Drager du nytte af vejledning?

„VI FEJLER alle mange gange.“ (Jak. 3:2) Du vil uden tvivl nikke bekræftende til denne bibelske sandhed. Alle mennesker har nu og da brug for at blive vejledt eller korrigeret. Men hvordan reagerer de fleste på vejledning? Drager de nytte af den? Gør du?

Du har sikkert lagt mærke til at mange er tilbøjelige til at skyde skylden for deres fejltagelser over på andre. Det er ikke noget nyt. Allerede det første menneskepar, Adam og Eva, reagerede på denne måde da Gud gik i rette med dem fordi de ulydigt havde spist af den forbudte frugt. Vi læser:

„Adam svarede: ’Kvinden, som du satte ved min side, gav mig af træet, og så spiste jeg.’ Da sagde Gud [Jehova] til kvinden: ’Hvad har du gjort!’ Kvinden svarede: ’Slangen forførte mig, og så spiste jeg.’“ — 1 Mos. 3:12, 13.

Ved at lægge skylden for sit fejltrin over på „kvinden, som du satte ved min side“, antydede Adam endog at fejlen var Guds. Deres forsøg på at retfærdiggøre sig gavnede dem imidlertid ikke, for Gud drev dem begge ud af Edens have, og til sidst døde de, i overensstemmelse med Guds dom. (1 Mos. 2:16, 17; 3:23, 24; 5:5) Senere erklærede Jehova: „Jeg lader ikke den skyldige have Ret.“ (2 Mos. 23:7, overs. af 1871) Man kan aldrig få en forkert adfærd til at se rigtig ud i Guds øjne.

„Den første forudsætning for tilgivelse“

Derimod er der store fordele ved at tage imod vejledning og rette en uret adfærd. Her har vi et eksempel i David, der begik alvorlige overtrædelser af Guds lov. Ikke alene begik han ægteskabsbrud med Batseba, en anden mands hustru, men han søgte også at dække over sin umoralske handling ved at sørge for at Batsebas mand blev dræbt i kamp. (2 Sam. 11:1-27) Ved profeten Natan satte Gud ham strengt i rette for dette og forudsagde ulykke for hans hus. Men Bibelen beretter videre: „Da sagde David til Natan: ’Jeg har syndet mod [Jehova]!’ Og Natan sagde til David: ’Så har [Jehova] også tilgivet dig din synd; du skal ikke dø.’“ — 2 Sam. 12:1-13.

Om denne hændelse skrev David senere: „Min synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min skyld; jeg sagde: ’Mine overtrædelser vil jeg bekende for [Jehova]!’ Da tilgav du mig min syndeskyld.“ (Sl. 32:5) The Soncino Books of the Bible siger herom: „Han oplyste ikke Gud om noget, for Gud vidste hvad han havde gjort; ved at indrømme det over for Ham indrømmede han det over for sig selv. Det er formålet med bekendelse og den første forudsætning for tilgivelse. . . . Da synderen havde gjort sin del, var Gud rede til at gøre sin og tilgive ham.“ David drog i sandhed nytte af retledningen ved at give agt på den! Drager du også nytte af retledning?

Når der ikke overtrædes nogen lov

Hvad nu hvis du bliver vejledt i forbindelse med en handling som ikke direkte er en overtrædelse af nogen lov? Skal du da mene at ’det er din egen sag’ og at ’det ikke kommer andre ved’? Om et tilfælde af netop den art skrev apostelen Paulus:

„Alt det der bliver solgt på kødtorvet kan I spise uden at stille spørgsmål af hensyn til jeres samvittighed . . . Hvis nogen af de ikke-troende [hedninger] indbyder jer [til et måltid] og I gerne vil gå, så spis alt hvad der bliver sat frem for jer, uden at stille spørgsmål af hensyn til jeres samvittighed.

Men hvis nogen skulle sige til jer: ’Dette er noget der har været bragt som offer,’ så spis ikke, af hensyn til den der oplyste det og af hensyn til samvittigheden. ’Samvittigheden’, siger jeg, ikke din egen, men den andens.“ — 1 Kor. 10:25-29.

Forstod du grundprincippet i apostelens vejledning? Hver enkelt kristen må respektere andres samvittighed. I værket Word Pictures in the New Testament finder vi følgende iagttagelse:

„Paulus sætter behændigt sig selv i den stærke broders sted, den broder der ved et sådant gæstebud forventes at indrette sin samvittighed efter den svage broder der udtaler sig om et bestemt stykke kød. Det er en begrænsning af den personlige frihed i den svage broders interesse. To personligheder støder sammen. Det eneste fornuftige er kærlighed, som opbygger ([1 Kor.] 8:2 og hele kapitel 13).“

Ville du drage nytte af en tilsvarende vejledning i dag? Maden ville måske ikke give anledning til samvittighedsspørgsmål dér hvor du bor. Men hvordan så med frisure, klædedragt eller former for underholdning? Hvis nogen forklarede dig at dit valg i en af disse retninger bekymrede en kristen trosfælles samvittighed, ville du da drage nytte af vejledningen og i kærlighed acceptere ’en begrænsning af din personlige frihed’?

En hindring for at drage nytte af vejledning

Hvordan reagerer du hvis en eller anden påpeger en fejl du har gjort eller foreslår at du forbedrer et eller andet i forbindelse med din livsførelse? Hvad gør du hvis den der giver vejledningen, er yngre eller mindre erfaren end du selv, eller er din underordnede på din arbejdsplads? Føler du en pludselig modvilje der hindrer dig i at drage nytte af et godt råd? Hvad er årsagen?

Årsagen er den menneskelige tilbøjelighed der omtales i Romerbrevet 12:3: „[Jeg siger] til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke.“ Grunden er stolthed, det vil sige overdreven selvfølelse eller en uberettiget følelse af overlegenhed over andre. Hvordan får man bugt med denne hindring?

Den første betingelse er at man accepterer sandheden i Romerbrevet 3:23: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ Anerkender du dette? Du er måske hurtig til at svare ja, men viser du i din adfærd at du virkelig mener det? Ikke hvis du giver andre det indtryk at du tror du „altid har ret“, idet du lader hånt om god vejledning.

Tænk også på de sørgelige følger det kan få for en hvis man stolt afviser vejledning og tilrettevisning. Man kan for eksempel blive temmelig ensom, for hvem har lyst til at være sammen med en der ikke kan indrømme sine fejl? Men endnu værre er det at Skaberen erklærer: „Jeg hader hovmod og stolthed.“ (Ordsp. 8:13) En stolt indstilling skader ens forhold til Jehova. Den kan derfor aldrig føre til noget godt. „Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen.“ — Ordsp. 16:18.

Derimod er „tugtens revselse livets vej“. (Ordsp. 6:23) Den der tager imod vejledning bevarer et godt forhold til andre, også til Skaberen. Han hæmmes ikke af en kortsynet indstilling. Han får ikke alene personlig gavn af andres meninger og iagttagelser, men afspejler derved også fordelene ved at have et bredere syn på tingene. Vejledning er afgjort til stor nytte. Spørgsmålet er blot: Drager du nytte af vejledning?