En falsk ven

Du har en „ven“ som du mødte i din ungdom. Han fik dig til at føle dig mere voksen og hjalp dig tilsyneladende med at blive accepteret af dine kammerater. Når du følte dig anspændt, kunne du altid regne med at han ville „lette presset“. Ja, du blev efterhånden afhængig af ham i mange situationer.

Men med tiden fik du øje på hans dårlige sider. Han kræver at være sammen med dig hele tiden, også selvom det betyder at du nogle steder ikke er velkommen. Det kan godt være at han fik dig til at føle dig mere voksen, men det var på bekostning af dit helbred. Og for at føje spot til skade har han stjålet en del af din løn.

I den sidste tid har du flere gange forsøgt at afbryde forbindelsen, men det har han modsat sig. Han er på en måde blevet herre over dig. Nu er du ked af at du overhovedet mødte ham.

DET er sådan mange rygere har det med cigaretten. Efter at have røget i 50 år siger en kvinde ved navn Earline: „Cigaretten har hjulpet mig mere end noget menneske. Den var ikke bare en gammel ven — en gang imellem var den min eneste ven.“ Men som Earline kom til at indse, var cigaretten både en falsk og en grusom ven. De indledende ord kunne have været skrevet om hende — med én undtagelse. Da hun fandt ud af at rygning er forkert i Guds øjne fordi det forurener det legeme han har givet os, aflagde hun sin dårlige vane. — 2 Korinther 7:1.

En mand der hedder Frank, besluttede også at holde op for at glæde Gud. En dags tid efter at have røget sin sidste cigaret fandt han sig selv kravlende rundt under sit hus for at lede efter gamle cigaretskod der var faldet ned mellem gulvbrædderne. „Det gjorde udslaget,“ siger Frank. „Da det gik op for mig at jeg lå på alle fire og rodede i skidtet efter gamle skod, fyldtes jeg med væmmelse. Jeg har aldrig røget siden.“

Hvorfor har tobak så stærkt et tag i folk? Forskere har fundet frem til adskillige årsager: (1) Tobaksprodukter kan være lige så vanedannende som ulovlige stoffer. (2) Nikotin der inhaleres, kan nå hjernen på kun syv sekunder. (3) Rygning er ofte en uadskillelig del af folks liv fordi det er noget de gør når de spiser og drikker, konverserer, prøver at afhjælpe stress og så videre.

Men som Earline og Frank har vist, er det muligt at bryde denne skadelige afhængighed. Hvis du ryger, men gerne vil være røgfri, kan du måske få en helt ny start på livet ved at læse de følgende artikler.

Styrk din motivation

„Det mest kendetegnende for de rygere det er lykkedes at holde op, er at de har taget en fast beslutning om det.“ — Fra bogen „Stop Smoking Now!“

KORT SAGT, hvis du gerne vil være røgfri, må du i hvert fald være stærkt motiveret. Hvad kan du gøre for at styrke din motivation? Tænk for eksempel over hvor mange fordele der er ved holde op med at ryge.

Du vil spare penge. Hvis du ryger en pakke om dagen, kan det koste dig i tusindvis af kroner om året. „Jeg havde aldrig gjort mig klart hvor mange penge jeg spildte på tobak.“ — Gyanu, Nepal.

Du vil få meget mere glæde ved livet. „Mit liv begyndte først da jeg lagde tobakken på hylden, og det er kun blevet bedre og bedre.“ (Regina, Sydafrika) Når folk holder op med at ryge, forbedres deres smags- og lugtesans markant, og de får sædvanligvis mere energi og et bedre udseende.

Du kan få et bedre helbred. „At holde op med at ryge giver mænd og kvinder i alle aldre store og øjeblikkelige helbredsmæssige fordele.“ — USA’s center for sygdomskontrol og -forebyggelse.

Du vil få større selvtillid. „Jeg holdt op med at ryge fordi jeg selv ville bestemme over min krop. Jeg ville ikke acceptere at det var tobakken der bestemte over mig.“ — Henning, Danmark.

