Hvordan Rigets arbejde finansieres lokalt og globalt

SOM en opfyldelse af Jesus’ profeti om de sidste dage har Jehovas Vidner bragt den gode nyhed ud “til de fjerneste dele af jorden”. (Ap.G. 1:8; Matt. 24:14) De har villigt brugt af deres tid og kræfter for at kunne være med i dette arbejde. I tillid til at Jehova sørger for sine medarbejdere, fortsætter de med at sætte Guds rige på førstepladsen i deres liv. (Matt. 6:25-34; 1. Kor. 3:5-9) Resultaterne er et tydeligt bevis på Jehovas godkendelse og velsignelse.

HVORDAN DET GLOBALE ARBEJDE FINANSIERES

² Når andre ser hvordan vi forkynder, og bliver klar over at vi uddeler bibler og bibelsk litteratur gratis til folk, er det naturligt at de spørger: “Hvordan er alt dette muligt?” Det koster jo penge at trykke bibler og bibelske publikationer. Der er også mange udgifter forbundet med opførelsen og driften af betelhjem. De der tjener der, trykker publikationer, fører tilsyn med forkyndelsen eller udfører andre opgaver der fremmer udbredelsen af den gode nyhed. Derudover får kredstilsynsmænd, missionærer, specialpionerer og andre i særlig heltidstjeneste en vis økonomisk støtte som hjælper dem til at kunne fortsætte i deres tjeneste. Det er tydeligt at arbejdet med at forkynde den gode nyhed i dag, både lokalt og globalt, er forbundet med store udgifter. Hvor kommer pengene fra?

³ Mange der værdsætter Jehovas Vidners bibelundervisning, giver med glæde bidrag til det globale arbejde. Men arbejdet støttes primært af Jehovas Vidner selv, der sender frivillige bidrag direkte til det lokale afdelingskontor. De har samme villige indstilling som Guds tjenere i fortiden der gavmildt gav bidrag til opførelsen af Jehovas tilbedelsessted. (2. Mos. 35:20-29; 1. Krøn. 29:9) Nogle bidrag bliver givet i form af ejendomme og ejendele der bliver testamenteret til organisationen, men mange af de bidrag der kommer ind, er mindre beløb fra enkeltpersoner, menigheder eller kredse. Alle disse bidrag er med til at holde forkyndelsen i gang.

⁴ Jehovas Vidner betragter det som et privilegium at støtte forkyndelsesarbejdet ved at give af deres økonomiske midler og andre ressourcer. Jesus og hans disciple havde en pengekasse som de kunne bruge af for at dække deres udgifter. (Joh. 13:29) Bibelen fortæller også at der var kvinder der gavmildt sørgede for Jesus og hans disciple. (Mark. 15:40, 41; Luk. 8:3) Og apostlen Paulus tog taknemmeligt imod materiel hjælp som kærligt var blevet givet af dem der gerne ville fremme den gode nyhed, og som ønskede at støtte ham i hans tjeneste. (Flp. 4:14-16; 1. Thess. 2:9) Jehovas Vidner i dag gør hvad de kan for at vise den samme flid og gavmildhed som de første kristne. Det har medført at oprigtige mennesker overalt ‘frit kan tage af livets vand’. – Åb. 22:17.

HVORDAN DEN LOKALE MENIGHEDS UDGIFTER DÆKKES

⁵ Den lokale menigheds udgifter dækkes også af frivillige bidrag. Der opkræves ikke penge, der er ingen kontingent, og der foretages ingen pengeindsamlinger. Der er opstillet bidragsbøsser i mødelokalet så hver enkelt kan give “som han har besluttet i sit hjerte”. – 2. Kor. 9:7.

⁶ De penge der bliver givet som bidrag til den lokale menighed, bruges først og fremmest til at dække udgifterne til drift og vedligeholdelse af rigssalen. Ældsterådet kan beslutte at nogle af pengene skal sendes til Jehovas Vidners lokale afdelingskontor for at fremme Rigets arbejde i hele verden. Når det sker, skal menigheden vedtage en resolution om det. På denne måde sender mange menigheder regelmæssigt bidrag til det globale arbejde. Hvis alle er opmærksomme på de lokale behov der indimellem opstår, skulle det ikke være nødvendigt konstant at bringe meddelelser om bidrag.

BIDRAG

⁷ To brødre tømmer bidragsbøsserne for penge efter mødet og udfylder en kvittering. (2. Kong. 12:9, 10; 2. Kor. 8:20) Ældsterådet vil sørge for at pengene opbevares sikkert indtil de bliver sendt til afdelingskontoret eller bliver brugt til at dække menighedens udgifter. Den bror der tager sig af menighedens regnskab, udarbejder hver måned en regnskabsrapport for at holde menigheden informeret, og koordinatoren for ældsterådet sørger for at regnskabet revideres hver tredje måned.

KREDSENS UDGIFTER

⁸ Udgifter til kredsstævner og andre udgifter kredsen har, dækkes af forkynderne i kredsen. Der er opsat bidragsbøsser ved stævnerne så man kan give frivillige bidrag til kredsen. Derudover kan menighederne give bidrag på andre tidspunkter for at dække kredsens faste udgifter.

