Hvorfor vi ikke har fået „den dag og time“ at vide

„Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — Matt. 24:42.

1. (a) Hvad vil den kommende „store trængsel“ betyde for jordens indbyggere? (b) Hvornår kommer ’Menneskesønnen på himmelens skyer’, som forudsagt i Mattæus 24:30?

DEN tid kommer da alle jordens indbyggere vil blive stillet i en situation som vil betyde enten liv eller død for dem. Jesus Kristus forudsagde denne situation da han sagde: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ Til den tid vil „alle jordens stammer . . . se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed“, idet de føler virkningen af hans ødelæggende kraft, og de vil slå sig selv af sorg over hvad dette medfører for dem. — Matt. 24:21, 22, 30.

2. Hvordan ved vi at nogle vil overleve denne „store trængsel“?

² Men selv om dette vil gælde „alle jordens stammer“ som helhed, vil det ikke gælde hvert enkelt menneske. Det behøver ikke at gå dig sådan. Hvorfor ikke? Fordi Jesus i den samme profeti forudsagde at noget „kød“ ville blive frelst. Han fremholdt et storslået håb idet han gjorde kendt at nogle ville blive skånet og få mulighed for at opnå „evigt liv“. (Matt. 24:22; 25:46) Og over tres år efter at han havde givet denne profeti, åbenbarede han for apostelen Johannes at der „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ ville være nogle som ville ’komme ud af den store trængsel’, overleve den. (Åb. 7:9-14) Ved at handle på rette måde nu, kan du blive en af dem der overlever. — Zef. 2:2, 3.

Hvornår vil det ske?

3, 4. Hvad havde Jesu Kristi apostle i tanke da de stillede spørgsmålet i Mattæus 24:3?

³ Af hensyn til både vores egen og vor families sikkerhed er det kun naturligt at vi spørger: Hvornår vil denne „store trængsel“ komme? Siger Bibelen noget om det?

⁴ Apostlene stillede Jesus Kristus et lignende spørgsmål: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3; Mark. 13:3, 4) Hvad tænkte de på da de stillede dette spørgsmål? Forhørte de sig om den tid vi lever i? Det kan vi se af de foregående vers i Bibelen. Dér læser vi at apostlene lige havde været sammen med Jesus på tempelområdet i Jerusalem, hvor han havde sagt til skarerne: „I skal afgjort ikke se mig fra nu af og indtil I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!’“ Og idet de var gået bort fra tempelområdet havde han sagt til disciplene, med henblik på templets bygninger: „Her vil afgjort ikke blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ Dette ville åbenbart betyde afslutningen på den jødiske tingenes ordning. (Matt. 23:38 til 24:2) Det var disse ting apostlene havde i tanke da de stillede deres spørgsmål.

5. (a) Drejede Jesu svar sig om afslutningen på den jødiske tingenes ordning? (b) Hvordan ved vi at hans svar omfattede mere end det?

⁵ Jesus svarede på det de spurgte om, men hans svar rakte også videre. Han talte om mere end det der ville berøre den jødiske tingenes ordning. Ordvalget i Mattæus 24:21, 22 viser at han tænkte på en ’stor trængsel’ af et sådant omfang at intet i menneskehedens historie nogen sinde ville komme på højde dermed. Desuden viste han, i vers 30, at det ikke blot ville berøre jøderne men „alle jordens stammer“. Og i kapitel 25, vers 32, bragte han „alle nationerne“ ind i billedet.

6. (a) Hvor stor en del af Mattæus, kapitel 24, har mere end én opfyldelse? (b) I hvilken del af verden har den nutidige opfyldelse især fundet sted?

⁶ Det der omtales i Mattæusevangeliet, kapitel 24, versene 4 til 22, gik alt sammen i opfyldelse i det første århundrede, mellem år 33 og år 70. Men det gælder også vor tid, tiden siden 1914, et år som både Bibelen og verdensbegivenhederne har markeret som et mærkeår i historien. Opfyldelsen af Jesu profeti har især været tydelig i de lande der udgør modstykket til det gamle utro Jerusalem, nemlig de såkaldt kristne lande eller kristenheden, som hævder at stå i et pagtsforhold til Bibelens Gud.

7. Giv eksempler på at der siden 1914 har været bedragere som har sagt: „Jeg er Messias.“

⁷ Som Jesus forudsagde, har der siden 1914 været bedragere som har givet sig ud for at udfylde en messiansk rolle og som derved i realiteten har sagt: „Jeg er Messias.“ (Matt. 24:4, 5; Mark. 13:5, 6) Nogle af disse har været religiøse ledere, som for eksempel den mand i New York der i 1930rne benævnte sig selv „Father Divine“ (Guddommelige Fader) og blev kaldt „kongers Konge og herrers Herre“. Andre har været politikere — for eksempel den tidligere ghanesiske leder Nkrumah, der omformede Jesu Kristi ord og sagde til sit folk: „Søg først det politiske rige.“ Også den russiske kommunisme har gjort krav på at kunne hidføre en messiansk velsignelse, nemlig ved at skabe et „paradis“ til folket.

8. (a) Sigtede Jesus til forskellige ting da han forudsagde „krige og rygter om krige“ og derefter nævnte at „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige“? (b) Sigter ordene om at „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige“ nødvendigvis til verdenskrige?

⁸ I samme periode har man hørt „krige og rygter om krige“ idet ’nation har rejst sig mod nation og rige mod rige’. (Matt. 24:6-8; Mark. 13:7, 8) Vi tænker navnlig på de to verdenskrige, som har været uden sidestykke i menneskehedens historie. Dog må vi huske at Jesu ord om ’nation mod nation og rige mod rige’ også fik en opfyldelse i det første århundrede, og derfor ikke nødvendigvis hentyder til verdenskrige. Med krigene er der fulgt alvorlige tilfælde af hungersnød og sygdom, nøjagtig som forudsagt. Frygtelige jordskælv „det ene sted efter det andet“ har også kendetegnet vor tid. Vi er alle klar over dette, for det hører til de almindelige, dagligdags nyheder i vor generation.

