„Styrke efter svaghed“

1. Hvad er Jehova kilden til?

JEHOVA er den sande kilde til liv og styrke. Han er den som „skabte og udspændte himlen, udbredte jorden med dens grøde, gav folkene på den åndedræt og dem, som vandrer der, ånde“. (Es. 42:5) Med sin ånd eller aktive kraft styrker Jehova sine tjenere på jorden når de råber til ham efter vejledning og hjælp i nødens stund. — Sl. 34:9, 16.

2. Hvad skildredes ved at Samson kom til sig selv igen og forstod hvad der var sket?

² Sådan var det også med Samson. Aldrig så snart havde hans fjender berøvet ham hans kræfter, før han vågnede op og forstod hvad der var sket. Han erkendte sin synd, angrede over for sin Gud, og forberedte sig på atter at tjene ham som en indviet nasiræer. Han tøvede ikke hermed. Straks efter at hans hovedhår var blevet raget af, „begyndte [det] at vokse igen“. Efterhånden som hans kræfter vendte tilbage, søgte han igen „en anledning til strid over for filisterne“. (Dom. 16:22; 14:4) På tilsvarende måde erfarede Guds tjenerskare fra året 1919 at dens styrke vendte tilbage da den angrede og traf en fast beslutning om at ville tjene Jehova til døden. Der kom „livsånde fra Gud ind i dem; og de rejste sig op på deres fødder“, rede til at virke med kraft og energi i „endens tid“. — Åb. 11:8-12; Dan. 12:1-4.

3. Hvordan blev „det blinde folk“ nu ført frem, og i hvilken hensigt skete det?

³ Tiden var kommet til at Esajas 43:8, 10, 11 skulle opfyldes: „Før det blinde folk frem, der har øjne, . . . Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg, jeg alene er [Jehova], uden mig er der ingen frelser.“ Skønt midlertidigt blindet på grund af en falsk religiøs påvirkning i årene under den første verdenskrig, måtte Jehovas folk nu føres ud af fangenskabet for utvetydigt at tjene som hans vidner. Hvis der var nogen blindhed tilbage, var det nu fordi de var blinde for alt andet end den almægtige Guds vilje. De var besluttede på at ’glemme hvad der lå bagved’. — Fil. 3:13, 14.

4. Hvad lovpriste de festende filistere deres gud for?

⁴ Filisternes fyrster samledes nu for at holde en stor offerfest for deres fiskegud, Dagon. Det var en religiøs fest i lighed med den Belsazzar holdt i Babylon cirka 600 år senere, da han drev spot med de hellige kar fra Jehovas tempel. (Dan. 5:1-4, 30) Men ved filisternes offerfest var det Jehovas indviede tjener, Samson, der blev midtpunktet for morskaben. „Og de sagde: ’Vor gud gav os i hænde Samson, vor fjende! Og da folket så ham, priste de deres gud og råbte: ’Vor gud gav os i hænde Samson, vor fjende, ham, som vort land monne skænde, på manges liv gjorde ende!’“ — Dom. 16:23, 24.

5. Hvad står de filisterlignende præster sammen om i dag?

⁵ Kristenhedens præsteskab frydede sig ligeledes over det fangenskab som Jehovas vidner var kommet i henimod slutningen af den første verdenskrig. De troede at de havde bragt vidnerne til tavshed for bestandig, og gjorde nøjagtig som Åbenbaringen 11:10 havde forudsagt: ’De glædede og frydede sig over hvad der var sket med dem, og de sendte hverandre gaver.’ De gjorde sig lystige over Jehovas overvundne „tjener“. Og siden den tid har kristenhedens præster, ja hele den falske religions verdensimperium, samlet sig i deres falske gudsdyrkelses hus, hvor de fortsat har gjort sig lystige over Jehovas vidner. Denne samling har blandt andet givet sig til kende i at de gennem økumeniske bevægelser er blevet draget nærmere til hinanden, og i at de mere og mere har vist sig at være imod Gud og hans oprettede rige ved Kristus Jesus. De står altid sammen imod Jehovas vidner.

6, 7. (a) Hvorfor blev Samson kaldt frem fra fangehuset? (b) Hvad sørgede Jehova for med hensyn til sin „tjener“ i nutiden?