⁹ Kredsene bør om muligt selv dække deres udgifter. Et eventuelt overskud sendes til det globale arbejde. Hvis der ikke er penge nok på kredsens konto til at dække udgifterne ved stævnet eller de udgifter der er i forbindelse med det næste stævne, som for eksempel et depositum for leje af en hal, kan kredstilsynsmanden beslutte at menighederne skal underrettes om det behov der er opstået. Hvert ældsteråd vil drøfte sagen og finde ud af hvilket bidrag menigheden kan yde til kredsen. Derefter vil bidraget blive godkendt ved en resolution.

¹⁰ Når der opstår økonomiske spørgsmål der skal drøftes af de ældste i kredsen, holdes der et møde samme dag som kredsstævnet. Beslutninger der ikke handler om kredsens almindelige udgifter, skal vedtages af kredsens ældste gennem en resolution. Sådanne resolutioner, der skal være skriftlige og indeholde de specifikke beløb, skal godkendes hver gang kredsens midler anvendes.

¹¹ Kredsens regnskab skal regelmæssigt revideres.

OMSORG FOR DE FATTIGE

¹² Et af formålene med den pengekasse Jesus og disciplene havde, var at hjælpe de fattige. (Mark. 14:3-5; Joh. 13:29) Dette kristne ansvar har vi stadig, for Jesus sagde: “De fattige har I jo altid hos jer.” (Mark. 14:7) Hvordan tager Jehovas Vidner sig af dette ansvar i dag?

¹³ Nu og da kan trofaste brødre og søstre i menigheden have brug for materiel hjælp på grund af høj alder, sygdom eller problemer de ikke selv er herre over. Familiemedlemmer, slægtninge og andre der bliver opmærksomme på dette behov, kan føle sig tilskyndet til at hjælpe. Dette harmonerer med apostlen Johannes’ ord: “Den der selv har rigeligt at leve af og ser sin bror være i nød, men alligevel ikke viser ham medfølelse, hvordan kan han blive ved med at have Guds kærlighed? Mine kære børn, vores kærlighed bør ikke kun komme til udtryk i ord, men i handlinger og sandhed.” (1. Joh. 3:17, 18; 2. Thess. 3:6-12) Sand tilbedelse indbefatter at man viser omsorg for trofaste brødre og søstre som har brug for materiel hjælp. – Jak. 1:27; 2:14-17.

¹⁴ Apostlen Paulus forklarede i sit første brev til Timotheus hvordan man kan yde materiel hjælp til dem der fortjener det. Du kan læse hans vejledning i 1. Timotheus 5:3-21. Det er først og fremmest den enkelte kristne der har ansvaret for at sørge for sin egen husstand. Børn, børnebørn og andre nære slægtninge har pligt til at hjælpe dem i deres familie der er syge eller oppe i årene. Nogle steder yder det offentlige en vis materiel hjælp, og slægtninge eller andre kan være behjælpelige med at søge om denne hjælp på vedkommendes vegne. Der kan også opstå en situation hvor menigheden må overveje om de kan yde en form for hjælp til brødre og søstre der har brug for det, og som har mange års trofast tjeneste bag sig. Hvis der ikke er nogen familiemedlemmer eller andre slægtninge som kan hjælpe de pågældende, og der ikke er mulighed for at få tilstrækkelig hjælp fra det offentlige, kan ældsterådet anbefale at de skal have hjælp. Kristne glæder sig over at have mulighed for at dele hvad de har, med nogle der har brug for hjælp.

¹⁵ Mange af vores brødre og søstre kan komme i nød på grund af forfølgelse, krig, jordskælv, oversvømmelse, hungersnød eller andre voldsomme hændelser der er almindelige i disse kritiske tider. (Matt. 24:7-9) Forkynderne i de lokale menigheder har måske intet at dele med hinanden, og i sådanne tilfælde vil Det Styrende Råd formidle den nødvendige hjælp fra brødre andre steder. Det svarer til hvordan de kristne i Lilleasien sørgede for mad til brødrene i Judæa under en hungersnød. (1. Kor. 16:1-4; 2. Kor. 9:1-5) Ved at gøre som dem viser vi at vi elsker vores brødre og søstre, og at vi er ægte disciple af Jesus Kristus. – Joh. 13:35.

DISTRIBUTION AF LITTERATUR

¹⁶ Bibler og bibelsk litteratur spiller en vigtig rolle i forkyndelsen af budskabet om Riget. Ældsterådet vil som regel give en menighedstjener til opgave at passe menighedens litteratur. De brødre der har den opgave, tager deres ansvar alvorligt. De fører nøjagtige optegnelser over lageret for at sikre sig at der altid er nok til at dække menighedens behov.

¹⁷ Som indviede kristne forstår vi at vores tid, vores mentale og fysiske kræfter, vores evner, vores materielle ejendele, ja, endda vores liv er gaver fra Gud som vi har fået for at kunne anvende dem i tjenesten for ham. (Luk. 17:10; 1. Kor. 4:7) Ved at gøre god brug af alle vores ressourcer viser vi vores dybe kærlighed til Jehova. Vi ønsker at ære Jehova med vores velstand, for vi ved at han glæder sig over en hvilken som helst gave vi måtte give som udtryk for vores helhjertede kærlighed. (Ordsp. 3:9; Mark. 14:3-9; Luk. 21:1-4; Kol. 3:23, 24) Jesus sagde: “I har fået det for intet, I skal give det for intet.” (Matt. 10:8) Når vi giver af os selv og vores ressourcer i tjenesten for Jehova, oplever vi til gengæld stor glæde. – Ap.G. 20:35.