„Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung“
„Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed!“ — 1 Tim. 4:12.
1. (a) Hvilken indstilling har nutidens unge mennesker ofte over for voksne og over for myndigheder? (b) Hvad har man gjort for at komme de unge i møde, og hvilke spørgsmål afføder dette?
I VORE dages verden er ungdommen et hyppigt samtaleemne. Det gamle ord om at børn må ses men ikke høres, i den forstand at de burde være sammen med forældrene men ikke give deres besyv med, har mistet sin betydning, og i virkeligheden betragter de unge mennesker det som den ældre generations forsøg på at knægte deres ret til at udtrykke deres mening. Fordi de unge har ret til at tale og handle frit, giver de højlydt udtryk for hvordan de synes tingene skal gøres; og dersom myndighederne ikke er enige med dem, tager de ofte sagen i deres egen hånd og gør hvad de vil. Det er ikke godt at vide hvor mange stakke papir der skulle til for at beskrive hvad der er blevet gjort for at stemme de unge mennesker mildere og forhindre dem i at skabe problemer for de voksne. Man har slækket på bestemmelser og ændret love, alt sammen i forsøg på at stille den unge generation tilfreds. Kunne det tænkes at hele sagen efterhånden har fået en skæv drejning? Er det muligt at man i stedet for at imødekomme de unge, skulle kræve af dem at de viser de voksne større respekt? Fremfor at undersøge menneskers modstridende teorier vil vi her vende os til menneskets Skaber og hans ord og lære hvordan vi bør betragte sagen.
2. (a) Hvordan skulle børn ifølge Guds lov til Israel være indstillet over for deres forældre? (b) Hvilke pligter hvilede der på forældrene med hensyn til opdragelsen af børnene?
2 Tidligt i det israelitiske folks historie — det folk som Gud valgte sig til sin ejendom — gav Gud selv folket love og bestemmelser. Blandt de første ti love det modtog findes følgende, der omtales i Anden Mosebog 20:12, der gengiver et af de ti bud: „Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, [Jehova] din Gud vil give dig!“ Og Jehova sagde videre, som der siges i Anden Mosebog 21:15: „Den, der slår sin fader eller moder, skal lide døden.“ Af forældre i Israel forlangtes det at de skulle give deres børn en ordentlig opdragelse, så børnene med tiden kunne påtage sig pligter i familien. Guds tjener Moses udtalte under inspiration: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op; I skal omhyggeligt holde [Jehova] eders Guds bud, vidnesbyrd og anordninger, som han har pålagt dig.“ — 5 Mos. 6:6, 7, 17.
3. (a) Hvad skete der med onde, genstridige unge mennesker i det gamle Israel? (b) Hvorfor var dette ikke grusomt og umenneskeligt?
3 Dersom et barn, efterhånden som det voksede op, viste sig genstridigt, uforbederligt, fyldt med dårlige tilbøjeligheder, var det forældrenes pligt at føre det unge menneske hen til byens ældste for at de kunne irettesætte det. Om et sådant ungt menneske siges der: „Når nogen har en vanartet og genstridig søn, der ikke vil adlyde sine forældres røst og, selv når de tugter ham, ikke adlyder dem, så skal hans forældre tage ham med magt og føre ham ud til de ældste i hans by og til porten der og sige til byens ældste: ’Vor søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en ødeland og drukkenbolt.’ Derpå skal alle mændene i hans by stene ham til døde. Således skal du udrydde det onde af din midte, og hele Israel skal høre det og gribes af frygt.“ (5 Mos. 21:18-21) Mange mennesker i vore dage ville synes at dette var en grusom og umenneskelig behandling, men det bør erindres at der først og fremmest var pålagt forældrene strenge krav om at give barnet en ordentlig opdragelse. Husk ordene i Femte Mosebog 6:17: „I skal omhyggeligt holde [Jehova] eders Guds bud, vidnesbyrd og anordninger, som han har pålagt dig.“ Forældre havde ikke ret til at behandle deres børn brutalt, grusomt eller ukærligt og uden at tage hensyn til Guds love. Tværtimod skulle de være forbilleder for deres børn og opdrage dem under anvendelse af Guds egenskaber, vise dem kærlighed og hensyn samt have omsorg for dem. Faderen skulle være en mand som børnene kunne stole på og betro sig til fordi han var en ærlig, retlinet, hæderlig og kærlig tjener for Jehova. Moderen skulle nære dyb respekt for sin mand og være en støtte og en tilflugt for sine børn. Børnene fik ikke lov til at passe sig selv. De var en arv der skulle drages omsorg for i alle henseender. Såfremt et barn ikke artede sig vel, skyldtes det derfor barnets egen genstridighed, som, hvis den ikke blev rettet, med tiden ville føre det til byens ældste og til deres dom.
