Bevar en fast tro

„Hvor længe vil I vente med at tage springet?“ — 1 Kongebog 18:21, The New English Bible.

1. Hvordan reagerer nogle på sandheden?

DEN tendens til at tvivle som er så almindelig i dag, kan også berøre vor indstilling til Gud og Bibelen. Nogle hører om sandheden, de synes godt om den og studerer Bibelen en tid. De overværer nogle få kristne møder, men det går ikke virkelig op for dem at det at tjene Gud skulle være deres mål i livet. — Mattæus 13:3-9.

2. (a) Hvordan reagerer andre? (b) Hvilken glimrende vejledning finder vi i Hebræerbrevet 10:36-39?

² Der er andre som har taget imod sandheden, indviet sig til Jehova Gud gennem Jesus Kristus og symboliseret denne indvielse ved vanddåben. Men de gør ikke fremskridt. Fra tid til anden bruger de en time eller to i tjenesten på arbejdsmarken. Men de lever ikke virkelig op til deres indvielse, for dét at man har indviet sig uforbeholdent til Gud betyder at man helhjertet og i fuld alvor har viet sit liv til ham. — Mattæus 16:24; Hebræerne 10:36-39.

3. Hvad sagde Elias om nogle der befandt sig i en lignende situation?

³ De der er ubeslutsomme og vankelmodige holder måske nok af sandheden, men de holder også af verden. De længes måske stadig efter noget af det der hører den til. Deres loyalitet er delt. For længe siden spurgte Elias israelitterne: „Hvor længe vil I halte mellem to standpunkter? Hvis Jehova er den sande Gud, så følg ham; men hvis det er Ba’al, så følg ham.“ En anden oversættelse lyder: „Hvor længe vil I vente med at tage springet?“ — 1 Kongebog 18:21, NW; The New English Bible.

4. Hvor værdifuld er nidkær tjeneste?

⁴ Jehovas folk finder glæde og styrke ved nidkær tjeneste. (Titus 2:13, 14) Den hjælper dem til at forblive åndeligt levende. Mange, især de der har lang tids erfaring i tjenesten for Gud, lægger en bemærkelsesværdig nidkærhed for dagen. Men rapporter fra mange steder tyder på at der er nogle unge eller nye som stadig lader sig friste af verden, i stedet for helhjertet at overgive sig til Jehovas tjeneste. Tænk på de glæder og velsignelser de kunne få hvis de fik et fast greb om sandheden og energisk gik fremad i den hellige tjeneste, måske som heltidsforkyndere, idet de nidkært foreholdt andre tidens alvor og korthed.

5. Hvilke spørgsmål vil det være godt at stille sig selv?

⁵ Det ville være godt om vi spurgte os selv: Er jeg virkelig fast i troen, eller er jeg splittet i min indstilling? Lader jeg ting som er fornøjelige men kun har ringe værdi, stjæle min tid? Bruger jeg mere tid til at se fjernsyn, dyrke sport eller gå op i andre tidkrævende adspredelser, end jeg bruger til tjenesten for Gud? Eller er mit virkelige mål i livet ydmygt at adlyde og tjene Gud? Hvis det at gøre Guds vilje er dit mål i livet, vil Gud holde dig oppe, og du vil kunne glæde dig over hans velsignelser til evig tid.

6. Hvilken vejledning i Jakobs brev kan hjælpe os til at bevare en fast tro?

⁶ Det er vigtigt at vi aktivt tager visse skridt hvis vi skal bevare en fast tro med henblik på evigt liv i Guds nye orden. Elias tilskyndede andre til modigt at stå op for det der var ret. Jakob skriver: „I skal derfor underordne jer under Gud; men stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer. Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme.“ Jakob skrev til dem der havde behov for at vende om, fordi deres ubeslutsomme hjerter fik dem til at engagere sig i ting der mishagede Gud. Hans vejledning kan være til gavn for os hvis vi har ladet os friste af verdens levevis. Han siger videre: „Føl jeres elendighed og sørg og græd. Lad jeres latter forvandles til sorg, og jeres glæde til modløshed. Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ — Jakob 4:7-10.

Kundskab opbygger troen

7. (a) Hvilken forbindelse er der mellem kundskab og tro? (b) Hvorfor bør vi læse Bibelen for at opdyrke troen?

