blev rystet ud af himmelen hvor de opholdt sig, og faldt ned til jordens nærhed.

44. Hvad har det medført at „himmelen“ er blevet rystet ned, og hvornår vil rystelsen blive tilendebragt?

⁴⁴ Deres ærgrelse over at være blevet rystet fri af deres tidligere forbindelse med himmelen har betydet øgede ’veer’ for menneskeheden og har medført forfølgelse af Jehovas indviede og døbte folk, de åndelige israelitter, her på jorden. (Åbenbaringen 12:5-13, 17; Daniel 12:1) Men rystelsen af dem er ikke forbi med denne fornedrelse. De endelige og afsluttende rystelse af dem vil indtræffe efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon og vil bevirke at de falder ned i den fængselslignende afgrund, hvor de skal være bundet i de tusind år hvor Kristus hersker uforstyrret over den genløste menneskehed. På denne måde vil de nuværende onde „himle“ forsvinde og give plads for ’de nye himle’ hvor retfærdighed bor til evig tid. — 2 Peter 3:7-13; Åbenbaringen 20:1-3;

45. Hvilke anliggender er blevet berørt af den indledende rystelse af denne „himmel“, og hvad må vi sige med hensyn til om den bogstavelige jord vil blive rystet og taget bort?

⁴⁵ At de dæmoniske himle således er blevet fornedret og begrænset til jordens nærhed i den korte tid der er tilbage før de falder ned i „afgrunden“, har indvirket voldsomt på menneskenes anliggender på jorden siden 1914. Men hvordan opfylder Jehova Gud sit løfte om ikke alene at ryste „himmelen“ men også „jorden“? (Haggaj 2:6; Hebræerne 12:26) Ligesom den „himmel“ der rystes, ikke er den bogstavelige, synlige himmel over menneskene, sådan er den „jord“ der sættes i modsætning til denne himmel, heller ikke den bogstavelige jord under vore fødder. Hvad den bogstavelige jord og dens varighed angår, omtaler Salme 104:5 Guds skaberværk og siger: „Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den.“ I harmoni med dette vil Gud ikke ryste eller rokke den bogstavelige jordklode for at tage den bort.

46. Hvilken „jord“ er det da der rystes og fjernes, og hvornår blev den til?

⁴⁶ Det må derfor logisk nok være den symbolske jord Jehova har lovet at ryste med det for øje at fjerne den. Ligesom den tilhørende „himmel“ består af fornuftbegavede levende skabninger (dæmonerne under Satan Djævelen), sådan består den symbolske jord også af fornuftbegavede levende skabninger, nemlig det menneskesamfund der er i den Ondes, Satan Djævelens, vold. Dette ugudelige menneskesamfund blev til på et tidspunkt efter vandfloden i Noas dage og omfatter nu praktisk talt hele menneskehedens verden. (Åbenbaringen 12:9; 1 Johannes 5:19) Denne symbolske jord og den tilhørende „himmel“ over den udgør „de nuværende himle og jorden“ der er gemt ved Guds ord og „forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“, som det hedder i Andet Petersbrev 3:7. Hvordan ryster den suveræne Herre Jehova denne symbolske jord før han ødelægger den som med en fortærende ild?

„JORDEN“ BRINGES TIL AT RYSTE

47. Hvordan begyndte Gud at ryste den symbolske jord?

⁴⁷ Jehova indleder denne rystelse ved at gøre krav på suveræniteten over menneskesamfundets bolig, den bogstavelige jord. Han gør det på en måde han aldrig før har gjort det. Det selviske og selvoptagede menneskesamfund hævder at det ejer jorden og at det har ret til at gøre hvad det vil med jorden og havene. Dette synspunkt er både forkert og kortsynet, og det lader jordens Skaber ude af betragtning. Den suveræne Herre Jehova lod dette synspunkt og dets anvendelse stå uimodsagt og lod det fortsætte uden afbrydelse indtil udløbet af hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ i 1914. Så rejste han sit retmæssige krav ved at frembringe sit messianske rige i himmelen. Denne usynlige himmelske regering, der i Åbenbaringen 12:5 skildres som „et drengebarn“ der er født af Guds „kvinde“, skal „vogte alle folkeslag med jernspir“. At Jehova gjorde sin universelle suverænitet gældende på denne måde, bevirkede at den symbolske jord, det ugudelige menneskesamfund, blev rystet ud af den langvarige tilstand hvor Jehova Gud havde tilladt menneskene uforstyrret at bemægtige sig den bogstavelige jord og behandle den som deres egen, og hvor de havde misbrugt jorden som om de ikke skulle stå nogen til ansvar.

