Rom. 13:1: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ (De der følger denne vejledning gør ikke oprør imod eller prøver at omstyrte denne verdens regeringer. De underordner sig de politiske herskeres myndighed og adlyder dem så længe deres krav ikke strider mod Guds bud. Gud har forudset og forudsagt at der ville komme sådanne regeringer. De udøver deres myndighed fordi han tillader det, ikke fordi han har givet dem deres magt. Når hans tid er inde, vil han også fjerne dem.)

Gal. 6:10: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Sande kristne afholder sig altså ikke fra at gøre godt mod andre mennesker. De efterligner Gud, der lader solen stå op over både onde og gode. — Matt. 5:43-48)

Matt. 5:14-16: „I er verdens lys. . . . I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Hvis andre skal herliggøre Gud på grund af det de ser de kristne gøre, er det åbenbart at disse aktivt må vidne om Guds navn og hensigter over for verden. Det er denne virksomhed sande kristne vil lægge størst vægt på.)

Hvad betyder de nuværende tilstande i verden?

Se emnet „Sidste dage“.

Verdens ånd

Definition: Den drivkraft som det samfund der ikke tjener Jehova Gud er ledet af, og som bevirker at dets medlemmer taler og handler i overensstemmelse med et karakteristisk mønster. Selv om personlig smag og behag spiller ind, har de der ligger under for verdens ånd en generel indstilling, levevis og målsætning som er kendetegnende for den nuværende tingenes ordning, hvis gud og hersker er Satan.

Hvorfor er det en alvorlig sag at blive præget af verdens ånd?

1 Joh. 5:19: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (Satan har fostret en ånd der dominerer folks tanker og handlinger. Det er en selviskhedens og stolthedens ånd der er så gennemtrængende at den kan sammenlignes med luften vi indånder. Vi må tage os i agt for at vi ikke lader denne ånd forme vort liv, så vi kommer i Satans magt.)

Åb. 12:9: „Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ (Siden dette fandt sted efter Rigets fødsel i 1914, er Satans og hans dæmoners indflydelse taget stærkt til blandt menneskene. Hans ånd har drevet mennesker til at optræde mere og mere selvisk og voldeligt. Hans indflydelse udsætter især dem der søger at tjene Jehova, for et stærkt pres; man søger at presse dem til at blive en del af verden, at gøre som andre, og at opgive den sande tilbedelse.)

Hvilke handlinger er karakteristiske udslag af verdens ånd som vi må være på vagt over for?

1 Kor. 2:12: „Nu har vi ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud, for at vi kan kende det som Gud i sin godhed har givet os.“ (Hvis verdens ånd slår rod i et menneskes tanker og ønsker, vil det snart give sig udslag i handlinger som afspejler denne ånd. Vil man løsrive sig fra verdens ånd må man derfor ikke alene undgå ukristne handlinger og udsvævelser, men også gribe fat om ondets rod ved at opdyrke en indstilling der afspejler Guds ånd og sand kærlighed til hans principper. Hav dette i tanke når du overvejer de følgende eksempler på hvordan verdens ånd kommer til udtryk.)

At man gør hvad man har lyst til, uden hensyn til Guds vilje

Satan opfordrede Eva til selv at afgøre hvad der var godt og hvad der var ondt. (1 Mos. 3:3-5; se i modsætning hertil Ordsprogene 3:5, 6.) Mange som følger Evas eksempel kender ikke Guds vilje med menneskene, og de nærer heller ikke noget ønske herom. De gør bare hvad de har lyst til. De der kender Guds krav og søger at rette sig efter dem, må passe på at verdens ånd ikke får dem til med overlæg at ignorere Guds ords vejledning i det de måske regner for at være småting. — Luk. 16:10; se også emnet „Uafhængighed“.

At man reagerer på en måde der bærer præg af stolthed

Satan var den første der lod sit hjerte fordærve ved at tro for meget om sig selv. (Jævnfør Ezekiel 28:17; Ordsprogene 16:5.) Stolthed er en splittende faktor i den verden han behersker, idet den får mennesker til at regne sig selv for bedre end andre — end dem der tilhører andre racer, nationer, sproggrupper og samfundslag. Selv de der tjener Gud kan have behov for at skille sig af med rester af sådanne følelser. De må også vogte sig for i stolthed at gøre småting til stridsspørgsmål, eller for at lade stoltheden blive en skranke som hindrer dem i at indrømme deres egne fejl og tage imod vejledning og således få gavn af den kærlige hjælp Jehova yder gennem sin organisation. — Rom. 12:3; 1 Pet. 5:5.

