Lær Bibelen at kende
LYKKELIG den der har en bibel! Endnu lykkeligere den der ved noget om den — hvornår, hvorfor, hvordan og af hvem den er skrevet. Størst glæde og gavn får dog den der læser og forstår denne den vigtigste af alle bøger.
Denne bøgernes Bog er den ældste bog der findes. Den har fået større udbredelse end nogen anden bog, og den er stadig „verdens bestseller“. Ingen anden bog er blevet oversat til så mange sprog som den; over 1300 — flere end de fleste mennesker nogen sinde har hørt om. Bibelen er i virkeligheden et helt bibliotek, bestående af seksogtres små bøger. Den engelske King James-oversættelse indeholder 1189 kapitler, 31.173 vers og 773.746 ord.
Men det der gør Bibelen enestående er dens guddommelige oprindelse — den er Jehovas inspirerede ord, givet til vejledning for menneskene. Alligevel er Bibelen blevet bekæmpet af flere fjender end nogen anden bog: At Bibelen er blevet bevaret til trods for at fjenderne har gjort sig enhver tænkelig anstrengelse for at ødelægge den, er et af de stærkeste beviser på at den er Jehovas bog, som der står skrevet: „Græsset visner, og blomsterne falder; men Herrens ord bliver evindelig.“ — 1 Pet. 1:24, 25.
Én forfatter — mange skribenter
De der har skrevet Bibelen har ikke forfattet den. En forfatter kan godt diktere indholdet af sin bog til nogle sekretærer, som så udfører det egentlige skrivearbejde. Det er sådan det er gået til med Bibelen. Dens oprindelse tilskrives med rette Jehova Gud, som ved hjælp af sin hellige ånd inspirerede cirka fyrre mennesker der som sekretærer skrev oplysningerne ned. „Hele Skriften er inspireret af Gud,“ og det indbefatter hvad apostlene har skrevet, foruden „de øvrige skrifter“. (2 Tim. 3:16, NW; 2 Pet. 3:15, 16) Da Paulus skrev dette til Timoteus benyttede han det græske ord theoʹ pneustos, som bogstaveligt betyder „gud-indåndet“. Når Guds ånd eller usynlige virkekraft påvirkede bibelskribenterne så de kunne skrive det de fik dikteret, var det altså som om Gud åndede på dem for at sætte dem i stand til at klare opgaven. Som Peter skriver: „Aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.“ — 2 Pet. 1:21; Joh. 20:21, 22.
Guds usynlige, hellige ånd omtales også symbolsk som hans „finger“. Da nogle mænd så Moses gøre et overnaturligt tegn, udbrød de således: „Det er Guds finger!“ (2 Mos. 8:18, 19; sammenlign med Jesu ord i Mattæus 12:22, 28 og Lukas 11:20.) Det var også „Guds finger“, Guds virkekraft, som udhuggede de ti bud i stentavlerne. — 2 Mos. 31:18; 5 Mos. 9:10.
Det var en let sag for Jehova at udtage mænd blandt hyrder, landmænd, fiskere og teltmagere, eller at vælge en præst, en konge, en profet, en læge eller en tolder, til at skrive hvad han dikterede. Om skribenterne var oplært ved Faraos hof eller blot var „ulærde mænd og lægfolk“ hvad skoleuddannelse angår, betød ikke noget for den store Forfatter. (Ap. G. 7:22; 4:13) I nogle tilfælde gentog disse Guds mænd simpelt hen ordret hvad Jehova pålagde dem at skrive, men andre gange indplantede Guds virkekraft det guddommelige budskab i deres sind og lod dem så selv udtrykke det i ord. Dette har smykket Bibelens sider med en levende variation af stilarter og litterære former — sange, bønner, prosa, poesi — mens det samme tema samtidig er blevet bevaret som en rød tråd gennem hele bogen.
Bibelen, som altså giver udtryk for Jehovas tanker og hensigter, overgår langt hvad mennesker kan forfatte. Den er skrevet i et enkelt og letforståeligt sprog som kan oversættes til praktisk talt ethvert tungemål. Lærde beundrer den som et mesterstykke bestående af enkle og dog magtfulde, beskrivende ord som „Gud“, „menneske“, „liv“, „død“, „ild“, „is“, „synge“, „græde“, „standse“ og „løbe“.
Noget andet ved Bibelen som bevidner at den kun har én forfatter, er den systematiske orden der præger hele bogen. Den er ikke et sammensurium af småskrifter som ingen forbindelse har med hinanden. Nej, der består en nøje sammenhæng mellem de mange forskellige emner den behandler; den er præget af harmoni ligesom sin Forfatter, Skaberen. Hele vejen igennem handler Bibelen om mennesker der er organiseret i samfund, enten de patriarkalske familier, Israels folk, det davidiske rige eller den kristne menighed.
