Personlig interesse

NÅR vi giver andre del i Bibelens budskab, skal vi ikke bare udbrede nogle oplysninger. Vi må også appellere til hjertet. Det gør vi blandt andet ved at vise personlig interesse for dem vi taler med, og der er mange forskellige måder det kan komme til udtryk på.

Tag hensyn til tilhørernes synspunkter. Apostelen Paulus tog hensyn til sine tilhøreres baggrund og tankegang. Han sagde: „Jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for dem der er under loven, er jeg blevet som en under loven, skønt jeg selv ikke er under loven, for at kunne vinde dem der er under loven. For dem der er uden loven, er jeg blevet som en uden loven, skønt jeg ikke er uden Guds lov men under Kristi lov, for at kunne vinde dem som er uden loven. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle. Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ (1 Kor. 9:20-23) Hvordan kan vi ’blive alt for alle slags mennesker’ i dag?

Hvis du har lejlighed til at betragte andre før du begynder at tale med dem, om det så kun er et øjeblik, kan det give dig et fingerpeg om deres interesser med mere. Kan du se hvilket arbejde de har? Er der noget der tyder på en religiøs tilknytning? Er der tegn på hvordan deres familiesituation er? Kan du ud fra det du ser, fremlægge budskabet på en måde der giver det større appel?

For at kunne gøre din præsentation mere målrettet må du på forhånd tænke over hvordan du skal henvende dig til folk i dit distrikt. Nogle steder bor der også indvandrere i distriktet. Hvis det er tilfældet, har du da fundet en god måde at henvende dig til dem på? Da det er Guds vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“, må du gøre det til dit mål at fremholde Rigets budskab på en måde der taler direkte til dem du møder. — 1 Tim. 2:4.

Hør godt efter. Jehova ved alt, men alligevel lytter han til andre. Profeten Mikaja modtog et syn hvori Jehova opfordrede englene til at foreslå hvordan en bestemt sag skulle gribes an. Efter at have hørt dette tillod Gud en af englene at føre sit forslag ud i livet. (1 Kong. 22:19-22) Da Abraham udtrykte bekymring over den dom der skulle fuldbyrdes over Sodoma, var Jehova imødekommende og lod ham tale ud. (1 Mos. 18:23-33) Hvordan kan vi i vores forkyndelse efterligne Jehovas villighed til at lytte?

Vi kan ved vores holdning opmuntre andre til at udtrykke sig. Stil et passende spørgsmål, og gør en pause der er lang nok til at den anden kan svare. Hør godt efter. Når du lytter opmærksomt, tilskynder det den anden til at udtale sig frit. Hvis svarene fortæller noget om vedkommendes interesser, kan du taktfuldt stille flere spørgsmål. Uden at gøre samtalen til et krydsforhør kan du godt prøve at lære den anden bedre at kende. Giv ros for de synspunkter der udtrykkes, hvis du kan gøre det oprigtigt. Hvis du ikke er enig, kan du venligt udtrykke at du forstår hvad den anden mener. — Kol. 4:6.

Vi må dog være opmærksomme på at den personlige interesse vi viser, ikke går over grænsen for hvad der er passende. Omsorg for andre giver os ikke ret til at blande os i deres privatliv. (1 Pet. 4:15) Vi må også passe på at én af det modsatte køn ikke misforstår vores venlighed og interesse. Da grænsen for hvad der regnes for at være passende interesse, varierer fra land til land, endda fra person til person, er der brug for god dømmekraft. — Luk. 6:31.

Det er lettere at være en god tilhører hvis man er godt forberedt. Når en forkynder har klart i tanke hvad hans budskab går ud på, kan han lettere slappe af og lytte på en naturlig måde. Det gør også den anden part mere afslappet og måske mere tilbøjelig til at tale med forkynderen.

Vi viser andre ære ved at lytte til dem. (Rom. 12:10) Det er et udtryk for at vi tillægger deres tanker og meninger betydning. Det kan endda få dem til at lytte mere efter hvad vi siger. Der er derfor god grund til at Guds ord formaner os til at være ’hurtige til at høre og langsomme til at tale’. — Jak. 1:19.

Hjælp andre til at gøre fremskridt. Omsorg for andre vil få os til at fortsætte med at tænke på dem der viser interesse, så vi besøger dem igen for at give dem del i de bibelske sandheder der mest direkte dækker deres behov. Når du forbereder dig på genbesøg, kan du tænke over hvad du har lært om beboerne ved tidligere besøg. Find oplysninger frem om et emne de er optaget af. Understreg hvilken praktisk værdi oplysningerne har, og hjælp dem til at se hvordan de selv kan få gavn af det de lærer. — Es. 48:17.