Det vil gavne din familie og dine venner. „Rygning . . . skader helbredet hos dem du omgås. . . . Undersøgelser har vist at passiv rygning er skyld i at tusindvis hvert år dør som følge af lungekræft og hjertesygdomme.“ — Den amerikanske kræftforening.

Du vil glæde Skaberen. „I elskede, . . . lad os rense os for enhver besmittelse af kød.“ (2 Korinther 7:1) ’Bring jeres legeme som et offer der er helligt og Gud til behag.’ — Romerne 12:1, da. aut.

„Så snart jeg forstod at Gud er imod noget der forurener legemet, besluttede jeg at kvitte tobakken.“ — Sylvia, Spanien.

Det er ikke altid nok at være motiveret. Vi har også brug for hjælp fra andre, deriblandt familie og venner. Hvad kan de gøre?

Søg andres hjælp

„Hvis en eller anden kan overmande den enlige, vil to kunne holde stand imod ham.“ — Prædikeren 4:12.

NÅR andre støtter os, har vi større mulighed for at klare os mod en fjende — hvem eller hvad den fjende end måtte være. Hvis du vil bryde din rygevane, kan det altså være klogt at bede familie og venner om hjælp — eller hvem som helst der tålmodigt vil støtte dig.

Overvej at hente hjælp hos dem der selv har kvittet vanen, for de kan ikke blot sætte sig ind i din situation, men også yde dig støtte. „Den stadige støtte fra andre er meget værdifuld,“ siger Torben, et Jehovas vidne i Danmark. Abraham fra Indien skriver: „Den kærlighed min familie og mine kristne trosfæller viste mig, hjalp mig til at holde op.“ Det er dog ikke altid nok med støtte fra familie og venner.

„Jeg har røget i 27 år,“ siger en mand ved navn Bhagwandas, „men da jeg lærte hvad Bibelen siger om urene vaner, besluttede jeg at holde op. Jeg prøvede at skære ned på cigaretterne. Jeg fik mig nogle andre venner. Jeg søgte professionel rådgivning. Intet hjalp. Til sidst henvendte jeg mig en nat til Gud i bøn og bad ham indtrængende om at hjælpe mig. Endelig lykkedes det mig at holde op!“

Noget andet vigtigt man skal gøre, er at forberede sig på de forhindringer der sandsynligvis vil opstå. Hvilke forhindringer? Det vil blive forklaret i den næste artikel.

[Ramme på side 5]

SKAL JEG BRUGE PRÆPARATER?

Præparater til rygere der gerne vil kvitte tobakken, som for eksempel nikotinplastre, er blevet en milliardindustri. Inden du begynder at bruge sådanne præparater, kan du tænke over følgende spørgsmål:

Hvilke fordele er der? Mange behandlingsformer mindsker abstinenssymptomerne og siges at øge chancerne for at man kan holde op med at ryge. Der er dog nogen uenighed om hvor effektive de er på længere sigt.

Hvilke risici er der? Nogle præparater kan give bivirkninger som kvalme, depression og selvmordstanker. Husk også på at behandling med nikotinerstatning blot er en anden måde at få stoffet på, og at der følger visse helbredsrisici med. Den der bruger nikotinerstatning, er i realiteten stadig afhængig.

Hvilke alternativer er der? I et rundspørge sagde 88 procent af dem som det var lykkedes at blive røgfri, at de stoppede fra den ene dag til den anden uden brug af medicinske præparater.

Forbered dig på forhindringerne

„Jeg besluttede at holde op af hensyn til vores nyfødte barns helbred. Jeg hængte et ’Rygning forbudt’-skilt op i vores hjem. Blot en time senere kom trangen til nikotin over mig som en tsunami, og jeg tændte en cigaret.“ — Yoshimitsu, Japan.

