ÅNDELIGE UNDERPRÆSTER I „DET HELLIGE“ I TEMPLET

27, 28. (a) Hvilken stilling har disse salvede i forhold til ypperstepræsten Jesus Kristus, og hvor opholder de sig således hvad Jehovas åndelige tempel angår? (b) Hvilke særlige privilegier nyder de dér?

²⁷ Læg mærke til at disse trofaste salvede disciple ikke kun skal være konger sammen med Jesus Kristus i det himmelske rige. De skal også være „Guds og Kristi præster“. De 144.000 salvede er derfor ypperstepræsten Jesu Kristi underpræster. Allerede mens de lever her på jorden indtager de denne stilling i forhold til deres hoved, Jesus Kristus. Det er grunden til at apostelen Peter for nitten hundrede år siden skrev følgende til sine salvede medkristne: „I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.“ Som underpræster har de det privilegium at kunne bringe „åndelige ofre’ som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud“. (1 Peter 2:9, 5) Mens de endnu er på jorden befinder de sig derfor i et særligt forhold til Jehovas åndelige tempel, hvis Allerhelligste er Jehovas særlige bolig i de hellige himle hvor den opstandne Jesus Kristus frembar værdien af sit opofrede, fuldkomne menneskeliv.

²⁸ Selv mens disse underpræster endnu er i kødet på jorden, befinder de sig i den åndelige tilstand der blev skildret ved det første rum eller det Hellige i templet i Jerusalem. Og ligesom der i det Hellige i Jerusalems tempel fandtes gyldne skuebrødsborde, guldlysestager og et gyldent røgelsesalter, sådan nyder de kristne underpræster i det Hellige i det åndelige tempel, åndelig føde og åndelig oplysning og frembærer røgelse i form af trofaste bønner og nidkær tjeneste for Jehova mens de stadig befinder sig på jorden. (2 Mosebog 40:4, 5, 22-28; 1 Kongebog 7:48-50; 2 Krønikebog 4:19-22) Skønt de der ikke ejer åndelig skelneevne og værdsættelse måske ikke forstår det og ikke påskønner det, yder disse åndelige salvede underpræster virkelig en hellig tjeneste i dette hellige område i Jehovas store åndelige tempel. Fra sin ophøjede stilling i det Allerhelligste i dette åndelige tempel kan Jehova nøje overvåge disse underpræsters virksomhed og kan afsige dom over dem for deres tjeneste under hans ypperstepræst, Jesus Kristus. — Malakias 3:1-5.

29. (a) Hvilket arbejde var den overlevende salvede rest således optaget af efter 1919? (b) Hvordan berørte dette Jehovas åndelige tempel?

²⁹ Når vi tager disse ting i betragtning kan vi se følgende: I 1919 trådte den overlevende rest af Kristi salvede disciple frem for at påtage sig deres opgave i det jordiske høstarbejde under ledelse af „høstfolkene“, de himmelske engle. På denne måde påtog de sig et arbejde der berørte Jehovas sande åndelige tempel. Hvordan det? Jo, ved at gøre disciple og dermed indsamle ’hvedeskaren’ under englenes ledelse, var de med til at frembringe flere åndelige underpræster. De samarbejdede med Jehova Gud sådan at han, kunne sætte flere underpræster, ja hele det resterende antal åndelige underpræster, til at tjene i det Hellige i sit store åndelige tempel. De arbejdede således på at der kunne ydes en udvidet hellig tjeneste af flere underpræster ved Jehovas tempel.

30. Var dette den rette periode at indsamle de hvedelignende kristne i, og hvordan var dette en opbygning af det hold præster der gjorde tjeneste i templets Hellige?

³⁰ I stedet for at være et ’eftersankningsarbejde’ som det der fulgte efter den egentlige høst i fortidens Israel,a var dette indsamlingsarbejde som den overlevende salvede rest udførte, den virkelige høst under englenes eller „høstfolkenes“ ledelse. Den salvede rest har udført dette arbejde i „afslutningen på tingenes ordning“, siden året 1914, og Jesus sagde at „høsten er en afslutning på en tingenes ordning“. (Mattæus 13:39, NW; 24:3, 31, NW) Som følge af det åndelige høstarbejde der blev udført i de efterfølgende år voksede den salvede rest af Kristi hvedelignende disciple, navnlig frem til 1931, hvor den antog det bibelske navn „Jehovas vidner“. Da var antallet af åndelige underpræster i det Hellige i Jehovas åndelige tempel tydeligvis vokset, og de udgjorde øjensynlig hele det antal der var nødvendigt for at fuldstændiggøre den forudbestemte skare på 144.000 åndelige underpræster under ypperstepræsten Jesus Kristus. Der var i sandhed sket en opbygning af det hold præster der gjorde tjeneste i det Hellige i Jehovas sande tempel.

