Var Eden menneskenes oprindelige hjem?

FORESTIL dig at du befinder dig i en have. Der er ingen forstyrrelser, der høres ingen larm fra kaotisk byliv udenfor. Haven er vidtstrakt, og alt ånder fred. Men endnu bedre er det at dit sind er fri for bekymringer, og at du ikke er plaget af sygdom, allergi eller smerte. Du sanser dine omgivelser fuldt ud.

Dit blik vandrer fra blomsternes klare farver til et funklende vandløb og videre til løvhangets og græssets myriader af grønne nuancer i sol og skygge. En mild brise kærtegner din hud, og du nyder de skønne dufte den fører med sig. Du hører lyden af raslende blade, vand der plasker hen over sten, sang og fløjtetoner fra fugle og en summen af travle insekter. Med alt dette for dit indre blik længes du da ikke efter at være et sted som dette?

Mange verden over tror på at menneskeheden tog sin begyndelse et sådant sted. I århundreder har tilhængere af jødedommen, kristendommen og islam lært om Edens Have, som Gud gav Adam og Eva som hjem. Bibelen fortæller at de havde en fredfyldt og lykkelig tilværelse. De levede i fred med hinanden, med dyrene og med Gud, som kærligt gav dem et håb om at leve evigt i disse skønne omgivelser. — 1 Mosebog 2:15-24.

Hinduerne har også deres særegne opfattelser af et paradis i fortiden. Buddhisterne tror at store åndelige ledere, eller buddhaer, fremstår i sådanne gyldne tidsaldre hvor verden er som et paradis. Og talrige trossamfund i Afrika fremholder beretninger som har en slående lighed med den om Adam og Eva.

Tanken om et oprindeligt paradis afspejler sig faktisk i mange religioner og skikke. En historiker skriver: „Mange civilisationer troede på et urparadis hvori der rådede fuldkommenhed, frihed, fred, glæde og overflod, og hvor der ikke fandtes undertrykkelse, uenighed eller konflikter. . . . Denne forestilling affødte i den fælles bevidsthed en dyb længsel efter det tabte men ikke glemte paradis og et stærkt ønske om at genvinde det.“

Stammer alle disse beretninger og skikke fra én kilde? Er det muligt at menneskehedens „fælles bevidsthed“ er blevet påvirket af noget der virkelig har været til? Har Edens Have og Adam og Eva virkelig eksisteret i en svunden fortid?

Skeptikere afviser hånligt denne forestilling. I vores videnskabelige tidsalder betragter mange mennesker blot sådanne beretninger som legender og myter. Overraskende nok findes disse skeptikere ikke kun blandt ikkereligiøse. Mange religiøse ledere fremholder åbenlyst den tanke at Edens Have aldrig har eksisteret. De siger at beretningen blot er en metafor, en myte, en fabel eller en lignelse.

Bibelen indeholder ganske vist lignelser og metaforer. Jesus har selv fortalt de mest berømte af dem. Bibelen fremholder dog ikke beretningen om Eden som en lignelse, men som en historisk kendsgerning.

Hvis det der skete i Edens Have, aldrig har fundet sted, hvordan kan man så tro på hvad resten af Bibelen siger? Lad os undersøge hvorfor nogle stiller sig tvivlende over for beretningen om Edens Have, og se om deres grunde er fornuftige. Derefter vil vi se på hvorfor denne beretning har relevans for os alle.

Har Edens Have virkelig eksisteret?

KENDER du beretningen om Adam og Eva og Edens Have? Den er velkendt verden over. Beretningen findes i Første Mosebog 1:26–3:24. Det kan være at du selv har lyst til at læse den? Beretningen handler i korte træk om følgende:

Jehova Guda danner en mand af støv, kalder ham Adam og sætter ham i en have i et område kaldet Eden. Det er Gud der har plantet denne have. Den er vandrig og fuld af smukke frugtbærende træer. I midten af haven står „træet til kundskab om godt og ondt“. Gud opstiller et forbud mod at spise af dette træ og siger at ulydighed mod dette forbud vil medføre døden. Med tiden sørger Jehova for en livsledsager til Adam — kvinden Eva — som han danner af et af Adams ribben. Gud giver dem til opgave at tage sig af haven og befaler dem at blive talrige og fylde jorden.