4. Hvordan skal vi efter Bibelens ord se på børn, og hvilken løn har de forældre i vente som opdrager deres børn ordentligt?
4 Guds ord fremhæver at det er en stor velsignelse at få børn og opdrage dem i Jehovas tugt. Under inspiration skrev salmisten: „Se, sønner er [Jehovas] gave, livsens frugt er en løn. Som pile i krigerens hånd er sønner, man får i sin ungdom. Salig den mand, som fylder sit kogger med dem.“ (Sl. 127:3-5) Det unge menneske som fra barndommen har fået den rette opdragelse, kan man derfor stole på og have tillid til, og ingen vil ringeagte det. Hvor sandt er ikke ordsproget der om et sådant ungt menneske siger: „Den retfærdiges fader jubler; har man avlet en vismand, glædes man ved ham; din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!“ — Ordsp. 23:24, 25.
Bibelske eksempler på den rette færd
5. I hvilke retninger skal børn opføre sig forbilledligt?
5 Bibelens beretninger indeholder mange gode oplysninger om den rette færd som unge mennesker har lagt for dagen, og dette bør virke som en tilskyndelse for unge mennesker i vort tyvende århundrede. Mange af disse har ved deres opførsel vist de egenskaber som apostelen Paulus beskrev i sine formaningsord til den unge Timoteus. Som vi husker sagde han til Timoteus at denne skulle være et forbillede i mange henseender, nemlig „i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed.“ — 1 Tim. 4:12.
6. Hvordan viste Elihu respekt for ældre mennesker da han besøgte Job?
6 Jobs bog i Bibelen beskriver hvordan den unge Elihu kan stå som et forbillede for andre i tale og i færd. Denne Elihu var en fjern slægtning af Abraham. Han sad og lyttede dengang Job under sine genvordigheder var blevet vejledt og kritiseret af de ældre mænd Elifaz, Bildad og Zofar. Han havde også hørt Job forsvare sig og bemærket hans tilbøjelighed til selvoptaget at tale om sin sygdom, sine besværligheder og sin nød. Så begyndte Elihu sin vejledning med ordene: „Ung af dage er jeg, og I er gamle mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min viden; jeg tænkte: ’Lad alderen tale og årenes mængde kundgøre visdom!’“ (Job 32:6, 7) Derefter gik han lige til sagen. Der var intet at udsætte på hans opførsel i denne situation. Han forstod at gamle mænd har krav på ærbødighed og skal have lov til at tale uden at blive afbrudt. Han viste dem respekt. Samtidig havde han imidlertid noget på hjerte, og da det rette øjeblik var inde, åbnede han sin mund og holdt et inspireret indlæg om Jobs problemer og viste at Jehova Gud handler ret og retfærdigt på alle sine veje.
7. Hvorledes kan Elihu være et forbillede for unge og gamle i dag, og hvilken opmuntrende formaning gav apostelen Peter i samme retning?
7 Ved sin færd var Elihu i sandhed et godt forbillede for unge og ældre. Vi mindes herved om at når som helst og hvor som helst det fordres af os at vi skal forsvare Guds ords sandhed må vor opførsel være præget af den rette respekt. At vide hvad der er rigtigt er én ting; at opføre sig korrekt når man skal påpege det rette er en anden ting. Det menneske der optræder korrekt og ærbødigt vil ikke ophidse til uroligheder. Han vil ikke tilskynde til oprør mod kejserens love eller mod Guds ords love, der indeholder de kristnes handleregler. Han vil ikke tage sagen i sin egen hånd og undskylde sig med at retsmaskineriet arbejder for langsomt, er utidssvarende og trænger til at blive ændret. Han vil som Elihu forsvare det som er ret og ved en korrekt opførsel vise at han fuldt ud anerkender Jehova Guds ord og lovbud. En sådan upåklagelig opførsel vil være i harmoni med den formaning apostelen Peter gav: „Lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de — på grund af de gode gerninger, de får at se — på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere.“ — 1 Pet. 2:12.
8. Hvordan var Josias som konge i Juda rige?
8 Josias, Juda riges konge i tiden 659-629 f.v.t., er et andet eksempel på trofasthed i ungdommens år. Anden Kongebog viser at han kun var otte år gammel da han blev indsat som konge over Juda rige. I Josias’ attende regeringsår, da han var cirka femogtyve år, befalede han at reparationsarbejdet på Jehovas tempel skulle gøres færdigt. Under dette arbejde fandt ypperstepræsten Hilkija „lovbogen“ i Jehovas hus. Josias blev gjort kendt med fundet, og beretningen i Anden Kongebog 22:11-13 fortæller: „Men da kongen hørte, hvad der stod i lovbogen, sønderrev han sine klæder; og kongen bød . . .: ’Gå hen og rådspørg på mine og folkets og hele Judas vegne [Jehova] om indholdet af denne bog, der er fundet; thi stor er vreden, der er blusset op hos [Jehova] imod os, fordi vore fædre ikke har adlydt ordene i denne bog og ikke har handlet nøje efter, hvad der står skrevet deri.’“
9, 10. Hvad foretog Josias sig for at genindføre den rette gudsdyrkelse i Juda?
