under forfølgelse og at Gud ikke vil tillade at han fristes over evne men vil skabe en vej ud af fristelsen eller prøvelsen så han kan stå den igennem. (2 Kor. 4:9, 10; 1 Kor. 10:13) For nogle kan denne vej ud af prøvelsen betyde trofasthed til døden, men Jehova vil give dem den fornødne styrke til endog at udholde så svær en prøve. Ved at gøre Jehova til sin tilflugt vil den kristne finde styrke i nødens stund. Opstandelseshåbet og løftet om evigt liv er trosstyrkende. Det var det for Jesus, og det vil det være for alle som sætter deres lid til Jehova: „Jesus . . . som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.“ (Hebr. 12:2) Hold dig altid Jehovas løfter for øje, så du kan gøre det samme. — Nah. 1:7; Ordsp. 18:10.

25. Hvad kan den der bevarer sin integritet lykkeligt se frem til?

²⁵ Forfølgelsens trængsler varer blot en kort tid og kan slet ikke sammenlignes med den belønning Jehova lover. Paulus sagde: „Jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os.“ For trængselen „virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os“. (Rom. 8:18; 2 Kor. 4:17) Hold derfor ud under alle prøvelser, du hvis forret det er at lide for retfærdigheds skyld, for din belønning er i sandhed stor! „Salig [lykkelig, NW] den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ (Jak. 1:12; Åb. 2:10) Måtte det blive din lykke at opnå denne belønning.

Apostelen som blev en tyv

Denne artikel er særlig lagt an på at forældre kan læse den med deres børn

ER DET sket at nogen har stjålet noget fra dig? Hvordan følte du det? Den der stjal fra dig var en tyv, og ingen synes om en tyv.

Ved du at en af Jesu apostle blev en tyv? Hans navn var Judas Iskariot.

Judas vidste godt hvad der var rigtigt og hvad der var forkert, for han havde kendt Guds lov lige siden han var dreng. Han vidste at Gud engang havde talt fra himmelen med høj røst og sagt til sit folk: „Du må ikke stjæle!“ Judas vidste at Guds lov havde ret. — 2 Mos. 20:15.

Da han blev voksen traf han den store Lærer. Judas syntes godt om det Jesus sagde. Han blev en af Jesu disciple. Senere udvalgte Jesus endda Judas til at blive en af sine tolv apostle.

Jesus og hans apostle tilbragte megen tid sammen. De rejste sammen. De spiste sammen. Og de penge de skulle bruge, blev opbevaret i en kasse. Jesus gav Judas kassen for at han skulle passe på den.

Pengene tilhørte naturligvis ikke Judas. Det var Jesus som fortalte ham hvad de skulle bruges til. Men ved du hvad Judas gjorde da der var gået et stykke tid? Han begyndte at tage penge fra kassen uden at have fået lov. Han plejede at tage af den når ingen så det. Han blev en tyv. Det blev sådan at han hele tiden tænkte på penge. Han prøvede at finde ud af hvordan han kunne få flere.

En dag var der en kvinde som brugte en meget kostbar salve til at gnide Jesu fødder med for at han skulle føle sig godt tilpas. Men Judas kom med indvendinger. Han sagde at salven burde have været solgt så de kunne få flere penge at give til de fattige. I virkeligheden ville han