EN KRONE TIL YPPERSTEPRÆSTEN SOM BYGGER TEMPLET

17. Hvem skal Zakarias nu henvende sig til i Josjijas hus, og hvad skal han gøre der?

¹⁷ De otte syner som Zakarias fik denne mindeværdige dag, den fireogtyvende dag i den ellevte månemåned (sjebat) år 519 f.v.t., var nu forbi, og profeten Zakarias fik sin opmærksomhed henledt på begivenheder der kunne ses med det bogstavelige øje, begivenheder som fandt sted i Judas land. Se! Tre nyankomne fra Babylon! Og det lader til at Josjija, Zefanjas søn, byder dem velkommen i sit hjem i Jerusalem for at beværte dem. Hvem er disse tre mænd, og hvad er det de har med? Profetiens ånd røber deres identitet for Zakarias: „[Jehovas] ord kom til mig således: Tag imod gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i dag skal du gå ind til Josjija, Zefanjas søn, som er kommet fra Babel [til dem der er kommet fra Babylon, NW], og modtage sølv og guld. Lad så laveb en krone og sæt den på Josuas hoved.“ — Zakarias 6:9-11.

18. Hvorfor kunne der ikke indvendes noget imod at Zakarias modtog en del af sølvet og guldet og benyttede det til en profetisk handling?

¹⁸ Profeten Zakarias brugte sandsynligvis ikke alt det sølv og guld som Heldaj, Tobija og Jedaja, som en delegation, havde med som gave fra de jøder der stadig boede i landflygtighed i Babylon. Selv om disse tre mænd fra Babylon ikke af bidragyderne havde fået besked på at give sølvet og guldet til Zakarias, kunne der dog ikke indvendes noget imod at han tog en del af det på hærskarers Jehovas befaling, idet sølvet og guldet jo var tænkt som en gave til Jehova, til brug i genoprettelsesarbejdet under statholderen Zerubbabel. Zakarias skulle udføre en profetisk handling med det han modtog, og det skulle tjene til opmuntring i tempelarbejdet.

19. Hvad skulle Zakarias fremstille, og hvad skulle han gøre med den?

¹⁹ Af det kostbare metal skulle Zakarias lave „en krone“ (bogstaveligt: kroner, men der er øjensynlig benyttet flertal for at bibringe tanken om pragt; New World Translation siger: „en prægtig krone“). Den krone Zakarias lavede, skulle han sætte på ypperstepræsten Josuas hoved. Hvad betød det?

20. (a) Hvad skulle den der kaldtes Zemak eller Spire bygge, og hvor skulle han herske? (b) Hvad skulle der blive af guldkronen?

²⁰ Lad os høre hvad Zakarias skulle sige til Josua: „Sæt den på Josuas hoved med de ord: ’Så siger Hærskarers [Jehova]: Se, der kommer en mand, hvis navn er Zemak [spire, NW]; under ham skal det spire, og han skal bygge [Jehovas] helligdom. Han skal bygge [Jehovas] helligdom, og han skal vinde højhed og sidde som hersker på sin trone; og han skal være præst ved hans højre side [paa sin Trone, Gd], og der skal være fuld enighed mellem de to. Men kronen skal blive i [Jehovas] helligdom til minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen [Josjija], Zefanjas søn. Langvejsfra skal man komme og bygge på [Jehovas] helligdom.’“ — Zakarias 6:11-15.

21. Hvorfor var det på sin plads at det ikke var statholderen Zerubbabel men ypperstepræsten Josua der blev kronet?

²¹ I sit fjerde syn havde Zakarias fået besked på at sige til ypperstepræsten Josua: „Jeg lader min tjener Zemak komme.“ (Zakarias 3:8) I Jeremias 23:5 siges der at den forudsagte spire skulle opvækkes til kong David af Judas hus, ikke til en ypperstepræst af Levis hus. Alligevel var det meget passende at Zakarias satte guldkronen på ypperstepræsten Josuas hoved i stedet for på statholderen Zerubbabels hoved. Hvorfor? Fordi der om denne spire eller Zemak blev sagt, som vi læser i den danske oversættelse af 1871: „Han skal sidde og herske paa sin Trone, og han skal være Præst paa sin Trone.“ (Zakarias 6:13) Den græske Septuaginta-oversættelse gengiver det på en anden måde, nemlig: „Og der skal være en præst ved hans højre hånd,“ og flere nyere bibeloversættelser, blandt andet den autoriserede danske oversættelse af 1931, har denne læsemåde i stedet for den der findes i den hebraiske og den syriske udgave. Når det var ypperstepræsten Josua og ikke statholderen Zerubbabel der blev kronet, behøvede kong Darius I af Persien ikke at frygte at en jødisk opstand var under udvikling. Nej, Davids rige blev ikke genoprettet på det tidspunkt; det måtte vente til hedningernes tider udløb i 1914. — Lukas 21:20-24.