En dag da Eva er alene, taler en slange med hende. Slangen lokker hende til at spise af den forbudte frugt ved at påstå at Gud har løjet over for hende og forholder hende noget godt, noget der ville gøre at hun kunne blive som Gud. Hun giver efter og spiser af den forbudte frugt. Senere følger Adam hende i ulydigheden mod Gud. Jehova reagerer ved at udtale en dom over Adam, Eva og slangen. Derefter bliver de to mennesker drevet ud af denne paradisiske have, og engle spærrer adgangen til den.

Engang var det almindeligt at lærde, intellektuelle og historikere bekræftede at de begivenheder der omtales i Første Mosebog, var sande og historiske. I dag er det mere almindeligt at være skeptisk over for den slags ting. Hvad er grundlaget for den tvivl der råder angående den bibelske beretning om Adam, Eva og Edens Have? Lad os se nærmere på fire udbredte indvendinger.

1. Var Edens Have et bogstaveligt sted?

Hvorfor hersker der tvivl om dette? Måske har filosofiske anskuelser spillet ind. I århundreder mente teologer at Guds have stadig eksisterede et eller andet sted. Men kirken var påvirket af græske filosoffer som Platon og Aristoteles, der hævdede at intet på jorden kunne være fuldkomment. Kun i himmelen kunne der råde fuldkommenhed.b Visse teologer troede derfor at det oprindelige paradis måtte være et sted tættere på himmelen. Nogle sagde at haven lå på et meget højt bjerg som ragede lige op over denne fordærvede planets sfære. Andre mente at den lå på Nordpolen eller Sydpolen; andre igen at den lå på eller i nærheden af månen. Ikke så overraskende begyndte mange at betragte beretningen om Edens Have som noget der hørte til i fantasiens verden. Nogle lærde i dag betragter beskrivelsen af Edens geografi som det rene nonsens og påstår at der aldrig har eksisteret et sådant sted.

Men det er ikke sådan Edens Have skildres i Bibelen. I Første Mosebog 2:8-14 nævnes der flere specifikke detaljer om stedet. Haven lå i den østlige del af det område der kaldtes Eden. Den blev vandet af en flod der blev et fælles udspring for fire floder. Hver af disse fire floder nævnes ved navn, og der gives en kort beskrivelse af deres løb. Disse detaljer har længe pirret lærdes og forskeres nysgerrighed, og mange af dem har nøje undersøgt den bibelske beskrivelse af Edens Have i et forsøg på at finde ud af hvor den lå. Men resultaterne af deres utallige undersøgelser er modstridende. Betyder det så at Bibelens beskrivelse af Eden, dens have og dens floder er opdigtet?

Tænk over følgende: Begivenhederne i Edens Have fandt sted for cirka 6000 år siden. Beretningen blev nedskrevet af Moses, som kan have gjort brug af mundtlige overleveringer eller allerede eksisterende skrifter. Men Moses skrev disse ting omkring 2500 år efter at begivenhederne havde fundet sted. Eden var allerede for længst fortid. Er det muligt at topografiske træk som floder kan ændre sig i århundredernes løb? Jordskorpen er dynamisk, altid i bevægelse. Det område der sandsynligvis omfattede Eden, ligger i en jordskælvszone, hvor omkring 17 procent af de største jordskælv er indtruffet. I sådanne områder er ændringer regelen snarere end undtagelsen. Desuden kan vandfloden på Noas tid have forandret topografien på måder som vi ikke kender til i dag.c

Men her er nogle få kendsgerninger vi kan støtte os til: Beretningen i Første Mosebog beskriver haven som et konkret sted. To af de fire floder der omtales i beretningen — Eufrat og Tigris, eller Hiddekel — løber stadig, og nogle af deres kildefloder ligger meget tæt på hinanden. Den bibelske beretning nævner endog de lande floderne løb igennem og nogle af de naturressourcer der var i området. For folk i fortidens Israel, som var de første der læste beretningen, var disse detaljer oplysende.

