år 33, nævner Lukas Asien sammen med provinserne Kappadokien, Pontus og Pamfylien. (Apg 2:9, 10; jf. 1Pe 1:1.) Han skelner her mellem Asien og Frygien, ligesom han igen gør i Apostelgerninger 16:6. Det samme gjorde Plinius den Ældre, en romersk forfatter som levede i det 1. århundrede e.v.t. (Natural History, V, XXVIII, 102) I Apostelgerninger 16:6, 7 siges der at den hellige ånd forbød Paulus „at tale ordet i provinsen Asien“ da han under sin anden missionsrejse (ca. år 49-52) var på vej mod vest. Han rejste derfor nordpå gennem Frygien og Galatien, i retning af provinsen Bitynien, men blev igen ledet mod vest gennem Mysien til havnebyen Troas, det naturlige sted at indskibe sig til Makedonien. Her fik han det syn hvori han fik opfordringen: „Kom over til Makedonien og hjælp os.“ (Apg 16:9) Han kom således igennem den nordlige del af provinsen Asien, men uden at gøre ophold. Først da han havde fuldført sit arbejde i Makedonien og Achaia og var på tilbagevejen, tilbragte han en kort tid i Efesus, hvor han forkyndte i synagogen og derefter tog af sted med løfte om at komme igen. — Apg 18:19-21.

På sin tredje rejse (ca. år 52-56) tilbragte Paulus over to år i Efesus, med det resultat at „alle indbyggerne i provinsen Asien hørte Herrens ord, både jøder og grækere“. (Apg 19:1-10, 22) Det var åbenbart under dette ophold at Paulus (omkring år 55) skrev sit første brev til korintherne, til hvem han sendte hilsener fra „menighederne i provinsen Asien“ — et vidnesbyrd om at arbejdet havde god fremgang dér. (1Kor 16:19) I sit andet brev til korintherne, som han senere skrev fra Makedonien, henviste han til de vanskeligheder og den alvorlige fare han blev udsat for i provinsen Asien. (Apg 19:23-41; 2Kor 1:8) På sin tilbagerejse ønskede han ikke at tilbringe mere tid i Asien, men sejlede forbi Efesus, lagde til ved øen Samos og gjorde ophold i Milet i Karien, en del af provinsen Asien, hvor han indbød de ældste fra menigheden i Efesus til at komme og mødes med ham. — Apg 20:15-18.

Da Paulus første gang rejste til Rom for at få sin sag behandlet dér (ca. år 60/61) — en sag der var opstået i Jerusalem på grund af pøbeloptøjer som var blevet anstiftet af ’jøder fra Asien’ (Apg 21:27, 28; 24:18, 19; jf. 6:9) — kom han først med en båd der skulle sejle til „steder langs provinsen Asiens kyst“, men blev i Myra i naboprovinsen Lykien overført til en anden båd, der skulle til Italien. — Apg 27:2-6.

Paulus’ ord i 2 Timoteus 1:15, som øjensynlig er skrevet fra Rom omkring år 65, kan tyde på at den voldsomme kristenforfølgelse som de romerske myndigheder da havde indledt, havde fået mange af de kristne i Asien til at afbryde forbindelsen med den fængslede apostel Paulus og vende ham ryggen i en kritisk tid. Udtrykket „alle de som er i provinsen Asien“ skal dog ikke opfattes helt bogstaveligt, for umiddelbart efter udtaler Paulus sig rosende om Onesiforus, der åbenbart boede i Efesus. — 2Ti 1:16-18; 4:19.

At den kristne tro ikke blev udryddet i provinsen, fremgår også af Åbenbaringens Bog og de syv budskaber som Johannes sendte til syv menigheder i fremtrædende byer i Asien: Efesus, Smyrna, Pergamum, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea. De fleste af disse menigheder blev rost fordi de havde udholdt trængsel. (Åb 1:4, 11; 2:2, 3, 9, 10, 13, 19; 3:10) Johannes befandt sig da (omkring år 96) på øen Patmos, der lå ud for provinsen Asiens kyst. Der er almindelig enighed om at Johannes skrev sit evangelium og sine tre breve i eller i nærheden af Efesus, efter at han var blevet løsladt fra Patmos.

Andre byer i provinsen Asien som nævnes i Bibelen, er Kolossæ, Hierapolis, Adramyttium og Assos.

Den omstændighed at de hebraiske ord ‛asj og ‛aʹjisj bruges i forbindelse med solen, stjernerne og himmelen, tyder på at de betegner et stjernebillede. (Se Job 9:7-9; 38:32, 33.) Da det i øjeblikket er umuligt at sige hvilket stjernebillede det drejer sig om, er det sikrere blot at bruge en translitteration frem for at oversætte dem med egennavne som „Løven“ (DA92), „Bjørnen“ (DA31), ’Karlsvognen’ (Li) eller „Arcturus“ (gr.: Arktouʹros, der bogstaveligt betyder „bjørnens vogter“) (KJ).

At der er tale om et stjernebillede, støttes yderligere af udtrykket „med hendes unger“ i Job 38:32. Som regel peger man på stjernebilledet Store Bjørn (Ursa Major), der indbefatter syv klare stjerner som kunne være ’ungerne’. Det væsentlige i skriftstedet er imidlertid ikke hvilket stjernebillede det drejer sig om, men det spørgsmål der stilles: ’Kan du føre dem?’ Dermed indprentede Skaberen, Jehova, Job sin visdom og magt, for mennesker kan umuligt styre disse umådelige himmellegemers bevægelser.

(Aʹsjan) [muligvis: røg].

En by i Judas lavland, Sjefela. Den tilfaldt oprindelig Juda, men blev senere givet til Simeon fordi Judas område var for stort. (Jos 15:42; 19:7, 9; 1Kr 4:32) Fra Simeon overgik Asjan til den levitiske slægt kehatitterne. (1Kr 6:54, 59) Den er muligvis identisk med Bor-Asjan, en af de byer som David ifølge 1 Samuel 30:30 sendte bytte til efter sin sejr over amalekitterne. I Josua 21:16 findes en liste over de byer der tilfaldt kehatitterne, svarende til listen i 1 Krønikebog 6:59, men i Josuas Bog nævnes „Ajin“ i stedet for Asjan. I en kommentar til dette skriftsted siges der i The Soncino Books of the Bible (London 1950) at byens fulde navn måske har været Ajin-Asjan.

Mange identificerer Asjan med Khirbet ‛Asan, der ligger ca. 2,5 km nordvest for nutidens Be’er-Sjeba, nær Nahal ‛Ashan. Yohanan Aharoni, derimod, formoder at Asjan er identisk med Tel Bet Mirsham, 25 km nordnordøst for Be’er-Sjeba.

(Asjbeʹa) [lad mig få en til at sværge (aflægge en ed)].

Asjbeas hus nedstammede fra Judas søn Sjela og var kendt for at fremstille fint linned. (1Kr 4:21) I targumerne tilføjes det at dette linned blev fremstillet til konger og præster.

(Asjʹbel), asjbelitter.

Asjbel var en søn af Benjamin, nævnt som den tredje i 1 Mosebog 46:21, men som den anden i 1 Krønikebog 8:1. Han kom til Ægypten i 1728 f.v.t. sammen med Jakobs familie. Det er øjensynlig ham der i 1 Krønikebog 7:6, 10 kaldes Jediael. Hans efterkommere, asjbelitterne, blev optalt ved mønstringen på Moabs ørkensletter omkring 1473 f.v.t. — 4Mo 26:38.