At man viser en oprørsk indstilling til myndighed

Den første oprører var Satan, hvis navn betyder „Modstander“. Ved at trodse Jehova viste Nimrod, hvis navn muligvis betyder „Lad os gøre oprør“, at han var et barn af Satan. Når gudfrygtige mennesker undgår denne ånd vil det afholde dem fra at sætte sig op imod verdslige myndigheder (Rom. 13:1), det vil hjælpe mindreårige til at underordne sig deres forældres gudgivne myndighed (Kol. 3:20), og det vil afholde trofaste kristne fra at sympatisere med frafaldne, som ikke respekterer dem Jehova har betroet ansvarsfulde opgaver i sin synlige organisation. — Jud. 11; Hebr. 13:17.

At man uhæmmet følger det faldne køds ønsker

Virkningen af dette kan ses og høres overalt, og det er noget man konstant må være på vagt over for. (1 Joh. 2:16; Ef. 4:17, 19; Gal. 5:19-21) Tanker og ønsker der kan føre til alvorligere udslag af verdens ånd, kan afspejle sig i det man taler om, de vittigheder man fortæller, de sangtekster man lytter til, den måde man danser på, eller i den slags underholdning man søger. Dette udslag af verdens ånd kommer også til udtryk i stofmisbrug, drikkeri, utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet, eller i at man lader sig skille på et ubibelsk — men lovmæssigt helt legalt — grundlag og gifter sig på ny. — Mal. 2:16.

At man lader sit liv dominere af ønsket om at eje det man ser

Det var dette ønske Satan indgav Eva da han forledte hende til at gøre noget der ødelagde hendes forhold til Gud. (1 Mos. 3:6; 1 Joh. 2:16) Jesus afviste på det bestemteste en tilsvarende fristelse. (Matt. 4:8-10) De der ønsker at behage Jehova må vogte sig for at lade forretningsverdenen opdyrke et sådant ønske hos dem. De der har ladet sig besnære af dette, har lidt mange sorger og åndelig ruin. — Matt. 13:22; 1 Tim. 6:7-10.

At man skilter med det man ejer og det man er

Et sådant praleri er også „af verden“ og noget man må holde op med når man begynder at tjene Gud. (1 Joh. 2:16) Det bunder i stolthed, og fremfor at opbygge andre åndeligt er det som at vifte dem om næsen med materielle fristelser og drømme om at drive det til noget i verden. — Rom. 15:2.

At man giver sine følelser luft ved at skælde ud og gribe til vold

Dette hører med til „kødets gerninger“, som mange må kæmpe en hård kamp med. Med sand tro og Guds ånds hjælp kan de overvinde verden i stedet for at lade sig overmande af dens ånd. — Gal. 5:19, 20, 22, 23; Ef. 4:31; 1 Kor. 13:4-8; 1 Joh. 5:4.

At man baserer sine forhåbninger og sin frygt på hvad mennesker kan gøre

Den der bedømmer tingene kødeligt, går ud fra det han kan se og det han kan tage og føle på. Hans forhåbninger og hans frygt bygger på løfter og trusler der fremsættes af mennesker. Han ser hen til jordiske ledere efter hjælp og skuffes når de svigter. (Sl. 146:3, 4; Es. 8:12, 13) For ham er dette liv alt hvad der er. Trusler om døden bringer ham nemt i trældom. (Se i modsætning hertil Mattæus 10:28; Hebræerbrevet 2:14, 15.) Men de der lærer Jehova at kende får en ny drivkraft; de fylder deres sind og hjerte med hans løfter og lærer at søge hjælp hos ham når de er i nød. — Ef. 4:23, 24; Sl. 46:1; 68:19.

At man giver mennesker og ting en ære der tilkommer Gud

„Denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, fremmer alle slags handlinger hvorved menneskets gudgivne trang til at tilbede, rettes mod et forkert mål. (2 Kor. 4:4) Nogle herskere er blevet behandlet som guder. (Apg. 12:21-23) Millioner bøjer sig foran afguder. Andre millioner forguder skuespillere og fremtrædende sportsfolk. Ofte holdes fester hvor man fejrer enkeltpersoner og viser dem en utilbørlig ære. Denne ånd er så udbredt at de der elsker Jehova og ønsker at vise ham udelt hengivenhed, daglig må være vågne for dens påvirkning.

Ægteskab

Definition: En forbindelse mellem en mand og en kvinde hvori de lever sammen som mand og hustru. Ægteskabet er en guddommelig foranstaltning der giver adgang til et intimt forhold mellem mand og hustru i tryghed, fordi det hviler på gensidig kærlighed og bevidstheden om at begge ægtefæller har aflagt et højtideligt løfte. Da Jehova indstiftede ægteskabet var det ikke blot for at manden kunne få en nær medhjælp som sit modstykke, men også for at de to kunne formere sig inden for rammerne af en familieordning. Det forlanges at ægteskabelige forhold der kan godtages af den kristne menighed bliver lovformeligt registreret, hvor dette er muligt.

Er det så vigtigt at have papirer på et ægteskab?

Tit. 3:1: „Bliv ved med at minde dem om at underordne sig regeringer og myndigheder og adlyde dem som herskere.“ (Når man retter sig efter disse anvisninger er begge