Er tiden ved at udløbe?
„I vil blive genstand for alles had på grund af mit [Jesu] navn. Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mark. 13:13.
1. Hvilken trængsel skulle ifølge Jesus komme over Guds folk? Hvem er hans ord blevet opfyldt på, og hvordan?
SOM en del af sin fængslende profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ sagde Jesus: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Matt. 24:9) Hvilket folk er disse ord blevet opfyldt på i nutiden? Jehovas kristne vidner! Ingen anden religiøs gruppe har som de været skydeskive for nazister, kommunister, militærdiktaturer, og såkaldt demokratiske magter overalt på jorden.
2. Hvordan har Jehovas vidner i Afrika stillet sig? (Sl. 37:39)
2 I de senere år er mange Jehovas vidner i Malawi blevet fængslet, slået, voldtaget eller dræbt, men ved deres urokkelige tro har de vundet sig respekt og beundring, ikke blot hos deres åndelige brødre, men hos frihedsbevidste mennesker overalt. Situationen har bedret sig noget i Malawi, men andre afrikanske lande melder om tiltagende forfølgelser.
En af de nye stater har påbudt alle borgere at bære politiske emblemer. I et andet land forrådte en falsk broder menigheden den aften da mindehøjtiden blev fejret. Politiet omringede mødestedet og placerede sig af en eller anden grund fortrinsvis ved bagindgangen. Da alarmen lød, viste det sig at hoveddøren var ubevogtet, så alle mødedeltagerne på nær to slap ud og spredtes i mørket. De to kristne som ikke slap ud blev pryglet, men de stod fast i deres tro og aflagde et storartet vidnesbyrd i retten.
I et tredje land blev trofaste Jehovas vidner som nægtede at fremsige et patriotisk slagord, slået og drevet ud af deres landsbyer. Til nogle af dem blev der spottende sagt: „I kan gå hvorhen I vil, om det så er til jeres Jehova.“ I dette land er det blevet mere og mere vanskeligt at rejse, og rejsende tilsynsmænd er blevet arresteret. Der er imidlertid ingen mangel på åndelig føde i fængselslejrene. Disse plagede vidner har endog på forhånd kunnet nyde en del af det program der blev fremført ved stævnerne „Den sejrende tro“.
Fra et fjerde afrikansk land meddeles det at 22 Jehovas vidner er blevet arresteret, falskeligt anklaget for politisk virksomhed, pryglet, frataget alt undtagen deres undertøj, og i denne halvnøgne tilstand holdt fængslet i en hel måned. I et femte land er tre Jehovas vidner blevet slået til døde, mens adskillige andre er blevet dødsdømt fordi de fastholdt deres neutralitet; de har appelleret sagen. En koptisk præst i et afrikansk land har løgnagtigt anklaget Jehovas vidner for at være indblandet i mellemøstpolitik; præsten var årsag til at 13 mandlige og 20 kvindelige Jehovas vidner blev fængslet. En af kvinderne var gravid og en anden havde sin lille datter med i fængselet.
3. Hvordan viser Jehovas tjenere at de har tro?
3 Her har vi specielt omtalt nogle af de seneste tilfælde i Afrika, men også mange andre steder på jorden er der så at sige blevet lagt en klam hånd på Jehovas vidner, så det er blevet sværere at gennemføre den regelmæssige forkyndelse og at arrangere kristne stævner. Missionærerne er blevet udvist fra adskillige lande, og det er blevet vanskeligere at få missionærer ind i nye områder. Det er gået nøjagtig som Jehova har forudsagt ved sin profet Jeremias: „De skal kæmpe imod dig“. Det gør de sandelig! Men trods bitter propaganda og forfølgelse fortsætter Jehovas tjenere med at aflægge et grundigt vidnesbyrd. De nærer fuldstændig tillid til Jehovas løfte: „De skal . . . ikke kunne magte dig; thi jeg [Jehova] er med dig for at frelse dig.“ — Jer. 1:19.
„Ligesom Noas dage var“
4. Hvad hjalp Noa til at holde ud? (Jak. 1:2-4)
4 Patriarken Noa levede i en særlig vanskelig tid. Det specielle arbejde han skulle udføre før Vandfloden, strakte sig måske over 60 år — cirka samme tid som vi nu har brugt til at forkynde Guds oprettede rige. „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og . . . fyldt med vold,“ men trods det kunne Noa holde ud fordi han lagde tro i arbejdet. Han fortsatte nidkært med at tjene som „en forkynder af retfærdighed“, og deri lignede han Jehovas vidner i nutiden. — 1 Mos. 6:11, NW; 2 Pet. 2:5.
