Den rette forståelse af ordet „ånd“

GUDS skrevne ord, Bibelen, er en uudtømmelig visdomskilde, men man kan ikke få gavn af dens rige indhold medmindre man fordyber sig i studiet af den og søger efter en nøjagtig forståelse. Det er derfor klogt at følge det gode råd i Ordsprogenes bog 4:7: „Køb visdom for det bedste, du ejer, køb forstand for alt, hvad du har.“

Skal man have „forstand“ på Bibelens lære må man blandt andet undersøge de bibelske udtryks forskellige betydninger. Ordet „ånd“, som vi skal tale om her, har i hvert fald syv forskellige betydninger. Hvis ikke man er kendt med disse betydninger kan man ikke få nogen nøjagtig forståelse af de skriftsteder hvori ordet forekommer.

Både det hebraiske og det græske ord som på dansk er gengivet med „ånd“ rummer egentlig tanken om noget der kan sammenlignes med vinden, noget usynligt der er i besiddelse af kraft ligesom luft i bevægelse. Derfor kaldes Jehova Gud, Jesus Kristus og englene for ånder. De er usynlige for os mennesker, men deres styrke kan erkendes gennem de virkninger den fremkalder på jorden. I Johannes-evangeliet 4:24 læser vi at „Gud er ånd“, og i Første Korinterbrev 15:45 omtales Jesus Kristus som „en levendegørende ånd“. Om englene står der i Hebræerbrevet 1:7: „Sine engle gør han til vinde [Aander, Lindberg].“

Det hebraiske ord for „ånd“ er ru’ahh og det græske ord er pneu’ma. Nogle bibeloversættere gengiver det hebraiske ord n^eshamah’ med „ånd“ i Job 26:4 og Ordsprogene 20:27, men andre (f. eks. Lindberg) oversætter det korrekt med ordet „ånde“. Ordet n^eshamah’ anvendes i Første Mosebog 2:7 om den livsånde der blev indblæst i Adam ved hans skabelse. Det at ordet bruges her viser at det Gud blæste ind i Adams næsebor var bogstavelig ånde. Men den aktive livskraft Gud gav ham og som bevirkede at han blev sig sin eksistens bevidst, var hans ru’ahh eller ånd. Den aktive livskraft omtales ikke direkte i Første Mosebog 2:7, men den nævnes andre steder. — 1 Mos. 6:17; 7:22; Præd. 12:7.a

Ordet „ånd“ kan med andre ord betyde den livskraft eller det livsprincip som opretholdes i jordiske skabninger ved åndedrættet. I Jobs bog 27:3 anvendes ordet i denne betydning: „Saalænge jeg drager min Aande, og Guds Aand er i min Næse.“ (Lindberg) Her er ordet „Aande“ oversat fra det hebraiske n^eshamah’, der hentyder til det bogstavelige åndedræt, mens ordet „Aand“ er oversat fra ru’ahh, der i dette tilfælde betyder livskraft.

Somme tider hentydes der med ordet „ånd“ til et menneskes sindelag. Det er noget man ikke kan se, men det har synlige virkninger, idet det indvirker på menneskets ord og handlinger. I Salme 34:19 forekommer ordet „ånd“ meget tydeligt i betydningen „sindelag“: „Herren er nær hos dem som har et sønderbrutt hjerte, og han frelser dem som har en sønderknust ånd.“ (Den norske oversættelse af 1930) Når Guds ord får menneskene til at indse hvor alvorlige deres synder er, føler de sig sønderknust som en sten der har fået et sønderknusende hammerslag. De beder ydmygt om tilgivelse ligesom de mennesker Peter forkyndte for på Pinsedagen og om hvem der siges: „Da de hørte dette, stak det dem i hjertet.“ (Ap. G. 2:37) Udtrykket „sønderknust ånd“ anvendes med andre ord om sindelaget hos det menneske som er blevet sig sine synder og sit åndelige behov bevidst.

Ordet „ånd“ anvendes undertiden om sindstilstanden vrede. I Dommerbogen 9:23 beskrives vrede sindelag med udtrykket „en ond ånd“. Det hentyder til de alt andet end venlige følelser der opstod mellem Abimelek og Sikems borgere. Det samme sindelag omtales i Prædikerens bog 10:4: „Når en herskers vrede [ånd, AS] rejser sig mod dig, . . .“ I Ordsprogenes bog 25:28 siges det således: „Som åben by uden mur er en mand, der ikke kan styre sit sind [tvinge sin egen Aand, Kalkar; tvinge sin Heftighed, Lindberg].“

Ordet „ånd“ forekommer i en helt anden betydning i det første brev til Timoteus 4:1. Her leder det tanken hen på hvad man kunne kalde en inspireret udtalelse.b Det samme gælder det andet brev til tessalonikerne 2:2, hvor det græske ord pneu’ma forekommer og blandt andet i den autoriserede danske oversættelse gengives med „ånd“: „Lad jer ikke straks bringe fra besindelsen eller skræmme hverken ved nogen ånd [paastaaede ’aandelige Budskaber’, Schindler; gådefuld udtalelse, The New English Bible; åndelig åbenbaring, Weymouth], noget ord eller noget brev, der foregives at være fra os.“ Også her må ordets rette betydning være „inspireret udtalelse“, det udtryk der anvendes i New World Translation of the Holy Scriptures.

Den usynlige, energiladede kraft som Jehova Gud benytter sig af for at gennemføre sin vilje, omtales ofte som hans hellige ånd. Det var denne kraft der virkede ved skabelsen og som Første Mosebog 1:2 henviser til med ordene: „Guds Ånd svævede over vandene.“ Den samme kraft omtales i Jobs bog 33:4: „Guds Ånd har skabt mig.“ Man kan godt sige at det var Guds virkekraft der udførte skabelsen selv om Gud er Skaberen. Det svarer til at sige at det er elektriciteten der løfter en elevator selv om en motor gør det egentlige arbejde.

De mirakler Jesus Kristus udførte mens han levede på jorden, udførte han ved hjælp af Guds ånd eller virkekraft. „Men hvis det er ved Guds Ånd, jeg uddriver onde ånder, så er jo Guds rige kommet til jer.“ (Matt. 12:28) Det var den samme virkekraft der gav Samson kræfter til at udføre sine forbavsende bedrifter, som dengang han slog tusind mand ihjel med en æselkæbe og dengang han bar en byport op på et bjerg. (Dom. 15:14, 15; 16:3) Guds virkekraft fik andre mænd, for eksempel Johannes Døbers fader, til at profetere. (Luk. 1:67) Den blev udgydt over 120 disciple på Pinsedagen og bevirkede at de kunne tale i fremmede tungemål, helbrede syge og oprejse døde. Guds ånd blev udgydt over dem, idet han døbte dem med den. (Ap. G. 2:17) Det fremgår heraf at ordet „ånd“ hyppigt bruges som betegnelse for Guds vældige usynlige virkekraft når den er i aktion for at gennemføre hans vilje.

Vi er blevet klar over at ordet „ånd“ har mindst syv forskellige betydninger. Ordet anvendes om Jehova Gud, om Jesus Kristus, om englene, om de jordiske skabningers livskraft, om sindelaget, om inspirerede udtalelser og om Guds virkekraft. Hvis du har disse betydninger i tanke når du læser i Bibelen, vil du kunne læse mange af dens passager med større forståelse. Den visdom du kan tilegne dig ved et omhyggeligt studium af Guds ord åbner vejen til mange velsignelser i tjenesten for Gud, den vej som fører til det evige liv. — Matt. 7:14.

[Fodnoter]