9 Josias’ positive reaktion og hans ufortøvede henvendelse til Jehova med en forespørgsel om hvad Jehovas vilje var og hvordan den skulle gennemføres af folket, viste at han nærede stor kærlighed til Jehova og et ægte ønske om at gøre hans vilje. Han ønskede at vide hvordan Jehova så på hele sagen. Han sendte sine tjenere hen for at spørge Jehovas profetinde Hulda om hvad der skulle gøres. Selv om Jehovas ord fordømte Judas folk fordi de havde handlet i modstrid med loven, som de havde glemt, førte Josias trofast sagen til ende og forvissede sig om at lovens ord blev bekendtgjort for landets indbyggere. Bibelens beretning lyder:
10 „Da sendte kongen bud og lod alle kalde sammen hos sig. Derpå gik kongen op i [Jehovas] hus, fulgt af alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere, præsterne, profeterne og hele folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i pagtsbogen, som var fundet i [Jehovas] hus. Så tog kongen plads ved søjlen og sluttede pagt for [Jehovas] åsyn om, at de skulle holde sig til [Jehova] og holde hans bud, vidnesbyrd og anordninger af hele deres hjerte og hele deres sjæl, for at han kunne opfylde denne pagts ord, således som de var skrevet i denne bog. Og alt folket indgik pagten.“ — 2 Kong. 23:1-3.
11. Nævn nogle af de ting Josias fjernede, til gavn for Judas folk, og hvilket skudsmål fik han for sin modige optræden?
11 Jehovas interesser lå i sandhed denne unge femogtyveårige konge på sinde, og hans adfærd, hans kærlighed til retfærdighed og hans gudsfrygtige visdomsord skaffede ham Jehovas velsignelse. Beretningen i Anden Kongebog fortsætter med at fortælle om alt det han foretog sig for at følge Lovens ord. Han vanhelligede Tofet, ildstedet i Hinnoms søns dal, således at børn ikke længere ved en ceremoniel ofring kom til at gå igennem ilden for Molok. Han nedrev den hedenske afgudsdyrkelses høje uden for Jerusalem, og han fjernede åndemedierne, spåmændene og spåkvinderne, husguderne (terafim), de afskyelige afgudsbilleder og alt det vederstyggelige i Juda og Jerusalem. Derfor kunne der skrives om ham: „Der havde ikke før været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og hele sin sjæl og al sin kraft omvendte sig til [Jehova] og fulgte hele Mose lov; og heller ikke efter ham opstod hans lige.“ (2 Kong. 23:4-25) Der var ingen som med rette kunne ringeagte kongen fordi han var ung.
12. Hvad oplevede den unge Jeremias personligt i sit forhold til Jehova?
12 En af Jehovas fremtrædende profeter i Juda riges seneste år var Jeremias. I sine manddomsår viste han sig at være en trofast og betroet tjener for Jehova. Men end ikke i hans ungdom kunne de voksne ringeagte ham eller kritisere ham. Han skriver om hvad han personligt oplevede i sit forhold til Jehova Gud: „[Jehovas] ord kom til mig således: Før jeg danned dig i moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af moderliv, helliged jeg dig; til profet for folkene satte jeg dig. Men jeg svarede: ’Ak, Herre, [Jehova], jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.’ Så sagde [Jehova] til mig: ’Sig ikke: Jeg er ung! men gå, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig; frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 1:4-8.
13. Hvilke prøvelser måtte Jeremias igennem fordi han var trofast over for Jehova, og i hvor mange år forudsagde han trofast Jehovas domme?
13 Jeremias tog Jehova på ordet og blev hans frygtløse talerør over for Judas og Jerusalems folk. I tro stolede han fuldt og fast på sin Gud Jehova. Hans kække forkyndelse gik ikke for sig uden modstand fra hans egne landsmænd. Bibelens beretning fortæller at han blev fordømt og lagt i blokken, at man lagde råd om at slå ham ihjel, og at han blev kastet i en dyb cisterne, der gjorde det ud for fængsel. Bibelbogen der bærer Jeremias’ navn indeholder de profetier fra Jehova Gud som denne mand blev brugt til at overbringe. I fyrretyve år virkede han som Jehovas profet, der var sendt „til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante“. (Jer. 1:10) Nej, hverken i ungdommen eller senere kunne nogen ringeagte denne Guds mand.