9. (a) I hvilket omfang er ’den gode nyhed om riget’ blevet forkyndt i vor tid? (b) Hvorfor er Jesu disciple blevet genstand for alle nationernes had på grund af hans navn?

⁹ Til trods for de vanskelige forhold, der også omfatter en stigende lovløshed, har Jehovas kristne vidner udbredt forkyndelsen af ’den gode nyhed om riget’ til „hele den beboede jord“, ja til over to hundrede lande og områder. Millioner af mennesker har med glæde lyttet til dem, men samtidig har de været „genstand for alle nationernes had“ på grund af deres Herres navn. Også dette var forudsagt. (Matt. 24:9-14; Mark. 13:9-13) Det er ikke selve det at de bruger navnet „Jesus“ der har ført dette had over dem; der er jo mange som hævder at tro på Jesus uden at de bliver forfulgt for det. Jehovas kristne vidner henviser imidlertid til Jesus som den der af Gud er salvet til at være jordens nye konge og den eneste hvorigennem mennesker kan nærme sig Gud på en antagelig måde. (Luk. 19:11-23; Joh. 14:6; Apg. 4:12) Det er dette, altså det som ’navnet’ står for eller indebærer, der irriterer de mennesker som selvisk søger at følge deres egne planer.

10. (a) Hvad var i det første århundrede signalet til at Jesu disciple skulle flygte fra Jerusalem? (b) Hvad viste „afskyeligheden“ sig at være, og ’det hellige sted’ som den stod på?

¹⁰ Treogtredive år efter at Jesus havde udtalt sin profeti, indtraf der en begivenhed som var et signal til at hans disciple skulle forlade Jerusalem og området deromkring. Jerusalem blev „omringet af lejrede hære“ fra netop den nation hvis kejser jøderne havde valgt som deres hersker i stedet for Jesus Kristus. (Joh. 19:12-15) Den forudsagte ’afskyelighed der forårsager ødelæggelse’, de romerske hære under Cestius Gallus, stod på „et helligt sted“, nemlig omkring Jerusalem, jødernes „hellige by“. Dét angav at tiden var inde til at de der troede på Jesu Kristi ord skulle flygte, uden at søge at redde deres materielle ejendele. En ’stor trængsel’ var overhængende nær, en trængsel uden sidestykke i Jerusalems historie. Ved forsynets styrelse åbnede der sig en mulighed for flugt da de romerske hære midlertidigt trak sig tilbage. — Matt. 24:15-22; Luk. 21:20-22; Mark. 13:14-20.

11. (a) Hvad har „afskyeligheden“ og ’det hellige sted’ vist sig at være i det tyvende århundrede? (b) Hvordan vil det gå kristenheden fordi den har sat sin lid til menneskers herredømme i stedet for til Guds søns rige?

¹¹ Ligesom de øvrige dele af „tegnet“, er også denne del gået i opfyldelse i det tyvende århundrede. I 1918 hyldede Kristi Kirkers Fællesråd Folkeforbundet som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“ og viste derved at, de i virkeligheden foretrak menneskers styre fremfor at underlægge sig den myndighed som Guds søn, Jesus Kristus, i himmelen havde fået over nationerne. (Åb. 11:15; 12:10) En afskyelighed i Jehova Guds øjne! Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, er blevet overøst med lignende „æresbevisninger“ og er således blevet anbragt på et sted der af kristenheden anses for at være helligt. Men Bibelen forudsiger at denne ’afskyelighed’, De forenede Nationer, vil forårsage ødelæggelse for dem der har stolet på den, først for kristenheden (som ofres størst opmærksomhed i Jesu store profeti) og derefter for den øvrige del af det store Babylon, den falske religions verdensimperium. (Åb. 17:1-5, 16-18) Det vil ikke gå stille af. Da Jesus beskrev det, sagde han at „der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“.

12. Hvad må vi hver især gøre nu for at undgå at blive udslettet i „den store trængsel“?

¹² For ikke at blive udslettet i denne trængsel er det bydende nødvendigt at flygte nu, at forlade kristenheden, at overskære alle bånd til dens kirker. Ikke alene i ord men også i handling må man vise Gud at man ikke billiger hykleriet i kristenheden, som siger at den tror på Kristus men som ikke følger hans lære og i stedet har ladet sig implicere i denne verdens politiske anliggender. For at være blandt de overlevende må man ’ikke elske verden eller noget af det der er i verden’, men derimod trofast følge Guds søn. — 1 Joh. 2:15-17.

13. Hvad har den første opfyldelse af Mattæus 24:4-22 betydet for de sande kristnes forventninger?

¹³ Lad os huske at hele dette afsnit af Jesu profeti, fra vers 4 til vers 22 i Mattæus-evangeliets 24. kapitel, har en dobbelt anvendelse, sådan som det fremgår af de begivenheder der har fundet sted. Den første opfyldelse bestyrkede de sande kristne i deres overbevisning om at de øvrige ting i profetien også ville blive opfyldt.

Efter trængselen over Jerusalem

14. (a) Hvilken periode i historien gælder det der er forudsagt i Mattæus 24:23-28? (b) Hvad er således forskellen mellem advarselen mod „falske messias’er“ i Mattæus 24:24 og advarselen i versene 4 og 5?

