[Jehova].“ Det fortsætter de med lige til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, og de vil således sammen med det messianske rige få en andel i at hævde og herliggøre det største navn i hele universet for evigt.

Kapitel 18

Følgerne af at vrage Guds Hyrde og Hersker

1. Hvorfor er det ikke mærkeligt at Jehova sammenligner regenter som er ringere end han selv, med hyrder?

DEN største af alle herskere har gentagne gange sammenlignet sig selv med en hyrde. Tag for eksempel denne smukke sammenligning som han brugte da han forudsagde hvor nænsomt han ville føre sit landflygtige folk tilbage til dets hjemland: „Se, den Herre [Jehova] kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.“ (Esajas 40:10, 11) Det er derfor ikke så mærkeligt at han sammenligner ringere herskere på jorden med hyrder.

2. Hvad sammenligner Jehova også fremtrædende verdslige herskere med, og hvad sammenligner han på tilsvarende måde den rest med som blev udfriet fra Babylon?

² Han har også sammenlignet fremtrædende herskere med træer, høje af vækst. Kong Farao i fortidens Ægypten sammenlignes således med et stateligt træ. (Ezekiel 31:1-18) Også medlemmerne af den landflygtige rest som Jehova bruger sin Messias eller Salvede til at udfri og føre ud af det symbolske Babylon og tilbage til deres gudgivne fødeland, sammenligner han med træer. Det gør han idet han omtaler den opgave han har givet sin Messias at udføre, nemlig: „At trøste alle, som sørger, give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie, lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, [Jehovas] plantning til hans ære.“ — Esajas 61:1-3.

3, 4. (a) Hvordan fremhæver Zakarias en modsætning mellem Jehovas „retfærds ege“ og de verdslige „træer“? (b) Hvorfor skal der høres klage og brølen, ifølge Zakarias 11:1-3?

³ Disse symbolske „retfærds ege, [Jehovas] plantning“, er omtalt i det foregående kapitel i Zakarias’ profeti, nemlig det tiende kapitel, versene 3-12. Nu fremhæves den store modsætning mellem dem og de symbolske træer på denne undertrykkende verdens højder. På Zakarias’ tid var Libanons majestætiske bjerge klædt med skove af de verdensberømte „Libanons cedre“ og andre duftende nåletræer. Tænk hvor sørgeligt om disse skove blev raseret af en kæmpebrand som ikke var til at slukke! Det kunne få en til at bryde ud i klageråb. En dag vil verden få grund til en sådan klage, for næsten som en fortsættelse af det tiende kapitel i Zakarias’ profeti begynder det ellevte kapitel med en befaling fra Gud om at bryde ud i klage. Vi læser:

⁴ „Luk dine døre op, Libanon, så ild kan fortære blandt dine cedre. Hyl, cypres, for cederen er faldet; for de majestætiske er selv blevet lagt øde! Hyl, I Basans massive træer, for den uigennemtrængelige skov er fældet! Hør! Hyrderne hyler, for deres majestæt er blevet lagt øde. Hør! De unge løver med manke brøler, for de stolte tykninger langs Jordan er blevet lagt øde.“ — Zakarias 11:1-3, NW.

5. Hvornår skal sådanne symbolske skove nedbrændes, og hvem vil da klage sig?

⁵ Libanon har ingen brandsikre døre. Når Jehovas tid er inde til at hans fortærende ild skal feje gennem det majestætiske land, må det symbolske Libanons døre åbne sig på hans befaling så ilden kan komme til at hærge. Selv de vældige cedre skal falde for flammerne som Gud har tændt, og derfor må cypressen ved siden af klage sig. At et træ er massivt gør det ikke ildbestandigt. Derfor skal der også lyde klage fra de uigennemtrængelige skove af massive træer i Basans højland øst for Jordanfloden og Galilæas sø. Også de skal nedbrændes i verdensbranden under den kommende „store trængsel“, trængselen over alle trængsler i menneskenes historie. Da vil de herskende hyrder hyle og klage sig.