SOM eksemplet med Yoshimitsu viser, er vejen til rygestop fyldt med forhindringer. Desuden viser undersøgelser at næsten 90 procent af dem der falder i, fortsætter med deres dårlige vane. Hvis du forsøger at blive røgfri, er der større sandsynlighed for at du klarer det hvis du er forberedt på de forhindringer der kan opstå. Hvilke er mest almindelige?

Nikotintrangen: Denne trang når sædvanligvis sit højeste inden for tre dage efter at man har røget sin sidste cigaret, og aftager efter to uger. I den periode „kommer lysten i bølger; den er ikke konstant“, fortæller en tidligere ryger. Selv flere år senere kan man pludselig få en stærk trang til at ryge. Hvis det sker, så gør ikke noget overilet. Vent en fem minutters tid, og trangen vil sikkert forsvinde.

Andre abstinenssymptomer: I begyndelsen har nogle svært ved at holde sig vågne eller koncentrere sig og har måske lettere ved at tage på. De kan også få smerter, kløe, hedeture, hosteanfald og humørsvingninger, som giver sig udslag i at de bliver utålmodige, får let til vrede eller endda bliver nedtrykte. De fleste symptomer aftager dog inden for fire til seks uger.

I denne kritiske periode er der nogle praktiske ting man kan gøre:

● Sove noget mere.

● Drikke rigeligt med vand eller juice. Spise sund mad.

● Få passende motion.

● Tage dybe indåndinger og forestille sig at lungerne fyldes med ren luft.

Noget der fremkalder rygetrangen: Her tænkes på visse aktiviteter eller følelser. Måske har du normalt røget en cigaret når du drak kaffe. Hvis det er tilfældet, så sid ikke og hæng over kaffen når du forsøger at holde op med at ryge. Der vil komme en tid hvor du godt kan slappe af mens du nyder en kop kaffe.

Når det er sagt, kan den mentale binding hænge ved længe efter at kroppen er blevet nikotinfri. „Nitten år efter at jeg er holdt op,“ indrømmer Torben, der er citeret tidligere, „kan tanken om at ryge pludselig dukke op igen når der holdes en kaffepause.“ I regelen vil forbindelsen i tankerne mellem rygning og bestemte aktiviteter dog svækkes med tiden.

Det forholder sig anderledes med alkohol. Mens du forsøger at holde op med at ryge, kan det være nødvendigt at du undgår alkohol og steder hvor det serveres; en stor procentdel af samtlige tilbagefald sker når folk drikker. Hvad skyldes det?

● Selv små mængder alkohol øger den nydelse nikotinen giver.

● Indtagelse af alkohol ved selskabelige sammenkomster er ofte nært forbundet med rygning.

● Alkohol svækker dømmekraften og får folk til at slippe hæmningerne. Bibelen siger ganske rigtigt at „vin tager det gode motiv bort“. — Hoseas 4:11.

Dem du omgås: Vær selektiv. Undgå for eksempel unødigt samvær med dem der ryger, eller med dem der opfordrer dig til at gøre det. Hold dig også på afstand af dem der prøver at undergrave dine bestræbelser for at stoppe, måske ved at lave sjov med det.

Følelser: Ifølge en undersøgelse følte næsten en tredjedel af dem der fik et tilbagefald, sig stressede eller vrede lige inden de faldt i. Hvis en bestemt følelse vækker din lyst til at ryge, så find på noget der kan distrahere dig — drik eventuelt et glas vand, tyg tyggegummi eller gå en tur. Fyld dit sind med positive tanker, måske ved at henvende dig til Gud i bøn eller læse et par sider i Bibelen. — Salme 19:14.

Find ikke på undskyldninger

● Jeg tager bare et enkelt sug.

Faktum: Blot et enkelt sug kan i tre timer stimulere op til 50 procent af visse nikotinreceptorer i hjernen. Resultatet er ofte et fuldstændigt tilbagefald.

● Rygning hjælper mig til at klare stress.