⁶ Mens filisterne festede til ære for Dagon, og „de nu var kommet i godt lune, sagde de: ’Hent Samson, at vi kan more os over ham!’ De lod da Samson hente fra fangehuset, og de morede sig over ham.“ — Dom. 16:25.

⁷ Det var Jehova der ledede begivenhedernes gang på Samsons tid. På samme måde var det Jehova der forårsagede at hans indviede „tjener“ blev ført ud af det religiøse fangenskab i 1919. Vor tids filistere havde ikke mere nogen magt over Jehovas vidner, selv om de måske ikke opdagede det med det samme. Jehovas vidner kom ud af fangenskabet for at tjene og arbejde. Efter at deres hovedhår i symbolsk forstand var vokset ud igen, bar de den hån og spot som religiøse ledere udsatte dem for. Indtil den dag i dag har den „tro og kloge tjener“, Jehovas vidners salvede rest, tjent loyalt med styrke fra Jehova. Den har vidnet om hans suverænitet mens den samtidig „ved hån og mishandling“ er blevet „et skuespil for folk“.— Hebr. 10:33.

Imellem „søjlerne“

8, 9. Hvad skildredes der ved at de stillede Samson mellem søjlerne?

⁸ „De stillede ham op ved søjlerne“ — hovedsøjlerne som understøttede Dagons hus. Disse søjler må have været af en umådelig størrelse når de skulle understøtte en så stor bygning. Det er interessant at man ved arkæologiske udgravninger foretaget i Gaza i de senere år, netop har afdækket nogle vældige stenfundamenter der er anbragt side om side og som kan have været de fundamenter hvorpå midtersøjlerne i et sådant Dagontempel har hvilet. — Dom. 16:25.

⁹ Siden 1919 har falske religiøse ledere stadig søgt at latterliggøre Jehovas vidner fordi de har villet bevare deres uangribelighed ind for Gud. De prøver at trænge dem inde mellem de hovedstøttepiller hvorpå den falske religions verdensimperium, og især kristenheden, har bygget sine forhåbninger. Men hvad er det for piller som de religiøse ledere støtter deres falske religions hus på?

10, 11. (a) Hvilken faktor har gjort sig gældende i verden siden 1914? (b) Nævn nogle eksempler.

¹⁰ Især siden året 1914, da kristenheden indledte den første verdenskrig, er nationalismen blevet en afgørende faktor i menneskenes indbyrdes forhold. En fanatisk patriotisme, en blind loyalitet mod det land man tilfældigvis er født i, har bredt sig over hele jorden. De større religioner har villigt spredt nationalismens flammer ved at sætte loyalitet mod nationen over loyaliteten mod Gud, alle menneskers Skaber. De har endog velsignet kanoner som er blevet brugt til skånselsløst at nedslagte deres trosfæller i andre lande. Til gengæld har de håbet på at de politiske herskere ville understøtte deres religiøse hus, så de fortsat kunne bevare magten over det jævne folk.

¹¹ Et eksempel herpå har vi i den romersk-katolske kirkes forbund med diktatoren Mussolini, et forbund der førte til at Vatikanet fik en stor del af sin magt tilbage. Ligeledes indgik den romersk-katolske kirke et konkordat med Hitler og støttede hans korstog og forsøg på at erobre verdensherredømmet. For eksempel udtrykte de tyske katolske biskopper på deres konference i Fulda i august 1940 deres taknemmelighed over for Hitler for de tyske troppers „sejrrige fremmarch og forsvar af det tyske fædreland“.a De protestantiske kirker støttede ligesom de katolske de to verdenskrige, og begge kirker stillede feltpræster til rådighed som kunne opbygge kampmoralen hos soldaterne på begge sider af fronten.

12, 13. (a) Hvilken anden søjle søger religionens „hus“ at støtte sig til? (b) Hvilket vidnesbyrd har vi om at den falske religions verdensimperium ser hen til denne støtte?