Lyder det som en myte eller et eventyr? Er det som regel ikke sådan at myter og eventyr mangler specifikke oplysninger som kan bekræftes eller afkræftes? Mange eventyr begynder med: „Der var engang i et fjernt land.“ Historiske beretninger, derimod, indeholder ofte relevante detaljer, sådan som det er tilfældet med beretningen om Eden.

2. Kan man virkelig tro på at Gud dannede Adam af støv og Eva af et af Adams ribben?

Den moderne videnskab har bekræftet at menneskelegemet består af forskellige grundstoffer der alle findes i jorden — som for eksempel brint, ilt og kulstof. Men hvordan blev disse grundstoffer samlet til et levende væsen?

Mange forskere har en teori om at livet opstod af sig selv, og at meget simple livsformer gradvis, gennem millioner af år, blev mere og mere komplekse. Men udtrykket ’simpel’ kan være vildledende, for alt levende — selv mikroskopiske encellede organismer — er utroligt komplekst. Der findes intet bevis for at nogen form for liv er opstået eller nogen sinde vil kunne opstå ved et tilfælde. Alt levende bærer tydeligt præg af design, hvilket viser at en intelligent tankevirksomhed som langt overgår vores, må stå bag.d — Romerne 1:20.

Kan du forestille dig at du efter at have lyttet til en prægtig symfoni, set med betagelse på et smukt maleri eller beundret et eller andet teknologisk vidunder ville hævde at ingen havde frembragt disse ting? Selvfølgelig ikke. Men sådanne frembringelser tåler slet ingen sammenligning med det komplekse, smukke og mesterligt udtænkte menneskelegeme. Hvordan skulle det være blevet til uden en Skaber? Beretningen i Første Mosebog forklarer desuden at af alt liv på jorden er det kun menneskene der er skabt i Guds billede. (1 Mosebog 1:26) Derfor er det kun mennesker der er i stand til at genspejle Guds skaberevne, hvilket blandt andet kommer til udtryk i imponerende musikstykker, kunstværker og teknologiske frembringelser. Bør det overraske os at Gud er langt bedre til at skabe end vi er?

Og hvad problem skulle der være i at kvinden blev dannet af et af mandens ribben?e Gud kunne have valgt at bruge andre metoder, men den måde han skabte kvinden på, rummede en smuk og ophøjet betydning. Han ønskede at manden og kvinden skulle indgå ægteskab og knytte sig nært til hinanden, som om de var „ét kød“. (1 Mosebog 2:24) Er den måde hvorpå manden og kvinden kan supplere hinanden og derved styrke deres ægteskab, ikke et magtfuldt vidnesbyrd om eksistensen af en vís og kærlig Skaber?

Arvelighedsforskere har desuden erkendt at alle mennesker sandsynligvis nedstammer fra én mand og én kvinde. Er det da logisk at sige at den bibelske beretning om Edens Have er urealistisk?

3. Kundskabens træ og livets træ synes at være mytiske.

Bibelens beretning om Edens Have siger ikke at disse træer var forbundet med usædvanlige eller overnaturlige kræfter. De var bogstavelige træer som Jehova tillagde symbolsk betydning.

Også mennesker tillægger undertiden noget en symbolsk betydning. Når en dommer for eksempel advarer nogen mod at begå den forbrydelse at udvise foragt for retten, er det jo ikke møblerne, de faste installationer og væggene i selve retssalen dommeren ønsker respekteret, men det retssystem som retten repræsenterer. Endvidere har forskellige monarker brugt scepteret og kronen som symboler på deres overhøjhed.