48. Hvordan kunne den symbolske jord, som ikke er åndelig, blive rystet af det som den universelle Suveræn, Jehova, foretog sig usynligt i himmelen?

⁴⁸ Men hvordan kunne dette skridt som universets Suveræn foretog usynligt i himmelen ryste menneskesamfundet på jorden, hvis dette menneskesamfund ikke var klar over hvad der var sket? Hvordan ville menneskesamfundet få det at føle, og føle sig rystet af det? Det ville ske ved at menneskene blev underrettet om at hedningernes tider, „nationernes fastsatte tider“, var udløbet i 1914, det år den første verdenskrig begyndte. Deres langvarige verdensherredømme var nu endt, for nu kunne følgende ord henvendes til den suveræne Herre Jehova: „Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet.“ (Åbenbaringen 11:17, 18) Menneskesamfundet på jorden blev underrettet om denne universelle forandring i status quo af de jordiske ambassadører for den Suveræn der havde overtaget magten, den almægtige Gud Jehova.

49. Hvem er de „ambassadører“ der underretter „jorden“ om dette, og hvorfor er deres hverv nu mere påkrævet end nogen sinde før?

⁴⁹ Hvem er disse „ambassadører“? Det er de indviede døbte og åndssalvede kristne der omtales af apostelen Paulus i det andet brev han skrev til korinterne, kapitel fem vers nitten og tyve: „Det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. Vi er altså sendebud [ambassadører, NW] på Kristi vegne som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!“ Nu da Jehova Gud den Almægtige havde overtaget sin store magt og var begyndt at herske ved hjælp af sit nyfødte messianske rige i himmelen, hastede det mere end nogen sinde for det jordiske menneskesamfund at blive forligt med Gud. Den fuldstændige fjernelse af hele den verdensomfattende tingenes ordning var nu truende nær, og „endens tid“ for denne ordning var begyndt. (Daniel 12:4) Spørgsmålet var og er: Hvem vil undgå at blive udslettet sammen med den?

50. Hvordan reagerede den symbolske jord på det som Rigets ambassadører kundgjorde for den?

⁵⁰ Hvordan reagerede den symbolske jord, det krigsramte menneskesamfund, på det som disse „ambassadører“ for Guds oprettede rige ved Kristus kundgjorde for den? Faldt jorden til ro, som en fredelig reaktion på opfordringen til at blive forligt med Jehovas nyfødte rige ved Kristus? Det der skete i årene under den første verdenskrig svarer nej! Den krigshærgede „jord“ blev rystet, rokket, sat i bevægelse af denne kundgørelse. Der skete det som var forudsagt i Åbenbaringen 11:18: „Folkeslagene vrededes,“ nemlig på Rigets ambassadører. Nationerne prøvede at benytte sig af de verdensomspændende krigstilstande til at undertrykke disse Rigets ambassadører. De greb endog til voldelig forfølgelse, hvilket i nogle tilfælde betød døden for ambassadørerne. Det var hvad de indviede, døbte salvede kristne der dengang kaldtes de internationale bibelstudenter og i dag er kendt som Jehovas kristne vidner, kom ud for.

51. (a) Hvad kan man yderligere sige om den kundgørelse som Rigets ambassadører har ladet lyde, og om virkningen deraf? (b) Hvordan er det gået nøjagtig som nævnt i Hebræerbrevet 12:26?

