Spørgsmål fra læserne
● Dersom nogen er udstødt men stilfærdigt vedbliver med at overvære møderne i rigssalen, vil det så være rigtigt af vedkommendes ægtefælle at sidde sammen med en sådan under møderne? — J. F., Schweiz.
For at hjælpe dem der oprigtigt angrer til atter at komme i et ret forhold til Jehova Gud og hans organisation, har Selskabet fulgt den fremgangsmåde at tillade udstødte at overvære alle de møder i rigssalen som er åbne for offentligheden. Jesus viste hvad der var det rette syn på forholdet mellem ægtefæller da han sagde: „Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ’Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød’? Så er de da ikke længer to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ (Matt. 19:4-6) Denne regel må øjensynlig gælde såvel i rigssalen som ethvert andet sted. I betragtning heraf vil det synes at være forkert at gennemtvinge at en mand og hans hustru sidder hver for sig, selv om en af dem er udstødt. Dette betyder ikke at den trofaste ægtefælle har åndeligt fællesskab med den udstødte. Det ville imidlertid være forkert af den der nyder menighedens anseelse at prøve på at påtvinge de andre brødre og søstre i menigheden den udstødte ægtefælles selskab, i et forsøg på at få dem til at anerkende den udstødte og have fællesskab med vedkommende.
● Er det rigtigt af kristne at invitere gæster eller at tage imod en invitation til spisning på en verdslig helligdag? — G. B., De forenede Stater.
Der er intet bibelsk forkert ved at kristne kommer sammen til et måltid i deres eget hjem eller er gæster hos venner eller slægtninge på en hvilken som helst dag i året. Måske er en sådan verdslig helligdag det eneste tidspunkt hvor mange har fri fra deres arbejde samtidig og kan få tid til at nyde et måltid sammen med deres venner. Hvis man kom sammen specielt for at fejre den verdslige helligdag og for at nyde et særligt måltid i dagens anledning, ville det naturligvis ikke være bibelsk rigtigt eller kristent. Sandt nok er der nogle mennesker der visse dage gør en religion ud af en handling som på andre dage ville være ganske almindelig; på den anden side er det ikke nødvendigt at vi gør en religion ud af på visse dage at undgå at gøre hvad man normalt ville gøre på andre dage.
I denne forbindelse er det godt at erindre sig det råd Bibelen fremholder: „Mad gør ikke fra eller til over for Gud; hverken har vi noget fortrin, hvis vi spiser, eller står tilbage, hvis vi ikke spiser. Men agt vel på, at jeres frihed ikke skal bringe de skrøbelige til fald!“ „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ — 1 Kor. 8:8, 9; 10:31.
● Er det rigtigt at Jehovas vidners lære bygger på the New World Translation of the Bible (Ny Verden-oversættelsen)?
At the New World Translation bekræfter Jehovas vidners lære beviser ikke at deres lære er baseret på denne oversættelse af Bibelen. Den amerikanske udgave af Vagttårnet er udkommet siden 1879, og Jehovas vidners tro og lære er blevet fremsat i nævnte blad. The New World Translation, som the Watchtower Bible and Tract Society har fået som gave fra the New World Bible Translation Committee, begyndte først at udkomme i 1950 da første bind blev udgivet, og siden er der fra tid til anden udsendt flere bind af denne bibeloversættelse. Følgelig ventede formuleringen af Jehovas vidners bibelske lære ikke på the New World Translation, som begyndte at se dagens lys i 1950.
Indtil året 1950 baseredes Jehovas vidners lære hovedsagelig på King James-oversættelsen af Bibelen, men i årenes løb har alene de engelsksprogede publikationer som the Watch Tower Bible and Tract Society har udgivet, citeret fra mere end halvfjerds forskellige af kristenhedens bibeloversættelser. Herved har vi ikke taget i betragtning at vor litteratur udkommer på over 125 sprog, og at disse fremmede sprog ikke har den engelske New World Translation of the Holy Scriptures. I alle dele af verden fremlægger Jehovas vidner bevis for deres tro ved hjælp af den bibel folk har eller den bibel der er almindelig anerkendt som autoritet. The New World Translation bekræfter blot rigtigheden af Jehovas vidners lære og danner ikke grundlaget for den.