5, 6. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem Noas dage og vore dage? (b) Hvad bør kristne være optaget af, og hvorfor?
5 De fleste mennesker dengang lignede imidlertid menneskeverdenen i dag. „De gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ Eller, som Lukas gengiver Jesu ord:
„De spiste, de drak, mænd giftede sig, kvinder bortgiftedes, indtil den dag da Noa gik ind i arken, og vandfloden kom og gjorde det af med dem alle.“
I dag står en ond menneskeverden som er præget af den samme indstilling, over for den klodeomspændende store trængsel! — Matt. 24:21, 37-39; Luk. 17:26, 27.
6 Betyder Jesu ord at det er forkert af kristne i disse sidste dage at spise og drikke og at gifte sig? Nej, det sagde Jesus ikke. Der er intet forkert ved at nyde god mad og at drikke med måde. Og eftersom Gud har indstiftet ægteskabet er det heller ikke forkert at gifte sig. Det Jesus sagde var at vi ikke skulle betragte disse ting som det vigtigste i livet og blive så optaget af dem at vi skubbede de åndelige interesser i baggrunden. (1 Pet. 4:3; 1 Kor. 7:8, 29) Vi skulle derimod planlægge vores tilværelse sådan at vi først og fremmest kan tage del i det storslåede arbejde med at ’forkynde denne gode nyhed om det oprettede rige til et vidnesbyrd’ før enden kommer. — Matt. 24:14.
„Som det gik i Lots dage“
7. Hvilken alvorlig situation opstod i Lots dage?
7 Dengang Abraham og Lot tjente som Guds vidner på jorden opstod der en alvorlig situation. Jehova advarede sine tjenere om at han havde dømt Sodoma og Gomorra til udslettelse. Der fandtes ikke engang 10 retfærdige mennesker i disse byer! Mens Jehovas engle traf forberedelse til den forestående ødelæggelse, sagde Lot gang på gang indtrængende til de mænd der var forlovet med hans døtre: „Stå op, gå bort herfra, thi [Jehova] vil ødelægge byen!“ Men disse mænd, som skulle have været hans svigersønner, tog den guddommelige advarsel for spøg; heri lignede de den umoralske verdens mennesker i dag. Men der var ingen tid at spilde. „Da morgenen så gryede, skyndede englene på Lot og sagde: ’Tag din hustru og dine to døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved byens syndeskyld!’“ — 1 Mos. 19:14, 15.
8. (a) Hvilken „syndeskyld“ førte til Sodomas og Gomorras udslettelse? (b) Hvorfor skulle det tjene til advarsel for os i dag?
8 Hvori bestod denne syndeskyld? Blandt andet i seksuelle perversiteter af den slags der er så almindelige i mange af nutidens byer og som oven i købet forherliges i film og fjernsyn. „Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem . . . havde begået utugt i stort omfang og var gået efter kød til unaturlig brug.“ Og „de spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede“, alt sammen uden tanke for Guds retfærdighed. De sansede intet andet end deres egen selviske livsform. Og hvordan gik det dem så? „Da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle.“ Jesus advarer om at han vil eksekvere en lignende dom når han inden længe åbenbares som Menneskesønnen. — 1 Mos. 19:24-26; Luk. 17:28-30; Jud. 7.
9. Hvad må vi forstå alvoren i nu, og hvordan kan vi blive beskyttet?
9 Måtte vi være som den retfærdige Lot og forstå alvoren i Jehovas domsbudskab til vor tid. Og lad os ikke gøre som Lots hustru, men derimod vogte os for at se os tilbage, grebet af en trang til de materielle fordele som denne dømte verden har at byde på. (Luk. 17:31, 32) Hvis vi er helt optaget af at gøre det der er Guds vilje nu, vil det tjene til beskyttelse for os. Det var i forbindelse med Lots udfrielse at Peter sagde: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ — 2 Pet. 2:6-9.
Et grundigt vidnesbyrd aflægges
10. (a) Hvad var yderst vigtigt da Jesus og apostlene levede på jorden? (b) Hvordan oplærte Jesus sine disciple, og hvad var formålet?