31. Hvordan var de blevet udfriet og genrejst i 1919 med tempelarbejdet for øje?

³¹ Her var altså et åndeligt tempelarbejde som blev indledt i 1919 af dem der udgjorde den overlevende salvede rest. Ved Jehovas kærlige godhed gennem den større Kyros, Jesus Kristus, var de blevet udfriet fra det store Babylon, den falske religions verdensimperium, og dets politiske elskere. De var blevet udfriet og ført tilbage til deres retmæssige domæne på jorden netop for at de skulle koncentrere sig om dette tempelarbejde.

32. Hvordan svarede det der skete i 1919 til det der skete i 520 f.v.t.?

³² Situationen var nøjagtig som dengang da profeterne Haggaj og Zakarias i år 520 f.v.t. blev oprejst for at tilskynde den hjemvendte jødiske rest til at genoptage arbejdet på templet i Jerusalem som de længe havde forsømt. I 1919 blev Vagt-Taarnets spalter benyttet til at opildne og tilskynde den overlevende salvede rest til frygtløst at genoptage sin åbenlyse og offentlige tjeneste for den højeste Gud. Hans messianske rige var blevet oprettet i himmelen ved udløbet af hedningernes tider i 1914, og det skulle nu forkyndes i hele verden. Der skulle nu bringes Gud et sådant lovprisningsoffer, selv i overværelse af alle hans fjender. — Hebræerne 13:15; Salme 138:1-3.

33. Hvad ville der ske hvis den salvede rest efterlignede den handlemåde som fædrene til fortidens jødiske rest havde fulgt, og hvad gjorde den salvede rest derfor?

³³ På denne måde kunne de salvede „vende om“ til Jehova, med det resultat at han ville „vende om“ til dem og vise dem sin gunst. Hvis de blev som fædrene til den fortidige jødiske rest, de fædre som Jehova havde været fuld af harme imod, ville de lide ulykke nøjagtig som disse fædre gjorde fordi de ikke hørte eller ænsede de advarsler og den vejledning Jehovas profeter fremsatte. Da ville Jehovas profetiske ord og bestemmelser imod de ulydige også nå dem her i „endens tid“. Derfor lagde den salvede rest visdom for dagen og begyndte i 1919 at „vende om“ til Jehova.

Kapitel 7

Velsignelser og et godt styre mens verden rystes

1. Hvad så Zakarias finde sted måneden efter at han havde fremsat sin indledende profeti, og hvad fik dette Jehova til at gøre?

DET var en kort profeti Zakarias indledte sin profetgerning med i den ottende månemåned (marsjevan) i perserkongen Darius I’s andet regeringsår, men den var aktuel og præcis. (Zakarias 1:1-6) Allerede den følgende måned så profeten Zakarias at der i Jerusalem blev taget et betydningsfuldt skridt som blev bestemmende for den jødiske nations fremtidige velfærd. På den fireogtyvende dag i den niende månemåned (kislev) ’lagdes grunden til Jehovas hus’! Zakarias’ medprofet, Haggaj, omtaler den vigtige begivenhed. (Haggaj 2:18) Denne handling, der blev foretaget til trods for det kongelige forbud mod genopførelsen af templet i Jerusalem, havde så stor religiøs betydning at hærskarers Jehova nu inspirerede Haggaj til at fremsætte nye profetier.

2, 3. (a) Hvem var Haggajs første profeti den 24. kislev 520 f.v.t., henvendt til? (b) Hvilken samtale får vi indledningen til i Haggaj 2:10-12?

² Den første af Haggajs profetier på denne historiske dag var henvendt til levitpræsterne, der så frem til at tjene i Jehovas tempel når det var færdigt. Disse præster af levitten Arons slægt indbefattede også ypperstepræsten Josua, Jozadaks søn. Profetien indprentede alle disse præster noget