⁷ Tro har med tillid at gøre. Den er grundlagt på nøjagtig kundskab og erfaring. Jo mere vi ved om Gud og jo mere erfaring vi har med hans ord og handlemåde, jo stærkere bliver vor tro. Bibelen siger: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på.“ (Hebræerne 11:1) Hvordan kan vi have en sikker forventning hvis vi kun har et overfladisk kendskab til det Jehova har gjort? Gud har givet os tænkeevne, intelligens og forstand. Disse egenskaber er gaver, og han forventer at vi bruger dem til at lære ham at kende. Hvis vi skriver et brev til nogen, forventer vi at den pågældende læser det og ikke blot ser på det og derefter lægger det fra sig på et bord eller en hylde. Har du læst og studeret Guds breve, hans skrevne ord, til os? Ved at studere og forstå det, vil du lære noget som du ikke på anden måde ville få kundskab om. Det er vigtigt at huske værdien af de oplysninger der findes i Bibelen. En kristen ældste har sagt: „De der giver udtryk for tvivl, studerer som regel ikke ret meget. De ved ikke ret meget om Bibelen — de har aldrig rigtig gjort sandheden til deres egen.“

8. Hvad anbefales det at vi gør hvis nogen stiller et spørgsmål vi ikke kan besvare?

⁸ Når nogen stiller et spørgsmål som du ikke kan besvare, skal du ikke føle at der er noget galt med din tro. Ingen ved alt. Undersøg derfor emnet. Læs skriftstedet i dets sammenhæng og efterprøv om du har forstået det rigtigt. Ved hjælp af Comprehensive Concordance of the New World Translation of the Holy Scriptures, bogen Aid to Bible Understanding [Hjælp til forståelse af Bibelen], Index og registrene i Vagttårnet og Vågn op! kan du finde beslægtede skriftsteder, baggrundsoplysninger og steder hvor emnet er behandlet. Mere erfarne kristne kan også hjælpe. En forkynder med mange års erfaring siger: „Jeg er aldrig gået forgæves, men har altid fået et tilfredsstillende svar.“

9. Hvad kan vi lære af de kristne i Berøa?

⁹ Vi skulle være som de kristne i Berøa; disse omtales rosende i Bibelen, fordi de ’daglig undersøgte Skrifterne’ for at forvisse sig om at det apostelen Paulus lærte dem, var sandt. De blev ikke skuffede over det de fandt. Der siges at ’mange af dem fik tro’. En af dem, ved navn Sopater, fik den forret at rejse sammen med Paulus gennem Makedonien på apostelens tredje missionsrejse. — Apostelgerninger 17:10-12; 20:4.

Ydmyghed nødvendig

10. (a) Hvordan kan kundskab misbruges? (b) Hvilken virkning skulle Ordsprogene 16:5 have på vor indstilling?

¹⁰ Kundskab er ikke et mål i sig selv. Den er et middel som skulle hjælpe os til at værdsætte Jehova Gud og hans ord. Nøjagtig kundskab, forenet med kærlighed, skulle få os til at være ydmyge og ikke have for høje tanker om vor egen betydning. Nogle studerer, ikke for at lære hvordan de kan tjene Gud, men for at ophøje sig selv og deres egne opfattelser. De bliver hovmodige og kritiserer andre — ældre brødre og endog den kristne menighed og de bibelske sandheder den lærer. — Ordsprogene 16:5; 1 Korinter 8:1.

11. Af hvem har vi fået vor kundskab og intelligens, og hvad skulle dette lære os om ydmyghed?

¹¹ Vi har imidlertid ikke noget som vi ikke har fået. Vi har arvet vor intelligens fra vore forældre, men oprindelig blev den givet menneskeheden af Skaberen, Jehova Gud. Vor kundskab har vi fået af dem der har hjulpet os, af det vi har læst, og af Gud der er sandhedens kilde. Ja, alt hvad vi har, kommer i første række fra Gud. Apostelen skriver: „For hvem gør dig anderledes end en anden? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor praler du da som om du ikke havde fået det?“ — 1 Korinter 4:7.

12. Hvilken magtfuld udtalelse findes i Salme 25:9 og Jakob 4:6?

¹² Jehova bedømmer os ikke efter vor nedarvede intelligens, men efter vor ydmyghed og vor villighed til at lære hans vej at kende og følge den. Ydmyghed og tro går hånd i hånd. Bibelen siger at det er „de ydmyge“ Gud lærer sin vej. Den siger også: „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — Salme 25:9; Jakob 4:6.

