Hold stand som om du så den usynlige
„Ved tro forlod han Ægypten, ikke af frygt for kongens harme, for han holdt stand som så han den usynlige.“ — Hebr. 11:27.
1. (a) Hvilke vidnesbyrd giver os forvisning om at Jehova er til? (b) Hvorfor får den omstændighed at Gud er usynlig, os ikke til at tvivle på hans eksistens?
INGEN mennesker, hverken i nutiden eller i fortiden, har nogen sinde set Gud med det bogstavelige øje. Den stråleglans der omgiver Jehova er alt for stærk til at skrøbelige mennesker kan tåle at se ham. At han er usynlig skulle dog ikke få os til at tvivle på hans eksistens; og det gør det heller ikke umuligt for os at ’se’ ham som en person med troens øjne. Vidnesbyrdene om hans magt og andre egenskaber er tydelige. Visse sider af hans personlighed giver sig for eksempel til kende i hans skaberværk, sådan som apostelen Paulus gør opmærksom på i brevet til romerne: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Rom. 1:20) Selv om Gud er usynlig, skulle vi altså ikke tvivle på hans eksistens, og det skulle heller ikke gøre det umuligt for os at respektere ham som en person, eller at værdsætte hans egenskaber, handlemåde og gerninger, især i forbindelse med hans folk. Hans egenskabers og normers uforanderlighed ses også tydeligt og bekræftes af en udtalelse af ham selv: „Jeg, [Jehova], er ikke blevet en anden.“ (Mal. 3:6) At han er usynlig skulle derfor ikke svække vor tro på hans personlige egenskaber, hans adfærd eller den måde hvorpå han handler med dem der elsker ham.
2, 3. Hvordan har troen fået mennesker til at ændre deres livsførelse?
2 Jehovas folk har, selv om de ikke har set ham med det bogstavelige øje, haft en så stærk tro på ham at de har kunnet ændre deres liv fuldstændigt for at kunne gøre det der behager ham. Mange har for eksempel, før de blev Jehovas vidner, været umoralske, uærlige eller voldsomme, er gået op i verdslige fornøjelser, har søgt materiel vinding eller haft travlt med at skabe sig et navn. — 1 Kor. 6:9-11.
3 Mange har, efter at have ’set’ ham, følt sig tilskyndet til at gøre forandringer i deres liv og hele måde at leve på. De er ’vendt om’, så de nu lever efter de normer Gud har sat, idet de først og fremmest tænker på at gøre hans vilje, er ærlige og værdsætter åndelige goder. — Apg. 3:19; 1 Pet. 4:3, 4.
4. Hvad har tilskyndet Guds folk til at vandre på hans vej?
4 Hvad har forårsaget denne forandring? Det at de med troens øjne er kommet til at se hvor kærlig en Gud Jehova er, og dette har tilskyndet dem til at leve på en måde der behager ham. Det er denne dybe og varige tro der har tilskyndet dem til at forkynde „den gode nyhed“ år efter år, uden ophør, selv om forholdene undertiden kunne slå modet ned hos dem, som for eksempel forfølgelse eller at de fleste ikke vil lytte. Vi nærer den største tillid til ham fordi vi har ’set’ ham og er lykkelige i hans tjeneste. — Ef. 1:18; Apg. 5:42; Matt. 5:8, 10-12.
Loyale i deres tro
5. Hvilken indstilling kendetegner dem der har arbejdet længe i Jehovas tjeneste?
5 Mange af dem der har efterkommet Jehovas befaling til at forkynde den gode nyhed i hele verden, har været optaget af denne forkyndelse i tyve, tredive, fyrre år eller længere endnu. Jo længere de har været i tjenesten, jo større og dybere er deres værdsættelse af Guds storslåede gerninger blevet. Deres syn af ham er blevet mere strålende. De kunne ikke tænke sig at holde op eller at lade hænderne synke i deres gudgivne hverv. De er besluttede på at fortsætte, indtil den lovede belønning skænkes dem. — Jak. 1:12.
6. Hvad har loyale vidner for Gud måttet udholde, og hvordan har de betragtet disse prøvelser?
6 Selv når de møder hård modstand, forbliver deres tro stærk. De har udholdt modstand og er besluttede på fortsat at udholde modstand og således bevare deres integritet over for den almægtige Gud. Jehovas Vidner har været udsat for voldsom forfølgelse mange steder i verden, for eksempel i Tyskland under det nazistiske styre og nu i Malawi under præsident Bandas diktatur. Under de største vanskeligheder og prøvelser er kristne mænd, kvinder og børn forblevet loyale mod deres himmelske Fader og har i lighed med de kristne i det første århundrede glædet sig samtidig. De har betragtet det som en forret at få lov til at bevise deres loyalitet mod universets suveræne Hersker. — 1 Pet. 4:12, 13; Sl. 145:10, NW.