Faktum: Undersøgelser viser at nikotin faktisk øger mængden af stresshormoner. Fornemmelsen af mindre stress kan i stor udstrækning være et resultat af at abstinenssymptomerne midlertidigt er aftaget.

● Jeg har røget så længe at det er for sent at holde op.

Faktum: Pessimisme tærer på viljestyrken. Bibelen siger: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ (Ordsprogene 24:10) Undgå en opgivende indstilling. Enhver der virkelig ønsker at blive røgfri og anvender nyttige principper som dem der er nævnt i denne artikel, kan klare det.

● Abstinenssymptomerne er for overvældende.

Faktum: Det er rigtigt at sådanne symptomer er kraftige, men de vil aftage i løbet af nogle få uger. Hold derfor målet for øje! Hvis lysten til at ryge dukker op flere måneder eller år senere, vil også den forsvinde, måske blot efter nogle få minutter — forudsat at du ikke tænder en cigaret.

● Jeg er psykisk syg.

Faktum: Hvis du bliver behandlet for en mental lidelse, som for eksempel depression eller skizofreni, så bed din læge om at hjælpe dig med at kvitte tobakken. Han eller hun vil være mere end villig til at bakke dig op, måske ved at følge nøje med i hvordan behandlingen forløber, og hvordan medicinen virker mens du forsøger at holde op.

● Hvis jeg får et tilbagefald, opfatter jeg mig selv som en fiasko.

Faktum: Hvis du „snubler“ og ryger en cigaret — som mange gør når de forsøger at holde op — er du ikke i en håbløs situation. Rejs dig op, og gør et nyt forsøg. Det er ikke en fiasko at snuble, kun hvis du bliver liggende. Bliv derfor ved med at forsøge. Til sidst vil det lykkes for dig!

Romualdo, der har røget i 26 år, men holdt op for 30 år siden, skriver: „Til sidst havde jeg ikke tal på hvor mange gange jeg var faldet i.“ Han fortsætter: „Hver gang havde jeg det elendigt; jeg følte mig som et håbløst tilfælde. Men da jeg først havde besluttet at få et godt forhold til Jehova Gud og gentagne gange havde bedt om hans hjælp i bøn, lykkedes det mig endelig.“

I den sidste af disse artikler vil vi se på nogle få praktiske forslag ud over dem vi allerede har behandlet, som kan hjælpe dig til at blive en glad eksryger.

[Ramme/​illustration på side 7]

DØDBRINGENDE I ALLE FORMER

Tobak anvendes på mange måder. I nogle lande sælges visse tobaksprodukter endda i helsekostforretninger. Ikke desto mindre er „alle former for tobak dødbringende“, siger WHO. Enhver tobaksrelateret sygdom, som for eksempel kræft og hjerte-kar-sygdomme, kan føre til døden. En vordende mor kan også skade sit ufødte barn ved at ryge. Hvilke tobaksprodukter er de mest brugte?

Bidi’er: Disse små, håndrullede cigaretter ryges sædvanligvis i Asien. Bidi’er afgiver adskillige gange mere tjære, nikotin og kulilte end almindelige cigaretter.

Cigarer: De består af skåret tobak der rulles stramt i tobaksblade eller i papir fremstillet af tobak. Tobakken i cigarer, der er let basisk i forhold til den syreholdige tobak i cigaretter, gør det muligt for nikotinen at blive absorberet gennem munden selv hvis cigaren ikke er tændt.

Kretekcigaretter (nellikecigaretter): De indeholder som regel 60 procent tobak og 40 procent nelliker. De afgiver mere tjære, nikotin og kulilte end almindelige cigaretter.

Piberygning: Det er ikke et ufarligt alternativ til cigaretrygning, for begge kan være årsag til mange af de samme kræftformer og andre sygdomme.

Røgfri tobak: Til denne type hører tyggetobak, snus og krydret tobak (gutkha), som anvendes i Sydasien. Nikotinen optages i blodbanerne gennem munden. Røgfri tobak er lige så farlig som enhver anden tobak.

