I de senere årtier har familielivet i de vestlige lande forandret sig drastisk. Engang var det forældrene der bestemte, og børnene gjorde hvad der blev sagt. I dag er det i nogle familier stik modsat. Tænk over følgende scenarier, som alle er baseret på typiske situationer.

• En mor er i en forretning med sin fireårige søn, som rækker ud efter noget legetøj han gerne vil have. Moren prøver at tale ham fra det ved at spørge: “Har du ikke allerede nok legetøj derhjemme?” For sent opdager hun at hun ikke skulle have formuleret det som et spørgsmål. “Men jeg vil have den!” klynker drengen. Af frygt for at drengen skal få et hysterisk anfald – hans sædvanlige taktik – giver moren efter.

• En femårig pige afbryder sin far mens han er ved at tale med en anden voksen. “Jeg keder mig,” meddeler hun. “Jeg vil hjem!” Faren stopper midt i en sætning, sætter sig på hug og spørger datteren blidt: “Bare et lille øjeblik til, skat. Er det i orden?”

• Endnu en gang er 12-årige James blevet beskyldt for at have råbt ad sin lærer. James’ far er vred – ikke på sin søn men på læreren. “Hun er altid efter dig,” siger han til James. “Jeg melder det til skolebestyrelsen!”

Disse situationer er opdigtede men bestemt ikke langt fra virkeligheden. De illustrerer et problem der findes i hjem hvor forældrene tolererer børnenes uforskammethed, giver efter for deres krav og “redder” dem fra konsekvenserne af deres dårlige opførsel. “Det er blevet mere og mere almindeligt at forældre undlader at udøve autoritet over deres børn,” siges der i bogen The Narcissism Epidemic. “For ikke så længe siden vidste børn hvem der bestemte – og det var ikke dem.”

Der er selvfølgelig mange forældre der forsøger at indgive deres børn sunde værdier, ikke blot ved at være gode rollemodeller for dem, men også ved at disciplinere dem på en konsekvent men kærlig måde når det er påkrævet. Men forældre der indser vigtigheden af at gøre sådan, “svømmer imod den kulturelle strøm”, siges der i førnævnte bog.

Hvordan er det kommet så vidt? Hvor er disciplinen blevet af?

Forældreautoriteten svækkes

Nogle mener at forældreautoriteten begyndte at blive svækket i 1960’erne, da eksperter opfordrede forældre til at være mere afslappede i deres børneopdragelse. De sagde: ‘Vær en ven, ikke en autoritet.’ ‘Ros er bedre end ris.’ ‘Det er vigtigere at fokusere på det gode børn gør, end at rette på det forkerte de gør.’ I stedet for at anbefale at forældrene fandt en balance mellem ros og ris, sagde eksperter at det at skælde børnene ud ville skade deres sarte følelser og få dem til at hade deres forældre senere i livet.

Inden længe begyndte eksperterne at fremhæve vigtigheden af at have et højt selvværd. Det var som om man pludselig havde fundet hemmeligheden ved god børneopdragelse: Få dine børn til at have det godt med sig selv. Det er selvfølgelig vigtigt at man hjælper sine børn til at få selvtillid. Men selvværdsbevægelsen gik til yderligheder. For eksempel sagde eksperterne til forældrene: ‘Lad være med at bruge sådan nogle negative ord som nej og fy.’ ‘Bliv ved med at fortælle dine børn at de er noget helt særligt, og at de kan blive hvad som helst de har lyst til.’ Det var som om at det at have det godt med sig selv var vigtigere end at have en god opførsel.

Nogle mener at selvværdsbevægelsen kun har medført at børnene føler sig berettiget til at få det de vil have, som om verden skylder dem noget. Den har også gjort at de unge “er dårligt klædt på til at møde den kritik og de fiaskoer som de uundgåeligt vil komme ud for i det virkelige liv”, siger bogen Generation Me. En far citeres i bogen for at sige: “Der er ikke nogen selvværdsbevægelse på arbejdsmarkedet. ... Hvis man på sit arbejde afleverer en skriftlig rapport der er fyldt med fejl og mangler, vil chefen ikke sige: ’Sikke en flot farve papir du har valgt!’ Hvis man ikke forbereder sine børn på livet i den virkelige verden, gør man dem en bjørnetjeneste.”