● Hvorfor opgiver 1 Kongebog 7:23-26 og 2 Krønikebog 4:2-6 forskellige mål på rumindholdet i det støbte hav i Salomons tempel? — F. B., De forenede Stater.
Der har været givet forskellige forklaringer på denne tilsyneladende uoverensstemmelse. Én går ud på at Anden Krønikebog, der blev fuldført efter landflygtigheden, taler om babyloniske bat mens Første Kongebog taler om jødiske bat, og det antages at den babyloniske bat muligvis var mindre, så et bestemt kvantum altså krævede flere babyloniske end jødiske bat. En anden formodning går ud på at den ene beretning opgiver batmålet for flydende varer, mens den anden giver målet for tørre varer. En bibelfortolker henleder opmærksomheden på at det er forskellige hebraiske ord der anvendes, og han lader formode at når tempelbassinet blev brugt som fontæne blev selve bassinet og tilstødende bassiner fyldt med vand, og fik således rådighed over en større væskemængde.
Hvis du imidlertid læser disse to skriftsteder i New World Translation vil du se hvorledes de uden vanskelighed kan forstås. Første Kongebog 7:26 lyder: „To tusind batmål var hvad det plejede at rumme.“ Men 2 Krønikebog 4:5 siger: „Tre tusind batmål var hvad det som beholder kunne rumme.“ Du ser således at 2 Krønikebog 4:5 fortæller os hvad der var det fulde rumindhold i tempelbassinet som beholder, hvad der var dets kapacitet, mens 1 Kongebog 7:26 beretter hvilket kvantum vand man plejede at fylde i tempelbassinet. Med andre ord man fyldte det aldrig helt. Sædvanligvis forsynede man det kun med to tredjedele af hvad det kunne rumme.
● I Romerne 10:18 citerer apostelen Paulus Salme 19:5 og anvender tilsyneladende skriftstedet på mennesker, men af sammenhængen i Salme 19 fremgår det at det citerede vers taler om himmellegemerne. Hvordan skal Paulus’ anvendelse af skriftstedet forstås? — M. M., De forenede Stater.
Skriftstedet i Romerne 10:18 lyder: „Har de da ikke hørt? Jo, de har; ’deres røst er nået ud over den hele jord, deres tale til jorderigs ende.’“ Den sammenhæng hvori dette skriftsted forekommer viser at apostelen Paulus beskrev det jødiske folk. Gud talte til dem på overnaturlig måde, deres ypperstepræst sad inde med kundskaben om hvordan navnet Jehova skulle udtales. De vidste at Jehova var Gud, himmelens og jordens Skaber. I Ro 10 vers 16 siger Paulus: „Dog var det ikke alle, der adlød evangeliet; Esajas siger jo: ’Herre! hvem troede det, han hørte af os?’“ Derefter anvender han Salme 19:5. Pointen i dette er, at selv om de bogstavelige jøder havde nægtet at høre Kristi apostles forkyndelse var der alligevel et vidnesbyrd imod dem, nemlig skaberværket, himmellegemerne. Uden selv at fremsætte nogen mundtlig eller skriftlig udtalelse, vidnede disse legemer dog om Guds skabervirke. Eftersom jøderne ikke tog imod apostlenes forkyndelse, var skaberværket i sig selv et vidnesbyrd imod dem. Og som det fremgår af Romerne 1:20 vises Guds usynlige egenskaber tydeligt ved de ting der er skabt og gjort synlige. Så selv om jøderne ikke ville tro det der blev sagt, var de synlige himle alligevel et vidnesbyrd for dem om Gud og hans universelle suverænitet.