Kun ved at fremme den sande tilbedelse kan en regering bestå
1. Hvilken hindring har jordiske herskere altid set sig stillet overfor? Hvad ville imidlertid være til evig gavn for menneskene?
DEN store hindring der uundgåeligt stiller sig i vejen for regenter der ønsker at opretholde et varigt herredømme er at de må dø og overgive deres magt og myndighed til deres efterfølgere. Mange er de regenter der har ønsket sig udødelighed og endog gjort krav på udødelighed. De er ikke desto mindre døde, og deres respektive regeringer er gået i forfald og til sidst forsvundet. Hvis en konge af den rette slags derimod besad evnen til at leve evigt og han kunne bevare sit herredømme intakt, ville det være til evig gavn for hans undersåtter.
2. Hvilket pagtsløfte har Jehova givet vedrørende en regering, og hvad var hans hensigt med at oprette et miniature-Gudsrige?
2 End ikke dynastier af konger har formået at bevare magten i længere tid. Bibelen fortæller imidlertid at Jehova Gud har sluttet pagt med en mand og lovet at en af hans slægt skulle sidde på tronen til evig tid og til sidst udstrække sin magt til hele jorden. Som et bevis på dette løftes pålidelighed brugte Gud denne mand og hans søn samt hovedstaden i deres rige som et forbillede på dette evige herredømme. Med andre ord, Gud lod et miniature-Gudsrige fremstå for at interesserede kunne se hvad der kræves af den regent der skal herske til evig tid og hvad dette styre vil medføre, så de roligt kunne sætte al deres lid til det.
3. Hvordan brugte Gud David som et forbillede på den evige konge?
3 Den mand Gud brugte hertil var David. Det var ikke et vilkårligt valg Gud traf. David var en hersker som Gud kunne godkende. David begyndte at herske over Judas stamme i 1077 f.v.t. og over hele Israel i 1070 f.v.t. Men før det fuldstændige forbillede på det lovede evige rige var tilvejebragt, måtte en passende by vælges til hovedstad og visse begivenheder finde sted. Læg mærke til at de ting David foretog sig er et vidnesbyrd om hvad Gud kræver af den evige konge, og Davids handlinger tjener således som et nøjagtigt forbillede på hvad denne evige konge vil gøre.
En hersker af den rette slags
4. Hvordan kom Jerusalem i Davids besiddelse, og hvilket ønske tilskyndede ham? Hvad blev denne tidligere jebusitiske fæstning kaldt?
4 David ønskede at Guds styre skulle udstrækkes til hele landet. Da han begyndte at herske udså han sig Jerusalem til hovedstad på grund af dens beliggenhed. Men Jerusalem var stadig i fjendens, de hedenske jebusitters, besiddelse. Først da David var blevet udråbt til konge over hele Israel kunne han drage op mod Jerusalem, som lå i Benjamins stammeområde. Gud velsignede hans mod og nidkærhed og David indtog klippeborgen Zion eller Jerusalem. Da han havde flyttet sit hovedsæde fra Hebron til Zion blev den også kaldt „Davidsbyen“. — 2 Sam. 5:6-9; 1 Krøn. 11:6-8.
5. Hvordan var Davids indstilling til Guds love, og hvilket udfald fik hans kamp mod fjender af den sande tilbedelse?
5 David fulgte Guds love for ret og retfærdighed og håndhævede dem, og Zions eller Jerusalems ry begyndte at brede sig til de omboende folk. (Ez. 16:14) Filisterne, der dyrkede falsk, babylonisk religion, rykkede ud mod David for at styrte ham, men David standsede disse fjender af den sande tilbedelse og tilføjede dem to knusende nederlag. — 2 Sam. 5:17-25.
6. Hvad satte David først i sit rige, og hvoraf ses dette blandt andet?
6 Efter således at have befæstet sin stilling gik David straks i gang med at fremme tilbedelsen af Jehova blandt folket og viste dermed at han satte denne tilbedelse foran alt andet. Siden ypperstepræsten Elis dage havde pagtens ark ikke stået i det tabernakel som Moses havde bygget. Den var i mange år blevet opbevaret i et hus i Kirjat-Jearim (Ba’ale Juda). (1 Sam. 4:1 til 7:2) David lod nu arken føre til Zions bjerg og den blev sat i et telt i Davidsbyen. Han traf foranstaltninger for tilbedelsen af Gud, idet han udnævnte ti levitter og to præster til at tjene ved arken, og selv førte han an i den sande tilbedelse ved på denne dag at komponere og synge en ny salme, hvori han sang: „Pris [Jehova], påkald hans navn, gør hans gerninger kendte blandt folkeslag! . . . Lov [Jehova], thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!“ Efter denne sang sagde hele folket „Amen!“ — 1 Krøn. 15:1 til 16:36; 13:1-12; 2 Sam. 6:1-19.