14. (a) Hvilke høje stillinger fik den unge Daniel og hans tre venner overdraget på grund af deres gode færd? (b) Hvordan godtgjorde Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego at de var loyale over for Jehova Gud?
14 Mens Jeremias virkede som profet levede der en ung mand ved navn Daniel. Denne unge tjener for Jehova blev ført som fange til Babylon meget tidligt i sit liv. Han og hans tre nære venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, skabte bibelsk historie mens de opholdt sig i Babylon. I dette hedenske land fulgte disse unge mænd trofast deres Skabers, Jehova Guds, vilje. Daniels gode færd førte til at han fik betroet myndigheden over landsdelen Babylon og blev herre over alle Babylons vismænd. Hans venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, blev ligeledes udnævnt til høje stillinger i regeringen, og senere hen viste de i episoden med den gloende ildovn at de var Jehovas hengivne trælle. — Dan. 2:48, 49; 3:8-30.
15. På hvilken måde var Herren Jesus et forbillede som unge mennesker i dag gør vel i at følge?
15 Af særlig betydning i drøftelsen af unge tjenere for Jehova er Herren Jesu Kristi levnedsløb. Hans jordiske liv tog sin begyndelse i den lille by Betlehem da hans moder, jomfruen Maria, fødte ham og lagde ham i en krybbe. Selv om Bibelen ikke detaljeret beskriver Herren Jesu drengeår, berettes der dog så meget at vi får et glimt af denne fuldkomne dreng, der blev sendt til jorden for at genløse den ufuldkomne menneskehed. I en ung alder rejste han med sine forældre til Jerusalem for at fejre påsken. Under opholdet dér kom han i berøring med lærerne i Jehovas tempel. Hos dem fandt hans forældre ham efter at han var blevet væk for dem blandt de mange som var kommet til Jerusalem i anledning af påsken. Bibelen forklarer i beretningen om hændelsen at de som stod og lyttede til ham i templet „blev ude af sig selv af forbavselse over hans forstand og svar“. Trods hans ungdom — han var omkring tolv år — var han optaget af Guds ord og havde vundet respekt hos dem han kom i forbindelse med. Bibelen fortæller videre at Jesus forblev lydig mod sine forældre og at han gik frem i visdom og fysisk vækst og yndest hos Gud og mennesker. — Luk. 2:41-52.
16. Hvilke egenskaber prægede den unge Timoteus, som det fremgår af apostelen Paulus’ bemærkninger i Første Korinterbrev 4:17 og Filipperne 2:19, 20?
16 Således kunne da apostelen Paulus med disse eksempler fra De hebraiske Skrifter og med Jesu færd og liv i frisk erindring vejlede den unge mand Timoteus om at han skulle være „et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed“. (1 Tim. 4:12) Og at denne unge mand blev et efterfølgelsesværdigt forbillede fremgår af Paulus’ omtale af ham i Første Korinterbrev 4:17, hvor han siger til menigheden i Korint: „Derfor har jeg sendt jer Timoteus, som er mit elskede og trofaste barn i Herren; han skal minde jer om mine veje i Kristus, således som jeg lærer alle vegne, i alle menigheder.“ Om den samme unge mand skrev apostelen Paulus i sit brev til menigheden i Filippi: „Jeg har det håb i Herren Jesus snart at kunne sende Timoteus til jer, så også jeg kan få den opmuntring at høre, hvordan det står til hos jer. Thi jeg har ingen med et sind som hans, der så oprigtigt vil drage omsorg for, hvordan det går jer.“ — Fil. 2:19, 20.
17. Hvilket spørgsmål rejses der her vedrørende de unge, og hvad er det rette svar på spørgsmålet?
17 Kunne det da tænkes at disse forbilledlige unge fra tidligere tider kan være nyttige ved vejledningen af unge i nutidens verden, nu i det tyvende århundrede, hvor folk og nationer oplever så store omvæltninger og vanskeligheder? Det må blive et tydeligt ja! For disse unges liv, og andres som ikke er nævnt, kan tjene som en vejviser for de unge af i dag, så at ’ingen skal ringeagte dem fordi de er unge’. Ud over hele jorden kan vi faktisk pege på mønsterværdige unge mennesker der sandelig ikke giver grund til at folk ringeagter dem fordi de er unge, men tværtimod efterlader et gunstigt indtryk ved deres tale, færd, kærlighed, troskab og renhed. Læs den følgende artikel og hør hvordan disse unge gør deres store Skaber, Jehova Gud, ære, og hvordan deres forældre og andre voksne yderligere kan bistå dem.
[Illustration på side 416]
Ingen kunne med rette ringeagte Jeremias, hverken i hans ungdom eller senere, selv om han i sin gerning mødte megen modstand og blev lagt i blokken