¹⁴ Det der omtales fra vers 23 til 28 i Mattæus-evangeliets 24. kapitel, angår udviklingen fra år 70 og frem til og ind i tiden for Kristi usynlige nærværelse (parousia). Advarselen mod „falske messias’er“ er ikke blot en gentagelse af det der siges i versene 4 og 5. Der er nu tale om en længere tidsperiode — hvor for eksempel jøden Bar Kochba førte an i et oprør mod de romerske undertrykkere i 131-135 e.v.t., og hvor lederen af Bahai-religionen langt senere gjorde krav på at være Kristus som var kommet igen, og hvor lederen af dukhobortserne i Canada hævdede at være Kristus, Frelseren. Jesus advarede her sine disciple om ikke at lade sig vildlede af noget menneske der gav sig ud for at være Messias.

15. Hvordan kunne forståelsen af at Jesu nærværelse ville være usynlig, beskytte hans disciple mod at blive vildledt?

¹⁵ Han sagde til sine disciple at hans nærværelse ikke ville være en lokal begivenhed. Eftersom han ville være en usynlig konge der rettede sin opmærksomhed mod jorden fra himmelen, ville hans nærværelse være som lynet der „udgår fra øst og lyser over til vest“. Derfor opfordrede han dem til at være skarpsynede som ørne og erkende at den sande åndelige føde kun ville være at finde hos Jesus Kristus. Det var ham de skulle samles om som den sande Messias når han var usynligt nærværende, hvilket han har været fra og med 1914. — Matt. 24:23-28; Mark. 13:21-23; se Guds tusindårsrige er kommet nær, siderne 319-322.

Fra og med 1914

16. I hvilken periode opfyldes det der beskrives i Mattæus 24:29 til 25:46?

¹⁶ Når man sammenligner profetien med de historiske begivenheder, ser man at de ting der beskrives fra vers 29 i Mattæusevangeliets 24. kapitel og frem til afslutningen af det 25. kapitel, når deres højdepunkt i perioden efter 1914. Nogle af tingene begyndte at udvikle sig i det første århundrede, men det endelige udfald der peges frem til, ses i det tyvende århundrede. Dette gælder det der siges om „den trofaste og kloge træl“ og ligeledes billederne med de ti jomfruer og talenterne. — Matt. 24:45-47; 25:1-30.

17. (a) Hvad er det for en „trængsel“ der omtales i Mattæus 24:29? (b) Hvordan kan det siges at begivenhederne fra og med 1914 er indtruffet „straks efter“ det der skete i år 70?

¹⁷ I Mattæus 24:29 omtales nogle ting som skulle ske „straks efter de dages trængsel“. Der sigtes her til begivenheder efter 1914, hvilket må siges at være efter den „store trængsel“ der kom over Jerusalem i år 70. Det er sandt at mennesker, med deres korte levetid, sikkert ikke vil opfatte begivenheder i vor tid som kommende „straks efter“ det der fandt sted i år 70. Men Gud, for hvem tusind år blot er „som dagen i går, der svandt“, ser anderledes på tingene. — Sl. 90:4; jævnfør betydningen af ordet „snart“ i Åbenbaringen 1:1.

18. Forklar opfyldelsen af Mattæus 24:29.

¹⁸ Siden 1914 er det gået som forudsagt: „Solen [skal] formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes.“ Med udbruddet af den første verdenskrig kom menneskeheden i sandhed ind i en mørk og dyster periode. Der var intet lys for fremtiden fra de kilder man var vant til at se hen til. Og mens man hidtil havde betragtet den bogstavelige himmel som fuglenes domæne, lykkedes det tidligt i det tyvende århundrede at få en flyvemaskine på vingerne, og snart blev sådanne maskiner brugt i krigens tjeneste. Det førte til opfindelsen af dødbringende raketter, og til rumskibe som har bragt mennesker til månen, med det resultat at månen er blevet omtalt som en mulig militærbase hvorfra man kan beherske jorden. I samme periode har den øgede viden om at jorden bombarderes af kosmiske stråler fra solen og stjernerne, også bidraget til menneskets frygt. Ikke fordi himlene i sig selv har forandret sig, men på grund af det menneskene har udrettet og den viden de har opnået vedrørende kræfter fra rummet som de ikke kan øve nogen indflydelse på, er de bogstavelige himle kommet til at virke afskrækkende på mange i vor generation. — Matt. 24:29; Mark. 13:24, 25.

19. Hvilken begivenhed som er beskrevet i Mattæus 24:30 fører alt dette frem til?

¹⁹ Alt dette fører frem til enden på den nuværende tingenes ordning, den tid da, som der siges i Mattæus 24:30, ’Menneskesønnens tegn vil vise sig i himmelen og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg’. Den tid er nu meget nær! — Mark. 13:26.

20. Hvorfor er det ikke alle der vil „slå sig selv af sorg“, og hvordan ses dette af det følgende vers?

²⁰ Det er dog ikke alle der vil sørge når ’Menneskesønnen kommer med magt’ for at tilintetgøre den onde tingenes ordning. På det tidspunkt vil alle „de udvalgte“, Jesu Kristi 144.000 salvede disciple, være blevet indsamlet, sådan som Jesus forudsagde. (Matt. 24:31; Mark. 13:27) Mange andre tager nu standpunkt sammen med disse salvede og er med til sammen med dem at aflægge vidnesbyrd for alle nationerne om Guds messianske rige. — Zak. 8:23.

21. Hvorfor kan vi være sikre på at tiden for Menneskesønnens komme er meget nær?

²¹ De er ikke i tvivl om at alt hvad Jesus forudsagde, vil opfyldes. Jesus sagde: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han [Menneskesønnen] er nær for døren.“ „Alt dette“, alt det Jesus forudsagde, ses nu så klart at det ikke er til at tage fejl af. — Matt. 24:32-34; Mark. 13:28, 29.