7. I hvis navn og fra hvis trone herskede David som konge? Hvordan opfordredes folket i en salme af Koras sønner til at anerkende Jehova som konge?
7 David tog ikke æren for at være Israels egentlige konge, men han anerkendte at han herskede i Jehovas navn og sad på „[Jehovas] trone“ (1 Krøn. 29:23) Og folket opfordredes til at anerkende dette i en salme af Koras sønner:
„Stor og højlovet er vor Gud i sin stad. Smukt løfter sig hans hellige bjerg, al jordens fryd, Zions bjerg i det højeste nord, den store Konges by. . . . Zions bjerg fryder sig, Judas døtre jubler over dine domme. Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets tårne, læg mærke til dets ringmur, gå gennem dets borge, at I kan melde [det til] slægten, der kommer.“ — Sl. 48:1-14; se også Salme 76:2, 3.
8. Hvad må en konge udvise dersom han vil bevare sit kongedømme?
8 „At adlyde er mere værd end slagtoffer,“ hvde Guds profet Samuel sagt til den ulydige Saul. (1 Sam. 15:22) David anerkendte at en konge må vise lydighed mod Gud dersom han vil bevare sit herredømme. Ville kongemagten blive frataget ham ligesom den blev frataget hans forgænger Saul? Davids kærlighed til Gud og hans nidkærhed for at fremme tilbedelsen af Jehova ville blive afgørende herfor.
En pagt om et evigt kongedømme
9. Hvorfor ville David gerne bygge Jehova et tempelpalads? Hvilke løfter gav Jehova David vedrørende dennes sæd?
9 Da David havde bygget sig et palads på Zions bjerg syntes han ikke det var rigtigt af ham at bo i et cedertræshus mens Guds ark havde plads i et telt. Han ville ophøje Israels egentlige konge, Jehova, ved at bygge ham et tempelpalads. Som en tak for denne smukke tanke udtalte Gud følgende løfte gennem profeten Natan:
„Jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine fjender foran dig; jeg vil skabe dig et navn som de størstes på jorden . . . Så kundgør [Jehova] dig nu: Et hus vil [Jehova] bygge dig! . . . jeg [vil] efter dig oprejse din sæd, som udgår af dit liv, og grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge mit navn et hus, og jeg vil grundfæste hans kongetrone evindelig. Jeg vil være din sæd en fader, og den skal være mig en søn! Når den synder, vil jeg tugte den med menneskestok og menneskers slag, men min miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den fra din forgænger. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit åsyn til evig tid, din trone skal stå til evig tid!“ — 2 Sam. 7:1-17.
10. Hvordan gav denne pagt løfte og forsikring om en opfyldelse af profetierne om kvindens sæd, Abrahams sæd og kongespiret?
10 Hvilken velsignelse for David! Han skulle være den første af en række regenter hvis herredømme aldrig ville ophøre. Denne pagt fastslog at den sæd som Gud havde givet løfte om i Edens have, og Abrahams sæd, gennem hvem alle jordens slægter skulle velsignes, ville fremstå i Davids slægt, af Judas stamme, fra hvilken kongespiret aldrig ville vige. — 1 Mos. 3:15; 22:18; 49:10.
11. Hvad kunne David nu sammenlignes med, og hvordan gav han udtryk for sin værdsættelse heraf?
11 David kunne nu sammenlignes med en hjørnesten i Zion, hvorpå et kongehus af regenter der repræsenterede den himmelske konge Jehova skulle bygges. Han gav udtryk for sin værdsættelse heraf i en bøn. — 2 Sam. 7:18-29.
12. Hvad betyder Salomons navne? Hvordan giver Salme 87 udtryk for at det var en ære at være født i Zion?
12 Davids efterfølger var hans søn Salomon, et navn der betyder „Fredsommelig“. Han blev også af Jehova kaldt Jedidja, der betyder, „Elsket af Jehova“. (2 Sam. 12:24, 25) Hvilken ære for Salomon at være født i Zion! Den overgik langt den ære at være født i det berømte Babylon. Salme 87:2-6 (NW) taler om den ære det var at være født i Zion: „Jehova elsker Zions porte højere end alle Jakobs [Israels] boliger. Herlige ting tales om dig, du den sande Guds stad. . . . Og den Allerhøjeste selv vil grundfæste hende solidt. Når Jehova registrerer folkene vil han selv erklære: ’Her er en som blev født der.’“
13. Hvornår og i hvilken særlig betydning blev Salomon ’født i Zion’? Hvor langt strakte hans rige sig?
13 Salomon kunne siges at være født som konge i 1037 f.v.t. da han kom på tronen. Da blev Jehova i en særlig betydning en Fader for ham ifølge pagten med David. David havde undertvunget alle folkeslagene inden for det forjættede lands grænser, og Salomon herskede derfor fra Ægyptens bæk i syd til Kadesh ved Orontesfloden, 130 kilometer nord for Damaskus. — 1 Krøn. 29:23.