22. Sad Josua, Jozadaks søn, på en trone og herskede som præstekonge? Forklar hvordan profetien opfyldes.

²² Sammen med statholderen Zerubbabel var ypperstepræsten Josua med til at fuldføre bygningen af Jehovas andet tempel i Jerusalem, og han blev vidne til dets indvielse. Men han herskede ikke personlig som kronet præstekonge på en trone i Jerusalem. Det gjorde statholderen Zerubbabel heller ikke. Den salvede ypperstepræst Josua var imidlertid et profetisk forbillede på Messias, Kristus, og det var på denne at profetien om spiren ville få sin fuldstændige opfyldelse. Messias, Guds søn, Jesus Kristus, ville blive præstekonge i himmelen ved Jehova Guds højre hånd. Han ville opfylde det der forud blev skildret ved fortidens Melkisedek, der både var konge i Salem og Guds, den Højestes, præst. Siden hedningetidernes udløb i 1914 har han regeret i himmelen som kongepræst på Melkisedeks vis, og han hersker nu midt iblandt sine fjender. — Salme 110:1-6.

23. (a) Hersker der nogen konflikt mellem Jesu ypperstepræsteembede og hans kongeembede? (b) For hvem bærer han med rette sin højhed, og hvilket arbejde vil Jehova give ham den ære at udføre?

²³ Messias Jesus, der blev kronet i 1914, efterligner ikke kristenhedens gejstlige, som blander sig i denne verdens politik og forsøger at dirigere med politikerne, til deres fortrydelse. Der hersker ingen konflikt mellem Jesu himmelske ypperstepræsteembede og hans messianske kongeembede. Som der står skrevet: „Der skal være fuld enighed mellem de to.“ (Zakarias 6:13) Han bærer med rette den højhed han har fået skænket af den Gud han er ypperstepræst for. (Hebræerne 5:4-6) Fra sin kongelige trone i himmelen har han siden 1919 fremmet tempelarbejdet på jorden blandt den udfriede rest af sine salvede åndelige underpræster. Ligesom ypperstepræsten Josua var med til at fuldføre Jehovas tempel i Jerusalem, sådan vil den himmelske Ypperstepræst Jesus Kristus føre tempelarbejdet til afslutning. Hans Gud vil med rette give ham den ære at gøre dette.

24. Hvad kan vi sige om dem der bidrager til tempelarbejdet, svarende til at kronen af det guld som de tre fra Babylon og (indirekte) Josjija havde bidraget med, skulle tjene som et minde?

²⁴ I dette åndelige tempel som tilhører den højeste Gud, vil de der har bidraget til tempelarbejdet blive tilbørligt mindet. Deres andel vil blive husket, ligesom kronen af det guld som Heldaj, Tobija og Jedaja, og indirekte deres gæstfri vært Hen (Josjija, syrisk), var kommet med, skulle tjene ’til minde i Jehovas helligdom’. (Zakarias 6:14) Den vil blive i Jehovas erindring.

25. Hvad var dét at de tre mænd kom fra Babylon med et bidrag, øjensynlig indledningen til, ifølge de næste ord Jehova udtalte?

²⁵ Det at Heldaj, Tobija og Jedaja kom fra Babylon for at give eller overbringe et bidrag til templets genopbygning, skulle åbenbart danne indledning til noget større. Det synes at fremgå af det Jehova sagde umiddelbart efter at han havde omtalt mindet om de tre landflygtige fra Babylon: „Langvejsfra skal man komme og bygge på [Jehovas] helligdom.“ (Zakarias 6:15) Selv om der ikke foreligger nogen beretning om det, var der uden tvivl mange jøder som forlod landflygtigheden i Babylon og kom til Jerusalem udelukkende for at give en hånd med i opførelsen af det andet tempel.