7-9. (a) Hvordan har Jehovas vidner i Tyskland og i Malawi givet bevis på deres tro? (b) Hvad har sat dem i stand til at holde ud?
7 Under Hitlers styre i Tyskland mistede tusinder af Jehovas vidner deres arbejde, deres forretning, deres hjem. Mange fik ikke lov at fortsætte deres vante erhverv. Deres ejendom blev konfiskeret, pensionister blev nægtet deres understøttelse, og de måtte lide mange andre personlige tab. I alt blev 860 børn fjernet fra deres forældre; 6019 Jehovas vidner blev arresteret, flere af dem to, tre eller flere gange; alt i alt har man registreret 8917 arrestationer. Tilsammen afsonede de fængselsstraffe på 13.924 år. Mange af disse trofaste mænd og kvinder blev sat i koncentrationslejre, hvor de i alt tilbragte 8078 år. I alt døde 635 i fængsel; 253 blev dømt til døden, og 203 af dommene blev eksekveret.
8 Af nyere dato er den forfølgelse som Jehovas Vidner er blevet udsat for i det afrikanske land Malawi på foranledning af landets egen præsident, der endog bekender sig til kristendommen. Forfølgelsen dér står i ingen henseende tilbage for Hitlers. I 1972 måtte over 30.000 kristne Jehovas vidner og mennesker de underviste i Bibelen, flygte for livet til nabolandet Moçambique. I august og september 1975 resulterede en nationalistisk rejsning i dette land i at de blev sendt tilbage til Malawi. Atter måtte de gennemgå umenneskelige lidelser: de blev afklædt, pryglet og mishandlet; mange af kvinderne blev voldtaget; penge, ejendom og klæder blev taget fra dem. I oktober 1975 blev hele menigheder af voksne Jehovas vidner opsporet og anbragt i koncentrationslejre efter bedste Hitler-metode. Forældre er blevet tvunget til at efterlade deres børn, endog spædbørn, uden for lejrene. Da man spurgte politiet hvorfor præsidenten havde givet ordre til dette, lød svaret: „Det er jer der har lært børnene noget forkert. De bliver derfor taget i forvaring af staten Malawi, og vi vil gøre dem til borgere i Malawi.“ Kan man forestille sig noget mere djævelsk? Jehovas Vidner i Malawi står nu uden land, uden hjem og uden børn! Er Malawi i færd med på ny at skrive nazismens sadistiske historie ved at forfølge mennesker hvis eneste „forbrydelse“ er at de adlyder Guds ord, Bibelen, idet de forholder sig neutrale i verdens politiske anliggender? — Joh. 17:16.
9 Hvad sætter kristne i stand til at udholde en så grusom og djævelsk behandling? Det der holder dem oppe er Guds ord, med de eksempler i trofasthed og udholdenhed det indeholder, for eksempel Moses, Josua, profeterne og de kristne i det første århundrede, og det ypperste eksempel af dem alle, det som Jesus Kristus, vor Herre og Frelser, selv har sat. — Hebr. 12:1-3.
Om at se med troens øjne
10. (a) Hvordan var Moses stillet i sin ungdom? (b) Hvordan viste han sig loyal over for Jehova?
10 Fra et verdsligt synspunkt befandt Moses sig som ung i en overordentlig fordelagtig stilling. Han var adopteret som søn af Faraos datter; han kunne få den fineste mad og de bedste klæder, samt leve på kongelig vis i de mest luksuriøse omgivelser. (2 Mos. 2:1-10) Han nød stor anseelse og ære og kunne til sidst have arvet store rigdomme. Han fik den højeste uddannelse, idet han blev „oplært i al ægypternes visdom“, og han var „magtfuld i sine ord og gerninger“. (Apg. 7:20-22) Alligevel bekymrede Moses sig mere om sit forhold til Jehova, og herved har han været et eksempel for alle kristne, helt frem til i dag. Loyalitet mod Gud og hans folk fik ham til at give afkald på „at lade sig kalde søn af Faraos datter“. Hvad det var Moses holdt sig for øje, og hvilken forståelse han havde, viser apostelen Paulus, idet han siger: „Ved tro forlod han Ægypten, ikke af frygt for kongens harme, for han holdt stand som så han den usynlige. Ved tro havde han fejret påsken og foretaget påføringen af blodet, for at ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte. Ved tro gik de gennem Det røde Hav som over tørt land, mens ægypterne blev opslugt da de vovede sig ud i det.“ — Hebr. 11:23-29.