Hvad symboliserer disse to træer så? Der er blevet fremsat mange komplicerede teorier. Det rigtige svar er enkelt, men ganske betydningsmættet. Træet til kundskab om godt og ondt symboliserede den ret som Gud har forbeholdt sig selv, nemlig retten til at afgøre hvad der er godt, og hvad der er ondt. (Jeremias 10:23) Så forstår man bedre hvorfor det var en forbrydelse at stjæle fra dette træ! Det andet træ, livets træ, symboliserede det evige livs gave, som kun Gud kan skænke os. — Romerne 6:23.

4. En talende slange lyder som noget der er taget ud af et eventyr.

Det skal indrømmes at dette aspekt af hændelsen i Edens Have kan vække undren, især hvis man ikke tager resten af Bibelen i betragtning. Men Bibelen har gradvis løftet sløret for forståelsen af denne gådefulde del af beretningen.

Hvem eller hvad fik det til at se ud som om slangen kunne tale? Israelitterne kendte til andre faktorer som kastede lys over slangens rolle. For eksempel vidste de at dyr ikke kan tale, men at en åndeskabning kunne få det til at se ud som om et dyr taler. Moses skrev også beretningen om Bileam; Gud sendte en engel som fik Bileams æsel til at tale som et menneske. — 4 Mosebog 22:26-31; 2 Peter 2:15, 16.

Kan andre åndeskabninger, også de der er fjender af Gud, udføre mirakler? Moses havde set de egyptiske magere prøve at efterligne nogle af Guds mirakler. For eksempel fik de det til at se ud som om deres stave blev forvandlet til slanger. De eneste der kunne give disse magere kraft til at udføre sådanne bedrifter, var Guds fjender i åndeverdenen. — 2 Mosebog 7:8-12.

Det var sandsynligvis også Moses der af Gud blev inspireret til at skrive Jobs Bog. Denne bog fortæller meget om Guds løgnagtige ærkefjende, Satan, som skabte tvivl om alle Jehovas tjeneres trofasthed mod Gud. (Job 1:6-11; 2:4, 5) Ræsonnerede israelitterne i fortiden at Satan havde manipuleret med slangen i Eden, idet han havde fået det til at se ud som om den talte, så Eva blev forledt til at bryde sin uangribelighed over for Gud? Det synes sandsynligt.

Var Satan den kraft der stod bag slangen? Senere blev han af Jesus omtalt som „en løgner og løgnens fader“. (Johannes 8:44) „Løgnens fader“ må være den der fremsatte den allerførste løgn. Den første løgn var indeholdt i de ord slangen udtalte over for Eva. I modstrid med Guds advarsel om at det ville medføre døden at spise af den forbudte frugt, sagde slangen: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 3:4) Jesus vidste helt klart at Satan havde gjort brug af slangen. I den åbenbaring han gav apostelen Johannes, kalder han Satan for „slangen fra fortiden“. — Åbenbaringen 1:1; 12:9.

Er det da så urealistisk at tro at et magtfuldt åndevæsen kunne manipulere med en slange og få det til at se ud som om den talte? Selv mennesker, der besidder langt mindre kraft end åndevæsener, kan udføre forbløffende bugtalertricks og skabe overbevisende ’special effects’.

Det stærkeste vidnesbyrd

Vil du ikke medgive at den skepsis nogle nærer over for den bibelske beretning om Eden, ikke er velfunderet? I virkeligheden er der meget der taler for at beretningen er sand.

For eksempel kaldes Jesus Kristus „det trofaste og sande vidne“. (Åbenbaringen 3:14) Og som det fuldkomne menneske han var, løj han aldrig; han fordrejede ikke sandheden på nogen måde. Han sagde desuden at han havde været til længe inden han blev menneske på jorden — faktisk havde han levet hos sin Fader, Jehova, „før verden blev til“. (Johannes 17:5) Han levede altså da livet på jorden blev til. Hvilket vidneudsagn afgav han, det mest troværdige af alle vidner?

