„kirkefædrene“ ikke troede at ordet „klippe“ henviste til Peter. Af femogfirs kirkeledere hævdede kun sytten at Peter var den klippe Kristus byggede sin kirke på, mens fireogfyrre holdt på at klippen var den sandhed Peter havde udtalt og seksten mente at klippen var Jesus selv. Så ikke alene er den romersk-katolske kirke i modstrid med apostelen Peter, der, som vist ved hans ord i 1 Peter 2:4-7, lærte at Kristus er grundstenen, men den er også i modstrid med den mand som den har „helgenkåret“ og ærer som „St. Augustin“, og med andre af sine „kirkefædre“.

Hvis Peter havde været lederen af kirken eller menigheden i det første århundrede, ville apostlene og de andre disciple have tilskrevet Peter en fremtrædende stilling i lighed med den paven besidder i dag. Men ingen steder læser vi at apostlene eller andre disciple giver Peter en sådan ære. Peter nævner intetsteds noget om at han er pave, og hverken Paulus eller nogen af de andre bibelskribenter siger noget om at Peter har en særlig forrang. Da apostlene og andre „ældste“ var forsamlet i Jerusalem for at drøfte spørgsmålet om omskærelsen, var det ikke Peter men disciplen Jakob der til slut opsummerede det hele. (Ap. G. 15:12-21) Hvis Peter havde været den øverste og havde været indsat i Kristi sted, ville det afgjort have været ham som havde opsummeret det; men det gjorde han ikke.

Det er indlysende at Peter ikke var den kristne menigheds overhoved. Menigheden har ikke ham som hovedhjørnesten men er opbygget på Jesus Kristus selv, Guds syndfri søn. — Hebr. 7:26.

Den kristne menighed i det første århundrede hævdede ikke at Peter var den klippemasse som kirken blev bygget på, og det gjorde de første „kirkefædre“ heller ikke. Klippemassen er nemlig ingen anden end Jesus Kristus, og ve den der prøver at lægge nogen anden grundvold: „Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus.“ — 1 Kor. 3:11.

Spørgsmål fra læserne

● Vagttårnets litteratur siger at Isak var fem år da han blev vænnet fra. Hvormed begrunder man dette? — H. S., De forenede Stater.

Skønt Bibelen ikke specielt nævner hvor gammel Isak var da han blev vænnet fra, kan vi ikke des mindre konstatere dette ved hjælp af Bibelens beretninger om visse begivenheder. Som vi læser i Apostlenes Gerninger 7:6, 7 sagde Stefanus: „Således talte Gud: ’Hans [Abrahams] afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget, og dér skal de gøre dem til trælle og mishandle dem i 400 år.’“ — 1 Mos. 15:13.

Hvad ville der ske ved udløbet af denne tidsperiode? Første Mosebog 15:14 svarer: „Dog vil jeg også dømme det folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget gods.“ Gud eksekverede sine domme over Ægypten i form af ti plager, og derpå drog israelitterne belæsset med ægypternes kostbarheder ud af landet, gik over Det røde Hav og satte kursen mod Sinaj bjerg, hvor de samledes for at tilbede Jehova. — 2 Mos. 7:4, 5; 12:35, 36.

Som vist i den kronologiske oversigt på siderne 320 og 321 i Vagttårnet 1951 og i bogen „Nye Himle og En Ny Jord“ fandt denne udfrielse fra ægyptisk trældom sted i 1513 f. Kr. Eftersom den markerer afslutningen på de fire hundrede års mishandling må denne periode være begyndt i 1913 f. Kr. Ifølge den samme kronologi var Isak fem år på dette tidspunkt.

Det var blevet forudsagt at Abrahams afkom skulle bo som fremmede i et land der ikke var deres eget. Dette gik i opfyldelse fra Isaks fødsel, for hans fader havde forladt sit hjem i Ur og boede som fremmed i det sydlige Palæstina. Ligeledes var det blevet forudsagt at dette afkom skulle komme i trældom, men det kunne ikke siges om deres forhold i den tid de boede som fremmede i Palæstina. Først i 1750 f. Kr. blev Josef af sine brødre solgt som træl og ført til Ægypten, for senere at blive landets førsteminister. Da tiden så var inde blev hans efterkommere tillige med talrige efterkommere af