6. Hvorfor vil de hyrdelignende herskere klage sig når de symbolske „træer“ fortæres af ilden, og hvorfor vil de brøle som løverne fra Jordans tykning?

⁶ Hvis vi lytter i tro til Bibelens klare profetiske budskab, kan vi næsten høre hvordan disse verdslige hyrder eller herskere klager sig. I „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ på Harmagedons slagmark vil de blive frataget deres herlige fremtræden og deres majestætiske embede. (Åbenbaringen 16:14-16) Det er dem selv der skildres ved de majestætiske træer på Libanon, og de massive træer i Basan. Det er også dem der symbolsk omtales som „unge løver med manke“. Ligesom de unge løver brøler fordi den stolte tykning langs Jordanfloden hvor de plejede at gemme sig og ligge på lur, er brændt ned, sådan vil disse løveagtige hyrder eller herskere brøle bestyrtet når de opdager at de ikke længere har de skjulesteder hvorfra de plejede at slå ned på deres uforsigtige ofre, det vil sige folket, offentligheden.

7. Hvordan omtaler Malakias 4:1 den samme dag med fortærende ild, og hvad vil denne dag betyde for de hyrdelignende herskere?

⁷ Den fortærende brand der vil berøve disse verdslige hyrder deres imponerende værdighed, deres betydning og deres mægtige stilling, er også forudsagt af profeten Malakias, der trådte frem på skuepladsen nogle årtier efter Zakarias. Malakias sammenligner de formastelige og gudløse med planter idet han siger: „Se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskarers [Jehova], så der ikke levnes rod eller gren af dem.“ (Malakias 4:1) Disse politiske hyrder har hævdet at de hersker i kraft af at de ved et demokratisk valg har fået „et mandat fra folket“, i kraft af at de er født i en eller anden kongeslægt, eller i kraft af at kristenhedens præsteskab har tildelt dem „kongernes guddommelige ret“. Dette gør dem dog ikke til teokratiske hyrder, til herskere som er udnævnt af den store Teokrat gennem hans Messias. Derfor vil ilden på den dag Guds dom eksekveres, komme og fortære alle deres falske krav og påstande. Hverken rod eller gren af dem vil blive tilbage.

GUDS UDNÆVNTE HYRDE

8. Hvordan har de hyrdelignende herskere solgt „fårene“ til slagtning, og hvem kan oprejse en uselvisk hyrde?

⁸ Da herskerne sammenlignes med hyrder, sammenlignes deres undersåtter, folket, med en fårehjord. De hyrdelignende herskere har behandlet fårene som om de ejede dem, og de har været villige til at sælge fårene eller folket til selviske personer som kunne drive rovdrift på dem og mishandle dem. De har i virkeligheden overgivet dem til at dræbes, til at slagtes for ærgerrige menneskers skyld som har været villige til at betale prisen for at udnytte eller få magt over folket. Ydermere har de regerende hyrder ført folket ind på en kurs der til sidst vil medføre at det bliver hugget ned i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i den verdenssituation der kaldes Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14-16; 19:11-21) Men findes der da ikke en virkelig hyrde, en som virkelig har alle menneskers interesser på sinde og som er villig til at ofre sig selv i stedet for at udnytte fårene? Hvem kan oprejse en sådan hyrde, så hvert enkelt får kan søge ind under hans omsorg og ledelse og blive skånet under den frygtelige nedhugning? Jehova kan.

9. Hvilken hjord får Zakarias besked på at røgte mens han opfører et profetisk drama?

⁹ For at skildre dette skulle profeten Zakarias foretage en billedhandling eller opføre et profetisk drama. Han fortæller selv om det med disse ord: „Således sagde [Jehova] min Gud: Røgt slagtefårene, hvis køber slagter dem uden at føle skyld [hvis købere giver sig til at slagte dem skønt de ikke anses for skyldige, NW], og hvis sælger siger: ’[Jehova] være lovet, jeg blev rig.’ Og deres hyrder sparer dem