fortsætte: ’Men læg mærke til det vidunderlige løfte Gud giver i Åbenbaringen 21:3, 4 (eller Esajas 25:8).’

’Det sker når vores tid er udløbet’

Hertil kunne man svare: ’Det er der mange mennesker der siger. Ved du at mange af de gamle grækere var af samme mening? De troede at der var tre gudinder som bestemte hvert menneskes livslængde. Men Bibelen giver et helt andet billede af livet.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’(Læs Prædikeren 9:11.) En illustration: En tagsten kan falde ned fra et hus og ramme en fodgænger. Er det Gud der forårsager det? Vil det da være retfærdigt at anklage ejeren for forsømmelighed? . . . Som Bibelen siger, var det et tilfælde at fodgængeren lige opholdt sig der hvor tagstenen faldt ned.’ (2) ’Bibelen siger at man bevarer livet ved en god adfærd. (Ordsp. 16:17) Hvis du har børn, siger du sikkert det samme til dem. Du advarer dem imod alt hvad der kunne koste dem livet. Jehova advarer også hele menneskeheden i dag.’ (3) ’Jehova kender fremtiden. Han fortæller os i Bibelen hvordan vi kan leve meget længere end folk der ignorerer hvad han siger. (Joh. 17:3; Ordsp. 12:28)’ (Se også emnet „Skæbne“.)

Dåb

Definition: Ordet „døbe“ kommer af det græske baptiʹzein, der betyder „at dyppe, at neddykke“. (A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott) Den kristne vanddåb er et ydre symbol på at den der bliver døbt har foretaget en fuldstændig, uforbeholden og betingelsesløs indvielse gennem Jesus Kristus til at gøre Jehova Guds vilje. I Bibelen læser vi også om andre former for dåb, deriblandt Johannes’ dåb, dåb med den hellige ånd og dåb med ild.

Undslår mennesker der virkelig tror på Guds ord, sig for at blive døbt?

Matt. 28:19, 20: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“

Apg. 2:41: „Så blev de der villigt tog imod hans ord døbt.“

Apg. 8:12: „Da de fik tro på Filip, som forkyndte den gode nyhed om Guds rige og Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.“

Apg. 8:36-38: „Som de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og eunukken sagde: ’Se! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?’ Så befalede han at vognen skulle holde, og . . . [Filip] døbte ham.“

Udføres den kristne vanddåb ved bestænkning eller ved fuldstændig nedsænkning?

Mark. 1:9, 10: „Jesus . . . blev døbt [nedsænket, ED, Ro] i Jordan [floden] af Johannes. Og straks da han steg op af vandet så han himlene blive skilt ad.“

Apg. 8:38: „De steg begge ned i vandet, både Filip og eunukken; og han døbte [nedsænkede, ED, Ro] ham.“

Døbte de første kristne deres spædbørn?

Matt. 28:19: „Gå derfor ud og gør disciple . . . idet I døber dem.“

Apg. 8:12: „Da de fik tro på Filip . . . lod de sig døbe, både mænd og kvinder.“

Men senere skrev Origenes (185-254): „Efter kirkens sædvane døbes endog spædbørn.“ (Selections From the Commentaries and Homilies of Origen, Madras, Indien, 1929, s. 211.) Barnedåben blev fastholdt af det tredje kirkemøde i Karthago (år 253).

Religionshistorikeren August Neander skrev: „Tro og dåb var altid forbundet med hinanden; og det er således i højeste grad sandsynligt . . . at barnedåb var ukendt i denne periode [det første århundrede]. . . . at den først blev betragtet som en apostolsk overlevering i løbet af det tredje århundrede, er snarere et bevis imod end for at den stammer fra apostlene.“ — History of the Planting and Training of the Christian Church by the Apostles (New York, 1864), s. 162.

Medfører den kristne vanddåb tilgivelse af synder?

1 Joh. 1:7: „Hvis vi vandrer i lyset ligesom han selv er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os fra al synd.“ (Det er altså ikke vanddåben men Jesu blod der renser os for synd.)

Matt. 3:11: „Selv døber jeg [Johannes Døber] jer med vand på grund af jeres sindsændring; men den [Jesus Kristus] der kommer efter mig er stærkere end jeg, ja jeg er ikke god nok til at tage hans sandaler af.“ (Versene 5, 6, samt Apostelgerninger 13:24, viser at Johannes ikke døbte alle slags mennesker, men kun jøder. Hvorfor døbte han dem? På grund af deres synder mod Lovpagten, og for at berede dem til at modtage Kristus.)

Apg. 2:38: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse.“ (Var det selve dåben der medførte tilgivelse? Husk på at der her blev talt til jøder som var medansvarlige for Jesu død. [Se versene 22, 23.] At de lod sig døbe var et udtryk for noget. For hvad? At de nu troede på Jesus som Messias, Kristus. Kun derved kunne deres synder blive tilgivet dem. [Apg. 4:12; 5:30, 31])

Apg. 22:16: „Rejs dig, bliv døbt og vask dine synder bort ved at påkalde hans navn.“ (Se også Apostelgerninger 10:43.)

Hvem bliver døbt med den hellige ånd?

1 Kor. 1:2; 12:13, 27: „Til jer som er blevet helligede i samhørighed med Kristus Jesus, kaldede til at være hellige . . . For ved én ånd blev vi jo alle døbt til at være ét legeme, enten vi er jøder eller grækere, enten vi er trælle eller fri, og vi fik alle én ånd at drikke. Nu er I Kristi legeme.“ (Som Daniel 7:13, 14, 27 viser, har sådanne „hellige“ del i Riget sammen med Menneskesønnen, Jesus Kristus.)

Joh. 3:5: „Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd, kan det ikke komme ind i Guds rige.“ (Et menneske