eller skiftes ud. Det er ikke rigtigt at navnet Jesus, den gang Guds søn blev døbt i år 29, kom til at ’træde i stedet for Jehova’, og at Jesus er den samme som Jehova og at man derfor ikke behøver at bruge navnet Jehova mere. Det er heller ikke rigtigt at man udmærket kan bruge den upersonlige titel „Herren“ eller slet og ret „Gud“ som en erstatning for det personlige navn Jehova. En sådan opfattelse skyldes vildledende ræsonnementer som stammer fra kristenhedens og jødernes gejstlige. Deres fejlagtige ræsonnementer vil gå til grunde sammen med dem. I Jehovas kommende nye teokratiske tingenes ordning vil hans navn kun være ét!

DE ANGRIBENDE FJENDER RAMMES AF PLAGE OG FORVIRRING

54, 55. Hvorfor gyser vi ved tanken om det der ifølge profetien skal ske med dem der angriber det himmelske Jerusalem?

⁵⁴ Når jordens nationer retter deres kommende og sidste angreb mod „det himmelske Jerusalem“, vil de irreligiøst se med foragt på Jehovas kristne vidner på jorden, og med tungen vil de uden tvivl håne og spotte det helligste navn der findes. Men de vil ikke ret længe få lov at bruge mund på denne måde og foragteligt se ned på dem der forkynder „det himmelske Jerusalems“ herredømme. Vi gyser ved tanken om det der vil ske med disse angribere:

⁵⁵ „Men dette skal være den plage, [Jehova] lader ramme alle de folkeslag, som drager i leding mod Jerusalem: han lader kødet rådne på dem i levende live, øjnene rådner i deres øjenhuler og tungen i deres mund. På hin dag skal en vældig [Jehovas] rædsel [en stor Forvirring fra Herren, Gd] opstå iblandt dem, så de griber fat i og løfter hånd mod hverandre. Også Juda skal stride i Jerusalem. Og alle folkenes rigdom skal samles trindt om fra, guld, sølv og klæder i såre store måder. Og samme plage skal ramme heste, muldyr, kameler, æsler og alt kvæg i lejrene der.“ — Zakarias 14:12-15.

56. Hvorfor kan folk i kristenheden ikke virkelig mene det hvis de giver udtryk for at de er chokerede over skildringen af denne plage?

⁵⁶ Frygteligt? Makabert? Sadistisk? Uhyggeligt? Djævelsk? Bibellæsere i kristenheden udtrykker måske forfærdelse over denne inspirerede skildring af kampen! Men er det ikke hyklerisk af dem at gøre dette? Hvordan kan de virkelig være chokerede over en sådan skildring, når de såkaldt kristne nationer som de patriotisk støtter, nu står rede til at udkæmpe den sidste krig med flammende napalmbomber der nedkastes fra flyvemaskiner, med brændende væske som udslynges fra flammekastere, med ætsende gasarter, med sprængstoffer der sprænger offerets ansigt bort sådan at vedkommende, hvis han overlever, må bære maske og mades intravenøst, og med atombomber af en sådan styrke at en enkelt kan udradere titusinder af mennesker så der intet er tilbage af dem? Hvordan kan de der støtter en så grusom krigsførelse, finde fejl hos hærskarers Jehova? De skulle snarere være chokerede, ja rædselsslagne, over sig selv!

57. Når vi tænker på hvor streng plagen er, hvad må vi da også tage i betragtning i forbindelse med nationernes angreb på det himmelske Jerusalem?

⁵⁷ Når vi tænker på strengheden af den plage Jehova lader ramme „alle de folkeslag, som drager i leding mod Jerusalem“, må vi også huske hvor alvorlig den handling er som folkeslagene og nationerne foretager. (Zakarias 14:12) Når de drager i leding mod „den levende Guds stad, . . . det himmelske Jerusalem“, er det den store Teokrats, universets Suveræns, regeringsorganisation de angriber. Hvilken frækhed og skamløshed kunne være større? Hvilken trods kunne være stærkere, nå større højder? I sandhed en hån mod den højeste og største Person i alt det levendes verden! Sådanne skamløse, trodsige og hånende oprørere imod den store Teokrats universelle suverænitet må lære hvem det er de har med at gøre. „Vor Gud er en fortærende ild.“ „Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.“ (Hebræerne 12:29; 10:31) Det er hans hænder de kaster sig i når de styrter sig ud i en gudløs kamp mod det der ifølge Jehova er som hans „øjesten“. — Zakarias 2:12.

58. På hvilken måde vil de der udgør det åndelige Juda „stride i Jerusalem“? Hvem vil kæmpe sammen med dem, og hvad vil de derfor undgå?

⁵⁸ De religiøst desillusionerede nationer og folkeslag vil rette deres angreb mod det der synligt repræsenterer „det himmelske Jerusalem“, nemlig den salvede rest af de åndelige israelitter „som er indskrevne i Himlene“. (Hebræerne 12:22, 23) Det er dét profetien hentyder til når den siger: „Også Juda skal stride i Jerusalem.“ (Zakarias 14:14) Sammen med denne salvede rest der fører en åndelig kamp for Jehovas teokratiske regeringsbys interesser, vil der være „en stor skare“ af enkeltpersoner fra alle nationer, stammer og folk som har stillet sig på Jehovas teokratiske regerings side. (Åbenbaringen 7:9-17) Da de kæmper for at forsvare det „det himmelske Jerusalem“ står for, undgår de „den plage, [Jehova] lader ramme“ alle angriberne.