11. Hvordan blev Moses trænet til sit fremtidige hverv?
11 Det var Moses’ store ønske at blive brugt af Jehova til at udfri Hans folk. I fyrre år opholdt han sig i Midjans land, hvor han blev oplært efter Guds hensigt. Egenskaber som tålmodighed, sagtmodighed, ydmyghed, langmodighed, mildhed og selvbeherskelse, og det at bie på Jehova, måtte udvikles. Som hyrde i dette ørkenland blev han trænet og forberedt til at udholde de skuffelser og strabadser han senere ville møde. Samtidig lærte han at udvise ro og styrke, egenskaber han ville få brug for under udførelsen af sit fremtidige hverv, at føre Jehovas folk ud fra trældommen. — Apg. 7:29, 30.
12. (a) Hvorfor måtte Moses og Aron udvise mod og sætte hele deres lid til Jehova? (b) Hvordan kom Jehova israelitterne til undsætning?
12 Skulle der ikke mod og styrke til at træde frem for så stor en konge som Farao og stille som ultimatum at han lod Guds folk rejse? Det gjorde Moses og Aron — ikke blot én, men mange gange. Til sidst jog Farao israelitterne ud, men kort efter fortrød han og satte efter dem. Chancerne for at undslippe Faraos krigsmagt syntes lig nul. Den ægyptiske hær var ved at indhente dem bagfra, og foran dem lå Det røde Hav. Men Jehova sagde til Moses: „Ræk din hånd ud over havet.“ Så drev Jehova havet tilbage med en stærk østenstorm der blæste hele natten, hvorved der blev en bred stribe tørt land midt igennem havet. Israelitterne begyndte at gå over på tør bund. Da de var kommet over, optog ægypterne forfølgelsen. Så sagde Jehova til Moses: „Ræk din hånd ud over havet, så skal vandet vende tilbage over ægypterne, deres vogne og ryttere!“ Således frelste Jehova israelitterne af ægypternes hånd! „Da så Israel den stordåd, [Jehova] havde udført mod ægypterne; og folket frygtede [Jehova], og de troede på [Jehova] og på hans tjener Moses.“ — 2 Mos. 14:15-31.
13. (a) Hvordan kom Josua og israelitterne til at ’se’ Jehova? (b) Hvem i Jeriko „så“ Jehova, og hvorfor?
13 Moses’ efterfølger Josua lagde også tro for dagen. Han „så“ også Jehova. Da præsterne der bar pagtens ark trådte ud i Jordanfloden, blev vandene der kom oppefra mirakuløst holdt tilbage. Mens præsterne stod på tør bund midt i Jordanfloden, gik israelitterne over den tørre flodseng. Jehovas nærværelse var en realitet for israelitterne. Og nu mod Jeriko! I seks dage vandrede de rundt om byen, én gang hver dag, og på den syvende dag, syv gange. Da præsterne stødte i hornene og folket opløftede krigsråbet, styrtede de tilsyneladende uindtagelige mure omkring Jeriko sammen. Israelitterne kunne i sandhed ’se’ Jehova i alt dette. (Jos. 3:15-17; 6:10-16) Men der var også en inde i Jeriko der „så“ Jehova ved den lejlighed. Det var Rahab. På grund af sin tro på Jehovas store magt blev hun skånet sammen med sin familie. Hun havde givet bevis på sin tro i gerning ved at skjule Josuas sendebud. — Jos. 2:1-21; 6:25; Jak. 2:25; Hebr. 11:30, 31.
14. Hvordan kom enken i Zarepta til at ’se’ Jehova?
14 Senere har vi beretningen om profeten Elias der besøgte en enke i Zarepta. Denne enkes søn blev syg og døde, men Elias sagde til hende: „Lad mig få din søn!“ Så bar han ham op i stuen på taget hvor han boede og lagde ham på sin seng. „Derpå strakte han sig tre gange hen over drengen og råbte til [Jehova]: ’[Jehova] min Gud, lad dog drengens sjæl vende tilbage!’ Og [Jehova] hørte Elias’ røst; drengens sjæl vendte tilbage, så han blev levende.“ Kan man sige at denne enke „så“ Jehova? Ja, selv om det ikke var med det bogstavelige øje. Hun så ham med troens øjne, for hendes svar til Elias lød: „Nu ved jeg vist, at du er en Guds mand, og at [Jehovas] ord i din mund er sandhed.“ — 1 Kong. 17:7-24; Hebr. 11:35.