26. Hvordan er denne profeti blevet opfyldt siden 1919?

²⁶ På samme måde var der efter 1919 mange som ønskede at tilbede Jehova og som forlod Babylon den Store i en særlig hensigt. Denne hensigt virkeliggjorde de ved at indvi sig til Jehova som deres Gud og ved at lade sig døbe i vand som påbudt af Jesus Kristus og slutte sig til den salvede rest der havde overlevet Jehovas folks trængsel under den første verdenskrig. Jehova Gud tog imod deres indvielse gennem Kristus og avlede dem med sin ånd, hvorved han føjede dem til sin rest af åndelige israelitter der var optaget af tempelarbejdet. De har benyttet sig af denne velsignede mulighed før tempelarbejdets afslutning!

27, 28. Hvad kan man sige med hensyn til om ’den store skare’ tilbedere som ikke er åndelige israelitter, også er med i opfyldelsen af Zakarias 6:15?

²⁷ Hvad er der så at sige om den store skare mennesker der ikke bliver åndelige israelitter men som slutter sig til den salvede rest i tilbedelsen af Jehova Gud og støtter resten i tempelarbejdet? I Bibelens sidste bog, Åbenbaringen (7:9-17), omtales der profetisk en sådan „stor skare“ som ingen kan tælle og som tilbeder den eneste levende og sande Gud. De anerkender ham som universets Suveræn der sidder på tronen. De tager imod hans offerlams, Jesu Kristi, syndoffer. Som et udtryk for dette indvier de sig til Jehova gennem Kristus og bevidner dette ved vanddåben. Derpå yder de den hellige tjeneste de får tildelt i den jordiske forgård til Jehovas åndelige tempel. De kommer inden for de mure der omgiver forgårdene og som skiller disse forgårde fra de verdslige og vanhellige ting udenfor.

²⁸ Dette gør de allerede nu, før „den store trængsel“ bryder løs over Babylon den Store og hele resten af den verdslige tingenes ordning. De kommer således ind før tempelarbejdet afsluttes på dette betydningsfulde tidspunkt. Jehova vil ikke glemme deres andel. Han vil huske den med en belønning.

29. Hvilken begivenhed i 515 f.v.t. beviste at Zakarias var blevet sendt af Jehova?

²⁹ Da det andet tempel blev fuldført i Jerusalem i år 515 f.v.t., fik den jødiske rest og proselytterne i Judas land et endeligt bevis for at Zakarias var sendt af Gud som en sand profet. Det var ikke tomme ord der var blevet talt til Zakarias: „Og I skal kende at hærskarers Jehova selv har sendt mig til jer. Og det skal ske — hvis I ufravigeligt lytter til Jehova jeres Guds røst.“ — Zakarias 6:15, NW.

30. I lighed med det der skete på Zakarias’ tid, hvilken begivenhed vil vi da blive vidne til og hvilken erkendelse vil vi opnå hvis vi lytter til Jehovas røst?

³⁰ Det er det samme i dag. Det afhænger alt sammen af om vi lytter til Jehova vor Guds røst. Hvis vi gør det, vil vi opnå det privilegium at se tempelarbejdets sejrrige afslutning, hvor den kronede præstekonge Jesus Kristus opnår ære. Vi vil fuldt ud komme til at erkende at det var hærskarers Jehova der sendte profeten Zakarias, og at han i forvejen har åbenbaret os den rette forståelse af Zakarias’ profeti, til gavn og glæde for os. Jehovas fire symbolske vogne har afpatruljeret hele jorden for at beskytte det åndelige domæne hvor vi der tilbeder ved hans tempel befinder os. Under deres beskyttelse bliver vort arbejde fuldført!

Kapitel 14

Urigtigt at faste over Guds fuldbyrdede domme

1. Hvornår kan det betvivles om man bør faste, selv over begivenheder der hører fortiden til, og hvordan berører faste og sorg ens andel i Guds arbejde?

ER DET tid at faste når man nyder velstand? Og specielt når denne velstand kommer fra himmelens og jordens Skaber? Hvis Gud er tilfreds med sine tilbedere og glæder sig over dem, bør hans tilbedere da sørge, selv om det er fortiden de sørger over? Vil de ikke blive mere styrkede og oplivede til at fortsætte med det arbejde han har pålagt dem, hvis de tager del i hans glæde — fremfor hvis de faster og sørger? Nehemias, som var statholder over den persiske provins Juda i det femte århundrede før vor tidsregning, sagde engang til folket i Jerusalem: „[Jehovas] glæde er eders styrke!“ — Nehemias 8:10.