-
Teokratiet sejrer over alle nationerneParadiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!
-
-
det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.“ — Åbenbaringen 17:12-14.
63 Så selv om jordens politiske herrer og konger har overdraget deres kraft og magt til De forenede Nationer, den organisation der skulle bevare menneskets suverænitet over hele jorden, vil de lide nederlag for det ofrede Lams, kongen Jesu Kristi, hånd, og blive tilintetgjort. (Åbenbaringen 19:11-21) Dermed vil Jehovas suverænitet over hele universet, jorden indbefattet, være hævdet for evigt. Denne hævdelse af Gud vil i sig selv være sejrens kosteligste bytte. Det største stridsspørgsmål der nogen sinde er blevet rejst, vil være afgjort på en sådan måde at alle der lever i himmelen og på jorden kan være tilfredse med det. De interesser der tilhører den rene og sande tilbedelse af den eneste levende og sande Gud ved hans åndelige tempel, vil være bevaret for bestandig. Disse uvurderlige værdier vil de overlevende på jorden påskønne mere end alt det materielle bytte som de slagne fjender vil efterlade sig i mængde: „Og alle folkenes rigdom skal samles trindt om fra, guld, sølv og klæder i såre store måder.“ — Zakarias 14:14.
-
-
En international højtid i ParadisetParadiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!
-
-
Kapitel 22
En international højtid i Paradiset
1. Hvordan vil det berøre Jehovas tilbedere på jorden når de ser ham vinde sejr „på hin dag“?
DET bliver en mindeværdig dag i universets historie, den dag Jehovas teokrati vinder sejr over alle de fjendtlige nationer på jorden. Alle Jehovas tilbedere vil dirre over hele kroppen af glæde og spænding, mens de i sikkerhed ser den universelle Teokrat vinde sejren over alle sejre i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. — Åbenbaringen 16:13-16.
2. (a) Hvad vil alle de materielle ting der er tilbage efter denne sejrrige krig, blive brugt til? (b) Hvad lovede Jesus angående jorden umiddelbart før sin offerdød?
2 Alle de materielle ting som de overlevende samler sammen efter at deres fjender fra alle nationer er blevet tilintetgjort vil blive benyttet i tjenesten for deres Gud og Konge, Jehova. Intet ødelagt krigsmateriel vil blive bevaret som minde. (Esajas 2:2-4) Tiden vil være inde til at opbygge, ikke til at nedbryde. Den bogstavelige jord vil uden tvivl have lidt skade under den krig som fjenderne af Jehovas messianske rige har ført. De der selvisk har forsøgt at lægge jorden øde vil selv være ødelagt, men mange virkninger af deres ødelæggende færd frem til afslutningen af den sidste krig, vil stadig være der. (Åbenbaringen 11:18) Nu begynder den tusindårige fred under Messias’ styre over hele menneskeheden. Hvilken tid kunne være bedre til at bringe jorden tilbage til sin rette tilstand, at forvandle den fra en slagmark til et paradis, helt ud til dens „fire hjørner“! Før Messias led offerdøden som et fuldkomment menneske, lovede han at Paradiset skulle genoprettes på Guds fodskammel, jorden.
3. Hvad sagde Jesus til den døende forbryder der gav udtryk for sin tro på Jesu kongeværdighed?
3 Da den døende forbryder gav udtryk for sin tro på at Jesus havde kongeværdighed og var retfærdig — idet han sagde: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige“ — svarede Jesus, den vordende konge: „Denne sandhed siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:39-43, NW.
4. (a) Hvad vil Lammet Jesus Kristus, efter at have vundet sejr over sine fjender, gøre for sine undersåtters domæne og for den medfølende forbryder? (b) Hvem vil derfor også blive belønnet med liv i Paradiset?
4 Som følge af kampen mod det skarlagenrøde dyrs symbolske „ti horn“ er Lammet Jesus Kristus blevet hele jordens ubestridte hersker. (Åbenbaringen 17:12-14; 19:11-21) Tiden er inde til at hans undersåtters jordiske domæne skal forskønnes i lighed med den oprindelige Edens have, og til at den døde forbryder skal føres ind i dette paradis ved at blive oprejst fra de døde. Hvis denne forbryder skal være med i Paradiset under det messianske rige, blot fordi han gav udtryk for sin tro og medfølelse, da vil ’den store skare’ af Jesu loyale disciple som overlever den kommende „store trængsel“, i sandhed også få denne kærlige belønning. — Åbenbaringen 7:9-17.
5. (a) Hvilket paradis forsøgte de angribende nationer at ødelægge, og lykkedes det dem? (b) Hvem som overlever krigen, vil for evigt kunne nyde det jordiske paradis?
5 Det jordiske paradis vil ikke blive genoprettet fra den ene dag til den anden; de jordiske undersåtter under Kristi teokratiske rige må arbejde for det. Imidlertid behøver de ikke at vente til Paradiset er fuldt genoprettet, før deres rene og ubesmittede tilbedelse af Jehova Gud kan trives. De behøver ikke at vente til da med at nyde et åndeligt paradis. (2 Korinter 12:4) Fjenderne som hærgede jorden helt frem til afslutningen af krigen mod „det himmelske Jerusalem“, prøvede også at ødelægge det åndelige paradis som den salvede rest nød i sit gudgivne åndelige domæne på jorden. Men det lykkedes dem ikke, selv ikke med al deres forfølgelse og voldelige modstand. Det lykkedes ikke fjenderne at drive den salvede rest og ’den store skare’ af Jehovas tilbedere ud af dette åndelige paradis. Derfor fulgte det åndelige paradis med dem igennem „den store trængsel“, ind i Jehovas nye tingenes ordning. Når medlemmerne af den salvede rest derefter fuldfører deres jordiske tjeneste, vil de erfare opfyldelsen af det guddommelige løfte i Åbenbaringen 2:7. ’Den store skare’, derimod, vil forblive på jorden, og arve det jordiske paradis. — Salme 37:11, 37-40; Ordsprogene 2:21, 22.
6. (a) Hvad må der til for at der kan være et åndeligt paradis på jorden, og hvorfor vil den nye ordning begynde med et sådant paradis? (b) Hvilket historisk fortilfælde har den overlevende rest og ’den store skare’ for at sætte tilbedelsen af Jehova først i den nye orden?
6 Et åndeligt paradis kan kun eksistere sammen med den rene, bibelske tilbedelse af den eneste levende og sande Gud. Når den nye tingenes ordning begynder, vil denne tilbedelse straks være i gang. Skulle den store Teokrat,
-