Jesus omtalte Adam og Eva som personer der virkelig havde levet. Han henviste til deres ægteskab da han gjorde rede for den monogame norm for ægteskabet som Jehova havde opstillet. (Mattæus 19:3-6) Hvis de aldrig havde eksisteret og den have de levede i, blot var en myte, var Jesus enten blevet bedraget, eller også var han en løgner. Ingen af disse slutninger er sandsynlige. Jesus havde fra himmelen været vidne til den katastrofe der indtraf i Edens Have. Hvilket vidnesbyrd kunne være stærkere!

At afvise beretningen om Edens Have underminerer i virkeligheden troen på Jesus og blokerer for forståelsen af nogle af Bibelens vigtigste grundsandheder og skønne løfter. Lad os se hvorfor.

[Fodnoter]

Hvorfor beretningen om Eden har betydning for dig

EN AF de mest overraskende indvendinger nogle lærde rejser i forbindelse med beretningen om Edens Have, er at den ikke understøttes af resten af Bibelen. For eksempel skriver professor i religionsforskning Paul Morris: „Der forekommer ikke senere i Bibelen nogen direkte henvisninger til beretningen om Eden.“ Det er muligt at forskellige „eksperter“ vil nikke bifaldende til hans vurdering, men den er i direkte modstrid med kendsgerningerne.

Faktisk indeholder Bibelen mange henvisninger til Edens Have, Adam, Eva og slangen.a Men den ovennævnte fejlvurdering fremsat af nogle få lærde blegner i forhold til noget der er langt alvorligere. Religiøse ledere og bibelkritikere retter faktisk et angreb mod hele Bibelen ved at drage beretningen om Edens Have i tvivl. Hvordan det?

At forstå hvad der skete i Eden, er en forudsætning for at forstå resten af Bibelen. Guds ord hjælper os til at få svar på de vigtigste spørgsmål i livet. Disse svar er ofte nøje forbundet med begivenhederne i Edens Have. Her er nogle eksempler.

● Hvorfor bliver vi gamle og dør? Adam og Eva kunne leve evigt hvis de forblev lydige mod Jehova. Det var kun hvis de gjorde oprør imod ham, at de skulle dø. Den dag de gjorde oprør, begyndte de at dø. (1 Mosebog 2:16, 17; 3:19) De mistede deres fuldkommenhed og kunne kun give synd og død videre til deres efterkommere. Bibelen forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12.

● Hvorfor tillader Gud ondskab? I Edens Have påstod Satan at Gud er en løgner som forholder sine skabninger noget godt. (1 Mosebog 3:3-5) Han satte spørgsmålstegn ved Jehovas ret til at herske. Adam og Eva valgte at følge Satan; de forkastede altså også Jehovas suverænitet og hævdede i realiteten at mennesker selv kan afgøre hvad der er godt, og hvad der er ondt. I sin fuldkomne retfærdighed og visdom vidste Jehova at der kun var én måde hvorpå han til fulde kunne modbevise denne påstand — at lade nogen tid gå så menneskene fik mulighed for selv at styre. Den ondskab det har resulteret i, skyldes til dels Satans fortsatte indflydelse, og den har bekræftet en vigtig sandhed: Mennesket kan ikke styre uafhængigt af Gud. — Jeremias 10:23.

● Hvad er Guds hensigt med jorden? I Edens Have satte Jehova en standard for jordens skønhed. Han befalede Adam og Eva at fylde jorden med afkom og at ’underlægge sig den’, så den samme standard for skønhed og harmoni kunne omfatte hele jordkloden. (1 Mosebog 1:28) Guds hensigt er altså at jorden skal blive et paradis hvor Adam og Evas efterkommere vil udgøre en fuldkommen og forenet familie. En stor del af Bibelen handler om hvordan Gud vil realisere sin oprindelige hensigt.

