jorden, hvilket vil sige at universet må være i hvert fald nogle millioner år gammelt. (2) Slutprodukter efter radioaktivt henfald i jordens klippelag viser at nogle klippedannelser har været uforstyrrede i milliarder af år.

Første Mosebog 1:3-31 taler ikke om stoffets eller himmellegemernes oprindelige tilblivelse. Der tales her om hvordan den allerede eksisterende jord blev gjort egnet til bolig for menneskene. Hertil hørte skabelsen af de grundlæggende former for planteliv, havdyr, fugle og landdyr, samt det første menneskepar. Alt dette siges at være sket inden for et tidsrum af seks „dage“. Det hebraiske ord der er oversat med „dag“ har imidlertid forskellige betydninger, blandt andet ’en lang tid; et bestemt tidsrum hvor en særlig begivenhed indtræffer’. (Old Testament Word Studies, Grand Rapids, Michigan; 1978, W. Wilson, s. 109) Det anvendte ord kan forstås sådan at hver „dag“ kunne have haft en længde på mange tusind år.

Skæbne

Definition: Et uundgåeligt og ofte ugunstigt udfald af en sag eller et forhold. Skæbnetroen går ud på at alle tildragelser er bestemt af Guds vilje eller af en magt der er større end mennesket, at alle begivenheder må forløbe som de gør, fordi de er forudbestemt. Ikke en bibelsk lære.

Har alle fået en forudbestemt „tid til at dø“?

Denne tro var almindelig blandt grækerne og romerne. Ifølge deres hedenske mytologi var der tre skæbnegudinder som spandt livets tråd, bestemte dens længde og afskar den.

Prædikeren 3:1, 2 taler om „en tid til at dø“. Men at der ikke er tale om et forudbestemt tidspunkt for den enkelte fremgår af rådet i Prædikeren 7:17, som lyder: „Vær ikke overmåde ugudelig, og vær ikke tåbelig. Hvorfor skulle du dø når din tid ikke er inde?“ Ordsprogene 10:27 siger: „De ugudeliges år afkortes.“ Og Salme 55:23 tilføjer: „Blodskyldige og svigefulde mænd skal ikke opleve halvdelen af deres dage.“ Hvordan skal Prædikeren 3:1, 2 da forstås? Her tales simpelt hen om den almindelige livscyklus i denne ufuldkomne tingenes ordning. Der er en tid når folk fødes og en tid når de dør — sædvanligvis i en alder af 70 til 80 år, men somme tider tidligere og somme tider senere. — Sl. 90:10; se også Prædikeren 9:11.

Hvis enhvers dødsøjeblik og dødsmåde allerede lå fast fra fødselen eller tidligere, var der ingen grund til at undgå farlige situationer eller at passe på sit helbred, og sikkerhedsforanstaltninger ville ikke ændre noget ved dødelighedsprocenten. Men tror du at det er lige så sikkert at opholde sig på en slagmark under en krig som det er at opholde sig i ens hjem langt borte fra krigsskuepladsen? Passer du på dit helbred og går til lægen med dine børn? Hvorfor dør rygere i gennemsnit tre til fire år før ikke-rygere? Hvorfor sker der færre ulykker med dødelig udgang når bilisterne bruger sikkerhedsseler og overholder færdselsloven? Det gavner tydeligvis at forebygge.

Er alt hvad der sker „Guds vilje“?

2 Pet. 3:9: „Jehova . . . er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (Men det er ikke alle der benytter sig af hans tålmodighed. Det er tydeligvis ikke „Guds vilje“ at nogle ikke ændrer sind. Jævnfør Åbenbaringen 9:20, 21.)

Jer. 7:23-26: „Dette ord har jeg påbudt dem [israelitterne], idet jeg sagde: ’Adlyd min røst, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk; og I skal vandre på hele den vej som jeg vil give jer påbud om, for at det kan gå jer godt.’ Men de hørte ikke efter, . . . og jeg blev ved med at sende alle mine tjenere profeterne til jer, idet jeg sendte dem daglig, igen og igen. Men de hørte ikke på mig, og de bøjede ikke deres øre, og de blev ved med at gøre deres nakke stiv.“ (Det var tydeligvis ikke „Guds vilje“ at al denne ondskab skulle udfolde sig i Israel.)

Mark. 3:35: „Enhver der gør Guds vilje, det er min broder og søster og moder.“ (Hvis alt hvad folk gjorde var „Guds vilje“, ville alle og enhver have kunnet glæde sig over det forhold til Jesus som han beskriver her. Men han sagde til nogle: „I er fra jeres fader Djævelen.“ — Joh. 8:44.)