⁵¹ Historien kan nu fortælle den skændige beretning om hvordan den symbolske jord rystede og blev fyldt af en voldsom uro i sit fjendskab mod Jehovas riges ambassadører. Den kundgørelse som de trofaste ambassadører for den suveræne Herre Jehova har ladet lyde, udgår fortsat og i større og større omfang, og den symbolske jord rystes stadig af denne kundgørelse og den udfordring den indeholder. Som et bevis for at kundgørelsen taler sandt, ser vi nu de ting ske som Jesus Kristus sagde ville kendetegne „endens tid“: „Store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der, og der skal ske forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen.“ (Lukas 21:11) Og i symbolsk forstand har det været nøjagtig som Hebræerbrevet 12:26 siger vedrørende Jehovas nærværelse på Sinaj bjerg da han gav de ti bud: „Dengang fik hans røst jorden til at rokkes.“ I vor tid har hans riges ambassadørers forkyndelse af budskabet fra hans skrevne ord fået den symbolske jord til at rokkes.

52. Hvad skildres der ved ’havet’ og ’det tørre land’ der også skal rystes?

⁵² Alle elementer af menneskesamfundet på jorden er begyndt at ryste og rokkes. Der er sket nøjagtig hvad den Suveræne Herre Jehova sagde: „Endnu en gang om en liden stund vil jeg ryste himmel og jord, hav og tørt land.“ (Haggaj 2:6) På jordkloden findes der både hav og tørt land; havet er konstant i bevægelse, og det tørre land er forholdsvis stabilt, undtagen når det her og der rammes af et jordskælv. Da profetien i Haggaj 2:6 har symbolsk betydning idet udtrykket „himmel og jord“ skal forstås billedligt, må det symbolske hav stå for det udsnit af menneskesamfundet der er uroligt, hvileløst, som så at sige „opskyller mudder og dynd“, som er ufredeligt, som ønsker radikale forandringer og som hele tiden slår mod ’det tørre land’ (Esajas 57:20) I modsætning hertil må det symbolske ’tørre land’ stå for det udsnit af menneskesamfundet der er roligt, stabilt, konservativt, som prøver at bevare status quo og som er imod radikale forandringer.

53. Hvoraf fremgår det om disse to elementer af menneskesamfundet er blevet rystet?

⁵³ Men begge disse elementer af menneskesamfundet ønsker et styre over jorden som er udøvet af mennesker, og ikke et der er udøvet af Gud, den suveræne Herre Jehova. Derfor er de begge blevet rystet af det som de åndelige ambassadører har kundgjort for dem, nemlig at „nationernes fastsatte tider“ er udløbet og at Jehovas rige ved Kristus nu hersker i himmelen og at den tid hastigt nærmer sig da hele den jordiske tingenes ordning vil blive fuldstændig fjernet i en stor trængsel som menneskene aldrig har oplevet magen til. (Mattæus 24:3-22; Markus 13:4-20) Som et udtryk for at budskabet fra Guds ord ryster dem, har begge elementer af menneskesamfundet, både det konservative og det radikale, givet udtryk for deres vrede mod Rigets ambassadører, dem der forkynder det guddommelige budskab.

Kapitel 5

’Alle folkenes skatte skal komme hid’

1. Hvad siger Haggaj 2:7 om det der følger efter rystelsen af nationerne, og hvad bør vi derfor ikke ønske at gøre i forbindelse med tilbedelsen af Jehova?

DET er tydeligt at opfyldelsen af profetien i Haggaj 2:6 har stået på siden Jehova Gud den Almægtige overtog sin universelle suverænitet i krigsåret 1914. Hvad denne rystelse af alle folkeslag eller nationer også vil medføre, foruden at den fuldstændig fjerner den menneskeskabte tingenes ordning på jorden, siges videre i profetien. I Haggaj 2:7 fortsætter den suveræne Herre Jehova med disse ord: „Og jeg vil ryste alle folkene, og da skal alle folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers [Jehova].“ I betragtning af dette guddommelige løfte om at hærskarers Jehova vil herliggøre sit tempel, sit hus for den rene tilbedelse, hvem er da vi at vi skulle foragte og nedvurdere den sande tilbedelse af ham i denne vanskelige tid?

2. Hvordan har Jehova siden 1914 rystet nationerne, og hvorfor vil dette fremkalde en endelig reaktion fra deres side?

² Hærskarers Jehova har trofast opfyldt sin profeti ved at ryste alle nationerne. Siden 1914 har han udsendt sit riges