Lær den at kende fra Første Mosebog til Åbenbaringen
Nogle tror måske at det er svært at lære hvor de forskellige bøger findes i Bibelen, eller hvem der har skrevet dem. Men det er faktisk temmelig nemt. Det er det fordi Bibelens bøger i de almindeligste udgaver er arrangeret i følgende, ret systematiske, rækkefølge:
De første tre fjerdedele af Bibelen, de niogtredive bøger fra Første Mosebog til Malakias’ bog („Det gamle Testamente“), benævnes passende som „De hebraiske Skrifter“, eftersom størstedelen af dem oprindelig blev skrevet på hebraisk. De kan opdeles på denne måde: 1) De historiske bøger (sytten), fra Første Mosebog til Esters bog; 2) de poetiske bøger (fem), fra Jobs bog til Højsangen; og 3) de profetiske bøger (sytten), fra Esajas til Malakias. Dette er kun en generel inddeling, for i hver gruppe findes der passager af de to andre kategorier.
I den historiske del skrev Moses de fem første bøger (Første, Anden, Tredje, Fjerde og Femte Mosebog), som undertiden kaldes Pentateuken, hvilket betyder „fembogen“. Efter disse bøger kommer Josuas bog, Dommerbogen, Ruts bog, Første og Anden Samuelsbog, Første og Anden Kongebog, Første og Anden Krønikebog, Ezras bog, Nehemias’ bog og Esters bog, i alt sytten. De fem poetiske bøger omfatter Jobs bog, Salmerne, Ordsprogene, Prædikerens bog og Højsangen. De sytten bøger i den profetiske del er bøgerne af de „store“ profeter, Esajas, Jeremias (som også skrev Klagesangene), Ezekiel og Daniel, og bøgerne af de tolv „små“ profeter, Hoseas, Joel, Amos, Obadias, Jonas, Mika, Nahum, Habakkuk, Zefanias, Haggaj, Zakarias og Malakias.
De sidste syvogtyve bøger i Bibelen, fra Mattæus til Åbenbaringen („Det nye Testamente“), blev skrevet på græsk og kaldes derfor „De kristne græske Skrifter“. De er også ordnet i logisk rækkefølge efter indhold: 1) Fem historiske bøger: evangelierne (Mattæus, Markus, Lukas og Johannes) og Apostlenes Gerninger; 2) enogtyve breve eller epistler; og 3) Åbenbaringen. De enogtyve breve omfatter fjorten af Paulus (Romerbrevet, Første og Andet Korinterbrev, Galaterbrevet, Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet, Første og Andet Tessalonikerbrev, Første og Andet Timoteusbrev, brevet til Titus, brevet til Filemon og Hebræerbrevet) og — syv andre breve som har navn efter skribenterne (Jakobs brev, Peters første og andet brev, Johannes’ første, andet og tredje brev, og Judas’ brev).
Læg mærke til at ingen af de såkaldte apokryfiske bøger, de bøger der er af tvivlsom oprindelse, er medtaget i denne fortegnelse over inspirerede bøger. Når man sammenligner Bibelens seksogtres bøger med de apokryfiske skrifter, vil man forstå hvorfor disse er udeladt. De indeholder ingen pålidelige kendetegn på guddommelig inspiration. En bog bliver ikke kanonisk fordi den er gammel, æret af mange, eller accepteret af et eller andet råd, en komité eller et samfund. Ikke-inspirerede menneskers udtalelser har kun værdi som vidnesbyrd om hvad Gud selv i forvejen har sagt god for, værnet om og beskyttet som kanonisk.
Det mest afgørende bevis for at De hebraiske Skrifters niogtredive bøger er kanoniske, er Jesu Kristi og de kristne bibelskribenters uomtvistelige ord. Jesus, for eksempel, klagede ikke over at apokryferne manglede i den hebraiske kanon, hvilket han bestemt ville have gjort hvis nogen havde ’trukket noget fra’ Guds inspirerede ord. (5 Mos. 4:2; Åb. 22:18, 19) Nej, han accepterede den hebraiske kanon som den var på hans tid. — Luk. 24:44.