¹² Men er nationalismen den eneste støttepille som de falske gudsdyrkere har sat deres lid til? Nej, Satan har desuden — i åbenlys trods mod Guds rige ved Kristus, det middel hvorved Gud vil skænke menneskene sand fred og velstand — frembragt en overnational organisation. Den beskrives i Åbenbaringen 17:8, 11 som det ’fredsdyr’ der viser sig mellem de to verdenskrige, forsvinder ud af tilværelsen under den anden verdenskrig og derefter træder frem på arenaen igen for en kort tid. Det er det nu afdøde Folkeforbund og dets efterfølger, De forenede Nationer.

¹³ Kort forud for Folkeforbundets ikrafttræden beskrev den protestantiske gren af den falske religions verdensimperium det som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“.b Har vor tids falske gudsdyrkere betragtet Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, som en støttepille for deres forhåbninger om fred og velstand på jorden? Ved De forenede Nationers tyveårsjubilæum udsendte Associated Press den 27. juni 1965 følgende meddelelse fra San Francisco:

Repræsentanter for syv verdensreligioner med mere end to milliarder medlemmer samledes i dag under ét tag for i forening at støtte FN’s bestræbelser for verdensfred. Pave Paul VI sendte sin velsignelse fra Rom. Hilsenen blev af en syrisk ærkebiskop overbragt denne forsamling af katolikker, protestanter, jøder, hinduer, buddhister, muhamedanere og øst-ortodokse [græsk-katolske] kristne. . . . Rabbi Louis Jacobs . . . beskrev FN som „det eneste håb om varig fred i en verden hvis beståen afhænger af den“.

Det er tydeligt at verdens religiøse organisationer betragter De forenede Nationer som en støttepille for deres forhåbninger om menneskelig fremgang, ja endog om verdens beståen.

14. Hvordan ser paven i Rom på FN?

¹⁴ Dette bekræftes også af Pave Paul VI’s udtalelser under hans besøg i De forenede Stater den 4. oktober 1965. Ved den lejlighed beskrev han De forenede Nationer som „den største af alle internationale organisationer“. Derefter sagde han:

Jordens folk vender sig til De forenede Nationer som det sidste håb for harmoni og fred; . . . Det værk som De har bygget op, må aldrig slå fejl; det må fuldkommengøres.

15, 16. Hvad siger Guds ord om nationalismens og ’fredsdyrets’, FNs, fremtid?

¹⁵ Men hvordan ser Jehova Gud på nationalismen og på den overnationale organisation, De forenede Nationer, der er blevet lovprist i så høje toner af de religiøse ledere i dette tyvende århundrede? Om de politiske „konger“ der hersker på jorden i denne „endens tid“ siger Jehovas profet: „Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) De nationalistiske regeringer, som de forskellige religiøse systemer støtter sig så stærkt til, er således bestemt til at blive knust af Guds himmelske rige.

¹⁶ Med hensyn til ’fredsdyret’, FN, skildrer Åbenbaringen 17:5, 14-17 hvordan det vil blive overvundet af Lammet, Kristus Jesus, efter at det har afkastet verdensreligionens system, det system der på nuværende tidspunkt fremsætter så brændende kærlighedserklæringer til det. Ja, profetien antyder at radikale magter inden for denne verdensorganisation, dens „ti horn“, faktisk vil vende sig mod den falske religions verdensimperium, skøgen „Babylon den Store“. „De ti horn . . . og dyret vil hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild. Thi Gud har indgivet dem i deres hjerter at gøre efter hans tanke.“ Det er forgæves at verdensreligionen sætter sin lid til De forenede Nationer og håber på at denne organisation vil støtte den og sørge for at den ikke går til grunde.

„Giv mig kraft . . . kun denne ene gang“

17. Hvad skildredes der forud ved den stilling Samson indtog?

¹⁷ Hvordan er Jehovas vidners stilling i hele denne sag? Lad os vende tilbage til det profetiske drama: „Da sagde Samson til den unge mand, som holdt ham i hånden: ’Slip mig og lad mig røre ved søjlerne, som bærer hallen, så jeg kan læne mig til dem!’“ (Dom. 16:26) Samson søgte atter en anledning til strid over for filisterne. På samme måde har Jehovas vidner nu i tiden stillet sig så godt som midt i denne strid mens de åbent har støttet Guds rige og Guds suverænitet. De har afsløret at verdensreligionen har støttet sig til nationalisme og krig og til det uduelige Folkeforbund og FN.

