20. Hvad skulle der ske med folk af de ikke-jødiske nationer skønt Jesus hørte til de omskårne, og hvorfor?

²⁰ Jesus var lykkelig for at samarbejde med sin himmelske Fader i alt dette. Derfor blev han villigt „en tjener for de omskårne“. Han blev omskåret som en af dem. I tre og et halvt år efter Jesu død og opstandelse var de omskårne jøder genstand for en særlig gunst. Men de uomskårne hedninger eller ikke-jøder skulle også accepteres eller bydes velkommen i Jehovas teokratiske organisation. Dette måtte ske som en bekræftelse af Jehovas ubrydelige løfter til menneskene.

„Vær glade, I nationer, med hans folk“

1. Hvorfor er jøderne, der stadig holder Moseloven ikke „hans folk“ som nationerne opfordres til at glæde sig sammen med?

HVEM er „hans folk“ som alle nationer opfordres til at være glade sammen med? (Rom. 15:10) Kendsgerningerne viser at det ikke er jødefolket. De kødelige jøder, som stadig forsøger at holde Moseloven, er blevet hadet og forfulgt i de 1900 år der er gået siden år 70, det år det gamle Jerusalem blev ødelagt af de romerske legioner under general Titus. Mærkeligt nok har ikke engang de kødelige jøder glædet sig sammen med „hans folk“, Jehovas folk. I år 1473 f.v.t. sang den jødiske profet Moses en inspireret sang der sluttede således: „Vær glade, I nationer, med hans folk, for han vil hævne sine tjeneres blod, og han vil gengælde sine modstandere med hævn og skaffe sit folks jord soning.“ — 5 Mos. 32:43, NW.

2. Hvornår begyndte Jesu disciple at blive overført „fra mørkets myndighed til Guds elskede søns rige“?

² Da Paulus omkring år 56 citerede disse ord og viste hvordan de fik deres opfyldelse, var det længe siden Jesus havde lidt døden, var blevet oprejst og var steget til himmelen. Dette var sket i år 33, og fra og med pinsedagen dette år havde Jesu Kristi indviede, døbte og åndsavlede disciple været „hans folk“, Jehovas folk. Nogle år senere, omkring år 60-61, skrev Paulus følgende til medlemmerne af Jehovas folk i Kolossæ: „Faderen [Jehova] . . . har gjort jer egnede til at få del i de helliges arv i lyset. Han har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige.“ (Kol. 1:12, 13) Denne overførsel begyndte på den jødiske pinsedag (den 6. sivan) år 33, efter at Jesus var vendt tilbage til himmelen.

3. Hvad er de blevet på Kongens vegne, efter at være blevet overført til Guds elskede søns åndelige rige?

³ På den dag udgød den himmelske Fader, ved hjælp af sin herliggjorte, kongelige søn, Jesus Kristus, sin hellige ånd over de cirka 120 ventende disciple i Jerusalem. De blev derved udfriet fra mørkets myndighed i denne verden og overført til et åndeligt rige under Guds elskede søn, Jesus Kristus, der er „verdens lys“. (Joh. 8:12) Det var Jehova Gud der oprettede dette åndelige rige, og som den åndelige konge i dette rige tjente Jesus Kristus som Jehovas førsteminister. I forbindelse med varetagelsen af dette embede benytter Jesus sine åndsavlede disciple på jorden som „ambassadører på Kristi vegne“. (2 Kor. 5:20) Disse „ambassadører“ har fået en tjeneste betroet som den himmelske regerings repræsentanter.