10 Da Jesus og hans apostle levede på jorden var det en dommens dag og derfor yderst vigtigt at der blev aflagt et grundigt vidnesbyrd. Jesus gik selv foran og viste hvordan dette arbejde skulle udføres. Ifølge Lukas „var han på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. De 12 apostle og en del andre, deriblandt kvinder, drog med ham. Hvad var formålet med det? At han kunne oplære dem, så de kunne bygge deres tilværelse op omkring tjenesten for Gud. Derved blev det også muligt for dem at være med til at advare om den kommende ødelæggelse af den jødiske tingenes ordning og til at trøste det undertrykte folk. Ydermere ville de blive hjulpet til at iføre sig den kristne personlighed, så de i hverdagen kunne vise den samme loyalitet og de samme retfærdige egenskaber som de iagttog hos deres Herre og Mester. — Matt. 9:35 til 10:15; Luk. 8:1, 2; 9:1-6; 10:1, 13-15; Ef. 4:24.
11. Hvordan viste disciplene at de havde taget ved lære af Jesus?
11 Disse første disciple tog grundigt ved lære af Jesus. De kastede sig ud i en nidkær tjeneste for Riget; de havde medynk med folk og opsøgte dem hvor de var at finde, hvad enten det var på torvene eller de offentlige pladser, i synagogerne (som det var skik og brug dengang) eller i hjemmene. Selv da det satte ind med forfølgelse og disciplene blev spredt, fortsatte de arbejdet og „forkyndte ordets gode nyhed“. — Apg. 5:42; 8:4; 16:13; 17:17.
12. Hvordan var det vidnesbyrd der blev aflagt i apostlenes dage, og hvad førte det til?
12 Henimod slutningen af sin årelange nidkære forkyndelse kunne apostelen Paulus sige til sine medældste: „Jeg . . . holdt mig [ikke] tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus. Men jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ (Apg. 20:20, 21) I bogen Apostelgerninger i Bibelen bruges udtrykket „grundigt“ gang på gang i forbindelse med det presserende vidnesbyrd som apostlene og deres medarbejdere aflagde. (Apg. 2:40; 8:25; 10:42; 20:24; 23:11; 28:23) Hvad førte dette grundige vidnesbyrd til? At der opstod blomstrende menigheder af troende overalt hvor den gode nyhed blev forkyndt. Og menighederne blev styrket når rejsende tilsynsmænd kom på besøg og opmuntrede dem i deres tjeneste. „Så blev menighederne da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag.“ — Apg. 15:36 til 16:5.
13. Hvilken dom eksekverede Jehova i det første århundrede, og hvad førte til frelse for den kristne menighed?
13 Det som Jesus og disciplene havde advaret om, skete da Jehova til sin bestemte tid eksekverede dommen over datidens „forkvaklede generation“ af jøder, den generation der havde dræbt „livets hovedformidler“, Herren Jesus Kristus. (Apg. 2:40; 3:15) Hvordan gik det den kristne menighed — den lille gruppe af troende der havde været så hurtige til at adlyde deres læremesters befaling og få „denne gode nyhed om riget . . . forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd“? Da afslutningen endelig kom blev deres virksomme tro til frelse for dem. Deres udholdenhed blev belønnet. — Matt. 24:13-16.
Hvor befinder vi os i begivenhedernes strøm?
14. Hvor vidt omkring er den gode nyhed blevet forkyndt i dag, sammenlignet med dengang, og med hvilket resultat?
14 Nu befinder menneskeslægten sig atter ved afslutningen på en tidsalder, og endnu en gang er den gode nyhed blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kol. 1:23) Men denne gang omfatter ’marken’ hvori der forkyndes „hele den beboede jord“, det vil sige også de områder der tilhører „Nordens konge“ og „Sydens konge“ samt mange andre lande i Afrika, Amerika, Asien og Australien foruden mange øer. Kun ved Jehovas ånd har det været muligt at aflægge et klodeomspændende vidnesbyrd på så kort tid som cirka 60 år. Og der strømmer stadig nye til Jehovas organisation! Distriktet er langt større nu end på apostlenes tid. Dengang tog det knap 40 år at få den sidste advarsel ud til det adspredte jødefolk.
15. Hvorfor er de „fire vinde“ i Åbenbaringen 7 blevet holdt tilbage?
15 Men nøjagtig hvor befinder vi os i begivenhedernes strøm? Det fremgår af kapitel 7 i Åbenbaringens bog. Apostelen Johannes så „fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast“. Det er ødelæggelsesvinde, for når tiden er inde skal de ’gøre jorden, havet og træerne skade’. Først skal „vor Guds trælle“ dog besegles på deres pander. I 1914, da verdensherredømmet blev overtaget af deres Herre Jehova og hans Messias, længtes disse trælle efter at enden skulle komme, så de kunne blive taget til himmelen og møde deres Herre dér. Men sådan gik det ikke, for Jehova havde stadig et arbejde de skulle gøre her på jorden. I øvrigt måtte de selv renses og beredes til den præstegerning de skulle udføre i Kristi tusindårsrige. Derfor blev „jordens fire vinde“ holdt tilbage for en periode. — Åb. 7:1-4; 11:15.