18. Hvordan begyndte nutidens „Samson“ at øve et pres mod „søjlerne“?

¹⁸ Så tidligt som i 1922 forkyndte Jehovas „tjener“ ved et internationalt konvent i Cedar Point i Ohio:

At hele den nuværende Ordning i Verden udgør den synlige Del af Satans Rige eller Samfund, og at Satans Rige nu maa falde, idet Herlighedens Konge rykker frem; . . . At alle internationale Konferencer og alle deraf følgende Overenskomster eller Traktater, indbefattende Folkeforbundspagten og alle lignende Pagter, maa slaa fejl, fordi Gud har forordnet det saa; . . . At alle Kirkers og Samfunds fælles Anstrengelser, alle deres Præsteskabers, deres Lederes og deres Medforbundnes forenede Bestræbelser for at redde og genindføre den gamle Tingenes Tilstand paa Jorden og paa ny bringe Verden Fred og Fremgang nødvendigvis maa mislykkes, fordi ingen af dem udgør nogen Del af Messiasriget. . . .

Vor tids Samson var altså her begyndt at forkynde et stridens budskab og øvede dermed et stærkt pres mod de „søjler“ der understøttede Satans falske religiøse hus.

19. Hvad var filisternes forsamling et billede på?

¹⁹ Den bibelske beretning fortsætter: „Hallen var fuld af mænd og kvinder; der var alle filisternes fyrster, og på taget var der henved 3000 mænd og kvinder, som så til, medens de morede sig over Samson.“ (Dom. 16:27) Alle mand var mødt op. Ingen var udeblevet. På samme måde i vor tid. Alverdens religiøse ledere, med kristenhedens præsteskab i spidsen, er stævnet sammen i deres „gudshus“ for at gøre sig lystige over Jehovas tro „tjener“, resten af hans salvede vidner. Men hvad gør nu disse over for den voksende hån og spot?

20. Hvilken bøn opsendte Samson, og hvad skildrede dette?

²⁰ „Samson råbte nu til Jehova og sagde: ’Herre Jehova, kom mig i hu og giv mig kraft kun denne ene gang, o du den sande Gud, og lad mig hævne mig på filisterne for det ene af mine to øjne.’“ (Dom. 16:28, NW) Samson tilskrev således tabet af det ene af sine øjne sin egen mangel på årvågenhed i affæren med Dalila. Men ved sin oprigtige anger havde han nu opnået Jehovas tilgivelse. Tabet af det andet øje tilskrev han filisterne. Ligesom Samson opsendte Jehovas vidners salvede rest en inderlig bøn til Jehova da de blev løsladt fra deres fangenskab i 1919. De bad om at Jehova med kraft ville bruge dem i forbindelse med den hævn han ville eksekvere over vor tids „filistere“ for den andel de havde haft i at blinde hans tjener åndeligt talt, og for den forsmædelse dette havde bragt over Jehovas hellige navn. Besvarede Jehova denne bøn? Ja, han har i sandhed givet „fylde af styrke“!

21. Hvordan mødte Samson døden?

²¹ „Så greb Samson om de to midtersøjler, som bar hallen, og stemmede sig imod den ene med højre og imod den anden med venstre hånd: Og Samson sagde: ’Lad mig dø sammen med filisterne!’ Derpå bøjede han sig med sådan kraft, at hallen styrtede sammen over fyrsterne og alle folkene derinde. Således dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt i levende live.“ — Dom. 16:29, 30.

22. (a) Hvilken forsikring har Jehova hermed givet sin indviede „tjener“? (b) Hvilket budskab giver han dem nu kraft til at forkynde?

²² Hvilken storslået forsikring om at Jehova vil give sin indviede „tjener“ styrke, lige indtil det arbejde, den fredens og stridens gerning, som han lader udføre på jorden i dag, er afsluttet! Mens Satan fortsat udsender sin dæmoniske propaganda for med den at stævne alle folk sammen og hverve deres støtte til nationalismens sag og ’fredsdyret’ FN, hviler Jehovas ånd over hans „tjener“ for at give ham kraft til at forkynde „et nådeår fra [Jehova], [og] en hævnens dag fra vor Gud“. (Es. 61:2) Netop en sådan proklamation blev udsendt under Jehovas vidners stævner jorden rundt i 1963. Med en resolution der blev vedtaget af de 454.977 tilstedeværende i fireogtyve byer jorden rundt, erklærede de åbent at Satans organisation „vil . . . rammes af enorme vanskeligheder som af et jordskælv uden lige, og alle dens politiske institutioner og nutidens religiøse Babylon vil synke i grus“.