14. Hvilke forberedelser traf David til templets opførelse? Hvad var han klar over med hensyn folkets velstand?
14 Jehova gav David forskrifter for templets opførelse og David udarbejdede planerne. Desuden samlede han mange materialer og pengebidrag og skænkede selv store rigdomme foruden det stykke jord hvor templet skulle ligge. Han forstod at folkets velstand afhang af Gud, og at det blot ærede Gud med det der var hans eget. — 1 Krøn. 29:10-16.
15. På hvilken måde tjente tempelpladsens beliggenhed udmærket formålet? Hvilken betydning havde den allerede på Davids tid haft som offersted?
15 Tempelpladsen lå mere end 730 meter over Middelhavets overflade, på Morija bjerg, hvor Abraham i sin tid havde bygget et alter for på det at ofre sin søn Isak. En udløber fra dette bjerg mod syd kaldet „Ofel“ forbandt det med Zions bjerg. Hvilken side man end kom fra, måtte man gå op til templet. (Sl. 122:1-4; Es. 2:2) Da David købte stedet hærgedes Israel af pest og Jehovas engel befalede David at bygge et alter dér. David bragte dengang et brændoffer og sagde: „Her skal Gud [Jehovas] hus stå, her skal Israels brændofferalter stå!“ — 1 Krøn. 21:14 til 22:1; 2 Sam. 24:10-25.
Tilbedelsen af Jehova sættes i højsædet
16. Ved hvilke to lejligheder blev Salomon salvet til konge, og i hvilken profetisk hensigt ledede og velsignede Gud Salomons styre?
16 David lod Salomon salve til konge da Adonija, Davids fjerde søn, gjorde tilløb til at erobre tronen. Senere salvede hele folket Salomon til konge og underlagde sig ham. (1 Kong. 1:1-40; 1 Krøn 28:1; 29:20-28) Fra nu af ledede og velsignede Gud Salomon som et forbillede på hvordan han ville lede og velsigne den større Salomon, Kristus Jesus, Abrahams sæd og Davids arving.
17. Hvornår begyndte Salomon at bygge templet, og hvor længe stod arbejdet på? Hvilken vigtig del af dets udstyr blev anbragt i det allerhelligste ved indvielsen?
17 Salomon begyndte at bygge templet for Jehovas tilbedelse i foråret 1034 f.v.t. Som følge af de omfattende forberedelser David allerede havde truffet, skred arbejdet hurtigt frem, og det pragtfulde bygningsværk fuldførtes i løbet af kun syv og et halvt år. Men først da pagtens ark var indsat i det allerhelligste var det færdigt til brug. Om indvielsen, der foregik i forbindelse med løvhyttefesten, læser vi:
„Derpå kaldte Salomo Israels ældste og alle stammernes overhoveder . . . sammen hos sig i Jerusalem . . . Så førte præsterne [Jehovas] pagts ark ind på dens plads i templets inderhal, det allerhelligste, og stillede den under kerubernes vinger; thi keruberne udbredte deres vinger over pladsen, hvor arken stod, og således dannede keruberne et dække over arken og dens bærestænger.“ — 1 Kong. 8:1-7; 2 Mos. 34:22; 3 Mos. 23:33-36.
18. Hvad indlemmedes nu i byen Jerusalem, og hvor kunne Jehova siges at være usynligt til stede?
18 Tempelområdet indlemmedes i byen og udgjorde nu sammen med Zion byen Jerusalem. Det kunne derfor siges at Jehova var usynligt til stede i Jerusalem og Zion, repræsenteret ved det mirakuløse shekinalys der udstrålede fra pladsen mellem keruberne i det allerhelligste. — Sl. 80:1; 99:1; Es. 37:16; 4 Mos. 7:89.
19. Hvilken særlig anmodning fremsatte Salomon i sin indvielsesbøn?
19 Knælende foran det massive kobberalter bad kong Salomon i påhør af hele Israels menighed en lang indvielsesbøn, hvori han henviste til den evige pagt om Riget. Han bad til Jehova om at han — hvis israelitterne syndede og blev ført fangne bort til et fremmed land, og de så angrede og bad til Jehova vendt mod deres land — da ville høre dem, vise barmhjertighed mod dem og føre dem til deres gudgivne land, alt sammen for at „alle jordens folk må kende, at [Jehova] og ingen anden er Gud“. — 1 Kong. 8:22-61.