Ingen anden bog har været under udarbejdelse så længe som Bibelen. Moses begyndte at skrive i 1513 f.v.t., og efter ham, i de følgende tusind år eller mere, bidrog omkring tredive andre skribenter og samlere (deriblandt Josua, Samuel, David, Salomon, Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel, Ezra og Nehemias) til den hebraiske kanons fuldførelse. Nehemias’ bog og Malakias’ bog blev fuldført på et tidspunkt efter 443 f.v.t. Så blev der ikke skrevet noget til Bibelen i næsten 500 år, før apostelen Mattæus skrev sin historiske evangelieberetning. Næsten tres år senere, omkring år 98, blev Bibelens kanon fuldendt af Johannes, den sidste af apostlene. Det vil sige at der i alt gik cirka 1610 år med at skrive Bibelen. Det bør også nævnes at alle bibelskribenterne var hebræere, efterkommere af Abraham, for det var dem der havde „fået Guds ord betroet“. — Rom. 3:2.
Hvordan den er blevet bevaret
Så vidt man ved eksisterer ingen af de originale manuskripter til Bibelen mere, men Jehova har sørget for at der er foretaget afskrifter og oversættelser af dem. Det første værk af betydning der er blevet oversat til et andet sprog, er netop De hebraiske Skrifter. I dag findes der over 1700 håndskrevne eksemplarer af De hebraiske Skrifter på forskellige sprog, og det ældste af dem er fra det andet og det første århundrede f.v.t. De fleste af disse manuskripter er lavet af professionelle afskrivere som var stolte af den nøjagtighed hvormed de udførte deres arbejde. Ezra var netop en sådan afskriver, „han var skriftlærd, hjemme i Mose lov, som [Jehova], Israels Gud, havde givet“. (Ezra 7:6) Der findes desuden over 13.600 papyrus- og pergamentmanuskripter til De kristne græske Skrifter eller dele deraf, og de stammer fra det andet til det femtende århundrede.
Over nitten hundrede år efter Ezras tid blev bogtrykkerkunsten opfundet i Tyskland. Det er interessant at den første bog der forlod Gutenbergs presse, var Bibelen. Trykpressen åbnede i sandhed sluserne for mangfoldiggørelsen af Bibelen på den jævne mands sprog, med det resultat at denne bøgernes Bog i dag er uddelt i henved tre milliarder eksemplarer.
Denne fænomenale udbredelse har måttet trodse den mest ondsindede modstand fra mange sider, selv fra paver og kirkemøder, som med trusler om død og ekskommunikation forbød folk at læse i Bibelen. Op gennem århundrederne har Bibelens kamp for at bestå kostet tusinder af bibeltroende mennesker livet, mens tusinder af bibler samtidig blev brændt på bålet af de uvidende og intolerante. Alene dette bør indgive en ønsket om at vide hvad denne bog indeholder, denne bog som ikke alene har mødt fanatisk modstand, men også har fået mange til villigt at gå i døden for at Guds ord kunne fortsætte sin eksistens.
Bibelens indhold, kort fortalt
Ingen anden bog blotlægger fortiden, forklarer nutiden og forudsiger fremtiden som Bibelen. Når alt kommer til alt er det jo også kun Gud der fra begyndelsen kender enden og som kan oplyse os om disse ting. (Es. 46:10) Bibelen begynder med en kort skildring af jordens beredelse som et hjem for plante- og dyrelivet, og beretter derpå mere detaljeret om hvordan manden og kvinden blev skabt i deres paradis i Eden. (Første Mosebog, kapitlerne 1 og 2) I det tredje kapitel fortælles der om synden og ulydigheden, domfældelsen, dødsstraffen, og profetien om ’kvindens sæd’, som har nøje forbindelse med hovedtemaet i hele Bibelen, nemlig helligelsen og ophøjelsen af Jehovas ord og navn. — 1 Mos. 3:15.
Over to tusind år senere blev dette løfte om en „sæd“ gentaget for Abraham. (1 Mos. 22:18) Så gik der omkring otte hundrede år, og håbet om den lovede „sæd“ blev styrket ved den forsikring der blev givet kong David. (2 Sam. 7:12, 16) Elleve hundrede år efter dette tidspunkt (nu over 4000 år efter profetien i Eden) fremstod den lovede sæd, Jesus Kristus. (Luk. 1:31-33; 3:21-23; Gal. 3:16) Dræbt, eller ’hugget i hælen’, af slangen Satan tilvejebragte Jesus genløsningsbetalingen for menneskeheden, og blev derpå oprejst for at vente til den fastsatte tid da han skal udslette Satan for evigt. I Bibelens sidste bog når det storslåede tema fra den første bog derpå sit strålende højdepunkt — Guds sejrende rige genopretter det paradis der gik tabt. — Åb. 11:15; 12:1-12, 17; 19:11-16; 20:1-3, 7-10; 21:1-5; 22:3-5.