23. Hvori har mange af restens medlemmer lignet Samson?

²³ Mange af dem som tilhører den salvede rest er nu ved at fuldføre deres jordiske løb. Ligesom Samson i fortiden kæmper de for Guds retfærds sag lige til det sidste og har en fuld andel i ophøjelsen af Jehovas store navn. De ser ikke frem til at gå af med pension, ligesom kristenhedens præster. Nej, de vil vise sig „tro indtil døden“ og kan derfor være sikre på at erfare opfyldelsen af løftet: „Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af . . . thi deres gerninger følger dem.“ — Åb. 2:10; 14:13.

24. Hvordan vil „Samson“-gerningen blive tilendebragt, men hvilken velsignelse vil følge bagefter?

²⁴ Imidlertid forventer Guds „tjener“ som skare betragtet at overleve afslutningen på Satans system. Men deres arbejde med at forkynde Jehovas domme vil være forbi når den falske religions hus og alle andre dele af Satans organisation „styrter sammen i ruiner“. (Es. 6:11, NW) Lige så sikkert som Samson kom til at svare til sit navn i betydningen „ødelægger“, lige så sikkert vil Jehova eksekvere sine ødelæggende domme over jorden, som nu forkyndes af hans „tjener“. Og lige så sikkert som Samsons embedsperiode bragte Israel frelse, lige så sikkert vil Guds regering ved Kristus være „som solen“ og bringe lydige mennesker total udfrielse og evige velsignelser.c

Stol på Jehovas ånd

25. Hvilken stor opmuntring finder vi i beretningen om Samson?

²⁵ Hvor strålende Samsons fysik end må have været, var den virkelige kilde til hans styrke ikke menneskelig kraft men Jehova Guds altbesejrende ånd. Har du nogen sinde følt at vejen er lang og at du har måttet tage den med ro i et stykke tid, ja måske har måttet standse helt op? Husk da på at selv de mest nidkære af Jehovas tjenere nu og da kan føle sig svage og kraftesløse, som da Samson opdagede at hans hår var raget af og som da han var blevet blindet. Men er det ikke rigtigt, at når vi går til Jehova i bøn, giver han ny kraft? Sandheden er blevet en så uadskillelig del af os at vi aldrig kan slippe den! Og derfor bliver vi ved med, år efter år, at hente „kraft fra Herren og hans vældige styrke“. — Ef. 6:10.

26. Hvilke velsignelser medfører en hengivenhed som Samsons?

²⁶ I det sydlige New Zealand har vi en pionerbroder der stadig er aktiv i tjenesten i en alder af syvogfirs år. Hans hustru, der er nogle få år ældre end han, er også pioner. Han solgte sin forretning i 1914 for at erfare glæden ved at være „kolportør“ (som pionererne dengang blev kaldt) i hvert fald nogle få måneder før det forventede store sammenbrud skulle komme om efteråret samme år. Han ynder at citere Jeremias 20:7 (NW): „Du har narret mig, o Jehova, og jeg lod mig narre.“ For selv om han forventede at hans pionergerning på jorden kun skulle vare en kort tid, har den nu strakt sig over mere end halvtreds velsignelsesrige år, hvori han dog også har erfaret trængsler og forsmædelser. Ifølge de seneste rapporter er han stadig i fuld vigør, ligesom en Samson. Ønsker han at livet havde formet sig anderledes for ham? Nej! Han opmuntrer oven i købet de unge til at gøre det samme som han gjorde i 1914: benytte sig af den storslåede lejlighed til at blive pioner NU! Hvad enten den resterende tid er lang eller kort, vil Jehovas opretholdende ånd med sikkerhed bringe dem uanede velsignelser.

