på selve det arbejde eller de opgaver de har, men nærmest bare „hænger i en klokkestreng“.

Hvorfor synes det ved nogle lejligheder som om tiden går meget hurtigt, mens den andre gange næsten slæber sig af sted? Det skyldes at vores tidsfornemmelse er knyttet til begivenheder. En periode med uvirksomhed virker længere end en periode med aktivitet, og jo mere interesseret vi er i det vi laver, jo hurtigere synes tiden at gå. Hvis en opgave keder os, synes tiden at gå alt for langsomt. Har du nogen sinde prøvet at sidde og vente på nogen? En indholdsløs time tilbragt på den måde virker endeløs — kun én begivenhed. Men forestil dig at du på den samme time skulle nå at udføre utallige opgaver, som for eksempel at tilberede et måltid til uventede gæster (skrælle kartofler, sætte en steg i ovnen, koge grøntsager, dække bord, fare igennem huset med en støveklud og gøre dig selv i stand)! Det ville virke som om den time fløj af sted med en hastighed hurtigere end lydens, fordi der var så mange begivenheder til at fylde den ud med.

Vores bevidsthed om fortiden, nutiden og fremtiden adskiller os fra dyrene. Dyr lever så at sige i et vedvarende nu, mens mennesket, skønt det lever i nuet, kan lære af tidligere erfaringer og derved forudse fremtidige behov. Og som årene går og vi samler os flere og flere erfaringer, synes tiden at flyve os forbi med stadig større fart. Når vi bliver ældre og bliver os vor egen dødelighed smerteligt bevidst, skulle vi da ikke tænke dybere over livet og hvordan vi lever det? — Salme 90:10.

Digteren Henry Austin Dobsons bemærkninger om tiden er sande:

„Du siger, tiden går? Ak nej!

Den står, men vi går bort.“

Men vil vi altid være dømt til at ’gå bort’? Ikke hvis vi ved nøjagtigt hvilken „tid“ det er. Vi mennesker kan beregne tiden, danne os teorier om tiden, nøjagtigt udmåle tiden; men ved vi hvilken tid det er, set fra Guds synspunkt? Hvor befinder vi os i forhold til hans tidsplan?

Holder Gud regnskab med tiden?

DA JEHOVA er alle tings Førsteårsag, har han også skabt tiden. Det lægger vi mærke til når vi læser Bibelens første bog. I Første Mosebog 1:1, 14 læser vi: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Derpå sagde Gud: ’Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år.’“

Således satte Jehova et gigantisk ur i bevægelse — jorden der drejer sig om sin akse, månen der kredser om jorden; begge roterer de om solen og giver os derved dage, måneder og årstider. Disse himmellegemer hjælper os til at holde rede på tiden, uden at vi derved bliver påført udgifter eller ansvar for deres drift og vedligeholdelse.

Hvorfor være tidsbevidst?

Jehova er tidsbevidst, og det er hans ønske at vi også er det. Vi er skabt til at være tidsbevidste. Men ikke alle Guds tjenere har brugt tiden klogt. Nogle har forsømt at lade sig lede af Guds hensigt, sådan som den er blevet kendt til hans fastsatte tid.

For eksempel havde Guds udvalgte folk i det syvende århundrede f.v.t. ingen undskyldning for ikke at vide hvilken tid de