Havde det ikke været for Bibelen vidste vi intet om det store stridsspørgsmål der blev rejst i Eden, og som forklarer hvorfor Gud har tilladt det onde at eksistere i næsten 6000 år. Uden Bibelen ville vi heller ikke vide noget om Jehova; vi ville ikke engang kende hans navn, som forekommer 7199 gange i New World Translation, den forkortede form „Jah“ ikke medregnet. Uden Bibelen ville vi ikke vide noget om Kristi genløsningsoffer, om Harmagedons nærhed, eller om de krav man må opfylde for at opnå det evige liv i eller under Guds rige. — Joh. 3:16, 36; 17:3.
Jo bedre man lærer Bibelen at kende, jo mere vil man forstå at den har stor praktisk betydning i denne „endens tid“. Den giver gode råd om hvordan man kan forny sit sind og sin personlighed så man ikke lader sig forme efter den nuværende tingenes ordning som snart vil blive udslettet. (Rom. 12:2; Ef. 4:23, 24; Fil. 2:5-8; Kol. 3:5-10) Man kan ved hjælp af Bibelen lære at leve nu som man nødvendigvis må leve under Guds riges styre hvis man vil opnå livet der. Man kan lære at opdyrke frugten af Guds ånd — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Gal. 5:22, 23, NW; Kol. 3:12-14.
Så fuldstændig er Bibelens lovkodeks at den let kunne tjene som lovsamling for en hel nation. Når folk følger Bibelen vil de nemlig alle være forpligtede til at elske, tilbede og adlyde Jehova, og de vil alle øve retfærdighed mod, nære kærlighed til og vise omsorg for deres næste. Alle vil også være flittige og arbejdsomme. Resultatet? Ingen drukkenskab, ingen selviskhed, ingen utugt! Ingen der lyver, ingen der stjæler, ingen der bedrager! Ingen krige og intet myrderi! Hvor vidunderligt og også praktisk at leve på den måde, selv nu i denne fjendske verden som er splittet af had og voldsomme følelser! Jesus sammenfattede alle Bibelens love i to store bud: elsk Gud og elsk din næste. Kærlighed er opfyldelsen af alle Guds love. — Matt. 22:37-40; Rom. 13:9, 10.
Lær Bibelen at kende ved at læse den
Med en så ophøjet Forfatter, og med et indhold af så enestående betydning, er Bibelen i sandhed en af de bedste venner man kan have. Som Abraham Lincoln sagde: „Jeg tror at Bibelen er den bedste gave Gud nogen sinde har givet menneskene.“ Eller med Patrick Henrys ord: „Bibelen alene er lige så meget værd som alle andre bøger der nogen sinde er blevet trykt.“ Den amerikanske forfatter og professor Henry van Dyke beskrev Bibelen på denne måde:
„Født i Østen og klædt i orientalsk skikkelse og billedsprog betræder Bibelen hjemmevant alverdens veje og går ind i land efter land for at finde sine egne overalt. Den har lært at tale på hundreder af sprog til menneskers hjerter. Børn lytter til dens fortællinger med undren og glæde, og vise mænd grunder over dem som livets lignelser. De onde og de stolte skælver ved dens advarsler, men til de sårede og angrende taler den med en moders røst. Den er blevet knyttet til vore inderligste længsler sådan at Kærlighed, Venskab, Sympati, Hengivenhed, Minder og Håb ifører sig dens skattede tales smukke klædning: Ingen som ejer denne skat er fattig og forladt.“
Hvordan stiller De Dem? Hvis De også skal sætte Bibelen højere end alle andre bøger, må De selv læse og studere den. Jehovas vidner vil være glade for at vise Dem hvordan man kan studere den systematisk, uden at det skal koste Dem noget eller forpligte Dem på nogen måde. Fortæl blot det næste Jehovas vidne som ringer på Deres dør at De gerne vil have et gratis hjemmebibelstudium. De vil snart komme til at betragte Bibelen som „et lys, der skinner på et mørkt sted“. (2 Pet. 1:19; Sl. 119:105) Vær som den mand der „har lyst til [Jehovas] lov, og som grunder på hans lov både dag og nat“, og De vil få gavn deraf. (Sl. 1:1, 2; Jos. 1:8) Jehovas love, vidnesbyrd, forskrifter, bud og lovbud vil blive „søde fremfor honning“ for Dem, og De vil komme til at betragte visdommen derfra som noget der er „bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld“, for den vil betyde livet for Dem. — Sl. 19:8-11; Ordsp. 3:13-18.