Vandpibe: Ved hjælp af denne anordning føres tobaksrøgen gennem vand før den inhaleres. Men denne proces reducerer ikke nødvendigvis mængden af giftstoffer, deriblandt kræftfremkaldende stoffer som når ned i lungerne.

[Ramme/​illustration på side 8]

HVORDAN MAN HJÆLPER NOGLE TIL AT HOLDE OP

● Vær positiv. Det virker bedre at rose eller at belønne i stedet for at hakke på og irettesætte. „Jeg tror at det vil lykkes dig hvis du forsøger igen,“ har større effekt end: „Nu faldt du i igen!“

● Vær tilgivende. Gør hvad du kan for at se gennem fingre med vrede og frustration som rettes mod dig af en der forsøger at holde op. Brug venlige bemærkninger som: „Jeg ved at det er svært, men jeg er stolt af dig fordi du prøver.“ Sig aldrig: „Jeg kunne bedre lide dig da du røg!“

● Vær en sand ven. Bibelen siger: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ (Ordsprogene 17:17) Ja, vær tålmodig og venlig „til hver en tid“ over for en der forsøger at blive røgfri — uanset tidspunktet eller hvilket humør han er i.

Du kan vinde kampen!

TIDEN er nu inde til at ’være modig og tage fat’. (1 Krønikebog 28:10) Hvilke sidste forberedelser kan du træffe for at øge dine chancer for at blive røgfri?

Sæt en stopdato. Sundhedsstyrelsen anbefaler at der ikke går mere end to til tre uger fra man har besluttet sig for at kvitte tobakken, til man har sin første røgfri dag. Det vil holde motivationen oppe. Sæt et kryds i kalenderen, fortæl dine venner om datoen, og hold fast i den, også selvom dine omstændigheder ændrer sig.

Lav et ’kvittekort’. Et sådant kort kan indeholde følgende oplysninger, ja, hvad som helst der kan styrke din motivation:

● Dine grunde til at holde op

● Telefonnumre på nogle du kan ringe til hvis du er ved at give efter

● Positive tanker — måske bibelvers som Galaterbrevet 5:22, 23 — der vil hjælpe dig til at nå dit mål

Hav altid dit ’kvittekort’ på dig, og læs det flere gange om dagen. Også efter at du er holdt op med at ryge, kan du genopfriske tankerne fra kortet når som helst du føler trang til at tænde en cigaret.

Bryd på forhånd dine gamle vaner. Begynd allerede inden stopdatoen at bryde enhver vane der har tilknytning til rygning. Hvis du plejer at ryge så snart du står op, kan du udsætte det en times tid. Ryger du under måltidet eller lige efter, så bryd denne vane. Undgå steder hvor andre ryger. Når du er alene, øv dig da i at sige: „Nej tak, jeg er holdt op med at ryge.“ Sådanne forberedelser vil ikke blot hjælpe dig den dag du holder op, men også minde dig om at du snart er eksryger.

Gør dig klar. Efterhånden som stopdatoen nærmer sig, så skaf dig et forråd af erstatninger til at putte i munden: Gulerodsstave, tyggegummi, nødder og så videre. Mind venner og familie om din stopdato, og fortæl dem hvordan de kan støtte dig. Dagen før skal du skaffe dig af med askebægre, lightere og enhver fælde — som for eksempel cigaretter der ligger rundt omkring i dit hjem, i din bil, i dine lommer eller på din arbejdsplads. Det er uden tvivl sværere at bede en ven om en cigaret eller at købe en pakke, end det er at række ned i skuffen efter en. Fortsæt med at bede Gud om støtte, og dét endnu mere indtrængende efter at du har røget din sidste cigaret. — Lukas 11:13.

Utallige mennesker har „brudt med“ deres tidligere falske og grusomme ven, cigaretten. Det kan du også gøre. Der venter dig et bedre helbred og en større følelse af frihed.

[Illustration på side 9]

Hav altid dit ’kvittekort’ på dig, og læs det flere gange om dagen