Hvad vi ved om tidspunktet

22. Hvilken „generation“ ville ifølge Jesus se ham „komme“ med ødelæggende kraft?

²² Hvornår vil Menneskesønnen da komme med sin ødelæggende kraft og rense jorden for alle som elsker uretfærdighed? Jesus svarer selv: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Matt. 24:34; Mark. 13:30) Hvilken generation? Den generation der har set de begivenheder som har opfyldt profetien siden 1914. Der er ingen tvivl om at Jesu ord er sande. Han tilføjede magtfuldt: „Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Matt. 24:35; Mark. 13:31; jævnfør Mattæus 5:18.

23. Var der ifølge Jesus nogen som kendte „den dag og time“ da dette ville ske?

²³ Gik Jesus mere i detaljer? Fortalte han sine disciple det nøjagtige tidspunkt da dette skulle ske? Nej, han sagde tværtimod til dem at ingen skabning kendte ’dagen og timen’, og han understregede dette igen og igen — i alt fem gange. „Om den dag og time ved ingen, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene,“ sagde han. — Matt. 24:36 til 25:13.

24. Da profetien om „den store trængsel“ gik i opfyldelse i det første århundrede, fik Jesu disciple da i forvejen at vide nøjagtig hvornår trængselen ville bryde løs?

²⁴ Husk at da Jesu profeti om „den store trængsel“ gik i opfyldelse i det første århundrede, havde disciplene ikke i forvejen fået nogen dato at vide for hvornår de skulle flygte fra Jerusalem. Der var derimod et tegn de skulle holde udkig efter — at ’afskyeligheden som var omtalt ved profeten Daniel stod på et helligt sted’. (Matt. 24:15, 16) Det skete i år 66. Lydigt drog Jesu disciple ud af byen, og ifølge de historiske beretninger slog de sig ned i bjerglandet på den anden side af Jordanfloden, i byen Pella. Derefter gik der imidlertid flere år før „den store trængsel“ kom over Jerusalem i år 70. Der er ikke noget som tyder på at Jesu disciple i forvejen fik at vide nøjagtig hvornår denne trængsel ville komme. De var allerede i sikkerhed; der var ingen grund til at de fik tidspunktet at vide.

25, 26. Hvorfor kan vi ikke vente at få ’dagen og timen’ for den kommende „store trængsel“ at vide i forvejen, på det grundlag at Noa på forhånd fik at vide hvilken dag vandfloden ville begynde?

²⁵ Men sammenlignede Jesus ikke selv tiden for sin nærværelse med Noas dage? (Matt. 24:37-39) Og fik Noa ikke på forhånd at vide nøjagtig hvilken dag vandfloden ville begynde? Jo, men grunden til at Noa fik ’dagen’ at vide, kan ikke overføres på vores situation. Noa og hans familie måtte vide hvornår vandfloden ville begynde, for at de kunne nå at få alle de grundlæggende dyrearter i sikkerhed i arken og derefter selv gå ind før vandene begyndte at falde. De kunne ikke have gjort dette mange måneder i forvejen, for så ville de oplagrede levnedsmidler være sluppet op for tidligt. Det er grunden til at Gud sagde til Noa, da tiden var inde: „Om syv dage vil jeg lade det regne på jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter og udslette alle væsener, som jeg har gjort, fra jordens flade.“ — 1 Mos. 7:4.

²⁶ Vi behøver imidlertid ikke at kende „den dag og time“ da Gud vil begynde at fuldbyrde den kommende ødelæggelse. Vi har ikke fået til opgave at sørge for at dyrene overlever, og de gudfrygtige mennesker der nu findes i over to hundrede lande og områder på jorden behøver ikke at samles på ét sted og gå ind i en bogstavelig bygning eller ark for at overleve. Gennemførelsen af Guds hensigt, som indbefatter at han vil bevare sit folk, kræver ikke at de i forvejen har fået ’dagen og timen’ at vide.

Hvad de overlevende kan se frem til

27. Hvad kræves der for at overleve „den store trængsel“?

²⁷ At nogle vil overleve den kommende „store trængsel“ fremgår klart af Bibelen, og den viser også hvad der kræves for at være blandt de overlevende. Åbenbaringen 7:14 siger om ’den store skare’ der overlever: „De har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Det vil sige at når „den store trængsel“ bryder løs, står de rene og antagelige i Jehova Guds øjne. Hvad kræver dette af dem? At de tror på Jesu udgydte blod som grundlaget for at få deres synder tilgivet, og at de til stadighed anstrenger sig for at gøre Guds vilje. — Joh. 3:36; Jak. 2:26.

28. Hvilke storslåede muligheder venter der dem som overlever denne „store trængsel“?

²⁸ Det vil i sandhed være en vidunderlig fremtid der venter ’den store skare’ som overlever. Lammet Jesus Kristus vil „lede dem til kilder med livets vand“. (Åb. 7:17) Befriet for alle de undertrykkende systemer der har været med til at gøre livet på jorden ubehageligt, vil ’den store skares’ medlemmer have ideelle muligheder for at blive befriet for deres menneskelige svagheder og ufuldkommenheder. Jesus Kristus vil fuldt ud anvende sit sonoffer til gavn for dem. Idet de lydigt tager imod denne hjælp vil de vokse frem til fuldkommenhed. På denne måde vil sygdom, alderdom og død som følge af den nedarvede synd og ufuldkommenhed til sidst blive fjernet for evigt. (Åb. 21:3-5) Selv de skader døden har forvoldt vil der blive rådet bod på, idet milliarder oprejses fra de døde. (Joh. 5:28, 29) De opstandne vil ligeledes få mulighed for at opnå evigt liv.

29. Hvordan kan vi hver især handle forstandigt nu?

²⁹ „Den dag og time“ trængselen bryder løs, kan betyde enten liv eller død for dig. Vil det da ikke være forstandigt at leve nu som om ’dagen og timen’ kunne komme i morgen? Vi ved ikke hvilken „dag og time“ „den store trængsel“ vil begynde. Men det ændrer ikke noget ved den kendsgerning at den hastigt nærmer sig. Perioden er tydeligt afmærket i Guds ord. Den generation som ifølge Jesus ikke alene ville se begivenhederne i 1914 men også „den store trængsel“, er nu oppe i årene. Dette er med til at understrege tidens alvor, og det bør få os til omhyggeligt at overveje om vi personligt lever vort liv i fuld erkendelse af at ’dagen og timen’ for Guds dom er nær.

