-
Angreb fra det usynligeVagttårnet – 1965 | 15. marts
-
-
manden havde fortalt hende hvad ånden befalede ham at gøre, men hun tog det for spøg.10
Utallige eksempler på angreb fra det usynlige gives i brochuren „Can the Living Talk with the Dead?“ som for mange år siden blev udgivet af Watch Tower Society. En beretning herfra lyder:
„Bladet Chicago News undersøgte forskellige spiritistiske fænomener og kom til følgende slutning: ’Med hensyn til de stemmer som så mange låner øre til, har jeg erfaret at de er mere tilbøjelige til at indgive onde end gode tanker. . . . Så snart en kontakt er etableret kræves der en kraftig tankeanspændelse for at fordrive disse „stemmer“ eller onde kræfter. . . . Man kan aldrig vide sig sikker hvis man overgiver sin vilje, sin sjæl eller sin personlighed i disse overjordiske magters vold. . . . Jeg fandt en kvinde som af „stemmer“ var blevet forført til at drukne en lille pige i et badekar. . . . Jeg fandt en mand som sagde at stemmerne befalede ham at slå på en ung mand som netop kom ud fra en restaurant. Det gjorde han. . . . Der findes i hundredvis af lignende tilfælde.’“
Før Vandfloden i Noas dage ’fyldtes jorden med vold’ på grund af dæmonernes virksomhed. (1 Mos. 6:1-11, NW) I dag skyldes mange voldshandlinger også dæmoner som tilskynder nogle mennesker til at gå løs på andre. Disse angreb fra det usynlige er således årsag til megen „ve“ på jorden. De kristne må være forberedt på at skulle føre en åndelig krig, eftersom de især er målet for „den Ondes gloende pile“.
Henvisninger
1 Phantasms of the Living, E. Gurney.
2 Ghosts over England, R. Thurston Hopkins.
3 Philadelphia News, 27. august 1949.
4 Daily Colonist, Victoria, Canada, 14. maj 1953.
5 Journal American, New York, 15. oktober 1953.
6 Daily Mail, London, 17. juli 1950.
7 Herald, Panama City, 19. maj 1953.
8 Sunday Times, 30. august 1953.
9 Léon Christiani, Macmillan, 1962.
10 The Straits Times, 15. december 1953.
-
-
Hvordan man modstår onde åndemagterVagttårnet – 1965 | 15. marts
-
-
Hvordan man modstår onde åndemagter
Hvad skal man gøre hvis man er offer for dæmoners overfald? Hvordan besejrer man dem?
GUDS ord understreger hvor vigtigt det er at kristne kæmper imod de åndemagter der hjemsøger og forfører menneskene. Den kristne apostel Paulus siger: „Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men . . . mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ Det betyder at hver eneste kristen må tage „Guds fulde rustning“ på for at kunne „stå imod på den onde dag“. — Ef. 6:11-13.
I disse onde dage her i „endens tid“ synes dæmonerne at intensivere deres angreb på de kristne og på dem der lige er begyndt at lære sandheden om Gud at kende. Hvad skal et menneske som ønsker at gøre Guds vilje nu gøre dersom det viser sig at dæmoner sætter ind på det, overfalder det og prøver at udmatte det fysisk og mentalt ved at forstyrre vedkommendes nattesøvn? Hvad skal man gøre hvis man hører „stemmer“ der giver sig ud for at komme fra „gode ånder“? Og hvad nu hvis disse „stemmer“ søger at vende én bort fra Guds rige og dets forkyndere?
Når onde ånder sætter ind på et menneske, hjælper de beroligende midler som man benytter ved nervøse og mentale forstyrrelser ikke. Kun hos Gud kan man få hjælp til at stå imod på denne onde dag. Det middel han stiller til ens rådighed er „Guds fulde rustning“. Den gode stridsmand for Jesus Kristus vil derfor iføre sig denne rustning og kæmpe mod dæmonerne på denne onde dag. — 2 Tim. 2:3.
Tag afstand fra spiritisme, varsler og „stemmer“
Enhver som mener at han er offer for angreb fra onde åndemagter bør roligt, ikke hysterisk, forberede en modoffensiv. Først må man underkaste alle sine handlinger en grundig undersøgelse for at forvisse sig om at man ikke giver sig af med nogen som helst form for spiritisme, hvilket er dæmonisme. Man kan ikke forvente at stå imod dæmonerne hvis man giver sig af med okkultisme og magi.
Man kan stille sig selv forskellige spørgsmål. Gør man for eksempel brug af en ouija-planchette eller har man et sådant instrument i huset? Giver man sig af med hypnose? Påfører man sig selv trancetilstande, for eksempel ved at foretage såkaldte koncentrationsøvelser eller indtage stillinger som er særegne for dæmonreligioner? Eller konsulterer man, i håb om at blive befriet for en sygdom man lider af, en klog mand eller en klog kone der gør brug af spiritisme eller clairvoyance til diagnosticering og helbredelse?
Dæmonerne forfører undertiden mennesker ved at indgive dem interesse for drømme eller varsler, som de indretter deres liv efter. Et menneske der er vildført på denne måde betragter en fugl, et dyr eller en genstand som et varsel om hvilken handlemåde det skal følge. Afvis sådanne indskydelser. Lad være med at tage varsler. Søg vejledning i Guds ord og husk på at den almægtige Gud fordømmer enhver der „tager varsler“.
Man bør ligeledes forvisse sig om at man ikke giver sig af med nogen som helst form for trolddom, at man ikke bruger for eksempel et pendul eller en ønskekvist når man søger efter tabte genstande, vand, mineraler eller andet. Man må også kunne sige sig fri for at konsultere professionelle sandsigere, såsom spåkvinder der anvender krystalkugler, astrologer der stiller horoskoper, eller mennesker der er kendt for at være i besiddelse af ESP, oversanselig opfattelsesevne. — 5 Mos. 18:10, 11.