15. Hvad kan vi lære af disse mange trofaste vidners eksempel?
15 Trofaste mænd og kvinder i fortiden — Abel, Enok, Noa, Abraham og andre frem til Moses’ tid — alle dem der nævnes i Hebræerbrevets ellevte kapitel og utallige andre — har aflagt vidnesbyrd om at de har ’set’ Gud. Om dem siger Hebræerbrevet 12:1: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ Ved deres tro aflagde disse et uigendriveligt vidnesbyrd om Gud og hans uforanderlige hensigter. De „så“ Gud, ikke med deres bogstavelige øjne, men med troens øjne. Har du en lige så stærk tro som de?
Tro tilskynder til handling
16. Hvordan ’ser’ vi med troens øjne?
16 Når vi ikke har set noget med vore bogstavelige øjne, men har erkendt det gennem andres erfaringer og oplevelser, siger vi at vi har tro. Vi bruger også det udtryk at vi kan ’se’ at en ny orden er nær. Det vil ikke sige at vi har fået et bogstaveligt syn af den (selv om vi rigtignok får en forsmag på den i vort nuværende åndelige paradis), men det vil sige at vi ser den med troens øjne. Det er denne erkendelse Paulus taler om i Romerbrevet 1:19, 20, her med hensyn til Guds eksistens: „Hans [Guds] usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de [de vantro] er uden undskyldning.“ Troen er grundlagt på konkrete vidnesbyrd. Guds ords pålidelighed og opfyldelsen af hans profetier fremkalder en fast tro i vore hjerter.
17. Hvordan kan vi ’holde stand som så vi den usynlige’?
17 Det er Jehovas ønske at alle skal „nå til en sindsændring“. (2 Pet. 3:9) Derfor må vi trofast fortsætte med at forkynde for andre. Vi føler måske at vore evner til at forkynde er begrænsede, men dette skulle ikke afholde os fra at deltage i dette trosopbyggende arbejde. Jehova ønsker at alle der tager imod „livets vand“, skal række det videre til andre. Lad os derfor, ligesom Moses, ’holde stand som så vi den usynlige’, og hjælpe andre til også at ’se’ ham. I Åbenbaringen 22:17 siges der: „Og ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ Har vi en stærk tro, skulle vi helhjertet række denne indbydelse videre til andre.
18. Hvordan kan vi overvinde vore begrænsninger?
18 Moses følte ikke at han havde tilstrækkelige evner til at udføre sit hverv. Han undskyldte sig med at han ikke var veltalende. (2 Mos. 4:10) Men ikke desto mindre lykkedes det for ham med Jehovas hjælp. Vi kan nære tillid til at Jehova også vil hjælpe os med at udføre vort hverv — med de begrænsede evner vi har. Vi har sikkert allerede erfaret dette, måske mere end én gang. Mon ikke mange af os har sagt, da vi begyndte at overvære Jehovas Vidners møder: „Jeg kommer aldrig til at svare sådan som de andre gør“? Eller: „Jeg kunne aldrig stå op og tale til en hel forsamling“? Men gør vi nu ikke alle sammen noget som vi engang troede umuligt? Det er fordi vi har studeret Guds ord og véd at Guds ånd er med os. Den giver os styrke. — 2 Kor. 12:10.
19. (a) Hvis arbejde har vi en andel i? (b) Hvilken beretning bekræfter dette?
19 Vi må huske at det arbejde Jehovas folk udfører, ikke er deres. Det er Jehovas arbejde; det er ham der har givet dem det, og det er ham der åbner menneskers hjerter. Dette ses for eksempel af beretningen om Paulus’ forkyndelse i Filippi: „En kvinde ved navn Lydia, en purpurhandlerske fra byen Tyatira, som dyrkede Gud, hørte efter, og Jehova åbnede hendes hjerte helt, så hun gav agt på det Paulus sagde.“ Ja, det var Jehova der åbnede Lydias hjerte, og resultatet var at hun og hendes husstand blev døbt. — Apg. 16:14, 15.
20, 21. (a) Hvordan kan vi tage den udfordring op som det er at besøge folk der ikke er interesserede? (b) Hvordan er Jehovas navn impliceret?