[Illustration på side 344]

Jesus Kristus beskrev for sine disciple de begivenheder der ville føre frem til enden på tingenes ordning

[Illustration på side 347]

Da de kristne var flygtet i sikkerhed havde de ikke noget behov for at vide nøjagtig hvornår „den store trængsel“ ville ramme Jerusalem

Hvordan det berører os at vi ikke kender „den dag og time“

1. Hvilken forbindelse er der mellem Guds kærlighed og det at han ikke har åbenbaret hvilken „dag og time“ „den store trængsel“ vil begynde?

JEHOVA GUD havde en hensigt med ikke at åbenbare hvilken „dag, og time“ „den store trængsel“ ville bryde løs over den nuværende tingenes ordning. Denne hensigt er nært forbundet med hans fremtrædende egenskab — kærlighed. (1 Joh. 4:8) Eftersom han er en kærlighedens Gud, ønsker han kun dem som sine tjenere der virkelig elsker ham. (Sl. 119:97; 1 Joh. 5:3) Han ønsker ikke at hans fornuftbegavede skabninger skal krybe sammen foran ham i rædsel, og blot tjene ham fordi de frygter den straf han kunne bringe over dem. Han har altid handlet med menneskene på en sådan måde at han har appelleret til deres kærlighed samtidig med at han har ladet dem vise deres sande hjertetilstand.

2. Hvordan har Jehova vist sin kærlighed mod ufuldkomne mennesker?

² I sin store ufortjente godhed har Jehova ladet alle, endog de utaknemmelige, få gavn af de kredsløb han har sat i gang i naturen for at gøre livet på jorden muligt. (Apg. 14:16, 17; 17:24, 25) Og i løbet af en periode på seksten hundrede år inspirerede han omkring fyrre mænd til at frembringe en skreven beretning der gør kendt hvilken slags Gud han er og hvad han kræver af dem han vil godkende. (2 Tim. 3:16, 17) Denne beretning, nemlig Bibelen, indeholder sunde retningslinjer som gør det muligt for os at få det bedste ud af livet nu trods problemer og vanskelige forhold. (Sl. 19:8-12) Den gør os også bekendt med den uforlignelige kærlighed Gud viste da han gav sin enestefødte søn for at denne kunne ofre sit liv til gavn for os. Dette åbnede mulighed for at menneskene kunne træde ind i et godkendt forhold til den eneste sande Gud, og det stillede et liv i udsigt uden sygdom, alderdom og død. — Joh. 3:16; Tit. 3:4-7; Åb. 21:3, 4.

3. Hvorfor er det ikke i strid med Jehovas kærlighed at han lader „den store trængsel“ komme?

³ Men hvordan kan det være at en sådan kærlig Gud også vil bringe en trængsel med en frygtelig ødelæggelseskraft over menneskene? Hans kærlighed kræver det i virkeligheden. Det lyder måske mærkeligt for mange i dag. Det lød også mærkeligt for mange israelitter da den hebraiske profet Mika for omkring 2700 år siden bekendtgjorde at Jehova ville bringe en ulykke over Israels ti-stammerige og Judas to-stammerige. Vantro spurgte de: „Er Jehovas ånd blevet utilfreds, eller er dette hans gerninger?“ Jehovas svar lød: „Gør mine ord ikke godt mod den der vandrer retskaffent?“ (Mika 2:7, NW) At han gør godt mod dem der vandrer retskaffent, kræver at han skrider ind over for alle som stædigt nægter at følge retfærdighedens vej og som af den grund er med til at øge den uretfærdighed, undertrykkelse og lovløshed som i dag gør det stadig farligere og ubehageligere at leve på jorden.

4. Hvad ønsker Jehova for alle mennesker?

⁴ Men før „den dag og time“ kommer da han vil gribe ind over for de onde, appellerer han inderligt til alle om at forlade deres slette veje. (Jævnfør Esajas 55:6, 7; Jeremias 18:7-10.) Han er som en kærlig familiefader der ikke er glad for at skulle straffe sine børn når de er ulydige, men derimod finder glæde i at de gør hvad der er rigtigt. Med hensyn til hvordan Jehova så på den frygtelige ødelæggelse han lod komme over Jerusalem i 607 f.v.t., siger Bibelen: „Ej af hjertet plager og piner han menneskens børn.“ (Klages. 3:33) Han foretrækker at menneskene lever på en måde som ikke alene gør det unødvendigt for ham at skride ind, men også bringer dem personlig lykke og tilfredshed og bidrager til deres medmenneskers sikkerhed og glæde. Apostelen Peter skrev at „han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. — 2 Pet. 3:9.

5. (a) Hvad får det at Jehova ikke har åbenbaret „den dag og time“, mennesker til at lægge for dagen? (b) Hvordan kan det at „den dag og time“ ikke er gjort kendt hjælpe oprigtige mennesker til at finde frem til de sande kristne?

⁵ At Jehova Gud ikke har gjort kendt hvilken „dag og time“ han vil sende sin søn for at fuldbyrde dommen over den onde tingenes ordning på jorden, har været med til at afsløre hvad der bor i folks hjerte. De der ikke virkelig elsker deres Skaber og erkender værdien af at have et godt forhold til ham, vil jage efter det deres hjerte hænger ved — materielle ejendele i overflod, popularitet i verden, en tilværelse der drejer sig om selvet. De er måske tilbøjelige til at mene at eftersom Gud ikke har fortalt hvilken „dag og time“ det vil ske, vil det sandsynligvis ikke ske i vor tid. At Gud ikke har gjort ’dagen og timen’ kendt, har samtidig været til gavn for dem der ønsker at gøre hans vilje. Hvordan? Jo, den måde Jehova Gud har handlet på, udelukker muligheden for store opvisninger af hyklerisk fromhed umiddelbart før hans „dag og time“ blandt nogle som blot giver sig ud for at være hans tjenere. Oprigtige mennesker bliver således ikke i tvivl om hvem der udgør Guds indviede folk. De kan klart se forskellen mellem dem der ignorerer ’dagen og timen’ for Guds dom og dem der ikke gør det.