En af de kendteste måder dæmonerne benytter til både at forføre og plage mennesker er at de lader dem høre „stemmer“. „Stemmerne“ giver sig ud for at komme fra afdøde slægtninge eller gode ånder, som er sendt fra Gud. Men det er et bedrag! Uanset hvem „stemmerne“ giver sig ud for at tilhøre, kommer de fra onde ånder der forfører mennesker under påskud af at være gode ånder. Guds ord har forudsagt at nogle mennesker i vor tid vil „falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme“. (1 Tim. 4:1) Man bør derfor afvise enhver tanke om at Gud handler med én på en særlig måde og giver én direkte befalinger gennem en ånd. Jehova handler med sit folk gennem sit ord og sin organisation. (Matt. 24:45-47) Man må derfor tage sig i agt for enhver „stemme“ der foregiver at den er sendt fra Gud. Dæmonerne er vildførende ånder, løgneånder, mestre i bedrag. De er ansvarlige for det Bibelen kalder „løgnens magt og tegn og undere“. (2 Tess. 2:9) Lån ikke øre til stemmer fra det usynlige. Modstå enhver tilskyndelse fra den kant og bed Gud om kraft til at vinde sejr over de bedrageriske ånder.
Omgivelser og omgangskreds
Hvis man har gennemgået alle sine handlinger og fundet dem fri for enhver form for spiritisme, er ens omgivelser og ens omgangskreds det næste man må undersøge. Det kan være at man bor i hus sammen med en der er medium for dæmonerne, for eksempel en mystiker, en okkultist, en voodoo-dyrker, et spiritistisk medium eller en som gør brug af en ouija-planchette. Hvis det er tilfældet gør man klogt i at finde et andet sted at bo, fjernt fra enhver der giver sig af med spiritisme.
Det er også nødvendigt i tankerne nøje at gennemgå hvilke mennesker man omgås til daglig. Det kan være at man daglig er i kontakt med et menneske der på en eller anden måde er medium for ånderne. Det er muligt at dette medium giver sig af med sort magi, trolddomskunst eller spådomskunst eller søger at nå frem til en såkaldt „selverkendelse“ ved at opdyrke psykiske evner. Det er ofte tilfældet at et menneske der plages af dæmonangreb, uden at vide af det står i nær forbindelse med et menneske som dæmonerne benytter til medium. Bryd derfor denne forbindelse og følg den guddommelige advarsel om at „slet omgang fordærver gode sæder“. (1 Kor. 15:33) Søg venner og omgangsfæller blandt sande kristne.
Hvis man plages af dæmonangreb må man også være opmærksom på ting og genstande som man er kommet i besiddelse af på det tidspunkt da angrebene begyndte. Mennesker der giver sig af med hekseri og trolddomskunst kan tryllebinde et andet menneske ved at anbringe en ting der besidder magisk kraft i sit offers nærhed. Dette bringer offeret i kontakt med dæmonerne. For eksempel sendte en voodoo-dyrker en klædning til et offer, og så længe klædningen var i offerets besiddelse blev vedkommende udsat for dæmonangreb og forskellige forstyrrelser, især om aftenen. Så snart klædningen blev skaffet af vejen, holdt dæmonangrebene op. Det er altså muligt at der i den dæmonplagedes nærhed findes en genstand eller en person der virker som den kanal hvorigennem dæmonerne søger at få kontrol over dette menneske og at udmatte det nervemæssigt, mentalt og fysisk.
Den der plages af dæmonangreb må derfor underkaste sine omgivelser og sine omgangsfæller en nærmere undersøgelse og samtidig bede Gud om hjælp og vejledning.
Hvordan man ifører sig „Guds fulde rustning“
Det er også nødvendigt at man gør en bevidst indsats for at indrette sit liv efter Guds ord. Eftersom den kristnes kamp ikke er mod kød og blod men mod de onde åndemagter, må man iføre sig „Guds fulde rustning“ hvis man skal holde stand imod dem. Apostelen Paulus beskriver i Efeserbrevet 6:11-18 de dele denne rustning består af, som for eksempel ’sandhedens bælte’ og ’retfærdighedens brynje’. Når et menneske går imod sandheden i Guds ord, giver sig af med uretfærdighed og ikke adlyder Jehova, berøver vedkommende sig den åndelige rustnings beskyttelse. Tænk på Samuels ord til kong Saul: „At adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt; thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde [er det samme som at bruge overnaturlig magt, NW].“ (1 Sam. 15:22, 23) Da kong Saul ikke adlød Jehova, blev Guds ånd taget fra ham, og dæmonerne kunne nu rykke ind og fylde det tomrum der var opstået. Kong Sauls tilfælde viser at hvis et menneskes liv ikke er fyldt med Jehovas ånd kan en dæmonånd bemægtige sig det.
Lydighed mod Gud er altså af største betydning hvis man skal holde stand mod de onde ånder. Den der er genstridig mod Jehovas befalinger berøver sig selv Guds hellige ånd og beskyttelse. Én som hævdede at være kristen giftede sig med en ikke-troende på trods af den vejledning der gives i 1 Korinter 7:39 og 2 Korinter 6:14, som tydeligt giver udtryk for at en kristen ikke bør binde sig til en vantro. Den ikke-troende ægtefælle havde en nær slægtning der gav sig af med dæmonisme og som ved sine magiske kunster voldte den kristne stor legemlig skade.
Ved genstridigt at tilsidesætte Jehovas bud og egenrådigt at handle på egen hånd ignorerer man Guds kraft og er i Guds øjne som en der ’bruger overnaturlig magt’, som kommer fra
-