige for livet på Jorden

HVIS en bys forsyning af frisk luft og vand blev afskåret og kloakkerne tilstoppet, ville det hurtigt resultere i sygdom og død. Men vores planet er faktisk et sådant lukket system — vi får hverken ren luft eller rent vand tilsendt fra det ydre rum, og vi sender heller ikke affaldsstoffer derud! Så hvordan kan Jordens biosfære fornys og blive ved med at være beboelig? Svaret er: ved hjælp af kredsløb i naturen, som for eksempel vand-, kulstof-, ilt- og kvælstofkredsløbene, der her beskrives og vises (forenklet).

Vandets kredsløb (det hydrologiske kredsløb) foregår i tre trin. 1. Solenergi får vand til at fordampe op i atmosfæren. 2. Ved fortætning af dette rensede vand dannes der skyer. 3. I skyerne dannes der regn, hagl, slud eller sne som falder til jorden, og dermed er ringen sluttet. Hvor meget vand bliver hvert år ’genanvendt’ på denne måde? Ifølge et skøn nok til at dække Jordens overflade med cirka en meter vand.

2

← ◯

↓ 3 ↑

↓ 1 ↑

↓ ↑

→ →

→

Kulstof- og iltkredsløbene involverer to vigtige processer — fotosyntese og respiration.a Ved fotosyntesen bliver kuldioxid og vand ved hjælp af sollys omdannet til kulhydrat og ilt. Ved respiration og fødeindtagelse optager dyr og mennesker ilt og kulhydrater, som ved forbrænding frigør energi, kuldioxid og vand. Slutproduktet fra én proces bruges altså som udgangsprodukt for en anden, og det hele sker effektivt, lydløst og uden at forurene.

Ilt

←

← ←

↓ ↑

↓ ↑

↓ ↑

→ →

→

Kuldioxid

Kvælstofkredsløbet har afgørende betydning for produktionen af aminosyrer, proteiner og andre organiske molekyler. A. Kredsløbet begynder når lyn eller bakterier omdanner atmosfærisk kvælstof til forbindelser som planterne kan optage. B. Planterne bruger så disse forbindelser til at danne organiske molekyler. Dyr der spiser planter, optager således også kvælstof. C. Når planter og dyr dør, nedbryder nogle andre bakterier kvælstofforbindelserne, hvorved kvælstof frigives og vender tilbage til jorden og atmosfæren.

← ← ← ← ← ← ← ← ← ←

↓ ↑

↓ Kvælstof udgør 78 procent ↑

↓ af Jordens atmosfære ↑

↓ ↑

↓ ↓ Organiske ↑

↓ A ↓ molekyler ↑

↓ Bakterier ↓ B ↑ ↓ C ↑

→ Kvælstofforbindelser Bakterier →

→ → →

Perfekt genbrug!

Tænk over følgende: På grund af al vores teknologi producerer vi mennesker årligt utallige tons giftigt affald der ikke kan genanvendes. I modsætning hertil genanvender Jorden på fuldkommen vis alt sit affald ved hjælp af geniale kemiske processer. M.A. Corey, en forfatter der skriver om religiøse og videnskabelige emner, siger: „Det er stort set udelukket at tilfældige processer alene kunne have frembragt“ en sådan miljømæssig harmoni.

Bibelen ærer den som æres bør, med ordene: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom.“ (Salme 104:24) Denne visdom er på en ganske særlig måde kommet til udtryk over for menneskene.

[Fodnote]

En særlig foranstaltning til gavn for menneskene

VI MENNESKER har brug for mere end luft, mad og vand. For at være rigtig lykkelige skal vi også have dækket vores åndelige behov. Vi har brug for at vide hvorfor vi er her, altså hvad meningen er med livet. Det var derfor Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — Mattæus 5:3.

Gud har sørget for at vi kan få dette behov dækket ved hjælp af den mest udbredte hellige bog i verden, nemlig Bibelen, som nu foreligger helt eller delvis på omkring 2400 sprog. (2 Timoteus 3:16) Bibelen fortæller at Gud skabte universet og alt levende på Jorden. (Første Mosebog, kapitlerne 1 og 2) Den fortæller også at han inddelte sin skabervirksomhed på Jorden i seks „dage“, eller tidsperioder, og rækkefølgen af begivenheder i disse seks dage harmonerer i store træk med rækkefølgen af de vigtigste perioder i den geologiske tidsskala som forskerne har opstillet.

Bibelen fortæller desuden hvad Guds hensigt er med menneskene. Denne hensigt omtales i Salme 37:29: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Læg mærke til at de retfærdige — de der lever efter Bibelens moralnormer og principper — skal leve evigt på Jorden, ikke i himmelen. Jorden vil naturligvis ikke være forurenet, sådan som den er i dag. Nej, den vil blive omdannet til et paradis. — Salme 104:5; Lukas 23:43.

Kundskab der fører til liv

Til den tid vil Jorden være både et bogstaveligt og et åndeligt paradis. I Esajas 11:9 siges der: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ Denne kundskab — indskrevet på menneskehjerter — tilskynder allerede nu sande kristne til at leve i fred og harmoni med hinanden. Og de lægger stor vægt på følgende ord som Jesus udtalte i en bøn: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om det håb Bibelen fremholder, vil Jehovas Vidner med glæde hjælpe dig, uden at det skal koste dig noget.a

[Fodnote]