Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jesu bjergprædiken — „Modstå ikke den der er ond“
    Vagttårnet – 1978 | 15. november
    • må kristne imidlertid anlægge en imødekommende og eftergivende holdning. — Rom. 12:17-19.

      3 — Tvungen tjeneste for en verdslig myndighed

      Dernæst erklærede Jesus: „Og hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil, så gå to mil med ham.“ — Matt. 5:41.

      Udtrykket ’pålægger som tvungen tjeneste’ er oversat fra det græske ord angareuo, der var et persisk låneord. Oprindelig blev ordet benyttet i forbindelse med offentlige kurerer, det vil sige sendebud, i perserkongens tjeneste. Kurererne havde myndighed til at pålægge mennesker, heste, skibe og hvad som helst andet en tvungen tjeneste hvis det var nødvendigt for at fremskynde udførelsen af deres officielle ærinde. (Jævnfør Ester 3:13, 15; 8:10, 14.) Denne ordning blev taget op af romerne. Dengang Jesus udførte sin jordiske tjeneste kunne myndighedspersoner pålægge jøder at bære byrder eller at udføre andre former for tvangsarbejde. (Matt. 27:32; Mark. 15:21) Jøderne betragtede en sådan tvungen tjeneste for hedningerne med afsky. Men Jesus formanede sine tilhørere til at udføre den med glæde. Ja, hvis de blev tvunget til at gå en romersk mil (omkring 1,5 kilometer), skulle de frivilligt gå dobbelt så langt.

      4 — Anmodning om materiel hjælp

      Derefter anbefalede Jesus materiel gavmildhed: „Giv til den som beder dig, og vend dig ikke bort fra den der ønsker at låne af dig uden renter.“ — Matt. 5:42.

      Jesu tilhørere blev her mindet om at Guds lov forbød israelitterne at tage renter når de lånte ud til deres landsmænd. (2 Mos. 22:25; 3 Mos. 25:37; 5 Mos. 23:20) Desuden stod der i loven: „Du [må] ikke være hårdhjertet og lukke din hånd for din fattige broder; men du skal lukke din hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til.“ (5 Mos. 15:7, 8) Som Messias, der var „kommet . . . for at opfylde“ Guds lov, gik Jesus et skridt videre og anbefalede at man gavmildt gav væk af sine midler. — Matt. 5:17; Apg. 20:35.

      Jesu vejledning her er af stor værdi. De der ikke tager til genmæle når de udsættes for krænkelser, som vælger at give afkald på endog værdifulde ting fremfor at slås for at bevare dem, som udfører ubehagelige opgaver uden at klage og som med glæde giver af deres midler for at hjælpe andre i akut nød, er både vellidte af mennesker og elskede af Gud. — 2 Kor. 9:7.

  • En nutidig anvendelse af en lignelse
    Vagttårnet – 1978 | 15. november
    • En nutidig anvendelse af en lignelse

      JESUS fortæller i en af sine lignelser om reaktionen hos nogle der bliver indbudt til „et stort aftensmåltid“. Alle de indbudte beder sig fri, idet de kommer med forskellige tomme undskyldninger. Også i vore dage kommer man ud for den slags. Det skete for eksempel i Norge, hvor en landmand blev inviteret med til et bibelstudium. Efter at han havde fået dette tilbud adskillige gange, undskyldte han sig med at han havde købt otte tyrekalve som krævede konstant pasning. Imidlertid viste man ham ordene i Jesu lignelse, gengivet i Lukas 14:18, 19: „De begyndte alle som én at undskylde sig. . . . en anden sagde: ’Jeg har købt fem par okser og jeg er på vej hen for at prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.’“

      Landmanden var mildest talt forbløffet da han så sin egen undskyldning i Bibelen. To måneder senere kom han selv og sagde: „Jeg har solgt tyrene; nu kan jeg godt studere Bibelen.“ Han foretog snart de ændringer der skulle til for at han kunne bringe sit liv i overensstemmelse med de kristne principper. Ja, han besluttede endog at sælge sin traktor og andre landbrugsredskaber og begynde på noget andet arbejde for at få mere tid til at tjene Gud.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del