De fulgte ikke kristenhedens nationer i tilbedelsen af det afguderiske Folkeforbund som „verdens sidste håb“, men helligede sig ivrigt tilbedelsen af „håbets Gud“ ved hans åndelige tempel. (Åbenbaringen 13:14, 15; 14:9) De gjorde deres Guds navn, Jehova, kendt i et omfang som aldrig før. (Esajas 12:4, 5) Efter alle ydre tegn at dømme havde han taget bolig hos dem.

61. Hvordan er det således gået til at ordene: „Mange folk skal på hin dag slutte sig til [Jehova],“ er blevet opfyldt?

⁶¹ Kan vi i dag se at dette fik indflydelse på jordens folkeslag? Som politiske stater begyndte nationerne at frygte. Men i disse nationer var der oprigtige, retskafne enkeltpersoner som hungrede og tørstede efter en ren, sand og fornuftig religion der virkelig kunne bringe dem i kontakt med den sande Gud, den Gud der er værd at tilbede. Efterhånden som den trofaste rest af åndelige israelitter forkyndte „dette evangelium om Riget“ på større og større dele af jorden, nåede budskabet ud til flere og flere af disse mennesker der søgte den sande Gud. De lærte at Herren Jesus Kristus er Jehova Guds Messias, og de indviede sig til Jehova og lod sig døbe i vand for at blive hans Messias’ disciple. (Mattæus 28:19, 20) Det gik nøjagtig som forudsagt: „Mange folk skal på hin dag slutte sig til [Jehova].“ (Zakarias 2:15) Ingen racer eller nationaliteter var afskåret fra at gøre dette.

62. I hvilken udstrækning er dette sket siden 1935, og på hvilken måde er disse mennesker blevet Jehovas „folk“?

⁶² Det viste sig i udpræget grad fra og med 1935, fire år efter at den salvede rest havde antaget navnet Jehovas vidner. Den anden verdenskrig afholdt ikke dem der oprigtigt søgte den sande Gud, fra at „slutte sig til [Jehova]“ som disciple af hans Messias. I sammenligning med hvor mange de var dengang i 1935, ja, og i sammenligning med den salvede rest, er de der nu har ’sluttet sig til Jehova’ blevet „en stor skare“ hvis antal ikke er fastsat i Bibelen. (Åbenbaringen 7:9-17) Og som Jehova sagde, er de blevet „hans folk“. De gør ikke krav på at høre til den salvede rest af åndelige israelitter. Gud har nemlig ikke avlet dem med sin hellige ånd til at være hans åndelige børn, skønt han anerkender at de har sluttet sig til ham og har indviet sig til ham gennem hans ypperstepræst, Jesus Kristus. Det er Jesu sonoffers fortjeneste der gør dem antagelige for Jehova Gud. Af denne grund regner han disse indviede og døbte for ’sit folk’, et folk der er knyttet til ham. Som „andre får“ bliver de derfor „én hjord“ sammen med den salvede rest under den gode hyrde, Jesus Kristus. — Johannes 10:16.

63. Hvordan har de som „andre får“ ’sluttet sig til Jehova’?

⁶³ Disse „andre får“ har hørt den gode hyrdes røst, de har reageret på hans kalden og er kommet frem fra „mange folk“. Sammen med den salvede rest af de åndelige israelitter tilbeder de den sande Gud ved hans åndelige tempel. (Åbenbaringen 7:15) Det er på denne måde de ’slutter sig til Jehova’.

64. (a) Hvilket håb har de fået, og hvorfor? (b) På hvilken måde har Jehova ved dem fyldt sit hus med herlighed (Haggaj 2:7)?

⁶⁴ Jehova har ikke avlet disse „andre får“ med sin ånd til at være en del af det himmelske ny Jerusalem, men han har givet dem håb om evigt liv på sin ’fodskammel’, nemlig jorden, som da vil være omdannet til et skønt paradis. (1 Mosebog 2:8; Lukas 23:43) Jehova Gud har rystet alle nationer eller folkeslag ved den måde han har beskæftiget sig med menneskenes anliggender på siden 1914, og derved er disse „andre får“ blevet opmærksomme på hans messianske rige. I påskønnelse af hans rige er de kommet til hans tilbedelseshus, og han tager imod dem som ønskværdige, skattede tilbedere. De udgør i virkeligheden „alle folkenes skatte“ der som forudsagt skulle „komme hid“, og det er ved hjælp af dem Jehova fylder sit hus eller tempel, stedet for den rene tilbedelse, med herlighed. — Haggaj 2:7.

65. Hvad har vi i dag bevis for med hensyn til kilden til Zakarias’ tredje syn, og hvad styrker dette vor tillid til?

⁶⁵ I dag, næsten fyrre år efter dette mindeværdige år 1935 da vor opmærksomhed blev henledt på den rette forståelse af ’den store skare’ i Åbenbaringen 7:9-17, ser vi den storslåede virkeliggørelse af de ting der blev forudsagt i det tredje syn til Zakarias. Derfor har vi allerede nu tilstrækkeligt med beviser på at det var sandhedens Gud, Jehova, og ikke en eller anden falsk profetisk kilde, der sendte engelen til Zakarias og hans folk. Det var også Jehova der sendte Zakarias som profet for at han skulle skrive synet ned til gavn for os i dag. Dette styrker vor tillid til at alle de følgende syner til Zakarias vil blive opfyldt.

66. Hvad opfordres vi med rette til at gøre nu, og af hvilken grund har Jehova „rejst sig fra sin hellige bolig“?

⁶⁶ Skulle vi da ikke være stille så vi kan høre hvad Jehova siger til os? Jo i sandhed! Derfor slutter det tredje syn til Zakarias med denne inspirerede befaling: „Stille, alt kød, for [Jehova], thi han har rejst sig fra sin hellige bolig.“ (Zakarias 2:17) Han har rejst sig fra sin hellige bolig i himmelen for at opfylde sit ord.

Kapitel 10

Satan gør forgæves modstand mod ypperstepræsten

1. Hvad har hele menneskehedens verden i dag behov for i religiøs henseende, og hvorfor netop det?

OVER hele jorden kan man i dag finde ypperstepræster inden for forskellige religiøse samfund. Den mægtigste af disse overordnede gejstlige er pontifex maximus, den øverste pontifex, med sæde i Vatikanstaten. Men hele menneskehedens verden har kun brug for én ypperstepræst. Hvorfor? Fordi der kun findes én levende og sand Gud, himmelens og jordens Skaber, hele universets Suveræn. Han