13. Nævn nogle der har sat et godt eksempel i lærvillighed.

¹³ Ydmyghed indebærer villighed til at lade sig retlede. Hvad dette angår har vi et bemærkelsesværdigt eksempel i apostlene Peter og Tomas. Peter var den første til at tale, men han var også den der oftest blev irettesat eller retledt. Alligevel var Peter en nidkær handlingens mand, og hans tro, initiativ og mod er et enestående eksempel for os alle. Tomas troede ikke at Jesus var blevet oprejst, men da han blev stillet over for den fuldbyrdede kendsgerning, accepterede han det straks. Viser vi en lignende ydmyghed når vi, ved hjælp af Bibelen, bliver gjort opmærksomme på vore fejl eller forkerte opfattelser? — Johannes 20:24-29.

Prøv din tro

14. Hvad gør en kristen ældste for at bevare en fast tro?

¹⁴ En kristen ældste der har været mange år i sandheden, spørger ofte sig selv om hvorfor han har en stærk tro, mens nogle af hans tidligere trosfæller har forladt sandheden. Han siger at han altid har holdt sig Paulus’ formaning for øje: „Bliv ved med at prøve jer selv om I er i troen, bliv ved med at prøve jer selv.“ (2 Korinter 13:5) Når denne ældste kører på arbejde ’prøver’ han ofte sig selv, idet han i tankerne repeterer Bibelens sandheder. Han forestiller sig at han drøfter disse sandheder med andre, idet han i tankerne forklarer og forsvarer dem over for alle slags mennesker. Denne broder peger på at de offentlige foredrag i rigssalen bestyrker os i vor tro på at Bibelen virkelig er Guds ord. Men han spørger: „Hvordan kan vi vide det, hvis vi ikke har været til de møder hvor disse emner bliver behandlet?“ Han minder regelmæssigt sig selv om Guds godhed og hans organisation. Denne kristne tilsynsmand indbefatter taknemmelighed for disse gaver i sine bønner, og siger: „Jeg takker Jehova fordi han har ladet mig forblive sammen med hans folk.“ Ville det være til gavn for dig at foretage lignende prøver for at se om du virkelig „er i troen“?

Bønnens betydning

15, 16. Hvorfor er bøn så vigtig for bevarelsen af en fast tro?

¹⁵ Det ovennævnte eksempel understreger to ting der er vigtige for at bevare en fast tro: bøn og kristne møder. Ofte beder de der har en svag tro kun sjældent. En kristen fader udtaler at han altid har i tanke at Daniel bad flere gange om dagen, endog efter at der var blevet vedtaget en lov som forbød det. (Daniel 6:6-10) Flere gange om dagen ser denne fader hen til Jehova efter visdom og vejledning.

¹⁶ Er du tilbageholdende med at bede? Salmisten siger: „Nær er [Jehova] hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed.“ Jesus spurgte: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham?“ (Salme 145:18; Mattæus 7:11) Jehova vil i sandhed „give noget godt“ til dem der ydmygt beder i tro.

Mødernes betydning

17. Hvilke bibelske eksempler viser betydningen af at komme sammen med trosfæller?

¹⁷ Hvis vi skal have tro er det ikke alene nødvendigt at bede, men vi må også regelmæssigt komme sammen med vore trosfæller. Alle israelitiske mænd skulle tre gange om året „stedes for den Herre [Jehovas] åsyn“ i Jerusalem. I erkendelse af den store åndelige værdi der lå i disse højtider, tog mange mænd hele familien med. (2 Mosebog 23:14-17; Lukas 2:41-45) Paulus så frem til den trosstyrkende opmuntring fra menigheden i Rom. Han længtes efter at være sammen med sine trosfæller dér, så de ’sammen kunne opmuntres’ og blive åndeligt opbygget ved hinandens tro. — Romerne 1:11, 12.

18. Hvordan betragter de der har en stærk tro de kristne møder?

¹⁸ De der har en stærk tro drager nytte af alle de kristne møder. De går ikke efter den første time, eller nøjes med at komme til den sidste. De værdsætter disse møder, idet de erkender at disse er en lejlighed til at lære, til at blive opmuntret, til at blive velsignet, og at vi ved sådanne møder kan få hjælp af kærlige brødre og ’anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger’. (Hebræerne 10:24, 25) Hvordan kan vi modtage en sådan opmuntring hvis vi ikke kommer sammen med dem der kan give den?