● Hvorfor kom Jesus Kristus til jorden? På grund af oprøret i Edens Have blev Adam og Eva og deres efterkommere underlagt en dødsdom, men i sin kærlighed gav Gud menneskene et håb. Han sendte sin søn til jorden for at tilvejebringe det Bibelen kalder en løsesum. (Mattæus 20:28) Hvad vil det sige? Jesus var „den sidste Adam“; i modsætning til ’den første Adam’, som havde svigtet, forblev han trofast. Jesus bevarede sit fuldkomne menneskeliv ved at forblive lydig mod Jehova. Han bragte så villigt sit liv som et offer, eller en løsesum, og gav på den måde alle trofaste mennesker mulighed for at få tilgivelse for deres synder og med tiden opnå et liv som det Adam og Eva havde i Eden før de syndede. (1 Korinther 15:22, 45; Johannes 3:16) Det at Jesus ofrede sit menneskeliv, er en garanti for at Jehovas hensigt — at jorden skal omdannes til et paradis — vil blive til virkelighed.b

Guds hensigt er ikke uklar; den er heller ikke et abstrakt teologisk begreb. Den vil blive opfyldt helt bogstaveligt. Ligesom Edens Have var et konkret sted med dyr og mennesker, vil det paradis Gud har lovet, inden længe blive en realitet her på jorden. Om det bliver din fremtid eller ej, afhænger for en stor del af dig selv. Gud ønsker at så mange mennesker som muligt skal få del i denne fremtid, selv de hvis liv er kommet ud af kurs. — 1 Timoteus 2:3, 4.

Da Jesus var ved at dø, talte han med en mand hvis liv havde taget en frygtelig drejning. Manden var forbryder, og han vidste at han fortjente at blive henrettet. Men han søgte trøst og håb hos Jesus. Hvad sagde Jesus til ham? „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Hvis Jesus ønsker at se denne tidligere forbryder dér — oprejst og velsignet med muligheden for at leve evigt i et paradis — ønsker han så ikke det samme for dig? Selvfølgelig gør han det, og det gør hans Fader også! Hvis du kunne tænke dig at få del i denne fremtid, må du gøre hvad du kan for at lære den Gud at kende som skabte Edens Have.

[Fodnoter]

[Ramme/​illustrationer på side 10]

EN GENNEMGÅENDE PROFETI I BIBELEN

„Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — 1 Mosebog 3:15.

Dette er den første profeti i Bibelen, og den blev udtalt af Gud i Edens Have. Hvem var de fire der omtales: kvinden, hendes afkom, slangen og dens afkom? Og hvordan kommer det forudsagte „fjendskab“ til udtryk?

SLANGEN

Satan Djævelen. — Åbenbaringen 12:9.

KVINDEN

Jehovas organisation af himmelske åndeskabninger. (Galaterne 4:26, 27) Esajas profeterede at en kvinde ville føde en fremtidig åndelig nation. — Esajas 54:1; 66:8.

SLANGENS AFKOM

De der vælger at gøre Satans vilje. — Johannes 8:44.

KVINDENS AFKOM

Først og fremmest Jesus Kristus, som udgik af den himmelske del af Jehovas organisation. Dette „afkom“ indbefatter også Kristi åndelige brødre, som skal herske sammen med ham i himmelen. Disse salvede kristne udgør en åndelig nation, „Guds Israel“. — Galaterne 3:16, 29; 6:16; 1 Mosebog 22:18.

HÆLEN KNUSES

Et smerteligt slag mod Messias, men ikke uhelbredeligt. Det lykkedes Satan at få Jesus slået ihjel da han var på jorden. Men Jesus blev oprejst.

HOVEDET KNUSES

Et dødeligt slag mod Satan. Jesus vil fjerne Satan for evigt. Men før han gør det, vil han råde bod på alt det onde der begyndte i Eden, og som Satan stod bag. — 1 Johannes 3:8; Åbenbaringen 20:10.

Brochuren Bibelen — hvad er dens budskab?, udgivet af Jehovas Vidner, giver en oversigt over Bibelens gennemgående tema.

[Illustration på side 11]

Adam og Eva kom til at mærke syndens katastrofale følger