16. Hvem andre har nydt gavn af at englene har holdt ’vindene’ fast, og hvilket håb har de?
16 I sin store barmhjertighed og kærlige godhed har Jehova ladet sine „trælle“, det åndelige Israel eller „Guds Israel“, udføre et storslået arbejde til gavn for en anden gruppe — „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. Når alle de 144.000 medlemmer af det åndelige Israel har tiltrådt deres tjeneste i himmelen, skal vor Herres og hans Messias’ rige fortsætte med at herske over menneskeslægten på jorden. Fra midten af 1930rne har ’den store skare’ da også vist sig, og i dag ser over to millioner mennesker frem til at tjene bestandig som Rigets jordiske undersåtter. De udgør kernen i ’den nye jord’, et retfærdigt samfund af mennesker der skal leve evigt under Jehova Guds suveræne herredømme. (Åb. 7:9, 10; 21:1, 3-5; 2 Pet. 3:13) Englene holder imidlertid stadig „jordens fire vinde“ fast. Hvorfor?
17. Hvad er grunden til at englene fortsat holder ’vindene’ tilbage?
17 Det kan kun være fordi Jehova har mere arbejde han vil have sine vidner til at gøre her på jorden. Der skal indsamles flere af ’den store skare’. Det at millioner af mennesker har overværet mindehøjtiden de senere år og at der sker en stadig vækst blandt Jehovas vidner i mange asiatiske lande, på øerne, og i de katolske lande i Europa, viser at indsamlingsarbejdet ikke er forbi. Det er nødvendigt at alle Jehovas tjenere koncentrerer sig om at udføre dette arbejde helt til afslutningen af den nuværende onde tingenes ordning. — Mark. 13:10; Ef. 5:15, 16.
18. (a) Hvilken sigtning synes at foregå nu? (b) Hvorfor bør vi nøje mærke os Paulus’ formaning i Andet Korinterbrev 13:5?
18 En anden ting er, at ligesom der foregik en omfattende sigtning af den salvede rest i tiåret efter 1914, ser det ud til at der nu foregår en sigtning af ’den store skare’; nogle der hævder at de hører til dér sigtes fra. Følgende ord af apostelen Paulus er højaktuelle for os alle sammen i denne kritiske tid. Han siger: „Bliv ved med at prøve jer selv om I er i troen, bliv ved med at prøve jer selv.“ (2 Kor. 13:5) Værdsætter vi virkelig vor indvielse til Jehova, selve det nære, fortrolige forhold vi har til ham og som vi har opnået i kraft af Jesu offer? Forstår vi at vi er ét med Faderen og Sønnen i det storslåede arbejde vi nyder den forret at tage del i her og nu? Tjener vi af oprigtig kærlighed til Jehova og vor næste? Eller har vi bare villet ’redde pelsen’ gennem Harmagedonslaget? Hvis vi hører til blandt ’den store skare’, vil vi så fortsat tjene Gud „dag og nat“ helt igennem den store trængsel? Eller vil vi slække på vores agtpågivenhed og lade Satan overliste os og få os til at gå op i fornøjelser, umoralitet eller livets bekymringer?
19. (a) Hvorfor kan vi være glade for at englene holder ’vindene’ fast endnu? (b) Hvordan kan vi, som antydet i Andet Korinterbrev 13:11, holde trit med Guds organisation i dag?
19 De fire engle vil ikke blive ved med at holde „jordens fire vinde“ fast. Vi kan være glade for at de gør det endnu; det giver millioner af mennesker mulighed for frelse. Men tiden er ved at løbe ud. Vi må holde os levende og vågne og hele tiden gå fremad med Guds organisation på jorden. Det er et stort gode at høre med til det eneste verdensomspændende broderskab der bevarer en indbyrdes fred og som i enhed priser Jehovas navn i disse alvorlige tider! Skal vi holde trit med Guds organisation må vi af og til korrigere vores personlige indstilling og vore synspunkter. Men lad os altid ydmygt være parate til at gøre det, så vi kan tjene med iver og glæde sammen med hele Guds folk. Som Paulus formanede: „Endelig, brødre, bliv ved med at glæde jer, at lade jer bringe i den rette tilstand, at lade jer trøste, at være enige, at holde fred; og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ — 2 Kor. 13:11.
[Illustration på side 10]
’De giver ikke agt’
Som det var i Noas og Lots dage er det også i dag: de fleste mennesker er så optaget af livets daglige gøremål at de slet ikke ænser tidens alvor