20. Beskriv „kobberhavet“ og alteret. Hvordan viste Jehova at han godkendte templet og alteret?
20 Syd for alteret stod en vældig, cirkelrund vandbeholder, kaldet „kobberhavet“. Den var fem meter i diameter og to og en halv meter høj og hvilede på tolv okser, der også var lavet af kobber og som tre og tre vendte hovederne mod hver sit verdenshjørne. (1 Kong. 7:23-26) Alteret som Salomon bad foran var uden tvivl opstillet på nøjagtig det samme sted som David havde bygget sit alter. Det var ti meter på hver led og fem meter højt. (2 Krøn. 4:1-5) Herpå bragtes et omfattende offer ved denne indvielse, og Gud viste nu at han godkendte templet:
„Da Salomo havde endt sin bøn, for ild ned fra himmelen og fortærede brændofferet og slagtofrene, og [Jehovas] herlighed fyldte templet, og præsterne kunne ikke gå ind i [Jehovas] hus, fordi [Jehovas] herlighed fyldte det. Og da alle israeliterne så ilden og [Jehovas] herlighed fare ned over templet, kastede de sig på knæ på stenbroen med ansigtet mod jorden og tilbad og lovede [Jehova] med ordene: ’thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!’“ — 2 Krøn. 7:1-3.
21. Var disse begivenheder tegn på at Salomon var den evige arving til kongedømmet?
21 Var Salomon den forjættede sæd der skulle arve det evige kongedømme? Nej, men som Davids arving tjente han som et nøjagtigt forbillede på den evige arving, både ved det byggeprogram han gennemførte til ophøjelse af Jehovas navn og ved den velstand og lykke hans undersåtter nød under hans retfærdige styre som følge af at han fremmede den sande tilbedelse.
22. Hvilke andre bygningsværker opførtes i nærheden af tempelpladsen?
22 I de følgende tretten år boede kong Salomon i sit palads i Davidsbyen på Zions bjerg, knap en kilometer fra templet på Morija bjerg, mens han gennemførte sit byggeprogram. Efter templet opførte han et nyt kongepalads på Morija bjerg syd for templet, lidt længere nede end dette. Syd for dette palads igen byggede han Tronhallen, Søjlehallen og Libanonskovhuset. — 1 Kong. 7:1-7.
23. Hvorfra herskede Salomon nu, og hvorfor havde hans hustru, Faraos datter, ikke sin bolig dér?
23 Salomon herskede nu fra tempelbjerget, Morija bjerg. Hans hustru, Faraos datter, flyttede også til et nyt hus som Salomon lod bygge til hende, for, som han tænkte: „Jeg vil ikke have en kvinde boende i kong David af Israels palads, thi hellige er de steder, hvor [Jehovas] ark kommer.“ — 2 Krøn. 8:11; 1 Kong. 3:1; 7:8; 9:24.
Forbilledlige velsignelser
24. Hvilket indtryk gjorde alle Salomons bygningsværker på dem som så dem?
24 Salomons bygningsværker og de foranstaltninger han traf i forbindelse med dem var omgivet af en sådan pragt og herlighed at enhver der så dem tabte vejret af forundring. Det skete for eksempel med dronningen af Saba. (1 Kong. 10:1-5) I Salomons lange regeringstid herskede der fred, velstand og glæde i landet, og tallet på hans undersåtter øgedes:
25. Hvordan havde folket det under Salomons regering?
25 „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandet ved havet, og de spiste og drak og var glade. Og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra [byen] Dan til Be’ersjeba.“ — 1 Kong. 4:20, 25.
26. Hvad var Salomons styre et profetisk billede på? Hvad betød dette for Davids slægt?
26 Alt dette var et profetisk billede. Gud havde sluttet en pagt med David om et evigt rige i hans slægt. Mange af Davids efterkommere kom til at sidde som konger på tronen, men der skulle komme én der varigt overtog herredømmet. Denne ene var den større Salomon, Kristus Jesus. Salomons fredelige regering, hvorunder alle var glade og tilfredse, boede på deres egen jord og nød en retfærdig regerings velsignelser, tjente som et billede på Kristi Jesu regering, han som var den større Salomon, Guds kvindes sæd og Fredsfyrsten. (Matt. 12:42; Es. 9:6, 7) Eftersom han er udødelig vil han besidde kongemagten til evig tid og dermed vil kongetronen være sikret Davids slægt for evigt. Hvad der videre skete med dette forbilledlige Gudsrige og hvordan det kom til et sammenstød mellem det og den anden verdensmagt, Assyrien, skal vi se i det følgende nummer af dette blad.
[Kort på side 548]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
MORIJA
TEMPLET
Kongens palads
ZION
DAVIDSBYEN
Siloams dam
OFEL
MILLO
Gihon
TYROPØONSDALEN
KEDRONS DAL
HINNOMS DAL
En-Rogel