Makedonien og Grækenland; Ptolemaios Lagos, der tog Ægypten og Palæstina, og Lysimachos, der tog Thrakien og Lilleasien.

Alexanders erobringstogt satte sit tydeligste spor i historien ved sin udbredelse af græsk sprog og kultur. Fællesgræsk (koinégræsk) blev det internationale sprog, hvorfor den sidste del af Bibelen ikke blev skrevet på hebraisk, men på koinégræsk.

2. Søn af Simon fra Kyrene og broder til Rufus. Deres fader blev tvunget til at bære Jesu marterpæl. — Mr 15:21; Lu 23:26.

3. En slægtning af ypperstepræsten Annas som var til stede da Peter og Johannes blev forhørt af Sanhedrinet. — Apg 4:6.

4. En jøde i Efesus som var til stede da sølvsmedene ophidsede en folkemængde mod Paulus. Da Alexander forsøgte at tale til mængden, blev han overdøvet af den. — Apg 19:33, 34.

5. En mand der sammen med Hymenæus ’led skibbrud med hensyn til troen’ og blev udstødt for gudsbespottelse. (1Ti 1:19, 20) Muligvis den samme som nr. 6.

6. En kobbersmed som Timoteus blev advaret imod fordi han havde tilføjet Paulus meget ondt. — 2Ti 4:14, 15.

(Alexanʹdria).

Hovedby og berømt storstad i Ægypten på Jesu og hans apostles tid. Det nutidige Alexandria (på arabisk kaldet El-Iskandariya) er ligesom oldtidsbyen en havneby og ligger på samme sted, men der er kun få mindelser tilbage om fordums pragt.

Byen fik navn efter Alexander den Store, som grundlagde den i 332 f.v.t. Efterhånden blev den Ægyptens vigtigste by, og under ptolemæerne, de hellenistiske konger over Ægypten, blev den landets hovedstad. Den beholdt denne stilling da Rom overtog magten i år 30 f.v.t., og den tjente som Ægyptens administrative centrum under både det romerske og det byzantinske herredømme, frem til den arabiske magtovertagelse i det 7. århundrede e.v.t.

Jøderne udgjorde i lang tid en betydelig del af Alexandrias befolkning, der i byens blomstringstid nåede op på måske 500.000. Mange af de jødiske indbyggere var efterkommere af de flygtninge der søgte til Ægypten efter Jerusalems fald i 607 f.v.t. På Tiberius’ tid skal de have udgjort omkring en tredjedel af byens samlede befolkning. De havde deres eget kvarter, kaldet Regio Judæorum, og kunne leve efter deres egne love og have deres egen statholder eller alabarʹchēs.

Det var her i Alexandria den første oversættelse af De Hebraiske Skrifter blev foretaget, nemlig den græske Septuaginta-oversættelse. Den blev udarbejdet af alexandrinske jøder og sandsynligvis påbegyndt under Ptolemaios (II) Filadelfos (285-246 f.v.t.).

Alexandria nævnes kun kort i Bibelen. Blandt dem der diskuterede med Stefanus inden han blev dømt og henrettet, var der ’alexandrinere’, dvs. jøder fra Alexandria. Den veltalende Apollos stammede fra Alexandria. Og to af de skibe Paulus sejlede med da han som fange blev ført til Rom, var fra Alexandria. Det var uden tvivl store kornskibe fra den alexandrinske handelsflåde eftersom disse regelmæssigt krydsede Middelhavet med kurs mod Puteoli i Italien eller