Det er farligt at ignorere „den dag og time“

6. Hvilken holdning, omtalt i Andet Petersbrev 3:3-7, lægger mange i dag for dagen?

⁶ Når man fremholder de bibelske vidnesbyrd om at „den store trængsel“ er nær, er mange tilbøjelige til at bagatellisere dem og gøre nar af dem. Deres handlinger svarer til Bibelens beskrivelse: „I de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ Tidligere eksekveringer af Guds domme, som for eksempel vandfloden på Noas tid, betyder intet for dem. De ønsker simpelt hen ikke at tro at Gud en dag vil udslette de onde, sådan som han gjorde i fortiden. De vil ikke ændre deres livsform, men vil fortsat følge deres egne selviske ønsker. (2 Pet. 3:3-7) Hvis de fastholder denne holdning og bliver indhentet af Guds „dag og time“, vil de på ingen måde undgå ulykken.

7. Hvordan kan endog nogle som er tilknyttet den kristne menighed blive grebet af ligegyldighed med hensyn til „den dag og time“ da dommen eksekveres?

⁷ Selv de der er tilknyttet den sande kristne menighed kan blive grebet af en vis ligegyldighed med hensyn til den kommende „dag og time“ da Jehova vil eksekvere sin dom. Lad os tage et eksempel. Der er måske en som udmærket ved hvad Bibelen siger om „den store trængsel“. Han har måske hørt om det i årevis, måske endda fra indviede kristne forældre. Men fordi han ikke ser noget drastisk ske, begynder han i tankerne at udskyde Guds kommende „dag og time“ til en fjern fremtid. Han kan måske godt lide det opbyggende samvær med menighedens medlemmer, men han er ikke selv af hele sin sjæl med i det forkyndelses- og undervisningsarbejde som Kristus pålagde sine disciple at udføre. Verden og det den har at tilbyde af materielle „fordele“ virker måske mere og mere tillokkende på ham. Inden længe begynder han at jage efter materialistiske interesser, eller han holder op med at gøre noget for at aflægge de vaner og handlinger der hindrer ham i at opnå et godkendt forhold til Jehova Gud. Han tænker måske endda at ’når der virkelig begynder at ske noget’ vil han foretage de fornødne forandringer i sit liv. For øjeblikket er han ikke rede. Et sådant menneske erkender ikke at Guds krav er berettigede, og vedkommende befinder sig i alvorlig fare.

8. Hvordan kan overdreven nydelse af mad og drikke berøre ens indstilling til „den store trængsel“?

⁸ Mange er ikke fuldt opmærksomme på „den store trængsels“ komme fordi de lader deres sanser sløve af umådehold. Jesus Kristus advarede sine disciple mod denne fare idet han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ (Luk. 21:34, 35) Overdreven nydelse af mad og drikke vil tydeligvis sløve sanserne og ’tynge’ hjertet med skyldfølelse. Samtidig vil et sådant umådehold gøre det af med gode tilskyndelser. — Ordsp. 20:1; se også Esajas 28:7.

9. Hvordan kan unødig bekymring for det daglige udkomme være en fare?

⁹ Unødig bekymring for det daglige udkomme kan også overbebyrde hjertet. Hvis nogen taber den trøstende forsikring af syne at Jehova Gud vil sørge for sit folk, vil den pågældende snart af sit hjerte føle sig tilskyndet til at gøre alt hvad han kan for at sikre sin fremtid økonomisk. (Hebr. 13:5, 6) Efterhånden vil de åndelige interesser blive skubbet i baggrunden, og den pågældende vil gå åndeligt fallit og miste sin godkendte stilling ind for Jehova Gud. — 1 Tim. 6:9, 10.

Lev i overensstemmelse med tro

10. Hvordan bør vi søge at leve hver dag, og hvorfor?

¹⁰ Det er langt bedre at leve hver dag i erkendelse af at den tid da Jehova vil eksekvere sin dom, med sikkerhed vil komme. Da vil man ikke alene undgå at blive overrasket i en tilstand som Gud ikke kan godkende når hans „dag og time“ kommer, men man vil også opnå større glæde ved livet allerede nu. (1 Tim. 4:8) Sådan er det fordi Guds bud bygger på kærlighed og virker til fremme af det der er godt. (Rom. 13:8-10) Lydighed mod hans bud afholder en fra at følge en handlemåde der kunne skade en, enten legemligt, mentalt eller følelsesmæssigt. — Ordsp. 4:1-15; Præd. 11:9, 10.

11. Hvordan kunne mænd og kvinder i fortiden bygge hele deres tilværelse op om det at gøre Guds vilje, selv om de vidste at afslutningen på den onde ordning ikke ville komme i deres levetid?

¹¹ Længe før det tyvende århundrede var der mennesker som levede på en måde der afspejlede tro på at Gud vil bringe al ondskab til ophør og sørge for at jordens anliggender bliver styret retfærdigt. De vidste at dette ikke ville ske inden for deres levetid. Ikke desto mindre var deres håb om at få del i det Gud havde i tanke for dem når de blev oprejst fra de døde, så stærkt at de byggede hele deres tilværelse op om det at gøre hans vilje. — Jævnfør Hebræerbrevet 11:35-40.

