Er gaver fra okkultister farlige?

OFTE ser man at nogle går med eller i deres hjem har små „lykkegenstande“ som de har fået af nogle der tror på eller giver sig af med en form for spiritisme eller sandsigeri. Det kan for eksempel være en lille figur, en amulet eller en fetich. Eller det kan være et billede, et tørklæde eller et sjal — noget man ikke normalt betragter som en „lykkegenstand“. Er sådanne gaver fra okkultister farlige?

Spørgsmålet bør interessere en, uanset om man ønsker at tilbede Gud eller ej. Hvorfor? Fordi ens holdning over for sådanne ting i høj grad kan berøre ens mentale sundhed, ja endog ens fysiske sundhed. Det ved vi ikke alene fra Bibelen, Guds ord, men også på grundlag af manges personlige erfaringer.

Da Gud stod i begreb med at føre Israels folk ind i Kana’ans land, advarede han det udtrykkeligt og gentagne gange om faren ved okkultisme. Det var ikke uden grund og heller ikke fordi han favoriserede israelitterne at han drev indbyggerne i Kana’ans land bort. Han sagde til Israel hvorfor han gjorde det: „Disse folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager varsler og driver spådomskunst.“ Han betegnede dette som „disse folks vederstyggeligheder“, og befalede derpå: „Der må ingen findes hos dig, som . . . tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde.“ — 5 Mos. 18:9-12, 14.

Der blev også sagt til israelitterne: „Du må ikke nævne andre guders navn, det må ikke høres i din mund.“ (2 Mos. 23:13) Hermed være ikke sagt at de ikke måtte nævne disse guders navne som navne på falske guder, for eksempel når de underviste eller advarede deres børn. Men de måtte ikke tillægge disse guder nogen magt, eller på nogen måde se hen til dem. Hvorfor ikke?

Grunden var at selv om man ikke direkte tilbad dem, så ville det at man på en eller anden måde støttede sig til dem, eller ventede at de ville gøre noget, enten godt eller ondt, eller ønskede noget materielt som havde tilknytning til dem, i virkeligheden være det samme som at have samfund med dæmoner. Dæmonerne er virkelige ånder, onde engle, Guds og menneskers værste fjender. Apostelen Paulus sagde: „Det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud.“ (1 Kor. 10:20) Israels folk adlød ikke Guds bud, og derfor blev nogle israelitter skrækkeligt hjemsøgt af dæmoner. Da Jesus var på jorden helbredte han mange, idet han uddrev dæmoner af besatte. — Matt. 12:22; Luk. 13:11-16; Mark. 5:2-13.

’Men,’ vil nogle måske spørge, ’hvad kan det skade at man blot tager imod en gave fra en der giver sig af med spiritisme eller astrologi, eller fra en som sætter sin lid til amuletter, „ouija“-brætter eller andet?’

Hertil må vi sige at mange i vor tid er blevet alvorligt plaget af dæmoner fordi de har haft sådanne genstande i deres hjem. Som eksempel kan anføres en midaldrende kvinde i New York der nu og da fik pludselige anfald af lammelser. Hun lå da stiv, ubevægelig og kold i sengen. Hun kunne godt tale, men var meget nedtrykt og ønskede at hun kunne dø. Eftersom hun tilhørte en menighed af Jehovas vidner, blev hun besøgt af to af menighedens ældste. De forstod at det kunne være dæmoner der var på spil, så de spurgte hende om hun havde forbindelse med nogen der gav sig af med spiritisme. Hun huskede at hun havde arbejdet sammen med en på en fabrik, og oplyste at hun til sidst havde sagt op for at undgå vedkommendes bestandige ’forudsigelser’ og underlige tale. De spurgte hende da om hun havde modtaget nogen gave fra vedkommende, og det viste sig at den spiritistiske kvinde havde givet hende et par handsker og en perlekæde. Tingene blev fundet frem og brændt. Straks kom kvinden sig helt, og hun har ikke siden haft nogen anfald. — Jævnfør Apostelgerninger 19:19.

’Før dem ikke ind i dit hus’

Der kunne anføres utallige af den slags eksempler. De understreger alvoren i Guds bud til israelitterne angående de ting der tilhørte kana’anæerne. De måtte ikke beholde deres gudebilleder, ja de måtte ikke engang tage guldet og sølvet på dem for den materielle værdis skyld. Gud sagde: „Du må ikke føre nogen vederstyggelighed ind i dit hus, for at du ikke skal hjemfalde til band ligesom den; nej, du skal nære afsky og gru for den, thi den er hjemfaldet til band!“ — 5 Mos. 7:25, 26.

Hvis en by i Israel vendte sig fra den rene tilbedelse af Jehova til falsk gudsdyrkelse, skulle dens indbyggere dræbes og hele byen brændes. Gud befalede: „Intet af det bandlyste må blive hængende ved din hånd, for at [Jehova] må standse sin flammende vrede.“ — 5 Mos. 13:12-17.

Nu er det almindeligt kendt at der nogle steder i verden findes medicinmænd og jujupræster som ved hjælp af trylleformularer og feticher har voldt andre mennesker ulykke eller forårsaget deres død. Sådanne præster har ofte forsøgt deres kunster mod landsmænd som er blevet Jehovas vidner, ja de har endog opstillet feticher på deres jord. Men de er kommet fuldstændig til kort med deres forehavender. Disse Jehovas vidner undgår naturligvis enhver forbindelse med de trolddomsudøvende præster, og tager ikke imod gaver fra dem. I almindelighed er de slet ikke klar over at der bliver opstillet feticher på deres jord, og til medicinmændenes forfærdelse skader det dem ikke.

Heraf ses det at man ikke behøver at leve i frygt for dæmonerne. Man bør ikke lade sig forurolige af astrologernes horoskoper eller andre forudsigelser, eller af spiritisternes forbandelser eller trylleformularer. Man er imidlertid kun beskyttet hvis man undgår enhver forbindelse med sådanne personer og afskyr og afviser enhver gave de måtte tilbyde. Man må undgå bevidst at lade sådanne afskyelige ting komme ind i sit hus. Hvis man læser horoskoper for at se hvad de siger udsætter man sig for fare, for derved erkender man faktisk at det kunne være rigtigt hvad der står. Hvis man gør det, viser man at man til en vis grad synes om eller støtter sig til disse afskyelige ting, eller man røber et ønske om noget materielt som har forbindelse med dem. I så fald skal man ikke blive overrasket hvis man pludselig bliver angrebet af dæmoner, måske ved at man hører stemmer eller bliver alvorligt plaget af dem.

Hvis du har været ude for oplevelser af ovennævnte art, så skaf dig af med alt hvad du er vidende om at du selv eller medlemmer af din familie har fået af okkultister. Hold op med at komme sammen med dem. Bed derefter til Jehova Gud i Kristi navn om at han vil hjælpe dig og udfri dig. Hvis du hører til en menighed af Jehovas vidner, kan du henvende dig til de ældste og lade dem hjælpe dig, ikke for at de skal virke som djævleuddrivere, men for at de kan give dig råd og vejledning og hjælpe dig med deres bønner. — Jak. 5:13-18.