20 De evner og egenskaber vi har, skal vi gøre brug af når vi henvender os til folk, uanset deres sociale status. Men det er Jehova vi skal se hen til efter styrke til at gøre det, og han vil styrke os, ligesom han styrkede Moses og Aron, så vi kan træde frem med frimodighed og frygtløshed, uanset situationen, og uanset hvem vi står over for. Hvis vi bestandig holder os Jehova for øje, vil vi fortsat kunne kæmpe energisk og forkynde „den gode nyhed“, selv om de fleste ikke vil lytte. (1 Tim. 4:10) Selv om folk ikke tager imod budskabet med det samme, kan vi ikke forudse hvad de vil gøre senere hen. De kan forandre mening. Ved at vise tålmodighed giver Jehova dem rig mulighed for at gøre det. (2 Pet. 3:9) Hvis Moses atter og atter kunne træde frem for Farao, skulle vi da ikke atter og atter kunne besøge folk, selv om de ikke vil lytte? Vi kan gøre det hvis vi altid holder os Jehova for øje og tænker på at det er hans navn det gælder. — Sl. 16:8.
21 Selv om folk ikke ændrer sind, gøres Guds navn dog kendt. Advarselen bliver forkyndt vidt og bredt før hans dom eksekveres. Da vil nationerne komme til at kende at Jehova er Gud. — Ez. 39:7.
22. Hvad sker der nu mange steder på jorden, og hvordan kan dette tjene som en opmuntring for os?
22 Mange steder på jorden i dag reagerer folk mere positivt end nogen sinde på budskabet. (Es. 60:8, 22) Nogle steder kommer de selv og beder om at få et bibelstudium. Hvis dette er tilfældet dér hvor du bor, har du da ikke lyst til at lægge dine forhold sådan til rette at du kan hjælpe flere? Tilskynder det dig ikke til at bruge mere tid i forkyndelsen fra hus til hus, på genbesøg og i bibelstudiearbejdet? På den måde kan du øge din andel i at forkynde og gøre disciple. Måske det næste skridt bliver at du kan tage den midlertidige eller den almindelige pionertjeneste (heltidstjeneste) op, og på denne måde hjælpe endnu flere til at ’se’ Gud med troens øjne. Behovet for flere arbejdere i høstarbejdet har aldrig været større! — Luk. 10:2, 3.
23, 24. (a) Hvad opnås der ved at gennemgå distriktet igen og igen? (b) Hvilken indstilling anbefales det at vi har?
23 Uanset hvordan det forholder sig i dit distrikt, så er det dog sådan at jo oftere folk hører sandheden, jo større mulighed har de for at tage imod den kundskab der betyder evigt liv. (Joh. 17:3) Vi ønsker ikke at nogen efterladenhed fra vor side skal være skyld i at nogle ikke får mulighed for at lære livets Giver bedre at kende. — Ez. 33:8, 9.
24 Eftersom vi forstår situationens alvor, skulle vi da ikke føle med vore medmennesker og vise vor medfølelse? (Matt. 9:35-38) Skulle vi ikke være villige til at ofre tid og kræfter på at hjælpe dem til at lære sandheden om Jehova at kende, selv om det koster os ulejlighed? — Ef. 5:15-17.
Stå fast under modstand
25. (a) Hvad har Jehovas kristne vidner erfaret flere steder på jorden? (b) Hvilken indvirkning skulle det have på os?
25 Jehovas vidner har været igennem svære prøvelser mange steder på jorden, i mange tilfælde har de endog mistet livet. Vi har allerede nævnt at mange tyske Jehovas vidner mistede livet under den anden verdenskrig. På nuværende tidspunkt er der hård forfølgelse i Malawi og andre afrikanske lande og i flere kommunistiske lande. Når man møder modstand er der stor opmuntring at hente i at betragte andres trofaste eksempel. Standhaftigt har de holdt fast ved sandheden og dens retfærdige principper. De har fået bevis på at Gud var med dem. — Jer. 1:19; 15:20, 21.
26, 27. (a) Hvad har trofaste tjenere for Jehova i fortiden været udsat for? (b) Hvad kan vi forvente, og hvilken virkning skulle det have på os?
26 Mange trofaste tjenere for Jehova er i tidens løb blevet udsat for uberettiget latter og spot. Tænk på hvordan man hånede Job og gjorde nar af ham fordi han holdt fast ved sin integritet. (Job 12:4; 17:2) David blev også udsat for spot og hån. — Sl. 22:7; 35:16.