12. Hvordan viste Abraham og Sara at de troede på opfyldelsen af Guds løfte?

¹² Lad os tage Abrahams og Saras eksempel. De boede i den driftige by Ur. Alligevel brød Abraham på Guds opfordring villigt op fra sin hjemby og tog af sted til et land som han ikke kendte. (1 Mos. 12:1-4) Hans hustru Sara samarbejdede fuldt ud med ham i dette. Da de endelig var nået frem til det land Gud havde ført dem til, slog de sig ikke ned i en eller anden by og indrettede sig et komfortabelt hjem. De og deres trofaste efterkommere fortsatte med at bo i telte. Der var ikke noget som virkelig hindrede dem i at vende tilbage til et mere komfortabelt liv i byen Ur, men alligevel gjorde de det ikke. Hvorfor ikke? Bibelen svarer: „De så [løfterne] opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet. De der siger sådanne ting giver jo til kende at de ivrigt søger et fædreland. Og hvis de var blevet ved med at huske på det hvorfra de var gået ud, havde de haft lejlighed til at vende tilbage. Men nu rækker de ud efter et bedre, det vil sige et der hører himmelen til.“ — Hebr. 11:13-16.

13, 14. Hvoraf fremgår det at Abraham og Sara gjorde klogt i ikke at lade deres liv forme af unødig bekymring for det materielle?

¹³ Synes du at Abraham og Sara traf et klogt valg? Deres liv bragte virkelig tilfredshed. (1 Mos. 25:8) Abraham og Sara blev rigt belønnet for den vej de fulgte. Jehova velsignede Abrahams bestræbelser for at sørge for sin husstand, så han aldrig kom til at mangle noget men altid havde rigeligt. (1 Mos. 13:2; 14:14) Abraham stod i et meget nært forhold til Gud; han fik endog den forret at tale med engle og at beværte dem. (1 Mos. 18:1 til 19:1) Både han og hans hustru fik ved et mirakel genvakt deres forplantningsevne, så han kunne få sønnen Isak med sin elskede hustru Sara. Og i hans slægt blev Guds egen søn født som menneske. (1 Mos. 17:17; Hebr. 11:11, 12; Luk. 3:23-34) At Abraham og hans trofaste efterkommere var genstand for Guds omsorg og beskyttelse, beskrives med disse ord i Salme 105:14, 15: „Han [tillod] ingen at volde dem men, men tugted for deres skyld konger: ’Rør ikke mine salvede, gør ikke mine profeter ondt!’“ — 1 Mos. 12:17; 20:3, 7.

¹⁴ Havde Abraham ikke efterkommet Guds opfordring til at forlade Ur, ville han være gået glip af storslåede forrettigheder. Han ville ikke have været spor anderledes end enhver anden velstående indbygger i det gamle Ur hvis navn nu for længst er glemt. Men fordi han fulgte opfordringen indfriede Jehova sit løfte om at gøre hans navn stort. (1 Mos. 12:1, 2) Kun få i fortiden opnåede et navn så stort som Abrahams for deres tro. Og Abraham blev kendt som ’Jehovas ven’. (Es. 41:8) Når Guds tid er inde vil Abraham blive oprejst fra de døde, med udsigt til evigt’ liv. Om Abraham og hans gudfrygtige efterkommere siger Hebræerbrevet 11:16: „Derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at blive påkaldt som deres Gud, for han har gjort en by [det messianske rige] rede til dem.“

15. Ventede de første kristne at Guds retfærdige nye orden ville komme i deres levetid?

¹⁵ Den ånd Abraham og Sara lagde for dagen, fandtes også blandt Jesu Kristi sande disciple i det første århundrede. Også de vidste at forventningen om en retfærdig ny orden med nye himle og en ny jord ikke ville blive opfyldt i deres levetid. Under guddommelig inspiration skrev apostelen Paulus til sine medtroende at „Jehovas dag“ ikke ville komme før et frafald fra den sande tro havde taget godt fat. — 2 Tess. 2:1-8; 2 Pet. 3:13.

16. Hvordan så de første kristne på materielle ejendele, og hvordan var dette gavnligt?

¹⁶ Levede de første kristne af den grund på en sådan måde at de ignorerede Jehovas „dag og time“? Nej, ikke de der værdsatte deres forhold til Gud som Jesu Kristi disciple. De gav villigt afkald på materielle ejendele for at andre kunne få del i deres åndelige glæder. (Luk. 14:33; Fil. 3:7-9) Efter pinsedagen i år 33 var der for eksempel mange som solgte deres ejendomme og ejendele og stillede penge til rådighed som kunne uddeles til dem der havde brug for det for at kunne blive i Jerusalem og stadig nyde gavn af apostlenes lære. — Apg. 2:41-47; 4:34, 35.

17. Hvorfor havde de kristne i det første århundrede den indstilling at det hastede med forkyndelsen af „den gode nyhed“?

¹⁷ De der trofast fulgte Jesus Kristus, tog befalingen om at gøre disciple alvorligt. (Matt. 28:19, 20) På mindre end tredive år lykkedes det dem at udbrede „den gode nyhed“ til vidt adskilte områder i romerriget, og endog ud over romerrigets grænser. (Kol. 1:23) De erkendte at arbejdet hastede. De vidste at folk kunne dø før de nåede at høre om muligheden for udødeligt liv som Jesu Kristi medregenter. Uselvisk sled de for at så mange som muligt kunne få del i dette strålende håb. Desuden ville enden på den jødiske tingenes ordning komme inden for den daværende generations levetid. Jøderne alle vegne måtte gøres opmærksomme på Jesu Kristi profeti om dette, så de kunne give agt på den og undgå ulykken.

18. Hvordan ser Jehovas kristne vidner i dag, som samfund betragtet, på betydningen af både at følge Bibelens vejledning i deres livsførelse og at forkynde „den gode nyhed“ for andre?