Forkyndelsen og vor tro

19. Hvordan styrker den kristne forkyndelse troen?

¹⁹ Den kristne forkyndelse er endnu en hjælp til at opbygge troen. Jakob skriver: „Vis mig din tro uden gerninger, og jeg skal vise dig min tro af mine gerninger. Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“ (Jakob 2:18, 26) Noget af det vigtigste en kristen kan gøre er at undervise andre, og ethvert Jehovas vidne kan bekræfte at forkyndelsen opbygger troen. Den gavner ikke blot den der bliver undervist, men også læreren. Det er en opbyggende, trosstyrkende gerning. Forkyndelsen giver os lejlighed til at forsvare vor tro. Den skærper vor tænkeevne. Og ved at forkynde Riget opnår vi desuden velsignelser fra Gud, deriblandt hans ånds ledelse. — Markus 13:11; Romerne 10:14, 15.

Tillid til ’trællen’

20, 21 (a) Hvad er det vigtigt at huske i forbindelse med „den trofaste og kloge træl“? (b) Hvad har en kristen udtalt i denne forbindelse?

²⁰ Det er også vigtigt at huske hvem der lærte os sandheden at kende. Hvem hjalp os til at bygge vor tro på Bibelen og dens løfter? Hvordan kom vi til at forstå hvad Bibelen betyder for os i dag? Jesus sagde at han ved sin genkomst ville finde en ’trofast og klog træl’ der sørgede for åndelig mad, og at den „træl“ der gjorde det ville blive sat over alt hvad han ejede. — Mattæus 24:45-47.

²¹ En kristen familiefader siger: „Jehovas synlige organisation er en overordentlig pålidelig kilde. Den har aldrig vildledt mig på nogen måde. Alt hvad den har sagt har været grundlagt på Guds ord, og det har været til bedste for mig, for min familie, og for alle andre jeg kender. Dette har givet mig en umådelig stærk tro.“

22. Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at analysere om vi hæger om vor egen tro?

²² Har du studeret Jehovas ord, taget imod det og troet det? Har du indviet dig til Gud og symboliseret denne indvielse ved vanddåben? Lever du nu i overensstemmelse med denne indvielse? Beder du Gud om vejledning, kundskab og tro? Fortsætter du regelmæssigt og flittigt dit personlige studium? Overværer du altid de kristne møder? Er du aktiv og nidkær i Guds hellige tjeneste? Forbedrer du din evne til at gøre disciple, eller udfører du forkyndelsen rent mekanisk? — Mattæus 28:19, 20.

23. Hvordan bør vi stille os til problemer, prøvelser og forhindringer?

²³ Vi har naturligvis alle problemer, og vi har alle vore fejl og mangler. Men når vi står over for prøvelser og forhindringer må vi ikke vakle, være usikre eller ubeslutsomme. Vi ønsker tværtimod at være målrettede og overbeviste om sandheden. Jakob skriver: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ Paulus giver følgende vejledning: „Hold jer vågne, stå fast i troen, vær mandige, bliv stærke.“ (Jakob 1:2, 3; 1 Korinter 16:13) For at forblive i den sande tro som Jehovas vidner må vi opdyrke troen, en frugt af Guds hellige ånd. — Galaterne 5:22, 23.

24. Hvorfor er det så vigtigt at have en fast tro?

²⁴ Hvorfor skulle vi gøre alt dette? Fordi troen er som et beskyttende skjold mod Satan, der „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. „Fremfor alt, grib til troens store skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.“ (1 Peter 5:8-10; Efeserne 6:16) Hvis vi bevarer en fast tro, vil vi ønske at gøre alt på Guds måde. Vort hjerte vil være ret. Vore gerninger vil være i overensstemmelse med Jehovas vejledning, og vi vil til stadighed gå fremad på den trange vej der fører til livet. — Mattæus 7:14.

Repetitionsspørgsmål:

■ Hvorfor tvivler nogle, og hvad kan de gøre ved det?

■ Hvad har du lært om kundskab og ydmyghed?

■ Hvordan kan du styrke din tro?

■ Hvorfor er det så vigtigt at bevare en fast tro?

[Illustration på side 9]

Vagttårnets publikationer er en stor hjælp når man undersøger bibelske emner og spørgsmål