27. Hvilken uimodståelig kraft udgår der fra Jehovas ord?

²⁷ Ligesom det er sket for mange blandt Guds folk i dag, kom profeten Jeremias også ud for mange prøvelser efterhånden som årene gik og der tilsyneladende intet skete. Selv sagde han: „Jeg blev til latter dagen lang.“ Synes vi også undertiden at der i årenes løb har været for få der har haft et lyttende øre i vort distrikt? Jeremias prøvede at lade være med at tale i Jehovas navn, men da blev „Jehovas ord“ en uimodståelig kraft der drev ham til frimodigt at fortsætte. „Og i mit hjerte blev det som en brændende ild der var indesluttet i mine ben; og jeg blev træt af at holde igen; jeg kunne ikke udholde det.“ (Jer. 20:7-9, NW) Han fortsatte nidkært og uangribeligt at tjene for at Jehovas navn kunne blive ophøjet.

28. Vil vi opleve at Samsonskaren igen bliver svag? Begrund svaret.

²⁸ På samme måde er Jehovas folk i dag blevet „et skuespil . . . for hele verden“. (1 Kor. 4:9) Øjne som er rede til at dadle, søger bestandig efter en eller anden svaghed eller ’halten’ som kan give dem en anledning til at falde over Jehovas „tjener“. Men vil det nogen sinde lykkes dem igen at overvinde Guds vidner? I året 1919 og siden da har den „tro og kloge tjener“ svaret med et eftertrykkeligt „nej!“ I forening med mere end én million medarbejdere og trosfæller kan „tjeneren“ nu sige med samme faste overbevisning som Jeremias: „Men [Jehova] er med mig som en vældig helt; derfor skal de, som forfølger mig, snuble i afmagt, . . . Du Hærskarers [Jehova], som prøver den retfærdige, gennemskuer nyrer og hjerte, lad mig skue din hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min sag.“ (Jer. 20:11, 12) Med en tillid som den Jeremias, Samson og andre troens mænd i fortiden var i besiddelse af, har Jehovas vidner i dag væltet deres sag på Jehova.

29 Blandt hvem nævnes Samson, og hvilken opmuntring finder vi heri?

²⁹ Samson nævnes i Hebræerbrevets ellevte kapitel blandt de troens mænd fra fortiden der „øvede retfærdighed, fik forjættelser opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede ilds magt, undflyede sværds od, [og] fik styrke efter svaghed“. (He 11 Versene 32-34) Han hører derfor til den store „sky af vidner“ hvis heltegerninger er nedskrevet til opmuntring for os, så vi „med udholdenhed [kan] ile fremad i det kapløb, vi har foran os“. — Hebr. 12:1.

30. (a) Hvorfor bør vi fortsat holde ud? (b) Hvilket arbejde vil vi ofre os for at udføre?

³⁰ Lad os derfor være udholdende i forkyndelsen af Guds rige ved Kristus som menneskets sikre håb om fred og evigt liv. Den dag nærmer sig med raske skridt da de nationalistiske, politiske magter og den overnationale organisation, De forenede Nationer, vil komme på kant med religionen, vore dages „filistere“. De søjler som skulle holde den falske religions „hus“ oppe, vil ikke længere yde det nogen støtte — en situation som Jehova har ladet sin „tjener“ forkynde om gennem årene. Satans store organisation på jorden, først den religiøse bygning og derefter de politiske magter, vil styrte sammen med et brag. Selv om vi fortsat er genstand for spot, lige midt i denne voksende krise der omfatter alle jordens folk, vil vi „bøje os“, anstrenge os af alle kræfter, for at gøre Jehovas straffedomme kendt, samtidig med at vi udfører det fredsstiftende arbejde der vil føre til frelse ’både for os selv og vore tilhørere’. — 1 Tim. 4:16.

31. Hvilken tillid vil vi nære lige til enden, og hvad Vil vi være besluttede på?

³¹ Måtte vi derfor stadig jage fremad mod målet, det evige liv i Guds nye orden, i tillid til at hans ånd fortsat vil støtte den „tro og kloge tjener“ sammen med de hundredtusinder af den „store skare“ som nu viser sig i stadig større antal for at være med i dette storslåede arbejde! Og måtte vi også, mens vi alle giver agt på det betimelige budskab i det profetiske drama om Samson, være fast besluttede på nøje at følge Paulus’ formaning: „Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke!“ — 1 Kor. 16:13.

[Fodnoter]