59. Hvordan vil plagen berøre de angribende styrker, uanset om den kommer bogstaveligt eller ej?

⁵⁹ Hvad enten denne plage vil komme bogstaveligt som profetien beskriver den, eller ej, vil de der udstøder rædselsvækkende krigsskrig og trusler blive bragt til tavshed! Tungerne er rådnet væk. Pludselig sortner det for deres øjne, så de i deres vildskab kun kan slå ud i blinde mod genstanden for deres angreb. Øjnene er rådnet væk! Muskler og sener hos veltrænede, fysisk veludviklede krigere vil miste deres styrke, spændstighed og bevægelighed; og det vil ske allerede mens krigerne står klar til den afgørende kamp, ikke først når de ligger døde på jorden. Kødet er rådnet væk af knoglerne på dem! Plagen kommer pludseligt, også mod heste, muldyr, kameler, æsler og andre husdyr i deres militærlejre. Mobilt krigsmateriel vil gå hjælpeløst i stå! — Zakarias 14:12, 15.

60. Hvad får den udbredte forvirring angriberne til at gøre?

⁶⁰ Alt dette er frygteligt nok! Men rædselen over de overraskende begivenheder øges, idet den almægtige Gud skaber forvirring blandt dem der går til angreb. Deres enige front mod „det himmelske Jerusalem“ og „Judas“, stridsmænd, splittes. Som gladiatorer der med en hjelm ned for øjnene kæmper i en romersk arena til underholdning for skarer af blodtørstige tilskuere, griber de i blinde fat i hinanden og slår ud efter hinanden. De har mistet deres fælles mål af syne. Personlige interesser har fået overtaget. Deres udviklingsteori om at „de bedst egnede overlever“, tager magten fra dem. Den dødbringende forvirring breder sig, idet de hugger hinanden ned indbyrdes. — Zakarias 14:13, Gd.

61. (a) Hvad husker vi om hvordan Jehova har stridt i fortiden „på kampens dag“? (b) Hvem vil han kæmpe ved siden af i den kommende krig?

⁶¹ Hermed er højdepunktet på „hin dag“ nået! Jehova er skredet til handling og „strider mod disse folk, som han fordum stred på kampens dag“. (Zakarias 14:3) Vi husker uvilkårligt hvordan Jehova på profeten Moses’ tid kæmpede mod Ægyptens overmodige Farao og hans ryttere og vogne i Det røde Hav! Vi husker hvordan Jehova på kong Josafat af Judas tid (936-911 f.v.t.) skabte forvirring blandt de forenede styrker fra Moab, Ammon og Se’irs bjerge mens de lå lejret på Det døde Havs vestlige bred! Og hvordan Jehova på kong Ezekias af Judas tid ved hjælp af sin engel på én nat ihjelslog 185.000 assyriske soldater der under anførsel af kong Sankerib truede Jerusalem! (2 Mosebog 14:1 til 15:21; 2 Krønikebog 20:1-26; 2 Kongebog 18:13 til 19:36) Men hvor betagende og imponerende det end var at se Jehova kæmpe i fordums dage, vil kampen blive langt langt større når han kæmper for sin universelle suverænitet i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i den kommende verdenssituation der kaldes Harmagedon. (Åbenbaringen 16:13-16) Der kæmper han, ved Messias sin søns, højre. (Salme 110:4-6) En forhåndsskildring af kampen lyder:

62, 63. (a) Hvordan beskriver Åbenbaringen 17:12-14 at Jehovas Messias vinder sejr? (b) Hvilken del af krigsbyttet vil være kosteligst og blive påskønnet mest?

⁶² „Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men får herredømme en stund som konger sammen med dyret. De har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed. De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.“ — Åbenbaringen 17:12-14.

⁶³ Så selv om jordens politiske herrer og konger har overdraget deres kraft og magt til De forenede Nationer, den organisation der skulle bevare menneskets suverænitet over hele jorden, vil de lide nederlag for det ofrede Lams, kongen Jesu Kristi, hånd, og blive tilintetgjort. (Åbenbaringen 19:11-21) Dermed vil Jehovas suverænitet over hele universet, jorden indbefattet, være hævdet for evigt. Denne hævdelse af Gud vil i sig selv være sejrens kosteligste bytte. Det største stridsspørgsmål der nogen sinde er blevet rejst, vil være afgjort på en sådan måde at alle der lever i himmelen og på jorden kan være tilfredse med det. De interesser der tilhører den rene og sande tilbedelse af den eneste levende og sande Gud ved hans åndelige tempel, vil være bevaret for bestandig. Disse uvurderlige værdier vil de overlevende på jorden påskønne mere end alt det materielle bytte som de slagne fjender vil efterlade sig i mængde: „Og alle folkenes rigdom skal samles trindt om fra, guld, sølv og klæder i såre store måder.“ — Zakarias 14:14.

Kapitel 22

En international højtid i Paradiset

1. Hvordan vil det berøre Jehovas tilbedere på jorden når de ser ham vinde sejr „på hin dag“?

DET bliver en mindeværdig dag i universets historie, den dag Jehovas teokrati vinder sejr over alle de fjendtlige nationer på jorden. Alle Jehovas tilbedere vil dirre over hele kroppen af glæde og spænding, mens de i sikkerhed ser den universelle Teokrat vinde sejren over alle