har den regel som katolske biskopper har fulgt i krigstid, i praksis været ’mit land har altid ret’.“ — Morals and Missiles (London, 1959), redigeret af Charles S. Thompson, s. 57, 58.

Matt. 26:52, R-L: „Jesus sagde til ham: ’Stik dit Sværd i Skeden! Alle, som griber til Sværdet, skal omkomme ved Sværdet.’“

1 Joh. 3:10-12, R-L: „Derpaa skelnes Guds Børn fra Djævlens Børn: den . . . stammer ikke fra Gud . . . den, som ikke elsker sin Broder. Saadan lyder nemlig det Budskab, I fra Begyndelsen har hørt: I skal elske hinanden. Ikke som Kajn, der var Barn af den Onde og myrdede sin Broder.“

Kan det, i betragtning af ovenstående, siges at de der hævder at være apostlenes efterfølgere, virkelig fører Kristi og apostlenes lære og handler derefter?

Babylon den Store

Definition: Den falske religions verdensimperium. Omfatter alle religioner og kirker hvis lære og skikke ikke er i overensstemmelse med den sande tilbedelse af Jehova, den eneste sande Gud. Falsk religion begyndte i Babel (senere kaldt Babylon) efter vandfloden i Noas dage. (1 Mos. 10:8-10; 11:4-9) Efterhånden bredte Babylons religiøse lære og skikke sig til mange lande. Babylon den Store blev derfor en passende betegnelse for falsk religion som et hele.

Hvordan ved vi hvad Babylon den Store, der omtales i Åbenbaringen, er?

Det kunne ikke være oldtidsbyen Babylon. Åbenbaringen blev skrevet ved slutningen af det første århundrede og beskriver begivenheder der skulle finde sted i vor tid. The Encyclopedia Americana siger: „Byen [Babylon] blev indtaget af perserne under Kyros den Store i 539 f. Kr. Senere planlagde Alexander den Store at gøre Babylon til hovedstad i sit orientalske imperium, men efter hans død mistede Babylon lidt efter lidt sin betydning.“ (1956, bd. III, s. 7) I dag er byen en ubeboet ruin.

I Åbenbaringens symbolske sprog omtales Babylon den Store som en ’stor by’ med „herredømme“ over jordens konger. (Åb. 17:18) Som en stor by må den bestå af mange elementer og grupper, og når den hersker over jordens konger må den være international. Der siges om den at den omgås politiske herskere og bidrager væsentligt til forretningsverdenens velstand, mens den selv hører til en tredje kategori, der „er blevet bolig for dæmoner“ og har forfulgt „profeter“ og „hellige“. — Åb. 18:2, 9-17, 24.

Oldtidens Babylon var især kendt for sin religion og sin trodsige modstand mod Jehova

1 Mos. 10:8-10: „Nimrod . . . optrådte som en vældig jæger i opposition til Jehova. . . . Og begyndelsen til hans rige blev Babel [senere kaldt Babylon].“

Dan. 5:22, 23: „Men du [kong Belsazzar af Babylon] . . . har . . . hovmodet dig imod himmelens Herre, . . . og du har prist guder af sølv og guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken ser eller hører eller ved noget; men den Gud i hvis hånd dit åndedræt er og som alle dine veje tilhører, har du ikke æret.“

En gammel kileskriftinskription lyder: „Ialt findes der i Babylon 53 templer for de store guder, 55 kapeller for Marduk, 300 kapeller for jordguddommene, 600 for himmelguddommene, 180 altre for gudinden Ishtar, 180 for guderne Nergal og Adad og 12 andre altre for de forskellige guder.“ — Citeret i Bibelen har alligevel Ret (København, 1956), Werner Keller, s. 273.

The Encyclopedia Americana siger: „Den sumeriske civilisation [som var en del af Babylonien] var domineret af præster; som statsoverhoved sad lugal’en (bogstaveligt: ’den store mand’), gudernes repræsentant.“ — 1977, bd. 3, s. 9.

Det store Babylon der omtales i Åbenbaringen må derfor være en religiøs magt. Da den er som en stor by og et imperium, kan den ikke symbolisere bare én kirke eller trosretning, men må omfatte alle religiøse samfund og kirker der modstår den sande Gud, Jehova.