Hvis den du taler med, fortæller dig om et forhold eller problem der tynger ham, kan du betragte det som en særlig mulighed for at give ham del i Bibelens gode budskab. Gør som Jesus, der altid var parat til at trøste dem der havde det svært. (Mark. 6:31-34) Modstå fristelsen til at komme med en hurtig løsning eller et overfladisk råd. Det kunne få den anden til at tro at du ikke var oprigtigt interesseret. Vis medfølelse. (1 Pet. 3:8) Foretag så nogle undersøgelser i bibelske publikationer, og giv den anden del i noget opbyggende stof der kan hjælpe ham til at forstå hvad han kan gøre. Kærligt hensyn til den du taler med, udelukker selvfølgelig at du røber noget han har fortalt dig i fortrolighed, medmindre der er en særlig grund til at gøre det. — Ordsp. 25:9.

Vi bør især vise personlig interesse over for dem vi leder bibelstudier med. Tænk under bøn over hvad hver enkelt har behov for, og hav disse ting i tanke mens du forbereder dig på studiet. Spørg dig selv: ’Hvad skal han eller hun gøre for at kunne gå yderligere fremad i åndelig henseende?’ Giv vedkommende kærlig hjælp til at forstå hvad Bibelen og publikationer fra „den trofaste og kloge træl“ siger om emnet. (Matt. 24:45) I nogle tilfælde er det ikke nok bare at komme med en forklaring. For at vise den interesserede hvordan han skal anvende et bestemt bibelsk princip, skal du måske foretage dig noget sammen med ham for at anskueliggøre det. — Joh. 13:1-15.

Vi må have ligevægt og vise god dømmekraft når vi skal hjælpe andre til at bringe deres liv i overensstemmelse med Jehovas normer. Folk har forskellig baggrund og forskellige evner, og deres fremgang sker i forskelligt tempo. Vær rimelig i dine forventninger til andre. (Fil. 4:5) Pres dem ikke til at foretage forandringer i deres liv. Lad Guds ord og hans ånd motivere dem. Jehova ønsker at man tjener ham med et villigt hjerte, ikke af tvang. (Sl. 110:3) Undgå at udtrykke din personlige mening om afgørelser de skal træffe. Træf ikke deres afgørelser for dem, ikke engang hvis de beder dig om det. — Gal. 6:5.

Giv praktisk hjælp. Skønt Jesus først og fremmest var optaget af sine tilhøreres åndelige vel, var han opmærksom på at de også havde andre behov. (Matt. 15:32) Vi har måske begrænsede midler til rådighed, men der er alligevel mange måder hvorpå vi kan give andre praktisk hjælp.

Personlig interesse får os til at være hensynsfulde. Hvis vejrforholdene for eksempel gør det ubehageligt for den du taler med, at stå og lytte, kan du spørge om han hellere vil tale med dig et andet sted eller på et andet tidspunkt. Hvis du er kommet på et ubelejligt tidspunkt, kan du tilbyde at komme tilbage senere. Hvis en nabo eller en der har vist interesse, ligger syg, hjemme eller på sygehus, så vis din omsorg ved at sende et kort eller et lille brev eller ved at komme på besøg. Hvis der er behov for det, kan du også lave et måltid eller vise venlighed på andre måder.

Når de der studerer Bibelen, gør fremskridt, kan de godt komme til at føle et tomrum fordi de ikke længere er så meget sammen med deres tidligere venner. Vis dig som deres ven. Brug noget tid sammen med dem efter bibelstudiet og på andre tidspunkter. Tilskynd dem til at få en god omgangskreds. (Ordsp. 13:20) Hjælp dem til at overvære kristne møder. Sæt dig ved siden af dem ved møderne, og hjælp dem med deres børn, sådan at de kan få mest muligt ud af programmet.

Vis oprigtig interesse. At vise personlig interesse er ikke en teknik man kan lære. Det skal komme fra hjertet. Graden af personlig interesse kommer til udtryk på mange måder. Den viser sig i hvordan vi lytter, og hvad vi siger. Den kan ses af den kærlighed og det hensyn vi viser over for andre. Og når vi ikke siger eller gør noget, vil den fremgå af vores holdning og ansigtsudtryk. Hvis vi er oprigtigt interesserede i andre, kan de ikke undgå at mærke det.

Den vigtigste grund til at vi bør vise andre oprigtig interesse, er at vi derved efterligner vores himmelske Fader i den kærlighed og barmhjertighed han viser. Det vil medvirke til at vores tilhørere føler sig draget til Jehova og til det budskab han har givet os til opgave at udbrede. Når vi forkynder den gode nyhed, bør vi derfor ’ikke blot have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’. — Fil. 2:4.