27 Jeremias blev udsat for hån og spot, så meget at han besluttede sig til at holde op med at tale om Jehova. (Jer. 20:8, 9) Men han holdt ikke op. Hvorfor ikke? Fordi han værdsatte Jehovas storhed og godhed og erkendte at Jehova altid havde været med ham og endog havde udfriet ham fra døden for hans fjenders hånd. Kan vi da ikke forvente lignende velsignelser hvis vi holder stand ligesom Jeremias? Bliver vi ikke som nutidige vidner for Jehova hadet af verden ligesom han blev det gennem hele sit liv? Der er stor trøst at hente i at vi som folk betragtet har overlevet forfølgelse og spot. Vi ’ser’ at Jehova har holdt sit folk oppe under disse prøvelser. (Jer. 20:11, 13) Hvor tåbeligt og illoyalt hvis vi benægtede Jehovas overhøjhed eller blot holdt op med at gøre så meget som vi tidligere har gjort for at fremme sandheden!
28. (a) Beskriv den prøve som de tre trofaste hebræere blev sat på. (b) Hvad kan vi lære af deres oplevelse og af Paulus’ ord?
28 Selv om vi kommer ud for prøvelser, bliver de sikkert ikke så svære som den Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego blev udsat for. Selv da de stod over for at blive kastet i ildovnen sagde de: „Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge.“ (Dan. 3:17) Og de standsede ikke her, men de fortsatte: „Men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ (Dan. 3:18) Det er en stor trøst at vide at Jehova kan gøre enhver skade som Satan måtte påføre os, god igen. Hvad er lidelser for en kort tid i sammenligning med evigt liv under fuldkomne forhold? Paulus’ ord til korinterne er meget opmuntrende og viser hvilken indstilling vi bør have: „For skønt trængselen er kortvarig og let, udvirker den for os en mere og mere overvældende vægt af herlighed som er evig, mens vi holder vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige. For de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.“ — 2 Kor. 4:17, 18.
29, 30. (a) Hvis eksempel i udholdenhed bør vi følge? (b) Hvilket eksempel har vi i Job?
29 Det gør os naturligvis ondt når vi hører om undertrykkelse og forfølgelse af vore trosfæller. Det gjorde Moses ondt da han så hvordan Farao handlede ilde med hans landsmænd. (2 Mos. 5:22, 23) De lidelser vore brødre bliver udsat for, skulle dog ikke skræmme os, selv om vi føler med dem. (1 Kor. 12:26) Hvis vi skulle komme ud for noget tilsvarende, vil vi følge deres eksempel i udholdenhed, i tillid til at vor tro vil sejre. Som der siges i Første Petersbrev 1:6, 7: „Over dette glæder I jer usigeligt, skønt I nu en kort tid, når det nødvendigvis skulle være, er blevet bedrøvet ved forskellige prøvelser, for at den prøvede ægthed af jeres tro, som er af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild, kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“
30 Det er vigtigt at vi til stadighed tænker på at når vi bevarer troen under prøve, er det med til at bevise at Djævelen er en løgner. Her var Job et godt eksempel. Satan havde fremsat den påstand at han kunne få Job til at ’forbande Gud lige op i hans ansigt’, men i alle sine prøvelser holdt Job fast ved sin integritet. Han fortsatte med at ære den sande Gud. — Job 2:4, 5, 9 (NW), 10; se også Ordsprogene 27:11.
31. Hvad kan vi se frem til i tro?
31 Med troens øjne kan vi se fremad med forventning. Vi ser for os Jehova sejre over sine fjender og udfri sit folk fra trængselen. Paulus skrev i sit andet brev til tessalonikerne om hvad der ville ske med forfølgerne og andre som handler ondt: „Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed.“ — 2 Tess. 1:9.
32. Hvorfor skal vi ikke lade os skræmme, uanset hvad fjenden måtte bringe over os?
32 Vi kan hente stor opmuntring og trøst i de eksempler Bibelen fremholder for os. Så uanset hvad vi måtte blive udsat for fra folk og regeringer, må vi forstå betydningen af at nære absolut tillid til Jehovas evne til at hjælpe og støtte os. Det indbefatter hans beskyttelse af os når vi tjener ham trofast. Lad os da beslutsomt holde stand, ’som så vi den usynlige Gud’, han som kan give os en andel i velsignelserne efter hans storslåede sejr.
[Illustration på side 223]
Moses rakte hånden ud over Det røde Hav, og vandet delte sig så israelitterne kunne gå over på tør bund