¹⁸ I dag søger samfundet af Jehovas kristne vidner at gøre det samme. De er overbevist om at den bedste måde at leve på, er at følge Guds ords vejledning. Det sætter en i stand til at glæde sig over livet nu, og giver en et sikkert håb for fremtiden. (1 Tim. 6:17-19) De erkender også betydningen af at gøre folk alle vegne opmærksomme på hvor vigtigt det er at opnå et godkendt forhold til Skaberen før „den store trængsel“ bryder løs. (Jævnfør Ezekiel 33:2-9; Første Korinterbrev 9:16.) Det er grunden til at de villigt gør sig store bestræbelser for at hjælpe deres medmennesker til at opnå nøjagtig kundskab om Guds vilje.

19, 20. (a) Hvad har mange været villige til at gøre for at hjælpe andre til at opnå kundskab om Guds hensigt? (b) Har de nogen grund til at fortryde at de ikke er gået op i andre interesser?

¹⁹ For at kunne lære andre om Jehova, og hans storslåede hensigt med menneskeheden, har en hel del opgivet en lovende karriere, givet afkald på en indbringende forretning, solgt materielle ejendele som de følte var unødvendige, eller på anden måde forandret deres forhold. Af samme grund er mange flyttet til andre dele af deres land, eller endog til andre lande. Nogle har valgt at forblive ugifte, og ægtepar har valgt at undvære den glæde at have børn, for at kunne stille sig til rådighed for en tjeneste de ellers ville have haft vanskeligt ved at overkomme.

²⁰ Nogle af disse mænd og kvinder er blevet gamle og deres kræfter er begyndt at svigte. Er de skuffede over at de endnu ikke er blevet udfriet fra den nuværende ugudelige ordning? Fortryder de at de ikke i stedet er gået op i visse andre interesser som ikke i sig selv ville have været forkerte? Føler de at de ofre de har bragt, har været unødvendige? De der i sin tid traf deres beslutning på grundlag af inderlig kærlighed til Jehova Gud og et oprigtigt ønske om at hjælpe andre, har intet at fortryde. De misunder ikke andre, med den tanke at de selv ville have været bedre stillet hvis de havde levet livet anderledes. De ser heller ikke ned på dem der i stedet har valgt at slå sig ned i et bestemt område og dér har sat børn i verden og opdraget dem efter Bibelens principper. De ejer tilfredsheden ved at have gjort hvad de vidste var rigtigt for dem, og de glæder sig over at have bevaret et nært forhold til Jehova Gud.

Påskøn Jehovas måde at handle på

21. Hvordan bør vi se på det hvis „den store trængsel“ ikke kommer så hurtigt som vi personligt har regnet med?

²¹ Det er kun naturligt at vi gerne vil udfries så hurtigt som muligt fra verdens voksende problemer, kampen for det daglige udkomme, samt sygdom, alderdom og død. Men hvad nu hvis denne udfrielse ikke kommer så hurtigt som du måske personligt har regnet med? Hvordan vil det berøre dit hjerte? Vil du blive forledt til at glemme betydningen af et ret forhold til Jehova Gud, og se hvilke glæder du stadig kan finde i verden? Hvis du virkelig elsker Jehova vil din tjeneste ikke være begrænset til nogen bestemt dato. Du ved at det den sande kristne ejer, er langt mere værd end noget af det denne verden kan tilbyde. Du er overbevist om at Jehova Gud ikke vil svigte sine løfter men opfylde alt hvad han har lovet sine tjenere. Som der siges i det inspirerede brev til hebræerne: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebr. 6:10.

22. Hvis vi virkelig deler Jehovas syn på menneskeheden, hvordan vil vi da betragte den tid der endnu er tilbage før „den store trængsel“?

²² Ud fra det der siges her skal vi på ingen måde drage den slutning at „den store trængsel“ er langt borte, og glide ind i en tankegang som den der præger den gudfremmede verden. Så længe der stadig er nogle som reagerer velvilligt på Guds kærlige indbydelse, bør dette kunne opmuntre os. Det er jo i harmoni med Jehovas ønske om at ingen skal lide undergang men at alle skal nå til en sindsændring. (2 Pet. 3:9) Når vi deler Guds syn på menneskeheden vil vi glæde os over at vejen stadig er åben så flere kan nå at stille sig på Jehovas side og have mulighed for evigt liv. Når vi fortsat ser en tydelig opfyldelse af Jehovas hensigt om at så mange som muligt skal opnå et godkendt forhold til ham, bør det i sandhed styrke vor overbevisning om at „den dag og time“ da han vil eksekvere sin dom vil komme, eftersom dette også er en del af hans uforanderlige hensigt.

23. (a) Hvorfor kan vi være fuldstændig sikre på at Guds løfte om at fjerne den nuværende onde ordning og indføre sin nye orden vil blive opfyldt, og at det vil ske til Guds fastsatte tid? (b) Hvad bør vi, i betragtning af dette, være besluttede på at gøre hver især?

²³ Jehovas navn og omdømme, hans trofasthed, giver os en sikker forvisning om at hans løfte om at gøre ende på undertrykkelse, uretfærdighed og smerte iler mod sin opfyldelse. (Sl. 117:2) Fra et menneskeligt standpunkt kunne det, for nogle, se ud som om det tøver med at ske. Men det forholder sig som det blev åbenbaret for den hebraiske profet Habakkuk: „Synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.“ (Hab. 2:3) Stræber du, i betragtning af dette, efter at bevare et godkendt forhold til Jehova Gud? Er du besluttet på at tjene ham fortsat, uanset hvad fremtiden måtte bringe? Hvis du drives af kærlighed til Gud og næsten, kan du svare bekræftende. Og du kan tillidsfuldt se frem til den belønning Gud vil skænke dig og alle andre som elsker ham inderligt af hjertet.