Skiftende opfattelser

I årenes løb har børneopdragelsesmetoderne ofte afspejlet menneskers evigt skiftende holdninger. “Opdragelsesmetoderne skifter hele tiden,” skriver pædagog og forfatter Ronald G. Morrish. “De afspejler forandringer i vores samfund.”a Det er så let for forældre at blive ‘kastet om som af bølger og ført hid og did af enhver lærdoms vind’, som Bibelen udtrykker det. – Efeserne 4:14.

Den manglende disciplin i opdragelsen har helt tydeligt haft nogle negative følger. Ikke alene er forældrenes autoritet blevet svækket, men børn er også blevet berøvet den vejledning de behøver for at kunne træffe gode valg og gå livet i møde med et sundt syn på sig selv.

Er der et bedre alternativ?

DET skal indrømmes at det ikke er nemt at være forælder. Men hvis man undlader at opdrage på sit barn når det er påkrævet, kan det gøre opgaven endnu sværere. Hvorfor? Jo, for uden disciplin i opdragelsen vil børnene blive ved med at være uregerlige, hvilket dræner forældrene for energi, og forældrene vil være inkonsekvente, hvilket forvirrer børnene.

En kærlig, afbalanceret opdragelse kan derimod forme et barns måde at tænke på og dets moralske sans. Den hjælper også børn til at føle sig trygge på deres vej mod voksenlivet. Men hvor kan man finde pålidelige råd om hvordan man kan opdrage sine børn?

Værdien af de bibelske principper

Udgiverne af dette blad, Jehovas Vidner, tror på det Bibelen siger om sig selv, nemlig at den er “gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse”. (2 Timoteus 3:16) Bibelen er langt mere end en manual om børneopdragelse. Den indeholder principper som familier virkelig kan bruge til noget. Her er nogle eksempler.

BIBELEN SIGER: “Dårskab er knyttet til drengens hjerte.” – Ordsprogene 22:15.

Børn kan være utroligt betænksomme og søde, men de har også en tendens til at gøre noget dumt. Det er derfor børn har brug for disciplin. (Ordsprogene 22:6) Hvis man har det in mente, vil man bedre kunne leve op til sit ansvar som forælder.

BIBELEN SIGER: “Skån ikke drengen for tugt.” – Ordsprogene 23:13.

Du skal ikke være bange for at det at du irettesætter dine børn på en afbalanceret måde, vil være skadeligt for dem eller få dem til at hade dig senere hen. Disciplin der gives på en kærlig måde, vil hjælpe dine børn til at lære at tage ydmygt imod vejledning – noget de også vil få brug for som voksne. – Hebræerne 12:11.

BIBELEN SIGER: “Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.” – Galaterne 6:7.

Forældre ønsker helt naturligt at beskytte deres børn, og det med rette. Men her er det igen på sin plads at have balance i tingene. Du gør ikke dit barn en tjeneste ved at “redde” det fra konsekvenserne af dets fejl eller ved at forsvare det når en lærer eller en anden voksen gør dig opmærksom på at barnet har opført sig dårligt. Betragt i stedet disse voksne som dine allierede. Det vil lære dit barn at have respekt for myndighed – også din. – Kolossenserne 3:20.

BIBELEN SIGER: “En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.” – Ordsprogene 29:15.

Man må selvfølgelig aldrig misbruge sin magt som forælder, men man må heller ikke falde i den anden grøft, nemlig at være for eftergivende. “Børn med eftergivende forældre fatter ikke helt at det er de voksne i hjemmet der bestemmer,” siges der i bogen The Price of Privilege. Hvis du ikke træder i karakter som forælder, vil dit barn måske tro at det er ham der står ved roret. Barnet vil uundgåeligt træffe nogle ukloge beslutninger som vil gøre både ham og dig kede af det. – Ordsprogene 17:25; 29:21.

BIBELEN SIGER: ‘En mand vil holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød.’ – Mattæus 19:5.

Ifølge Bibelen skal en mand og en kvinde være gift før de får børn, og de bør stadig være sammen efter at børnene er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. (Mattæus 19:5, 6) Af den grund er du først og fremmest en ægtefælle – dernæst en forælder. Hvis du bytter om på det, kan dit barn let komme til at “tænke højere om sig selv end han bør tænke”. (Romerne 12:3) Hvis barnet altid er i centrum, kan det også svække ægtefællernes forhold til hinanden.

Hjælp til forældre

For at nå dine mål som forælder, vil det være godt at følge disse principper i din opdragelse.

Vær kærlig. “I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.” – Kolossenserne 3:21.

Vær konsekvent. “Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.” – Mattæus 5:37.

Vær rimelig. “Jeg vil tugte dig i passende omfang.” – Jeremias 30:11.a