en uddannelse. Men en højere uddannelse var heller ikke noget plus i Guds øjne, for de lærde manglede tit ydmyghed og bekæmpede Jesus, som vi ser det i tilfældet med de skriftkloge og farisæerne.

Lad ikke manglende skoleuddannelse hindre dig i at være med i forkyndelsen. Den bedste forkynder der nogen sinde har betrådt denne jord havde ikke en eneste eksamen fra en højere læreanstalt! Jesus havde fået sin undervisning af Gud gennem hans ord, den bedste undervisning der findes. Det er den undervisning du har brug for. Har du en god uddannelse og bruger du den med fordel i tjenesten er det udmærket, men tro ikke at den er en betingelse for at være en Guds tjener.

På den anden side behøver ingen indviet Guds tjener mene at hans bibelkundskab er for ringe og at han derfor endnu ikke kan tage forkyndeelsen op. Alene det

mens han gav sig til kende for sine brødre. Men lad os se på den anden del af dramaet, Jakob, som venter derhjemme.

24. Hvordan reagerede Jakob da han hørte nyheden om Josef, og hvad viser hans reaktion?

²⁴ Vi kan forestille os den gamle fader der bekymret venter og spekulerer mens dagene og ugerne går. Skal han nogen sinde se sin elskede Benjamin igen? Skal han miste ham, som han mistede Josef? Langt om længe får han at vide at hans sønner er i sigte og snart vil ankomme. Han venter i sit telt. Vi kan se scenen for os. Han hilser sine sønner velkommen, den ene efter den anden, men den yngste, Benjamin, får en særlig hjertelig velkomst. Men hvad er det de siger? Den betroede mand dernede i Ægypten var ingen anden end Josef? Umuligt! Hvis det var rigtigt ville Josef i hvert fald have sendt et livstegn for længe siden. Sådan har Jakob sandsynligvis tænkt. Men hans sønner opfordrer ham til at komme og se hvad de har med hjem, så det må han gøre. Med tungt hjerte går han ud og tager et overblik over alle fødevarerne og det øvrige gods, for ikke at tale om alt det sølv og de smukke klæder Benjamin har fået. Men da han ser den vogn som specielt er sendt for at hente ham ned til Ægypten, da er sagen klar! Vognen er så luksuriøs og bekvem, netop det der skal til! Den er ikke alene et synligt forbindelsesled men det synlige transportmiddel der kan bringe ham til hans længe savnede Josef. Jakob griber fat i vognen; overbevist og fuldstændig overvældet udbryder han: „Det er stort, min søn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!“ — 1 Mos. 45:25-28.

25. (a) Hvad røber alt dette om Jehova? (b) Hvordan kan vi vise at vi virkelig er hans børn? (c) Hvilken mulighed er stadig åben for dem der er faret vild?

²⁵ Jakob føler akkurat som faderen i Jesu lignelse: han glæder sig over sin søn der „var død, men er blevet levende, og var fortabt, men er fundet igen“. (Luk. 15:32) Josef var naturligvis ikke faret vild, som den fortabte søn, men det væsentlige her er den inderlige faderkærlighed der blev vist i begge tilfælde. Han der lod alt dette ske og lod det nedskrive i sit ord må i sandhed selv eje et hjerte der er større og langt kærligere end vi så det hos dem der blot var forbilleder. Hvis vi virkelig er Jehovas børn vil vi ønske at genspejle hans herlighed, og vise den samme kærlighed, tålmodighed og barmhjertighed som han. Vi vil benytte enhver lejlighed til at efterligne vor Fader i himmelen. (2 Kor. 3:18, NW) Skulle du imidlertid være faret vild, kan du afgjort ikke gøre noget bedre end at vende dig til ham og følge hans kærlige opfordring og tilskyndelse. Er du ikke enig med os? Ville det ikke være godt om du kunne regnes med blandt dem til hvem Peter skrev „I var vildfarende som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand“? — 1 Pet. 2:25.